Skip to main content

Full text of "Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



-'- li (^ :)-? 





v^ 



o 



r / ir^ 



' \ . 



3'j 




(. 



\I.'Å. 



STUDIER 



OVER 



DE NORDISKE GDDE- OG HELTESAGNS 



OPRIl^DELSE 



AP 



SOPHUS BUOGE 

PROFKS.SUR VED CJIKISTTANIA UNIVERSITET 



ANDEIN RÆKKE 

HELQE -DIGTENE 



KJØBENHAVN 

FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C GAD 
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICIIE 

1896 






HELGE-DIGTENE 



DEN ÆLDRE EDDA 



DERES HJEM OG FORBINDELSER 



AF 



SOPHUS BUGGE 

PROFESSOR VED CUKIHTIANIA UNIVKRSITKT 



^7 : * 



/ 



-•o» 



KJØBENHAVN 

FORLAaT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E 0. GAD 

TRYKT H(1S NIKLSEN & LY Dl ('HK 

1896 



INDHOLD. 



Side 

I. Indledende Bemærkninger 1 

II. Helgekvadene i deres Forhold til senere norrøne 
Kunstdigte 4 

III. Det første Kvad om Helge Hundingsbane i dets For- 
hold til ældre norrøne Digte 11 

IV. Indflydelse fra de britiske Øer paa Udtryk i det første 
Kvad om Helge Hundingsbane 23 

V. Det første Kvad om Helge Hundingsbane og den irske 

Fortælling om Slaget ved Ross na Rig 37 

VL Det første Kvad om Helge Hundingsbane og den 

irske Fortælling om Trojas Ødelæggelse 56 

VII. Det første Helgekvads Forhold til Wolfdietrich-Sagnet 70 

VIII. Det første Helgekvads Forhold til Meleager-Sagnet.. 95 
IX. Indflydelse fra Engelsk og Irsk paa Udtryk i det 

andet Digt om Helge Hundingsbane 104 

X. Det andet Digt om Helge Hundingsbane i Forhold til 

andre Eddadigte 121 

XI. Helge Hundingsbane dansk Konge 123 

XII. Helge Hundingsbane hos Saxo og i Eddadigtene 139 

XIII. Digtningen om Helge Hundingsbane i dens Forhold 

til den angelsaksiske episke Digtning 149 

XIV. Helge Hundingsbane i Forbindelse med Ylvinger, 
Hunding, Volsunger og Sigrun 164 

XV. Slutningsbemærkninger til det første Helgekvad 185 

XVI. Helgedigtningen og Fortællingen om Erik den maal- 

spake 196 

XVII. Digtningen om Helge Hundingsbanes og Sigruns Død 200 
XVIII. Digtningen om Kong Hjorvard og hans Søn Helge . . 218 



Side 

XIX. Havfruen Rimgerds Møde med Atle og Helge Hjor- 
vardssøn 1— ]0 220 

XX. Hjorvard og Sigrlinn 250 

XXI. Atles to Sammenstød med en overnaturlig Fugl .... 268 

XXII. Helgedigtene og Balladerne om Ribold og om Hjelmer 283 

XXIII. Slutningsbemærkninger til Digtningen om Helge Hjor- 
vardssøn 297 

XXIV. Digtningen om Regner og Svanhvit hos Saxo 318 

XXV. Svaava og Thorgerd Holgebrud 321 

XXVI. Slutningsord 338 

Tillæg og. Rettelser 343 

Registre 346 



I. 

Indledende Bemærkninger. 



F, 



orrest blandt de egentlige Heltedigte i det gamle 
islandske E d d a - Haandskrif t fra omkring ^ar 1270 staa 
H e 1 g e - Digtene. 

Først et Kvæde om Helge Hundings og Hodbrodds 
Bane. Derpaa Meddelelser i Prosa og Vers om Helge 
Hjorvardssøn. Endelig Prosastykker og Vers om Helge 
Hundingsbane. Medens det første Digt om denne Helt 
afsluttes med Helges Seier over Hodbrodd, fortælle de Vers, 
som i nyere Tid er blevne sammenfattede under Navn af det 
andet Digt om Helge Hundingsbane, ogsaa om Helges Død og 
om hans Møde efter Døden med sin gjenlevende Elskede 
Sigrun. 

Alle disse Helge- Digte slutte sig sammen til én Gruppe 
baade ved de i dem besungne Sagn og ialfald tildels ved sin 
poetiske Svjhandling. 

Den gamle Samling fører ved et Prosastykke »om Sin- 
fjotles Død« over fra Helge - Digtene til Digtene om Sigurd 
Faavnesbane, med hvem begge Helte af Navnet Helge paa 
forskjellige Maader er bragt i Forbindelse. Sigurd-Digtningen 
indledes i Edda-Samlingen af Helge-Digtningen. 



Om den Tid, paa hvilken disse Digte er opstaaede, er 
man i vore Dage kommen til større Enighed end før. For- 
ladt er nu den navnlig af Keyser og Svend Grundtvig 

s. Bugg^: Hclge-Digtenc. 1 



2 

forsvarede Mening, hvorefter Eddadigtene skulde være op- 
staaede før Islands Opdagelse og Bebyggelse og før Harald 
Haarf agres Dage, ja forud for den Vikingetid, som repræsen- 
teres af Ragnar Lodbrok. Man er nu enig om, at intet af 
Eddadigtene i den os foreliggende poetiske Form er ældre 
end Slutningen af 9de Aarhundred. Flere af Helgedigtene 
holder man for opstaaede i 10de Aarh., og ved det første 
Kvad om Helge Hundingsbane har man almindelig sluttet sig 
til den af Maurer^) udtalte Mening, at det ikke er ældre 
end Ilte Aarh. 

Derimod har Kjenderne af den gamle nordiske Litteratur 
hidtil ikke kunnet blive enige om, hvor Helgedigtene og 
overhoved Eddadigtene er forfattede. Ingen har i nyere Tid 
sluttet sig til P. A. Munchs Formodning*), at Helgekvadene 
egentlig skulde have hørt hjemme i Gautland, eller fil den af 
Svend Grundtvig^) forsvarede Mening, at disse Kvad lige- 
som Eddadigtenes Hovedmasse skulde være bleven til i de 
dansk-gøtisk-svenske Lande, hvor det nordiske Kulturliv før 
Vikingetiden skulde have sin rigeste Blomstring. 

Alene med Undtagelse af Gudbrand Vigfusson har alle 
Forskere i nyere Tid antaget, at Eddadigtene overhoved, saa- 
ledes ogsaa Helgedigtene, er norrøne, forfattede af Mænd af 
norsk-islandsk Nationalitet. Jessen^), som skarpt skjelner 
mellem Sagnenes og Digtenes Oprindelse, mener, at ikke 
alene Helgedigtene er norrøne, men at ogsaa Sagnet om 
Helge Hjorvardssøn er norrønt og at det er en Digter af nor- 
røn Nationalitet, som har knyttet det danske Sagn om Helge 
Hundings og Hodbrodds Bane til Volsungesagnet. 

Axel Olriks Antydninger i (Norsk) Hist. Tidsskr. 3dje 
Række III, 188 synes at vise, at han tænker sig de fleste af 
Eddasamlingens Heltedigte tilblevne i det sydvestlige Norge. 

Spørgsmaalet om Eddadigtenes Hjem er i den nyeste Tid 
særlig blevet behandlet af to islandske Forfattere, Finnur 



1) Zeitschr. f. deutsche Philol. II, 443. 

2) Det norske Folks Historie a 228. 

3) Om Nordens gamle Literatur (1867). 

*) tlber die Eddalieder i Zeitschr. f. deutsche Philol. Bd. IH. 



Jénsson og Bjorn Magnusson Olsen^). Finnur J6ns- 
son holder de ældste og allerfleste af Eddadigtene for at være 
digtede af Nordmænd i Norge, saaledes ogsaa de fleste af 
Helgedigtene, hvilke han nævner under følgende Navne: Vol- 
sungakvida in forna (d. e. »det andet Digt« om Helge Hun- 
dingsbane), HelgakviSa Hj6rvar8ssonar og HrimgerdarmåJ. For 
det yngste af Helgedigtene holder han Helgakvi3a Hundings- 
bana (d. e. det første Digt), hvilket Digt efter hans Mening er 
forfattet paa Grønland^). 

Bj6m Magniisson Olsen forsvarer derimod den Opfatning, 
at de allerfleste Eddadigte er forfattede af Islændinger, og han 
lader dette gjælde om alle Helgedigtene. 

Saa godt som alene har Gud brand Vigfus son staaet 
med sin Opfatning; derfor nævner jeg ham tilsidst, tværtimod 
Tidsfølgen. Vigfusson har fremsat den Mening, at de fleste 
Grupper af Eddadigtene, og deriblandt Helgedigtene, er op- 
staaede paa de britiske Øer. Først søgte han deres Hjem 
paa de nordligere Øer, Orknøerne, Hebriderne, Man. Senere 
har han fremhævet Helgedigtene som »most distinctly southern 
in character« og søgt deres Skueplads paa Øerne i den bri- 
tiske Kanal. 

Om Forfatterne af de i Vesten tilblevne Eddadigte siger 
Vigfusson: »we are inclined to hold that the authors must 
rather have been connected with the Southern Scandinavian 
emigration«. Han henfører Forfatterne til den af Vikverjer, 
Gauter og Jyder bestaaende Folkestrøm, som fra Skagerak 
kom over til de britiske Øer^). 



^) Finnur Jonsson, Den oldnorske og oldislandske litteratars 
historie, første bind, København 1894. Derimod er rettet 
Bjorn Olsens Afhandling »Hvar eru Eddukvædin til ordin?« i 
»Tlmarit hins Islenska békmenta fjelags«, Aargang XV (Reikja- 
vlk 1894). Herpaa fulgte en Afhandling med samme Over- 
skrift af Finnur J6nsson i samme Tidsskrifts Aargang XVI og 
Svar derpaa af BjOrn Olsen sammesteds. 

2) Se Litt. Hist. I S. 66 og ved Behandlingen af de enkelte 
Digte. 

*) Se Sturlunga prolegg. clxxxvi ff.; Gorpus poeticum boreale 

1* 



Vigfussons Opfatning blev modsagt fra næsten alle Sider, 
navnlig af B. Grøndal (i Timarit I, 24 ff.) og af Edzardi (Paul- 
Braune, Beitråge VIII, 349 — 369). Finnur Jénsson holder Vig- 
fussons Mening for fuldstændig gjendreven (Litt. Hist. I, 63). 

Jeg har i mine »Studier over de nordiske Gude- og 
Heltesagns Oprindelse« I, 30 under Henvisning til Vigfusson 
udtalt: »Vi tør forudsætte, at den mythiske og heroiske Digt- 
ning, der bar de fra Engelskmænd eller Irer optagne Æmner 
frem, tidligst blomstrede hos Nordboerne i Vesten. Og 
det er ikke usandsynligt, at nogle af de Kvad, som er op- 
tagne i Sæmunds Edda, først har udfoldet sig histude«. 
Tysklands største Autoritet Karl Miillenhoff har i den 
Grad stillet sig afvisende ligeoverfor denne Opfatning, at han 
har paastaaet, at jeg ikke har formaaet at paavise fra Vikinge- 
togenes lange Tidsrum et eneste utvetydigt Exempel paa, at frem- 
med Stof i Vikingetiden er kommet til Norden og der er blevet 
omdannet ^). 

Mine Undersøgelser om Helgedigtene har navnlig til For- 
maal at opklare Spørgsmaalet om deres Hjem og er af mig 
bestemte til at danne Begyndelsen af en Række Undersøgelser 
om Eddadigtenes Hjem. Efter Digtene om Helge og Sigrun 
lader jeg følge Digtene om Helge og Svaava. 



n. 

Helgekvadene i deres Forhold til senere norrene 

Kunstdigte. 



Af Helgekvadene er flere andre norrøne Digte fra Mid- 
delalderen i Stil og Udtryk paavirkede, og derigjennem faa 
vi Bidrag til hine Kvads Historie'^). 



§ 8, særlig I, Ixiii f.; Grimm Centenary (Oxford— London 
1886), III: v>The place of the Helgi lays«, p. 29—36. 

1) Deutsche Altertumskunde V, 49 og 58. 

*-*) Naar jeg her skal paavise dette, forbigaar jeg Helgekvadenes 



Jeg vil paa Forhaand bemærke, at det i mange Tilfælde 
er umuligt med Sikkerhed at drage den Grænse, som skiller 
en Overensstemmelse mellem to Digte med Hensyn til poe- 
tisk Stil og Udtryk, som kun grunder sig derpaa, at de to 
Digtere har digtet i det samme Sprog og under væsentlig 
samme Forhold, fra den, som godtgjør umiddelbar eller mid- 
delbar Paavirkning og Efterligning. Afgj øreisen er ofte en 
Skjønssag. Men det bør erindres, at den mythisk-heroiske 
Digtnings Forraad af poetiske Udtryk og Formler fæster sig, 
udbredes og udvikles gjennem Efterligning. I det følgende er 
der flere Udtryk, som jeg kun nævner, fordi andre Udtryk i 
de samme Digte synes at vise Efterligning^). 

Omkring 1145 digtede den norskfødte Ragnvald Jarl, 
i Forbindelse med Islændingen Hall Torarenssøn, paa Orkn- 
øerne Digtet Hdttalykill enn forni »den gamle Versemaal- 
Nøgle«, hvori de i Vers om nordiske Sagnkonger og om norske 
historiske Konger gav Exempler paa forskjellige Versemaal. 

Dette Digts Strophe 19, som handler om Helge (d. e. 
sandsynlig Helge hvasse, der omtales bl. a. i Brudstykket af 
Fortællingen om Skjoldungerne), viser bestemt Efterligning af 
Str. 53 og 54 i det første Kvad om Helge Hundingsbane ^). 



Indvirkning paa islandske Vers, der er saa sene som t. Ex. 
Versene i Sagaen om Orvarodd, og paa flere Vers, hvis Til- 
blivelsestid ikke er bleven tilnærmelsesvis bestemt, som f. 
Ex. Versene i Hålfs saga. 
^) For Kortheds Skyld siger jeg i det følgende ofte »første (og 
andet) Helgekvad« for »første (og andet) Kvad om Helge 
Hundingsbane« i Modsætning til Digtningen om Helge Hjor- 
vardssøn. 
2) I Håttal. 19 (som er forfattet i Bålkarlag) heder det: 

Ha/di Helgi 

i hjprva gny 

gedstein gladan 

Var rpfid robin, 

ridu skølkingar 

åtu emir 

af jpfura dolgumy 

hreyfdusk hrafnar 

yfir hrækesti. 



6 

Ogsaa Udtryk i andre Stropher af denne Håttalykill vise 
Paavirkning dels af det første, dels af det andet Digt om 
Helge*). Altsaa var første Helgekvad kjendt paa Orknøerne 
omkring 1145. Det samme gjælder sandsynlig om det andet 
Digt om Helge, om det end kun er Str. 25, hvoraf Paavirk- 
ning kan spores i Håttalykill enn forni. 

I Forbindelse hermed kan det nævnes, at det første 
Helgekvad synes at have været kjendt af Forfatteren af det 
Ordsprog-Digt {Fornyrdadrdpa eller Mdlshdttakvædi)^ der er 
udgivet af Møbius 1873^. Man har formodet, at dette Digt 



Dette er Efterligning af H. Hund. I 53—54: 

Svipr einn var pat, 

er saman kvåmu 

fphnr oddar 

8d hafdi hilmir 

kart modakarn 

at hålu skær 

af kugins barri, 
F. Jénsson (Litt. Hist. II, 37) formoder, at det er Frodes Bro- 
dersøn Helge, der omtales i Håttalyk. 19. 
*) I Håttal. Str. 6, som handler om Helge Hundingsbane (og som 
mangler i Egilssons Udg.) heder det: 

gerdisk geira hardr \ gn^fr. 
Heri finder jeg Efterligning af H. Hund. I 64: éæ geira gnyr. 
Håttal. 20 gråstédi gridar {grida Hskr.) og Håttal. 6: Jlagda 
gråstéd efter H. Hund. II 25: grånstod gridar. Håttal. 15 
aldrklifs akarn efter H. Hund. I 63: médMkam. behlogi Håttal. 
22, 34 efter H. Hund. I 51. Flere af disse Sammenstillinger 
er allerede anførte af Finnur Jénsson Litt. Hist. I, 63. 
*) Målsh. 7*: Bjarki dtti hugarkorn hart synes at være en Efter- 
ligning af H. Hund. I 53: 

så hafdi hilmir 

hart modakarn, 
Målsh. 25*: fljédin verda at pldrum kørin henviser mulig til 
H. Hjprv. 32: 

ek hefi kørna 

ena konungbornu 

brudi pina 

at bragarfulli. 
I Str. 33 betegnes dette som Qlmål. (Helg. Hjprv. 35 har Ordet 
fljéd, der rigtignok ogsaa findes i flere andre Olddigte.) 



er forfattet paa Orknøerne af Biskop Bjarne Kolbeinssøn (f 
1222). 

Den islandske Skald Gisl IHugessøn, som stammede 
fra Tind Hallkelssøn, kom i en ung Alder til Magnus Barfod 
og digtede efter dennes Død 1103 en Magnuskvi3a, hvori han 
bl. a. fortæller om Kongens Tog til Suderøeme og Orknøerne. 
Denne er i sit Versemaal og i hele sin poetiske Behandling 
en Efterligning af de tre Helge-Digte og andre Eddakvad, som 
Gisl aabenbart har kjendt. 

Efter Sigurd Slembes Død 1139 digtede Islændingen 
Ivar Ingemund SS øn om ham en Sigur9arbålkr i fornyrSislag. 
Han har i denne fulgt Gisl i at tage Eddakvad og navnlig 
Helgedigtene til Forbillede. 

I et Digt (en flokkr) om Harald Haardraades og Svend 
Estridssøns Møde i Gautélven 1063 — 64, som skal være for- 
fattet af en ikke nærmere kjendt Skald Halle^), forekommer 
et Udtryk, som synes at være laant fra det første Helgekvad ^). 

Islændingen BolverkArnorssøn, Broder til den mere 
navnkundige Skald Tjodolv, digtede kort Tid efter 1048 en 
Draapa om Harald Haardraade. Han synes i denne at være 
paavirket af det første Helgekvad ^). 

I en Strophe, som skal være digtet af Tjodolv Arnors- 
søn i 1043, synes Tjodolv at vise Kjendskab til det andet 
Kvad om Helge ^). 

^) F. Jénsson Litt. Hist. I, 638 f. 
') Har. s. harflr. Kap. 73 (Corp. poet. bor. II 210): 

Dugir siklingum segja 
slikt alt er her likar. 
Jfr. p6 dugir siklingum 
satt at mæla 
H. Hund. I 46. 
*) Ordene skridu beit Heimskr. Har. s. hardr. Kap. 2 (Corp. poet. 
bor. n, 215) synes at være Efterligning af beit svprt {Hskr. har 
h' vt) skridu H. Hund. I 23. Dette støttes maaské derved, at 
Bolverk i samme Strophe har svartan snekkju brand. Sam- 
menlign gjålfratédum Bolverk i Har. s. hardr. Kap. 31 (Corp. 
poet. bor. II, 216) med gjålfrdyr H. Hund. I 30. 
*> At Ordet gær (Heimskr. Magn. s. g. 31 Slutn.; Corp. p. b. Il, 
203, 6) = i gær er brugt under Paavirkning af H. Hund. H 12, 



8 

I et Digt om Magnus den gode (Magniisflokkr), som Tjod- 
olv Amorssøn har digtet 1045 eller lidt senere, forekommer 
et Udtryk, som synes at røbe Paavirkning fra Digtet om Rim- 
gerd i Digtningen om Helge Hjorvardssøn ^). 

Tjodolv synes ogsaa i sit Kvæde Sexstefja, som han har 
digtet om Harald Haardraade i 1065, at vise Kjendskab til 
det første Helgekvad. Thi Udtrykket harr ara »Ørnens Korn« 
om Aadsler^) synes — middelbart eller umiddelbart — at 
være en Efterligning af hugins harr Helg. Hund. I 54 »Rav- 
nens Korn*. 

Kort efter 1064 digtede Amor Jarleskald et Minde- 
digt om Orknøjarlen Torfinn. Jeg tror af Udtrykkene i denne 
Draapa at kunne sj)ore, hvad jeg ikke kan bevise, at Skalden 
paa den Tid, da han digtede den, kjendte Helgedigtene ^). 

Efter Magnus den godes Død i 1047 digtede Amor en 
Draapa om ham. Heri bruger han Udtrykket af ulfa harri^) 
»af Ulvenes Korn«, d. e. af Lig. Dette er en Efterligning af 
af hugins barri Helg. Hund. I 54 »af Ravnens Korn« ^). 



gjøres sandsynligt derved, at begge Stropher skal være kvædne 
Dagen efter at der er gjort Strandhugg i Danmark. 

*) * fagran framstafn Heimskr. Magn. s. g. Kap. 31 (Corp. poet. 
bor. II, 201) jfr. i fpgrum . . , beits stafni H. Hjprv. 14. fagr 
synes ikke at være et saa nærliggende Epitheton til Stavnen, 
at Overensstemmelsen med Sandsynlighed kan holdes for til- 
fældig. 

«) Snorra Edda II, 486; Corp. poet. bor. II, 208. 

3) Jfr. ådr fimtån væri . . vetra (Corp. poet. bor. II, 194) med pd 
er . . var flmfdn vetra H. Hund. I 10. i ferdar broddi (Gpb. 
II, 195) er ikke bevisende, da Udtrykket ogsaa forekommer i 
Prosa. Jfr. dog i farar broddi H. Hund. II 19. Heller ikke 
er det bevisende, at Amor her betegner, ligesom Helgedigtene, 
Kongen som gramr, lofdungr, mildingr, ræsir, siklingr^ skjpld- 
ungr, pengill. Han bruger Ordet prima. 

*) Fms. VI, 68; Corp. poet. bor. II, 190. 

^) Udtrykket und sik prungit H. Hund. II 20 findes ogsaa i det 
nævnte Digt af Arnor (Fms. VI, 51; Corp. poet. bor. II, 190). 
Men af dette Udtryk tør intet sikkert sluttes, fordi det kan 
siges at være en fast Formel. Jfr. und sik . , . prungit i Hall- 
vards Kniitsdråpa (Cpbor. II, 162); und sik pryngvi i Ottar 
svartes hpfudlausn fra c. 1020 (Cpbor. II, 155). Tyder Allitte- 



Efter Orknøjarlen Ragnvald Brusessøns Død sidst i 1045 
forfattede Amor en Draapa om ham. I denne ^) forekommer 
Ordet ættstafr »Ætling«. Dette findes ellers kun i H. Hund. 
I 55, her i den ældre Form dttstafr^). 



rationen paa, at det oprindelige Udtryk i Helg. er: undir 
prungizk? 

^) Corp. poet. bor. II, 194. 

2) Udtrykket brimdyrj d. e. Brændingens Dyr, om Skibet synes 
fra Helg. Hund. I 50 at være gaaet over til en kunstig islandsk 
Strophe, som anføres i Landnaama H, 6 (Isl. ss. I, 82). Fra 
Helgedigtet er Udtykket hrimdyr tillige gaaet over i Biiadråpa, 
der er digtet af Torkell Gislessøn, som man mener, i 12te 
Aarhundred (Fms. VI, 163. Wisén Carm. Norr. S. 66). Dette 
Digt viser ogsaa i flere andre Udtryk Paavirkning fra det før- 
ste Helgekvad: rym randa Biiadr. 3 efter randa rym Helg. 
Hund. I 17, prymr var hår ståla Biiadr. 12 jfr. prymr var ålma 
H. Hund. I 16. Ordene raukn, ræsir er fælles for begge Digte. 
Det synet at være urigtigt, naar Vigfusson Corp. poet. bor. H, 
104 har indsat hrimdyrom i Tord Kolbeinssøns Eiriksdråpa, 
istedenfor blådyr om, se Fms. XI, 196. 

Ordet valdggg, d. e. Valdugg, for >Blod« findes i den gamle 
Digtning kun i Helg. Hund. II 44 og i et Vers i Landnaamabok 
(isl. SS. I, 164. Gpbor. H, 56. Gislason Udvalg S. 10, 73). 
Dette Vers skal være digtet paa Island af Haastein Romunds- 
søn i 10de Aarh., snarest i dettes anden Halvdel. Denne 
Overensstemmelse med Hensyn til valdpgg lader sig ikke med 
Tryghed bruge som Bidrag til Helgedigtningens Historie. Thi 
om jeg end holder det for sandsynligt, at valdpgg i Haasteins 
Vers er laant fra Helgedigtet, kan man herimod indvende, at 
Ordet kan have hørt til det poetiske Ordforraad, der var fæl- 
les for mange Digte. Desuden har man ved Vers som de, der 
tillægges Haastein og hans Fader Romund, ingen Sikkerhed 
for, at de er digtede til den Tid, som Sagaen angiver. 

Væsentlig det samme gjælder om Udtrykket vega pordh 
der baade forekommer i Helg. Hund. II 4 og i de saakaldte 
Måhlidingavisur, der skal være digtede efter en Kamp af 
Toraren Torolvssøn paa Maavalid ved Breidefjorden, ifølge 
Vigfusson Aar 981 (Eyrb. S. 24, Kap. 18; Cpbor. II, 58). 

I en Strophe, som Viga-Glum skal have kvædet (Gliima 
Kap. 21; Corp. poet. bor. II, 75) omkring 990, forekommer Ud- 
trykket gråra gdra »de graa Spyds«, der synes at være laant 
fra Helg. Hund. I 12. Men det lader sig ikke nøie bestemme, 



10 

Jeg har i det foregaaende godtgjort, at der paa Island 
viser sig Kjendskab til Helge-Digtene og særlig til det 
første Kvæde om Helge Hundingsbane fra Firti-Aarene i 
Ilte Aarhundred af. Ordforbindelser og Kenninger i 
Draapaer og Flokke, forfattede i Hirdskaldenes sædvanlige 
Versemaal drottkvætt, af Tjodolv Amorssøn, Bolverk Amorssøn, 
Amor Jarleskald og flere omtrent samtidige Skalde er Efter- 
ligninger af Udtryk i det første Helgekvad. 

I første Halvdel af 12te Aarhundred er Helgedigtene aaben- 
bart endnu mere anseede og yndede, thi deres Versemaal og 
Udtryksmaade bliver helt igjennem Forbilledet for Gisl Illuges- 
søns og Ivar Ingemundssøns Fyrstedigte. 

Af Ragnvald Jarls omkr. 1145 paa Orknøeme forfattede 
Håttalykill se vi, at det første Helgekvad dér paa den Tid var 
et af de mest bekjendte Digte om Oldtidens Sagnhelte ^). 



naar den Strophe, som tillægges Glum, er digtet. Af vignesta 
Helg. Hjpi-v. 8 sammenlignet med vignest Guthorm Sindre i 
Heimskr. Håk. s. g. (Unger S. 146, F. J. S. 197) vover jeg ikke 
at slutte noget om Digtenes Tid. Jeg holder det for usand- 
synligt, at Udtrykket skulde være optaget i Helg. Hj. fra 
Guthorms Vers, men, hvis dette er authentisk, kan de to 
Digte have øst Udtrykket af en fælles ældre Kilde. 
*) Vigfus son (Cpbor. I, LXIV og II, 459) har fremsat den For- 
modning, at Eivind Skaldaspiller c. 970 i Håkonamiål skulde 
have efterlignet det første Kvad om Helge Hundingsbane. Den 
Scene, hvori Haakon sidder kamptræt og saaret paa Slag- 
marken mellem de Døde, da Valkyrjeme kommer ridende, skal 
være en Efterligning af Mødet mellem Helge, som sidder under 
Ørnestenen, og Kampmiøerne. Vigfusson minder ogsaa om de 
mellemskudte Sætninger i Håkonarmål. Jeg finder ikke Lig- 
hederne fuldt bevisende for, at Forfatteren af Håkonarmål har 
kjendt Helgekvadet. (Man kunde ogsaa sammenstille hverr 
Yngva ættar Håk. med åttstafr Yngva H. Hund. I 55; beneldar 
Håk. med benlogar H. Hund. I. Håk. har gunnfani; nklingr 
forekommer der i mindre oprindelig Betydning end i Helge- 
digtene.) Men hvis Forfatteren af Håk. m. har kjendt det 
første Kvad om Helge Hundingsbane, da vil jeg benytte dette 
Forhold til at bestemme Tiden for Håk. m., ikke til at be- 



11 



III. 

Det første Kvad om Helge Hundingsbane i dets Forhold 

til ældre norrøne Digte. 



For at kunne følge Helgedigtenes Historie længer tilbage 
er det hensigtsmæssigt, om muligt, at udfinde, hvilke ældre 
norrøne Digte Forfatterne har kjendt. Jeg indskrænker mig 
midlertidig til det første Digt om Helge Hundingsbane og be- 
handler her ikke dettes Forhold til Digtningen om Helge Hjor- 
vardssøn. Her tager jeg nærmest Hensyn til hvad man kan 
»lutte af de enkelte Ord og Udtryk. Senere vil Sagntræk 
komme ind under Betragtningen. 



Det første Helgekvad, som i det gamle Haandskrift 
kaldes baade et »Digt om Helge Hundings og Hodbrodds 
Bane« og >Vblsungekvad«, er et sammenhængende Digt i det 
sædvanlige folkelige episke Versemaal fornyrSislag. Det be- 
gynder med Helges, Sigmunds Søns, Fødsel (1 — 8) og Opvækst 
(9). Fortæller derpaa, at Helge fælder Hunding (10) og Hun- 
dings Sønner (11 — 14). Efter Slaget kommer Sigrun med 
sine Kampmøer til ham ridende gjennem Luften (16 — 17). 
Hun meddeler ham, at hendes Fader Hogne har fæstet hende 
til Hodbrodd Granmars Søn, men at hun har sagt denne, at 
hun afskyer ham. Helge lover at fri hende fra Hodbrodd 
(18 — 20). Han kalder Krigere sammen videnfra (21 — 25) 



stemme Tiden for Helgekvadet. Jfr. Symons i Zeitschr. f. 
d, Philol. 18 S. 115. 

Af Ligheden mellem médakarn H. Hund. I 53 »Hjærtec o^ 
akarn délgs férsdrdpa 10 (Sn. Edda I 296) »Hjærter« tør jeg 
ikke slutte noget om første Helgekvads Alder, fordi jeg tror 
(hvad jeg ikke her kan begrunde), at vedkommende Linje i 
f orsdr. ikke er af Eiliv Gudrunssøn, men yngre. Desuden er 
det ikke fuldt sikkert, at Forfatteren af Verset i forsdr. her 
har efterlignet Helgekvadet, om end dette forekommer mig 
sandsynligt. - 



12 

og seiler til Granmarssønnernes Land (26 — 31). Her kommer 
det til en grov Ordstrid mellem Helges Broder Sinfjotle og 
Gudmund Granmarssøn (32 — 44). Den afbrydes af Helge 
(45 — 46). Mænd ride til Hodbrodd for at melde ham Fien- 
dernes Komme (47 — 50). Han sender Ryttere ud for at samle 
Krigere til Hjælp (51—52). Slaget skildres (53). Under dette 
kommer Kampmøerne fra Himmelen (54). Hodbrodd falder. 
Tilsidst ønsker Sigrun Helge til Lykke og siger: »Hil dig, 
da du har fældet Hodbrodd! du skal nu ubestridt eie mig, i 
Ro styre Land og Rige og nyde Seierens Frugter« (55 — 56). 



Dette første Kvad om Helge Hundingsbane er 
anerkjendt for at være et af de yngste Digte i den gamle 
Eddasamling, saa at Gripesspaa og Atlamaal, vel ogsaa det 
fuldstændige Kvad om Sigurd er de eneste Heltedigte i Sam- 
lingen, som almindelig erklæres for yngre. Dette Helgekvad 
er opfyldt af Reminiscenser fra andre Digte i Samlingen. 

Dets Forfatter har kjendt de Vers, som vi sammenfatte 
under Navn af det andet Kvad om Helge Hundingsbane, 
og han har helt igjennem efterlignet dettes poetiske Udtryk^). 



^) Flere af de Udtryk, jeg i det følgende anfører af de to Kvad 
om Helge Hundingsbane, findes ogsaa andensteds, uden at jeg 
her anfører dette. 

hudlunga i Allitteration med beztan 1 2; buålungr i Al- 
litteration med beztr II 30. budlungr /^ botir I 12; budlungr /^ 
båt II 44. Ligesaa findes dpglingr, hildingrj hilmir, lofdungr 
og flere Udtryk for beslægtede Begreber i begge Digte. 

Ylfinga nid ^ angri I 5 ; Ylfinga ni6r ^^ angr- II 47, nidr 
Ylfinga II 8. 

hvessir augu I 6, hvpss eru augu II 2; begge Udtryk om 
Helge. 

burr Sigmundar I 6, Sigmundar bur I 11 og II 12. 

brå Ijoma 1 15, Ijoma bregdi II 36. 

und hjålmum I 15, Il 7. 

brynjur våru peira blodi stohiar I 15; hvi er bryn ja pin 
bloåi stokkin II 7. 

sudrænar 1 16 (som Vplund. 1), suåræn II 46. Paa begge 
Steder om Kampmøer. 



13 

Forfatteren af første Helgekvad har kjendt Vpluspd. Dette 
viser sig tydeligst i Ordstriden mellem Gudmund og Sinfjotle. 
Thi Replikkerne i denne Scene laane Figurer og Udtryk fra 
den mythiske Verden, hvis Billeder den nordiske Sibylles 
Spaadom ruller op for os. ^) 



uggi eigi pu I 20 jfr. hird cigi pu II 18. 

dpglingar dagsbrun sjå I 26, dpgglitir dagsbrun sjå II 43. 

vikingar I 27 og II 4, II 19. 

I 32 og I 35 jfr. II 19-20. 

svinum gefr I 34, gefa svinum 8o6 II 39. 

pmu sadda I 35, ætt ara . . saddak II 8. 

å kvernum I 35, II 2. 

varglj66um vanr å vi6um uti I 41, vargr d vidum uti 
II 33. 

gullbitliid I 42, gullbitli vanr II 36. 

at Frekasteini I 44, I 53, II 21, II 26. 

Om I 45—46 i Forhold til II 23—24 se i det følgende. 

Gylfa I 49, II 27. 

una lifi I 55, II 36. 

raudir baugar I 56, bauga rauda II 35. 

sigrs ok landa I 56, munar ok landa II 46. 

Jeg har ikke fundet noget sikkert Spor til, at der i »det 
andet Digte om Helge Hundingsbane er indtaget Vers, som 
skulde være digtede til Udfyldning af det første Digt og være 
yngre end dette, saaledes som det antages (af Fr. Zarncke?) 
i Liter. Centralblatt 1867 Nr. 43. Dog tør jeg intet afgjøre om 
Aldersforholdet mellem første Helgekvad og Helg. Hund. II 
5 — 13. Skulde i Bragalundi H. Hund. II 8 være en Efterlig- 
ning af i Brålundi H. Hund. I 1 og 3? 

1) Sinfjotle siger til Gudmund (Str. 39) : 

Niu åttu vit 

ulfa alna^ 

ek var einn fadir peira, 
»Vi to havde faaet sammen ni Børn, som var Ulve ; jeg var 
alene Fader til dem.« Gudmund svarer (Str. 40): 

Fadir varattu 

fenriaulfa 

pllum ellrif 

8vå at ek muna. 
*lkke var du Fader til Fenresulve, ældre end alle, saavidt jeg 
mindes*. 



14 

Men ogsaa i andre Afsnit af Helgekvadet klinger Udtryk 
fra Volvens Spaadom igjen. Selve Begyndelsesordene i Helge- 
kvadet 

Ar var alda 

pat er — 
»Det var aarle i Tiderne at — « er en Efterligning ^) afVspå 3: 

Ar var alda 
par er ( i den yngre Redaction af Snorres Edda pat er) — . 
Disse indledende Ord er fuldt berettigede i Volvens Mund, da 
hun giver Besked om Verdens første Tider. Derimod virke 
Ordene lidt fordringsfuldt i Begyndelsen af Helgedigtet 2). 



Heri foreligger en tydelig Paavirkning fra Vspå 40: 
Austr sat en aldna 
i Jdrnvidi 
ok fæddi par 
Fenris kindir, 
» I Øst sad den gamle Kvinde i Jærnskoven og fødte der 
Fenres Yngel c. 

I Helgedigtet har Fenriaiilfr »Helvedulven« modificeret 
sin oprindelige Betydning. 
H. Hund. I ae : 

fått mantUr fylkir! 
fornra apjalla 
indeholder en Reminiscens fra Vspå I: 

forn spjpll fira, 
pau er fremst um man, 
hvor Udtrykket passer bedre, da der i Vspå meddeles Efter- 
retninger fra Urtiden (Symons i Paul-Braune Beitr. IV, 
174). pursa meyjar H. Hund. I 40 og Vspå 8. Ogsaa ved vplva 
37 og valkyrja 38 henviser H. Hund. I til den Mytheverden, 
som omhandles i Vspå. Ordet valkyrjur forekommer i Vspå 34. 
*) Symons i Paul-Braune Beitr. IV, 173. 

'^) Omvendt synes Reminiscenser fra Helgedigtet at have faaet 
Indflydelse paa enkelte Navnes Form i senere Redactioner af 
Vpluspå. Str. 44 i Vspå, der spaar om Verdens sidste Tider, 
begynder : 

Geyr Garmr mjpk 
fyr Gnipahelli 
»Garm gjøer stærkt foran Gnipehulen«. Men i den prosaiske 
Gjengivelse heraf har Uppsala- Edda Qnipalundi istedenfor 
Gnipahelli, Denne Forandring er fremkommen ved Indflydelse 



15 

Forfatteren at Helgekvadet maa have kjendt Grimnes- 
maal. Udtrykket heilog vgtn H. Hund. I 1 »hellige Vande« 
om Himmelens Vande, som strømmer under Tordenveiret, 
gjenfindes i Grimn. 29 og er vistnok laant derfra. Thi i Grimn. 
har Udtrykket en tydeligere Begrundelse, da det der siges, at 
Guden Thor vader gjennem Vandene, og i Grimn. har det et 
Sidestykke deri, at Valhals Grind ligeledes kaldes »hellig« 
(Str. 22). 

H. Hund. I 38 siger Sinfjotle til Gudmund: »Du var en 
Valkyrje hos Odin«, valkyrja . . . at Alfgdur. »Alle Einher- 
jer (einherjar allir) vilde til at slaas for din Skyld«. Dette 
henviser til Grimn. 36. Her opregner Odin Valkyrjernes Navne. 
Han begynder: »Rist og Mist vil jeg skal bære Horn til mig.« 
Han ender med: »Randgrid og Raadgrid og Regenleiv, de 
bære til Einherjerne 01«^). Grimn. 48 nævner blandt Odins 
Navne Alfgdr «Alfader*. 

Om Helge, som har fældet Rundings Sønner, heder det 
H. Hund. I 14: 

farit hafdi Mnn allri 
ætt geirmimis 
»han havde ødelagt Spydmimers hele Æt«. Helges Fiende 
Runding betegnes altsaa her ved en kunstig Kenning »Spyd- 
Mimer.« Denne Kenning har efter min Formodning paa den 
ene Side sin Forudsætning deri, at Helten i Gu^r. hvgt 8 
kaldes geirnjgrdr »Spyd-Njord«. Der gaar gjennem den nor- 
røne Digtning, som den udvikler sig i Modsætning til de andre 
germanske Folks Digtning, en Stræben efter at betegne Heltene 
som skabte i Gudernes Billede. Ordet sigtivar »Seierguder« 

af Udtrykxet fyr Gnipalundi H. Hund. I 40 og 60. Fra Helge- 
digtet er G-nipalundr ogsaa som Navn paa et fabelagtigt Sted 
gaaet over i forsteins s. bæjarmagns. Hvor det om Dværgene 
i Vspå 14 heder: 

peir er sottu 

fra salar steini 
har istedenfor aalar steini Haandskrifterne af Snorres Edda 
svarins {avarnis Uppsalabok) haugi, der er et Stedsnavn, som 
hører hjemme i Helgedigtningen. 
*) Jfr. pllum einherjum Grim. 51. 



é 



16 

> Kampguder« bliver saaledes Betegnelse for Helte. Kong 
Atle har sin Valhal og Lidskjalv. Og denne Stræben virker 
med ved en Række af kunstige Betegnelser for Manden, hvilke 
jeg har søgt at belyse i mine Bidrag til den ældste Skalde- 
digtnings Historie S. 38 ff. Da Heltene saaledes betegnes som 
Guder, er det naturligt, at Helges Fiende (der, som vi skal 
se, opfattes som foragtelig) betegnes ved et Udtryk, der egent- 
lig tilkommer en af Jætterne, Gudernes Modsætning. 

Udtrykket geirmimir har derfor paa den anden Side sin 
Forudsætning i Grimn. 50, hvor Odin siger: 

Svidurr ok Svidrir 

er ek hét at Søkkmimis 

ok duldak pann enn aldna jgttin, 

pd er ek Midvidnis vark 

ens mæra burar 

ordinn einn bani. 
>Svidur og Svidrer kaldte jeg mig hos Søkkmimer og daarede 
den gamle Jætte, da jeg ene var bleven Midvidners, hans 
navnkundige Søns, Bane«. 

Her nævner altsaa Odin, at han har fældet Sønnen af en 
Jætte Søkkmimir. Ved Efterligning heraf er det, at Hunding, 
hvis Sønner Helge har fældet, i H. Hund. I 14 betegnes som 
»Spyd-Mimer«. 1) 



^) Fremdeles kan nævnes : 

bjprg eda brim H. Hund. I 28 jfr. bjprg ok bnm Grim. 38. 

Høist sandsynligt forekommer det mig, at Helgekvadets 
Forfatter ogsaa har kjendt Lokasenna, I H. Hund. I 37 
siger Sinfjotle til Gudmund: 

pli vart vplva 
i Varinseyju, 
hvor vplva tænkes som en Heks. Denne Replik i Skjænde- 
scenen synes at være opstaaet under Indflydelse af Lok. 24, 
hvor Loke lader Odin høre, at han har øvet Trolddom sem 
vpluvy og det paa en : Såmseyju 1. I H. Hund. I 39 beskyl- 
der Sinfjotle Gudmund for at have født Børn som en Kvinde, 
og disse Børn var Ulve, hvorfor i I 40 indsættes fenrisulfar, 
I Lok. 23 faar Loke høre, at han har født Børn som en Kvinde. 
Lokes Søn Fenrir nævnes Lok. 38, 39. 



17 

Forfatteren af det første Helge-Kvad har sandsynlig kjendt 
Digtet om Rig Rigépula. Herfor taler tgtrughypja »hun, som 
har kastet Filler over sig« i H. Hund. I 43 og som Beteg- 
nelse for en Trælkvinde i Rig. 13. 

I H. Hund I 17 betegner dlmar »Buer«. Det Mellem- 
led, som viser os Overgangen fra Betydningen »Alm« til 
»Bue«, har vi i Rig. 28: dlm of bendi »han bøiede en Alm 
(Almegren)«, nemlig for deraf at danne en Bue; Rig. 35 dlm 
at beygja »at bøie en Alm« (til Bue). Derfor forudsætter 
Helgekvadet her vistnok Digtet om Rig. Jfr. ogsaa hjgrum 
at bregda H. Hund. I 46 »svinge Sværd« med hjgrvi brd 
Rig. 37 »svang Sværd«. Rig. 47 har tidligere havt Verslinjen 
hjgrum of bregda, som mangler i det bevarede Haandskrift. 

Der er et Par særlige Overensstemmelser mellem JSyndlU" 
Ijod og det første Helgekvad. Men jeg vover ikke for Tiden 
efter disse at bestemme de to Digtes Aldersforhold. Først 
maa Undersøgelser om dem begge foretages^). 

Forfatteren af Helgekvadet er bleven paavirket af Kvadet 
om Val und. Kampmøerne kaldes i H. Hund. I 16 disir 
suårænar^) »sydlandske Kvinder«, efter det ensbetydende 
drosir suårænar Vkv. 1. I Digtet om Valund er det tyde- 
ligere begrundet, at Møerne kaldes »sydlandske.« 



^) H. Hund. I 9 siges om den unge Helge : hann galt ok gaf gull 
verbungu »han gav Hirden Guld som Betaling og Gave«; 
Hyndl. 2 siges om Odin: hann geldr ok gefr gull verdungu. 
Flat. har verdugum, H. Hund. I 43 forekommer imdar af 
Imd, Navn paa en Jættekvinde. I Hyndl. 37 (hvilken Strophe 
af nogle henføres til et fra Hyndl. forskjelligt Digt »den korte 
Volvespaadom«) nævnes Imdy' (rettere Im^) som Navn paa en 
af de Jættemøer, der er Heimdalls Mødre. Det er sandsynligt, 
at Navnet fra først af hører hjemme i denne specielle Mythe, 
og at dets Anvendelse som Betegnelse for Jættekvinde i Al- 
mindelighed er senere. Ogsaa i Hyndl. er Tale om, at Loke 
har Ulven til Søn og har født Barn som en Kvinde. Niedner 
(Zeitschr. f. d. Alt. XXXVI, 292) nævner Hyndl. blandt de 
Eddadigte, som Forfatteren af det første Helgekvad navnlig 
har benyttet. 

*) Dette bør altsaa efter min Mening ikke ændres til dis sud- 
rcena. 

S. Bugge: Helge-Digtene. ^ 



i 



18 

Jeg antager, at alvitr i Vkv. 1, 3, 10 er forvansket af 
ælbite (elfete) > Svaner« i et engelsk Digt, som har været det 
norske Kvads Forbillede, men saaledes at alvitr efter Digt- 
ningens Overførelse til norsk Sprogform er blevet opfattet som 
dlrvitr sammensat med vUr »Vætter, overnaturlige kvindelige 
Væsener« ^). Jeg finder Efterligninger af dette Udtryk fra Kva- 
det om Valund i flere Betegnelser for Seiermøer: i alvitr sg. 
H. Hund. II 26, opfattet som »en Kvinde, der i et og alt er 
en Vætte« ^), fremdeles i hjdlmvitr >hjælmdækte Vætter« H. 
Hund. I 54, sdrvitr sg. »Saarvætte« sammesteds, folkvitr Acc. 
sg. »Fylkingens Vætte, Kampvætte« Fåfn. 43.^) 

Det første Helgekvad forudsætter Kjendskab til de Vers, 
som forenes under Navnet Fdfnismdl^), 

*) Denne Opfatning havde jeg i Forelæsninger fremsat, inden jeg 
læste, at Wadstein (Uppsalastudier S. 175) forklarer Alvitr 
i Vkv. som alfitr »Svaner«, men uden at antage Indflydelse 
fra Angelsaksisk. Sievers (Paul-Br. Beitr. XII, 488) opfatter 
alvitr i Vkv. = ags. ælwihte »Fremdwesen« >Wesen aus einer 
andern Welt«. 
*) Jfr. Dværgenavnet Alpjofr. 
*) Ved alvitrar i Prosastykket foran Vkv. er tænkt paa vitr 

»vis«. 
*) Om den unge Helge heder det i H. Hund. 19: 

på nam at vaxa 

fyr vina brjésti, 
Jfr. hermed Faavners Ord til Sigurd Fåfn. 7 : 

ef pu vaxa nædir 

fyr pinna vina brjésti^ 
hvor det oprindelige Udtryk vel er: 

fyr vina brjosti. 
H. Hund. I 21 : 

idgnogan 

ognar Ijoma 

brpgnum bjéda. 
Her betyder ognar Ijomi sikkert »Guld«. Udtrykket er vist- 
nok laant fra Fåfn. 42, hvor det om den Sal, hvori Sigrdriva 
sover, heder: 

pann hafa horskir. 

halir um gprvan 

or odøkkum 

égnar Ijoma. 



19 

Jeg er i Tvivl om, hvorledes det første Helgekvads For- 
hold til Reginsmdl skal opfattes. De Stropher af dette Digt, 
som er forfattede i Versemaalet lj63ahåttr, synes ialfald at 
være ældre end det første Helgekvad. Men naar Sigurd i 
Reginsm. 14, hvilken Strophe er forfattet i fornyrflislag, kaldes 
Yngva konr >Yngves Slægtning«, saa skulde man tro, at dette 
skyldtes Paavirkning fra Helgedigtningen, thi dette Udtryk passer 
i sin oprindelige Betydning paa Helge som gammel dansk Sagn- 
helt, derimod ikke paa Sigurd, den frankiske Sagnhelt; se i 
det følgende. Det kunde ligefrem være en Efterligning af 
dttstafr Yngva »Yngves Ætling«, der i H. Hund. I 55 be- 
tegner Helge. 

I samme Strophe Reg. 14 heder det om Sigurd: 
prymr um oli Ignd \ ørlogsimu. 

>Skjæbnebaandene er spændte ud over alle Lande«. Dette 
Udtryk kunde synes at være paavirket fra Skildringen i det 
første Kvad om Helge, hvor Nornerne fæste de Baand, der 
bestemme Helges Skjæbne, under Himmelen. Herved bruges 
Udtrykkene ørlggpdttu »Skjæbnesnorene«,^wWms^mw »de gyldne 
Baand« ^). 

Forfatteren af det første Helgekvad synes at have kjendt 
det Kvad om Sigurd, af hvilket vi kun har Slutningen tilbage ^). 



Efter Ordenes oprindelige Betydning skulde ognar Ijomi be- - 

tegne »en Straaleglans , som vækker Rædsel«, og saaledes 

synes Udtrykket at kunne opfattes i Fåfn. Thi kun Sigurd, 

som ikke kan ræddes, kan vække Sigrdriva. 

Hvis dette er rigtigt, da har Forfatteren af H. Hund. I 

misforstaaet ognar Ijoma i Fåfn. 42, som om det der betegnede 

»Vandets Straaleglans« d. e. »Guld«. 

Blandt Elvenavne staar, kansko efter H. Hund. I 9, i Sn. 

Edda I, 576 ogn, hvorfor le,y har augn. Men isteden derfor 

har Sn. E. II, 479 og 563 ofn d. e. pfn, Avon i England. 
*) Jfr. ogsaa sjå mun ræsir rikstr und solu Reg. 14 med pann 

hådu fylki frægstan verba ok hublunga heztan pykkja Helg. 

Hund. I 2. Niedner i Zeitschr. f. d. Alt. XXXVI, 293 antager 

det omvendte Forhold. 
*) hrafn kvad at hrafni, sat å ham meidi H. Hund. I 5, jfr. hrafn 

at meidi hått kalladi Brot f. ffeitt skaltu, visi! virda njota 

» . . , er Pli felt hefir inn flugartraiida jpfur .... heill 

2* 



; 



20 

Da Kong Hodbrodd ser sine Mænd, der bringe Bud om 
at Fiender er i Landet, komme ridende, spørger han (H. Hund. 
I 48): »Hvorfor ser Høvdingerne harmfulde ud?< 
Hvi er hermdar litr | d Hniflungum? 

Han betegner altsaa Mændene her som Hniftungar. Nif- 
lungar, oprindelig med n ikke med hn i Fremlyd^), betegner 
i Eddadigtene egentlig den Æt, hvortil Gunnar og Hogne høre. 
Men her i Helgedigtet er Navnet anvendt i en mindre oprindelig 
Betydning om Høvdinger, som har Feide med Volsungerne 
(til hvilke Helge her regnes). 

Jeg formoder, at Digteren har kjendt Navnet Nivlunger 
bl. a. fra Digtet Atlakvida^) og Formen med hn i Fremly d fra 
Gudrunarhvgt (det Digt, hvori Gudrun ægger sine Sønner) 
Str. 12, hvor Gudrun fortæller, at hun har dræbt sine og Atles 
unge Sønner. Hun siger: »før jeg kappede Hovederne af Niv- 
lungerne«. Haandskriftet har : aprechnofhofvpafniflvngom. 
Men Metret viser, at Digteren har sagt: 

dår hnofk hgfud 
af Hniflungum, 



skaltu, hublungr! bædi njota .... sigrs ok landa H. Hund. I 
55 f. jfr. Vel skulud njota våpna ok landa .... Lengi (vel 
Hskr.) skulud njéta landa ok pegna^ erpér fræknan gram falla 
létud Brot 8 og 10 (Niedner i Zeitschr. f. d. Alt. 36 S. 293). 
Ordene er i begge Digte lagte i en Kvindes Mund. Ipndum ok 
pegnum H. Hund. X 10; landa ok pegna Brot 10 (men land ok 
pegnar forbindes ogsaa i Prosa). 

Om H. Hund. I forudsætter Oddrunargrdtrj vover jeg ikke 
med Sikkerhed at afgjøre, men jeg finder det sandsynligt. Mærk 
Se7idi dru allvaldr H. Hund. I 21; Sendi Atli åru Oddr. 25. 
Bidid . . . buna verda H. Hund. I 22, bad ek ambåttir bunar 
U- verba Oddr. 26 (nærmere herved ligger H. Hjprv. 36). hring- 
' brotar H. Hund. I 45, hringbrota Oddr. 22 (her kan Forholdet 

neppe være det omvendte), på er borgir braut H. Hund. I 3, 
på var . . . borg brotin Oddr. 18. 

*) Derom tvivler Golther (Studien zur germ. sagengesch. S. 86) 
og Bjørn élsen (Hvar eru Eddukædin til ordin? S. 119 f.), som 
jeg tror, med urette ; men jeg kan her ikke gaa ind paa Spørgs- 
maalet. 

2) Se herom i det følgende. 



21 

I Atlamål 88 er Hniflungr (skrevet i Haandskriftet med 
hn) Navnet paa en Søn af Hogne, som deltager med Gudrun 
i Drabet paa Atle. Ogsaa i Atlamdl er Formen med hn vist- 
nok optaget fra GuSninarhvgt ^). 

At Forfatteren af det første Kvad om Helge Hundingsbane 
har kjendt Gudrunarhvgtj støttes ved andre Udtryk^). 

Forholdet til Crudrunarhvgt gjør det sandsynligt, at Helge- 
kvadet ogsaa forudsætter Hamdlsmdl, skjønt dette ikke strængt 
kan bevises^). 

Til Minde om Eirik Blodøkse, som faldt i England 954, 
forfattede efter Opfordring af hans Enke Gunhild, aabenbart 
meget kort Tid efter, en norsk Digter, som maa have levet i 
Northumberland, Digtet Eiriksmdl, Det er sandsynligt, at For- 
fatteren af første Helgekvad har kjendt dette Digt*). 



O Deraf, at Hniflungr findes ikke blot i de grønlandske Atlamål, 
men ogsaa i det første Kvad om Helge Hundingsbane og i 
Gudninarhvpt, slutter Finnur Jénsson (sikkerlig med urette), 
at ogsaa de to sidstnævnte Digte er forfattede paa Grønland. 

*) ^jP^P^f^ H. Hund. I 50 og Gu5r. hv. 6. bræbr pinum at bana 
ordit H. Hund. I 36 jfr. brædr minir at bana urbu Gu5r. hv. 
10. geirmimir er efter min Formodning (foran S. 15) opstaaet 
under Indflydelse af geirnjprbr Ghv. 8. 

^ Mærk Hdga inn hugum stora H. Hund. I 1, Hamdir inn hu- 
gumstori Hamd. ; gobborinn H. Hund. I 32, godbomir Hamd. 16. 

*) Jeg formoder, at or vigprimu H. Hund. I 7 er Efterligning af 
frå eggprimu Eiriksm. Ordet prima forekommer aldrig i Prosa. 
Det eneste Digt i folkeligt Versemaal ældre end H. Hund. I, 
hvori det findes, er Eiriksm. Paa begge disse Steder har vi 
Ordet i Udtryk for »fra Kampene. I begge Digte optræder 
Sigmund. Begge omtaler Einherjernes Liv i Valhal. 

Senere Kunstskalde bruge prima i Betydning »Torden, 
Bulderc ligesom pruma. 

Skulde prima i eggprima egentlig betyde »vibrerende Be- 
vægelse«, jfr. litau. trlmti »zitre« samt eggleikr, og være mis- 
forstaaet af senere Kunstskalde? 

Er der noget særligt Forhold mellem van erum rému H. 
Hund. I 25 og er vitu rému væni i Hrafnsmål om Harald 
Haarfagre? I begge Digte fortælles derefter om, at Krigerne ro. 



22 

For tydelig at faa Indtrykket af, at der gjennem det første 
Helgekvads Ord i de fleste Vers klinger Toner, til hvilke Øret 
er vant fra ældre Kvæder paa norsk Sprog, men som i Helge- 
kvadet tildels er blevne forkunstlede ved Indflydelse fra frem- 
med Kunst, bør man, i Modsætning dertil, lytte til den friske 
Klang fra Kvadet om Valund, i hvilket vi ikke hører Indvirk- 
ning fra noget andet nu kjendt norrønt Digt. 

Deraf, at Forfatteren af det første Helgekvad har kjendt 
de ældre Eddadigte, som jeg i det foregaaende har nævnt, vil 
der kunne gjøres Slutninger om de Forhold, under hvilke han 
har levet, og om den Tid, paa hvilken hans Digt er blevet til. 
Men disse Slutninger vil først efter en nøiagtig Undersøgelse 
af hvert enkelt af disse ældre Digte med Hensyn til Sted og 
Tid kunne føres frem med Vægt. Her sætter jeg kun med 
faa Ord Mærke ved enkelte Momenter, som for største Del 
allerede tidligere er blevne begrundede. 

I Kvadet om Valund møde vi Billeder af Natur og Liv 
i Norges nordligste Bygd, hvor Digteren maa have levet i sin 
Ungdom. Men hans Kvad har et engelsk Forbillede. Det 
indeholder engelske Ord og nævner Navne, som høre hjemme 
i Frankrig og Irland. Digteren maa derfor have færdes i Bri- 
tannien. 

I Reginsmdl og Fåfnismdl finde vi irske og engelske 
Ord, og der er flere Vidnesbyrd om, at Sagn, som behandles 
i disse Digte, kjendtes blandt Nordboerne i Britannien. 

I Digtet om Rig faar Kongedømmets Repræsentant Kon 
ung som Tegn paa sin Overlegenhed Navnet Rig, der er hans 
j mythiske Stammefaders Navn og som er det irske Ord for 
»Konge«. Dette Træk forudsætter med Nødvendighed, at det 
Kongedømme, som Digteren har for Øie, ogsaa omfatter irske 
Undersaatter og at Digteren selv har levet blandt Irlændere. 

Forfatteren af Grimnesmaal har indrammet sit Digt i 
et nordlandsk Sagn og er derfor vistnok født i Haalogaland. 
Men han synes at maatte have seet Bewcastle-Korset i Cumber- 
land eller et nær beslægtet Kors og at have hørt Forklaringer 
af dets Billeder. Hans Digt er paavirket af en engelsk Legende 
og i England har Digteren lært at kjende mange Traditioner, 



23 

som stamme fra latinske dels hedenske dels kristelige Skrifter. 
Grimnesmaal maa derfor være digtet af en Mand, som har 
levet i Nordengland. 

Og endelig den store Volves Spaadom. Urgermanske 
Drømmerier har hindret en ægte historisk Forstaaelse af denne; 
men den Sandhed skal ikke fuldstændig kunne dølges, at det 
er paa Britanniens kristnede Jord, hvor de sydlandske Seeres 
Åabenbaringer havde vakt Aanderne, at den nordiske Heden- 
doms store Sibylle saa sine største Syner og fandt Ord til at 
forkynde Verdens Skjæbne fra Urtid til fjærneste Fremtid. 

Alle de norrøne Digte, som Forfatteren af det første Helge- 
kvad har kjendt, pege, mener jeg, mod Nordboers Liv i Bri- 
tannien, i England, navnlig Nordengland, og Irland. 



IV. 

Indflydelse fra de britiske Oer paa Udtryk I det første 
Kvad om Helge Hundingsbane« 



Vi har Veiledning til at bestemme, hvor det første Helge- 
kvads Forfatter har levet, i forskjellige sproglige Eien- 
dommeligheder og poetiske Udtryk, som hidtil ikke 
har været tilstrækkelig oplyste. 

Efterat Helges Fødsel er fortalt, heder det i Helg. Hund. I 7 : 

sjdlfr gékk visi 
or vigprimu 
ungum færa 
itrlauk grami. 
Dette har man forstaaet saa: »Selv gik Kongen (Helges 
Fader Sigmund) ud af Kampens Drøn for at bringe den unge 
Fyrste en prægtig Løg«. Saaledes har vistnok allerede den 
islandske Afskriver af det gamle Haandskrift forstaaet det. 
Ligesaa Forfatteren af Volsungasaga, thi han gjehgiver Vers- 



24: 

linjerne saaledes: Sigmundr .... gékk med einum lauk 
imoti syni sinum. > Sigmund gik med en Løg hen til sin 
Søn«. Men hvad Mening denne formentlige > prægtige Løg c 
her skal have, derom har man ikke kunnet blive enig^). 

Ingen har kunnet paavise andensteds den Skik, at Faderen 
overrækker sit nyfødte Barn >en Løg«. Og imod >Løgen« 
vækker ogsaa en anden Omstændighed Betænkelighed. Den 
følgende Strophe begynder nemlig: Gaf hann Helga nafn 
>Han gav Navnet Helge« ^) og nævner derpaa Grundeiendomme 
og et prægtigt Sværd, som skjænkes Sønnen. Hvorledes kan 
da >Løgen« nævnes for sig selv foran alle disse Gaver? 
Ordet itrlauk >en herlig Løg« synes altsaa her ikke at kunne 
give nogen klar Mening. 

Haandskriftet har itr lave (med sammenslynget a og v 
og med Streg derover). I andre gamle islandske Haandskrifter 
bruges dette Tegn^) og hyppigere sammenslynget a og o med 
Længdetegn over som Tegn for w-Omlyden af a, der ogsaa skri- 

^) Jeg har i min Udg. af Vplsunga s. S. 194 bemærket : »Her hen- 
tydes rimelig til en ældgammel, ellers ikke omtalt, Skik: Løgen, 
som Høvdingen giver sin nyfødte Søn, er rimelig tænkt som 
Tegn paa, at denne skal vokse op til en ypperlig Helt. laukr 
gjaldt hos Nordboen for den fagreste af alle Urter: »laukjen 
er da ypperste grås 1 skégjen« heder det i den norske Vise 
om Ravnebrylluppet; laukr i ætt betegner i Islansk den ypper- 
ste i en Æt; Manden, Helten, sammenlignes stadig med Løgen«. 
I Floam. S. 146 drømmer en Mand om Løge, som vokse frem 
paa hans Knæ. De tyde paa hans Børn. Rassmann (Helden- 
sage I, 76) og Luning (Die Edda) har derimod sammenstillet 
itrlauk med den gammelgermanske Skik, at den, som overdrog 
et Grundstykke til en anden, overrakte denne en Græstorve 
eller efter den saliske Lov chrenecruda, d. e. >reines Kraut«. 
Mannhardt (German. Mythen S. 591 Anm.) henviser til, at 
Løgen i det skandinaviske Norden tjente til at fordrive Trold- 
dom. Endelig skal jeg nævne, at flere har opfattet itrlauk som 
Betegnelse for et Sværd, der ellers af oldislandske Digtere 
kaldes imunlaukr »Kampløg«, benlaukr »Saarløg« og lign. Jfr. 
Grimm D. Myth.« 1165; E. H. Meyer germ. Myth. S. 209; 
Wimmer Oldn. læseb.« S. 157. 

^) Helga er her Genetiv. 

*) Gislason Um frumparta S. 27. 



25 

ves (^. Ligeledes betegnes w-Omlyden af kort a i ældre 
Haandskrifter ved sammenslynget ao^ i yngre ved sammen- 
slynget av. Jeg tror derfor, at lave oprindelig har været ment 
som l^c ^) Accus. plur. neutr. af lak = angelsaks. Ide neutr. J 
>Gave«, pi. Ide (endnu i Middeleng. lac loc sg. og pL). 

Faderen kom for at bringe sin Søn Ur iQk »prægtige 
Gaver«. Derpaa heder det i følgende Strophe: »Han gav 

Navnet Helge, Ringstade, Solfjælde , et rigt prydet Sværd 

til Sinfjotles Broder (d. e. Helge)«. 

Ordet l^k sammenfatter de Gaver, som opregnes i følgende 
Strophe. Dette Ord Idk »Gave« er ikke og kan aldrig have 
været noget ægte nordisk Ord, men det er engelsk. Ags. 
Ide neutr. er urbeslægtet med oldn. leikr^ Leg. Men der er 
intet Spor til, at dette Ord lak har været brugt i Norge eller 
paa Island. Derfor maa det, hvis min Forklaring er rigtig, i 
Britannien være optaget i Nordisk. 

Ligesom l(^k i Helgedigtet er brugt om Gaver, som Fade- 
ren skjænker sin Søn, saaledes findes ags. Ide i et episk Digt 
netop brugt om Gave, som gives en Søn: hire selfre suna 
sende to Idce .... gife unseynde Elene 1200 f. »til sin egen 
Søn hun sendte som Foræring den udadlelige Gave«. Og lige- 
som Ordet i Helgedigtet er brugt om en Faders Gaver, saa- 
ledes heder det i en angelsaksisk Hymne fæderes Idee = Patris 
munere (Hymns ed. for the Surt. Soc. 95, 27). 

Derfor tror jeg, at Ordet l^k »Gaver« i Britannien er 
gaaet over til Helgedigtet fra Engelsk og snarest fra engelsk 
Digtning. Heraf følger igjen, at den nordiske Digter, som har 
brugt dette Ord, har færdes blandt Englændere i Britannien ; at 
han har levet i Landskaber, hvor man talte baade engelsk og 
nordisk Sprog, hvor man hørte baade engelske og nordiske 
Digte. 

At gjøre en saa vidtrækkende Slutning paa Grund af et 
eneste Ord kan synes voveligt. Men jeg skal søge at paavise 



*) Et Exempel paa den samme Lydbetegnelse har vi i samme 
Digt H. Hund. I 54, hvor havlpa er forvansket af havlo, d. e. 
hålUj hvis ikke det rette her er hvlpar. 



26 

et tilsvarende Forhold ved flere Ord ikke blot i andre Edda- 
digte, men ogsaa i dette samme første Kvad om Helge Hun- 
dingsbane ^). 

Et andet sikkert Exempel paa, at der i Helgedigtet 
stikker et engelsk Udtryk under det tilsyneladende norske 
Ord, finder jeg i Helg. Hund. I 47. Her heder det om de 
Mænd, som skyndsomst rider afsted for at melde Kong Hod- 
brodd Fiendernes Komme: 

J^eir af riki 

renna létu 

Svipud ok Sveggjud 

Solheima til 

dala dgggotta, 

døkkvar hlidir; 

skalf „mistar marr^ 

hvar megir foru, 
»De lod af al Kraft sine Heste løbe til Solheime gjen- 
nem duggede Dale, ad dunkle Lier . . .« 

Udtrykket i næstsidste Linje er hidtil ikke med Rimelig- 
hed forklaret, skalf >skalv« viser, at den Mening her har 
været udtrykt: »Jorden skalv, hvor Mændene for frem«^). 
Thi at Jorden skjælver ved Mændenes Ridt, siges jævnlig i 
germansk episk Digtninge). Vi høre det ikke alene i nordiske 



^) Af den Maade, hvorpaa de af Afskriveren ikke forstaaede Ord 
Acc. pi. af låk »Gave* (H. Hund. I 7) og hålu (H. Hund. I 64) 
er skrevne, slutter jeg, at M-Omlyden af d var betegnet i 
Originalhaandskriftet, hvilket er at mærke for dettes Alder. 
Dette tyder paa, at Digtenes sproglige Former af let forstaae- 
lige Ord i Originalhaandskriftet ofte kan have afveget ikke 
lidet fra de, som vi finde i det nu bevarede Haandskrift, og 
været en god Del mere antike. 

*) Dette har allerede Finnur Jénsson indseet. Han forandrer 
marr til mærr »Jorden«. Men naar han med Egilsson for- 
binder Mistar megir »Kampens Sønner« af Mist, der er Navn 
paa en Valkyrje og hos Kunstskaldene betegner »Kamp«, da 
synes dette mig baade paa Grund af Ordstillingen og det 
kunstlede Udtryk uantageligt. 

^) Jfr. f. Ex. i den irske Fortælling i Leinster-Bogen om Tro jas 



27 

Ballader fra Middelalderen, men ogsaa i Eddadigtene. Det 
heder saaledes, da Skirner kommer ridende til Gerds Bolig: 
jprd bifask Skim. 14. »Jorden bæver«. Særlig sammen- 
stiller jeg: 

skalf ^mistar marr< 

hvar megir foru 
med: 

hristisk gU Hunmgrk 
par er hardmodgir foru 

i Atlakv. 13 »hele Hunemarken (eller: Huneskoven) rystede, 
hvor de modige for frem«, ved Fortællingen om Nivlungemes 
Ridt til Atles Land. Begge Digte har her foru, far er Atl. 
svarer til hvar (oprindelig vel hvars) Helg., hardmodgir til 
megir, hristisk til skalf, Altsaa maa ^mistar marr< i Helg. 
svare til Hunmgrk i Atlakv. og ligesom dette Udtryk være 
en Betegnelse for det særlige Jordsmon, hvorover Mændene 
redi). 

Jeg tror derfor, at mistar marr er forvansket af angel- 
saks, mistig mor, som betyder »det taagede Fjæld«, I 
men ogsaa kan betyde »den taagede Myr«. I Beowulf 162 ' 
siges om Troldet Grendel: heold mislige moras »han holdt 
iil i taagede Myrer«. I Rituale eccles. Dunelm. ed. Steven- 
son 18,38 forekommer ofer mor mistig som Oversættelse af 
super montem caliginosum, Ags. mistig af mist mase. 
»Taage«. Jfr. nyisl. mistur neutr. taageagtigt Mørke i Luften; 
i nynorske Dial. mistr n. og mist neutr. Solrøg, Støvregn, 
paa Eidskogen mist fem. Støvsky, nysvensk mist (der skal 
være m. og f.) Taage, ligesaa i mange vestgermanske Sprog- 
arter. Ags. mor Myr, Fjæld. Betydningen »Fjæld« har ud- 
viklet sig af » myrlænd t Fjæld«, »Myrstrækning«. 



Ødelæggelse (5d5 Stokes) : »Jorden skalv paa det Sted, hvor 
de kom sammen«. 
^) Den paapegede Overensstemmelse behøvede ikke at forudsætte, 
at første Helgekvad her er paavirket af Atlakvida. Men for 
at dette virkelig er Tilfældet, taler den Omstændighed, at de 
ridende Mænd i H. Hund. I 48 kaldes Hniflungar, ligesom de 
Mænd, hvis Ridt Strophen i Atlakv. skildrer, er Nivlunger. 



28 

De i Helgedigtet brugte Udtryk > duggede Dale, dunkle 
Lier« og >det taagede (myrlændte) Fjæld« egne sig for- 
træffelig for Landskabet paa mange Steder i Nordengland, 
Skotland og Irland. 

Om det end synes mig indlysende, at det angelsaks. 
Udtryk mistig mor, som Digteren maa have lært at kjende 
af Englændere, her ligger til Grund, ^aa kan det være tvivl- 
somt, hvorledes det historiske Forhold mellem dette og mistar 
marr er at opfatte. 

Mulig har en nordisk Digter i Britannien optaget fra et 
ags. Digt mistig mor som mistar morr, hvilket saa en Is- 
lænding senere kan have gjort til mistar marr. Jeg skal 
lade det være usagt, om den sidstnævnte opfattede det op- 
rindelig enkle og naturlige Udtryk som en kunstig Kenning 
>Taagens Hest«, »Taagens Bærer«, d. e. Jorden, over hvilken 
Taagen hvilte. 

Ligesom vi allerede i det anførte har gode Grunde for 
den Antagelse, at det første Digt om Helge er forfattet af 
en Nordmand, som har levet blandt Engelskmænd og er 
bleven paavirket fra angelsaksisk Digtning, saa kan vi fra dette 
samme Synspunkt fmde en Hjælp til Forklaring af flere 
Steder i Digtet, hvorved det nævnte Resultat vil blive endnu 
mere betrygget. 

Om Helges Ungdom heder det i Str. 9: ^ 

pd nam at vaxa 
fyr vina brjosti ^) 
dlmr itrborinn 
yndis Ijoma, 

>Derpaa vokste foran Vennernes Bryst den ædelbaarne 
Alm med Glædens Straaleglans« (d. e. omstraalet af Glæde). 

At den ældre norrøne Digtning kan betegne Helten, 
navnlig den unge Mand, som et Træ uden Tilføielse af en 
Genetiv, har jeg i Aarbøger f. nord. Old. 1889 S. 29 — 33 



^) Med fyr vina brjosti, der tidligere forekommer Fåfn. 7, jfr. 
irsk a hucht sloig »i en Hærs Nærværelse« (se Windisch Wtb.) 
af ucht Bryst. 



29 

godtgjort. Her kaldes Ynglingen »Alm«. Den samme poetiske 
Udtryksmaade, hvorved Helten eller Høvdingen betegnes som 
et Træ, finde vi ofte i irsk Digtning. 

I et Vers om Slaget ved Ross na Rig ^) kaldes Guchulinn 
en Eg (rdil). I Gilla Gomgaill ua Slebins Digt fra 1002 
tiltales Kong Aed ua Neill a craeb oebind »fagre Træ!«^) 
Brødrene Mathgamain og Brian kaldes da dos didin »to Træer, 
hvis skjærmende Grene brede sig vidt« ^). Murchad Brians 
Søn kaldes eo Rossa »Ross's Barlind« ^). Naar den unge 
Helge kaldes »Almen«, kan dette altsaa skyldes Indflydelse 
fra irsk Digtning; nødvendig er dog denne Opfatning ikke. 

Almen^) er et af de mest fremtrædende Træer i Land- 
skabet i Skotland, men ogsaa i det nordlige England og i 
Irland. Den gror i Skotland og Nordengland frodig, netop i 
Egne, som de, vort Digt (Str. 47) skildrer ved Ordene: 
»duggede Dale, dunkle Lier« og »det taagede, myrlændte 
Fjæld«. 

Mindre fremtrædende er Almen i Norges Landskaber, 
skjønt den i det sydlige Norge er et meget almindeligt Træ. 

Udtrykket »Alm« om den unge Helge foruden meget 
andet, som jeg i denne Afhandling paapeger, forbyder at 
gjøre det første Digt om Helge Hundingsbane med Finnur 
Jénsson til et grønlandsk Digt*^). Dette Udtryk godtgjør 
ogsaa, at Digtet ikke, som Bjørn Olsen mener, kan være 
forfattet paa Island. Thi ligesaa fremmed som Almen er 
for Islands Jordbund, ligesaa fremmed er det billedlige Ud- 
tryk, at den unge Høvding kaldes en Alm, for Islands gamle 
Digtning. Ikke en eneste Gang vil man i denne finde en 



^) Hogans Udg. S. 92. 

2) Cogadh Gaedhel 120. 

8)Cogadh Gaedhel 56. 

*) Cogadh Gaedhel 166. 

^)Ulmu8 montana, »the Mountain, Wych or Scotch Elm«; se 

Selby British Forest-Trees S. 124 ff. 
6) Bjørn élsen (Timarit XV, 1894, S. 108—122) har efter mit 

Skjøn godtgjort, at de Grunde, som Finnur Jénsson anfører 

for, at Helg. Hund. I skulde være forfattet paa Grønland, ingen 

Beviskraft har. 



30 

Mand betegnet ved Navnet paa et bestemt Slags Træ^) 
uden Tilføielse af en Genetiv eller af en Sammensætnings 
Forled. 

Hvor Digterens Øie i duggede Dale og dunkle Lier saa 
Almen rig og fyldig med sin prægtige Krone, sin ranke 
Stamme, og sine vidt udbredte løvfulde Grene, der var det, 
at det Digt blev skabt, hvori Digteren har vist os Almen som 
et Billede paa den unge kraftige Høvding, der skal skjærme 
sine Mænd^). 

Mulig blev Digteren ogsaa paavirket derved, at han 
kjendte Verset i Helg. Hund. H 38: »Såa ragede Helge over 
Krigerne som Asken med sin herlige Vækst (Urskapadr) over 
Tornebuskene. « 

Om den unge Helge heder det i samme Strophe: 

spardi eigi hilmir 
hodd ^hl6prekiN<, 

> Kongen sparte ikke Skatten « . blodrekinn kan som ægte 
oldnorsk Ord ikke betyde andet end »overgydt med Blod« 
ligesom dreyrrekinn^). Men dette giver her ingen passende 
Mening^). 



^) pollr (Grundvokal o) er ikke Navnet paa et bestemt Slags Træ 
og maa ikke sammenblandes med pgll Gen. pallar (Grund- 
vokal a). 

*) Finnur Jénsson forandrer med urette ålmr Urborinn til alms 
prr borenn »eigtl. = diener des bogens, ein krieger. borenn 
ynpis Ijoma = begabt mit der wonne glanz, mit herrlicher 
wonne; ciT,vite borenn) itrborenn mit dat. konnte nicht gesagt 
werden«. itrborinn støttes derved, at dette Ord forekommer 
Helg. Hj. 37. Og Ur- som første Led støttes derved, at itr- 
skapa^r forekommer som Epitheton til askr i H. Hund. II 38, 
hvor Helge sammenlignes med Asken, yndis Ijoma forbinder 
jeg ikke med itrborinn, men opfatter det som en ledsagende 
Omstændighed til nam at vaxa. 

I Eddadigtene bruges årr altid i sin oprindelige Betydning 
»Ærindsvend« og aldrig som Led af en kunstig Kenning for 
en Mand, saaledes som det her efter Finnur Jonssons Text 
skulde være brugt. 

^) Jfr. reka blod um granar einhvers, 

*) Efter Skrivemaaden ligger det nærmest at forbinde bhprekiN 



31 

Jeg formoder nu, at blodrekinn er ment som Epitheton 
til hilmir > Konge«, men at dette Adjectiv her er en for- 
vansket Gjengivelse af et angelsaksisk Digts Udtryk blædrecen. 
I første Led finder jeg ags. blæd m. »Herlighed, Fylde«, 
der netop bruges om Ungdommen. Jfr. on pdm ærestan 
blæde GtAL 468 »i den første (Ungdoms) Fylde«; geogud- 
hddes blæd Jul. 168 »Ungdomsfylde«. Andet Led synes mig 
at vsere ags. recen >rede, hurtig«, blædrecen betegner altssia 
Kongesønnen som en, der snart (efter ganske kort Tids For- 
løb) stod fuldt udviklet i al Ungdommens Fylde ^). Den epi- 
ske Digtnings Helte pleier at udvikle sig hurtigere end sæd- 
vanlige Mennesker. 

Sigrun kommer med sine Kampmøer efter det Slag, 
hvori Hundings Sønner er fældede, ridende gjennem Luften 
til Helge. Herom heder det i Helg. Hund. I 15, at Kongen 
saa Møer komme ridende und hjdlmum d himinvanga 
hjælmdækte paa > Himmelvange«. 

At den Digter, hvem Kvædet i den os foreliggende Form 
skyldes, har forstaaet Himinvanga som Navn paa det Sted 
paa Jorden, til hvilket Kampmøerne komme ridende, synes 
man at maatte slutte deraf, at det i Str. 8 siges, at Faderen 
gav Helge straks efter Fødselen foruden andre Steder ogsaa 
Himinvanga, 

Men at Udtrykket ikke fra først af er Navn. paa et jordisk 
Sted, ser man deraf, at hebanwang »Himmelvang« i det old- 
saksiske Digt Heliand er et poetisk Udtryk for Himmelen. 
F. Ex. 8cal hélag gest fan hebanwange cuman 275, »den 
hellige Aand skal komme fra Himmelvangen«. 



med hilmir] men Helge, som endnu ikke har været i Kamp, 
kan her ikke kaldes blodbestænkt. Vigfusson og Finnur Jons- 
son forbinde hodd blodreki^i. Men »den blodbestænkte Skat* 
er et Udtryk, som heller ikke har nogen Analogi. Desuden 
er det ikke bevist, at hodd i Oldnorsk (som det tilsvarende 
Ord i andre germanske Sprog) kan bruges som Intetkjønsord, 
om jeg end ikke vil benegte Muligheden heraf. 
*)Man kunde ogsaa tænke paa, at der her skulde ligge til Grund 
et angelsaks, bledrecen af bléd f. = tysk Blilte »Blomstring«, 
der indeholdes i bledhvæt (copiosus floribus vel fructibus) 
Gaade 2*. Ags. bled og blæd forveksles. 



32 

Derfor synes det klart, at Digteren i den Strophe af 
Helgekvadet, hvori han skildrer Kampmøemes Ridt gjennem 
Luften, har efterlignet et ældre Digt, som havde det poe- 
tiske Udtryk >Himmelvang« om Himmelen ^). Efter- 
ligneren, der forstod dette Udtryk som et jordisk Steds- 
navn, digtede paa egen Haand til, at Faderen gav sin 
nyfødte Søn foruden andre Steder ogsaa »Himmelvange«. 
Digteren vilde neppe have misforstaaet Udtrykket, hvis 
det havde været et sædvanligt Udtryk i den ældre nordiske 
Digtning for »Himmelen«. I Heliand slutter hebanwang sig 
naturlig til andre Udtryk, hvori wang forekommer, som godes 
wang »Guds Vang« om Paradis, groni wang »den grønne 
Vang« om Jorden. Paa samme Maade bruges wang i den 
angelsaksiske Digtning, f. Ex. neorxnawong »Paradis«. Den 
paradisiske Plet, hvor Phønixfuglen holder til, kaldes gjen- 
tagne Gange wong, 

Paa Grund heraf og paa Grund af det nære Slægtskab, 
som overhoved finder Sted mellem den oldsaksiske og den 
angelsaksiske Poesis Udtryk, formoder jeg, at heofonwong 
»Himmel vang« har været brugt som poetisk Udtryk for Him- 
melen ogsaa i den angelsaksiske Digtning, og at Udtrykket 
fra et angelsaksisk Digt er gaaet middelbart eller umiddel- 
bart over til Helgekvadet 2). 



Efter at jeg i det foregaaende om flere af de for det 
første Helgekvad eiendommelige Udtryk^) har paavist, at 
de er opstaaede i Britannien under Indflydelse fra Engelsk, 
skal jeg i det nærmest følgende undersøge endel af det første 

*) Jfr. H. Hund. 1 54: Der kom ned fra Himmelen de hjælm- 
dækte Vætter. 

2) Med Hensyn til Flertalsformen Himinvanga i Forhold til En- 
talsformen hebanwang i Oldsaksisk kan sammenlignes For- 
andringen af Navnet paa Frøyjas Sal Folkvangr i et Haandskrift 
af Snorres Edda (I, 96 ed. AM.) til Folkvangar, 

8^ Om simul H. Hund. I 42 skal jeg tale ved Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn. 



33 

Helgekvads Udtryk, som tillige forekommer i andre norrøne 
Pigte, endog udenfor Eddadigtene, eller ialfald staar i For- 
bindelse med Udtryk, som er brugt i andre norrøne Digte. 

Ogsaa ved flere saadanne skal jeg paavise, at de er op- 
staaede ved Indvirkning fra Angelsaksisk eller dog særlig 
stemmer overens med angelsaksisk poetisk Udtryk; her skal 
jeg tildels ogsaa gjøre Efterligning af Irsk sandsynlig. 

Jeg har allerede nævnt, at hjdlmvUr »Hjælmvætter« H. 
Hund. I 54 og sdrvitr fluga »den flyvende Saarvætte« H. 
Hund. sammesteds er Efterligninger af alvUr i Digtet om 
Valund, der blev forstaaet som >Alvætter«, uagtet det var 
traadt istedenfor angelsaks, ælbite eller elfete »Svaner«. 

Ordet ræsir^) »Konge« forekommer i det første Helge- 
kvad Str. 17. Tillige i Helg. Hjgrv. 18 og i Reginsmål 14 
samt i Sagnet om Halvdan gamle og i Håkonarmål. Frem- 
deles hos Kunstskaldene i snævrere Forstand: i Glymdråpa^), 
hos Amor Jarleskald, Markus Skjeggessøn, Torkell Gislessøn 
og hos Snorre. Ordet bruges aldrig i Prosa. Det hører 
sammen med ags. ræswa, der ogsaa kun forekommer i Poesi. 
Dette angelsaksiske Ord betyder»Raadgiver«: cyninges ræswa 
Daniel 417; »Styrer«: folces, weorodes (o. s. v.) ræswa 
»Folkets, Hirdens Styrer«. Kongen kaldes ogsaa se ræswa 
uden nogen deraf styret Genetiv. ræswa er afledet af 
Substantivet ræs Dat. pi. ræs^(mm^), som har betydet »Raad« 
og »det at raade« og som igjen er afledet af ags. rædan 
»raade« = oldn. rdda. Jfr. ags. ræsbora »Raadgiver, Styrer, 
Konge«, meotudes ræswum Azarias 126 »ved Guds Styrelse«, 
ræswan »tænke, formode, gjætte«. Oldn. ræsir kan ikke 
skilles fra ags. ræswa. Da der i Oldnorsk ikke er Spor til 
noget af rdda afledet Substantiv, hvoraf igjen ræsir kan være 
afledet, og da der i Oldn. ikke er Spor til en oprindeligere 



^) Mine Bemærkninger om ræsir var nedskrevne, før jeg havde 
seet Ytringerne om Ordet hos Gislason Efterladte Skrifter I, 
241. Han tænker paa Laan fra Angelsaks., men kommer ikke 
til nogen fast Afgjørelse. 

*) Har. s. hårf. 11. 

*) Cosijn i Sievers Beitr. 19,447. 

s. Bugge: Helgc-Digtenc. 3 



34 

Betydning >Raader« ved ræsiVj saa maa dette være laant fra 
ags. ræswa og være kommet ind i Norsk gjennem norske 
Digte, som er forfattede i Britannien. 

Med Hensyn til sin Endelse forholder oldn. ræsir sig til 
ags, ræswa som oldn. m'siV »Fyrste« til det ensbetydende wi, 
ags. wisa. 

Norrøne Digtere bragte ræsir i Forbindelse med det ægte 
nordiske ræsa »at sætte i Bevægelse«. Dette ser man af 
Snorres Håttatal 17, 7 og af Gommentaren dertiP). 

I Helg. Hund. I 51 siger Hodbrodd, da han hører, at 
Fiender er komne til Landet: Benni „ravcn^ hitlud (med 
sammenslynget av) »lad bidsiede Dyr løbe«. Her betegner 
raiikn hitlud neutr. pi. Heste. Samme Ord er anvendt i 
Brages Skjolddigt, som jeg tror, ved Efterligning af Helge- 
digtet 2) i Strophen om Gevjon, som pløier Sjælland fra Sve- 
rige med fire Okser: 

svåt af rennirauknum \ rauk 
»saa at det røg af de løbende Dyr«. Her er Ordet brugt om 
Okserne. I omskrivende Betegnelser for Skibe (»Havets Heste«) 
bruges raukn neutr. pi. af mange islandske Skalde: af Tor- 
leik Fagre, af Torkell Gislessøn i Buadraapa, af Gunnlaug 
Leivssøn i Merlinusspaa, af Snorre i Håttatal og af Sturla. 
I Prosa forekommer Ordet aldrig, hverken i gammel eller 
nyere Tid. Ordets egentlige Betydning synes at være »Dyr 
(Heste eller Okser), som bruges til at komme hurtig frem 
med«. 

raukn hører sammen med rekinn^), der ligesom det 



^) Denne uoprindelige Opfatning gav Anledning til, at ræsir i 
Betydning »han som sætter i Bevægelse« med en deraf styret 
Genetiv blev brugt i omskrivende Betegnelser for en Mand, f. 
Ex. ræsir rogeisu hos Glum Geiressøn j>han som sætter Kamp- 
luen (d. e. Sværdet) i Bevægelse«. Ordene jgfurr og visi 
»Konge« skal jeg her ikke behandle, uagtet de kunde støtte 
min Opfatning af ræsir. Ogsaa Falk (Arkiv V, 258) mener, 
at ræsir er laant fra ags. réswa. 

2) Se mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 48. 

8) Sn. Edda I, 484. Isteden derfor staar reginn Sn. E. I, 587; II 
4813, 566, og i Upps. E. I, 484. 



35 

deraf afledede rekningr^) opføres blandt digteriske Benæv- 
nelser paa »Okse«^). 

Jeg har formodet, at rekinn og raukn er Laanord fra 
ags. recen »rede, hurtig* ^). Det dertil hørende Adverbium 
recene skrives ogsaa recone, recune, ricene, rekinn, raukn 
synes altsaa at være hos Digterne traadt istedenfor det oldn. 
prosaiske Ord skjotr »Dyr, som bruges til Befordring« af 
Adj. skjotr »hurtig«, jfr. gL svensk skiut m. Hoppe. 

mengi neutr. »Mængde« (kun om Personer) Helg. Hund. 
I 26, 50; Brot 9; Sig. 56, 66; Akv. 4, Ogsaa i Eiriksmaal, 
i Vers i Hervar. s.; Har. s. hårf. 31 (Torveinar); Merlin. 
Ordet, som afviger fra margr »mangen«, forekommer aldrig i 
Prosa. Det er derfor sandsynlig laant fra angelsaks, mengeo 
fem. »Mængde«^). 

I Helg. Hund. I 54 kaldes Ligene paa Valpladsen 
Hugins barr »Hugins (Odins Ravns) Korn.« Jeg har i det 
foregaaende nævnt, at dette Udtryk er efterlignet af senere 
islandske Skalde. Men det synes selvindlysende, at det først 
maa være skabt i et Land med udviklet Kornavl. Derfor er 
det ikke sandsynligt, at Helgekvadet, hvori Udtrykket tidligst 
forekommer, skulde være digtet paa Grønland eller Island. 
Betegnelsen af Ligene paa Valpladsen som »Odins Ravns 
Korn« synes at være en Efterligning af et irsk poetisk Udtryk. 
I det irske Haandskrift »den gule Bog af Lecan«, som er 
skrevet i første Halvdel af 15de Aarh., og i flere andre irske 
Haandskrifter findes følgende Forklaring: »Macha's (Krigs-Gud- 



1) Sn. E. I, 587; II 483, 866. Egilsson henfører Ordet ii\ reka. 

2) Saaledes ogsaa Wimmer Oldn. Læseb. II, XVI f. Anm. 2. 

3) Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 30. Jfr. om 
bloprekinn H. Hund. I, 9 ovenfor S. 31. 

*) Jfr. f. Ex. mænigo pus mide Crist 156, mid mengu måran 
Giidl. 208 med mengi til mikit Eiriksm., mikit er peira mengi 
Herv. s. S. 285, miklu mest mengi peira H. Hund. I 60. Herved 
er at mærke, at Eiriksmål er paavirket af engelsk Digtning. 
Ordet mengi kan nok bruges til at karakterisere de heroiske 
Digtes Tid, men neppe med F. Jonsson (Litt. Hist. I, 260) til 
at bestemme enkelte heroiske Digtes Tid i Modsætning til 
andres. 

3* 



36 

indens, Kamp-Furiens) Afgrøde, d. e. Hoveder af Mænd, som 
er blevne dræbte i Kamp« ^). Det tør erklæres for sikkert, 
at denne Kenning >Macha's Afgrøde« er adskillige Aarhundre- 
der ældre end de Haandskrifter, hvori den er optegnet. Den 
slutter sig naturlig til den folkelige irske poetiske Udtryks- 
maade. I den irske Krønike >Cogad Gaidel« (Todds Udg. 
S. 191) fortælles det, at Mandefaldet i Glontarf-Slaget for 
Tilskuerne paa Dublins Volde saa ud, som naar Slaattekarle 
slaar en Havreager. Sitric Amlaibs Søn (Sigtrygg Silkeskjæg, 
Søn af Olav Kvaran) stod paa Vagttaarnet med sin Hustru, 
Brians Datter, og han sagde til hende: >De Fremmede høste 
Marken vel; mange Dynger af Aks er det, som falder for 
deres Ljaa*>^). Hertil slutter det poetiske Udtryk »Macha's 
Afgrøde« sig saa meget naturligere, som ifølge Krøniken 
»Gogad Gaedel« Badb^ der ligesom Macha var en Krigsfurie, 
i Slaget ved Glontarf fløi over Krigernes Hoveder. 



Om de personlige Forhold, under hvilke Forfatteren af 
det første Helgekvad har levet, tror jeg at kunne gjøre en 
Slutning af de poetiske Udtryk i hans Digt. Det har 21 for- 
skjellige Benævnelser paa en Konge. Mange af disse 
forekommer i ældre Eddadigte, som man ellers kan paavise 
at Digteren har kjendt. 

En Digter, hvis poetiske Udtryk saaledes er blevet rigt ud- 
viklet til særlig at prise Konger, maa have levet ved en 
Konge hird 3) og havt ældre Kongeskaldes Digte til Forbil- 



^) mearad vnaQhæ, L cendæ doine iar na nairlech (Henne ssy i Re- 
vue Celt. I, 36). mesrad bruges ogsaa om Svinenes Fedning 
med Olden. 

2) »many is the sheaf they let go from them {is imda serrtlaigi 
leccait uathib).* 

Lignende Udtryk forekommer i andre Folks folkelige Digt- 
ning. F. Ex. Danm. gi. Folkev. Nr. 136 A V. 7: De slog udaf 
de Vestergyllens Mænd, som Bønder de melde Korn. 

^) Ogsaa af denne Grund kan det første Kvad om Helge Hun- 
dingsbane ikke være forfattet paa Grønland. 



37 

leder. Det samme synes at maatte gjælde om »det andet 
Helge -Kvads« Forfattere; thi her finde vi 14 Benævnelser 
paa en Konge, af hvilke to ikke forekommer i det første Digt. 
Og da det første Helgedigts Forfatter, som vi af det foregaa- 
ende har seet, har færdes blandt Irlændere og Englændere, 
saa maa han have levet ved irske eller engelske Kongers Hird. 



V. 

Det ferste Kvad om Helge Hundingsbane og den irske 
Fortælling om Slaget ved Ross na Rig. 



For Bestemmelsen af de Omgivelser og Indflydelser, under 
hvilke det første Kvad om Helge Hundingsbane er 
forfattet, er det af Vigtighed, at flere Partier af dette Digt 
staa, saaledes som jeg i det følgende skal søge at godtgjøre, 
i Forbindelse med irske Sagnfortællinger. Den For- 
tælling, som jeg først skal omtale, danner en Episode af For- 
tællingen om > Slaget ved Ross na Rig«, der findes i det 
irske Haandskrift »Leinsterbogen«, som er skreven lidt før 
1160^). Ross na Eig (d. e. »Kongsnæset« eller »Kongssko ven«) 
ligger ved Elven Boyne i det østlige Irland. Slaget skal have 
fundet Sted i Begyndelsen af vor Tidsregning. 

Fortællingen om Slaget ved Ross na Rig danner en Fort- 
sættelse af Nordirlands store Sagnkreds Tdin bo Cualgne, d. e. 
Kvægrovet fra Cualgne, hvori Ulster -Kjæmpen Cuchulinn 
er Hovedhelten. Den Episode, som her vedkommer os, slut- 



^) Det Stykke , som her ttiest vedkommer os , er først udgivet, 
med Oversættelse og fortræffelige litteraturhistoriske Oplys- 
ninger, af Z immer i Zeitschr. f. deutsch. Alt. 23 S. 220 ff. 
De nordiske Navne er for en stor Del først forklarede af 
Kuno Meyer og Stokes. Den hele Fortælling er udgiven 
med Oversættelse og forskjellige Oplysninger af Edmund 
Hogan, Dublin 1892. 



38 

ter sig til det Punkt i Fortællingen, at Druiden Cathbad kom- 
mer til Ulsters Konge Gonchobar, som er syg af Kummer, 
fordi hans Land er blevet hærjet af Ailills og Medbs Hær fra 
Connaught. 

Uagtet den irske Fortælling hverken har Personnavne 
eller Stedsnavne tilfælles med Vers i det første Digt om Helge 
Hundingsbane, er der dog tydelige Berøringspunkter mellem 
disse to Sagn digtninger. 

Ligheder vise sig for det første i flere Situationer, hvor- 
paa jeg dog ikke vilde lægge afgj ørende Vægt, hvis Lighederne 
indskrænkede sig hertil. Det norske Digt fortæller: Da Helge 
vil angribe Hodbrodd i dennes eget Land, sender han Bud 
over Havet for ved Løfter om Guld at faa Hjælpetropper, og 
der samler sig en stor prægtig Flaade. Da denne fra Fjorden 
seiler ud til Havs, overfaldes den af en voldsom Storm, men 
kommer dog uskadt i Havn. En af Hodbrodds Brødre, som 
fra Stranden har betragtet Helges Flaade, spørger, hvem de 
Fremmede er. Han faar dette at vide, og Mænd ride nu af- 
sted for at give Hodbrodd Besked herom. De fortæller, at 
Helge er komriien til Landet med prægtige Skibe og Tusinder 
af Mænd. Digtet slutter med en Skildring af det derpaa føl- 
gende Slag, hvori Helge fælder Hodbrodd. 

Ifølge den irske Fortælling raader Druiden Gathbad 
Kong Gonchobar til, at han, forinden han gjør et Indfald i 
sine Fienders Land, skal sende Bud og Efterretninger til den 
irske Helt Gonall Gernach og til sine Venner blandt Nord- 
boerne paa de nordskotske Øer og andensteds i Norden. Gon- 
chobar følger dette Raad og sender Mænd ud over Havet. De 
kom til Gonall, som var paa Øen Lewis for at inddrive Skat. 
Han modtog Gonchobars Mænd med Glæde. 

»Der blev derpaa sendt Tidender og Sendemænd fra ham 
til hans fraværende Venner i de fremmede nordiske Lande. 
Der blev nu foranstaltet en Samling og en Mønstring af dem 
og deres Forraad blev gjort rede af dem og deres Skibe og 
Farkoster blev gjort faste (paalidelig riggede) og de kom til 
det Sted, hvor Gonall var ... Nu seilede den mægtige store 
Havflaade ud under Gonall Gernach og Findchad og Aed og 



39 

Lochlands (Nordmændenes) Ædlinger. De kom saa ud paa 
Strømmen ved Mull of Cantire ^), og imod dem hævede sig en 
grøn Stormsø af det vældige Hav. . . . Saa stor var Styrken 
af den Storm, som hævede sig imod dem, at åen splittede 
Flaaden i tre Afdelinger.« 

Herefter fortælles, hvor hver af de tre Afdelinger landede. 
Conchobar kommer til Stranden. >Conchobar var ikke længe 
der, førend han saa de spidse Seilsprid (?) og de med Mand- 
skab fyldte Skibe og Purpurteltene og de prægtige mange- 
farvede Mærker og Kampfanerne og de blaa Skibe (?), der var 
som af Glas, og Kampstandarterne. » Conchobar siger til sine 
Mænd, som staa nedenfor, at han frygter for, at det er Fien- 
der, der er komne med den store Flaade, som fylder Fjord- 
mundingen. >Derpaa begav Sencha mac Ailella sig til det 
Sted, hvor den store Flaade laa, og spurgte dem saa: »Hvem 
er det, som der kommer hid?« De sagde nu, at det var 
Gonchobars Venner fra det Fjærne, som var der.« Kongen 
lader da Heste spænde for Vognene og modtager sine Venner 
paa det prægtigste. I det paafølgende Slag beseirer Concho- 
bar Kong Cairpre og hans Leinstermænd. 

Hovedforskj ellen mellem Situationen i det norske Digt 
og i den irske Fortælling er den, til hvilken jeg siden skal 
komme tilbage, at Flaaden i det norske Digt lander samlet i 
Fienders Land, i den irske Fortælling derimod, efter at være 
splittet ad, hos Venner. Men Overensstemmelsen mellem de 
to Fremstillinger vil lettere falde i Øinene, naar man paa den 
anden Side ser Helgekvadet i Modsætning til Digtene om Gju- 
kungerne, hvor Handlingen fører enkelte Personligheder, ikke 
Hære, frem, i Regelen til Lands, ikke til Søs. Endog i Dig- 
tene om Sigurd Faavnesbanes Ungdom, hvori Sølivet træder 
mere frem, møde vi ikke disse store Flaader, som seile straa- 
lende frem for os baade i Helgekvadet og i den irske Sagn- 
fortælling om Slaget ved Ross na Rig. Disse Helgekvadets 
Skildringer fører, saaledes som Vigfus son har erkjendt, 
Tanken snarest hen paa et Land, som store normanniske Flaa- 



^) Det yderste Næs af Halvøen Cantire i det vestlige Skotland. 



40 

der hjemsøgte. Der kj endte Digterne tillige fra Litteraturen, 
navnlig den paa Latin skrevne, de vældige Hærmassers og 
mægtige Flaaders Optræden i Krigene. Derimod kan disse 
Skildringer ikke være digtede paa Grønland, hvor Finnur 
Jénsson sætter Helgekvadets Hjem. En Islænding vilde 
heller ikke i sit Hjemland have fundet Forbilleder for disse 
Skildringer. 

En Række Udtryk i den irske prosaiske Text svarer til 
Udtryk i den norske, som er i Versform, og Overensstemmel- 
sen er tildels saa speciel, at historisk Sammenhæng mellem 
de to Fremstillinger efter min Mening bliver godtgjort, vistnok 
ikke ved Enkelthederne tagne for sig, men ved Rækken af 
Berøringspunkter. Allerede den i det foregaaende fremhævede 
Situation viser, at denne Sammenhæng ikke kan opfattes saa, 
at den irske Fortælling har efterlignet Helgekvadet, men kun 
saaledes, at Helgekvadet omvendt her er paavirket af en irsk 
Fortælling. Thi intet andet Eddakvad har det Motiv, at Digt- 
ningens Helt eller en anden Konge sender Bud efter Hjælpe- 
tropper og lover dem Betaling for at bringe Hjælp. Derimod 
er der i flere irske Fortællinger, saaledes som her. Tale om, 
at der »udsendtes Tidender og Bud« til Venner, og den irske 
Fremstilling slutter sig her til historisk Virkelighed. 

I det følgende skal jeg sammenstille de til hverandre 
svarende norske og irske Udtryk. Men hvor jeg antager en For- 
bindelse og søger at vise, at det norske Digts Udtryk er paavirket 
af den irske Fortællings Ord, er det ikke min Mening, at alle 
disse norske Udtryk derfor nødvendig skal være paavirkede 
ene og alene af den her omtalte irske Fortælling og ikke til- 
dels fra andre Sider. Ved min Udvikling i det paafølgende 
Afsnit vil min Opfatning i saa Henseende træde klarere frem. 

Med det irske Udtryk: »der sendtes derpaa Tidender og 
Bud fra ham« {faitte dano fessa ocus techta uad) kan sam- 
menlignes det norske Digts Udtryk: »Kongen sendte derpaa 
Ærindsvende« (Sendi dru allvaldr padan) H. Hund. I 21. 
Irsk: »De kom til det Sted, hvor Gonall var« jfr. Norsk: »der 
ventede Kongen, indtil de did kom o. s. v.« {padan beid 
pengill unz plnig komu) H. Hund. I 22. Irsk: »Saaledes 



41 

brød nu den store mægtige Havflaade op . . . under Loch- 
lands Ædlinger« {Raergitar trd intromchoblach i^or muride 
. . . ma mathib Lochlainné) ', jfr. Norsk: »under Ædlingeme 
(med Ædlingeme ombord) Qærnede Kongens Flaade sig fra 
Land« {gékk und gdlingum lofdungs floti londum fjarri) H. 
Hund. I 27. 

Paa Havet overfalder ifølge begge Digtninger en voldsom 
Storm Flaaden. 

I den irske Fortælling heder det: »Der hævede sig for 
dem en grøn Stormsø af det vældige Hav og dets Sæler og 
Hvalrosser ^) og dets Uhyrer med Tranehoveder (?) og med 
hvide Hoveder (?) og det kjæmpemæssig store Havs mange 
Bølger hævede sig for dem«. Ogsaa den norske Digter lader 
Bølgerne hæve sig mod Flaaden: »Saa var det at høre, da 
Kolgas (den kolde Møs) Søster (d. e. Bølgen) og de lange 
Kjøle stødte sammen, som Klipper skulde knuses mod Bræn- 
dingen . . . Ikke udeblev Sømændene fra Mødet med Bølgerne, 
da Ægers Datter (d. e. Bølgen) vilde faa de Heste som styres 
med Stag (d. e. Skibene) til at falde« (H. Hund. I 28—29). 

Vi ser, at allerede den irske Fremstilling personificerer 
Havets Rædsler i mythiske Væsener. Men den norske Digter 
gaar heri videre ved at føre frem Ægers Døtre, som vel er 
skabte under Indflydelse fra Nereus's og Oceanus's Døtre. 

Særlig Opmærksomhed fortjener Forholdet mellem den 
norske og den irske Fremstilling ved et af Havets Væsener. 
I Helgekvadet (I 30) heder det: »Kongens Bølgedyr (Skib) 
snoede sig med Kraft ud af Rans Haand« (snørisk ramliga 
Ran or hendi gjdlfrd^r konungs). 

Vi tør vistnok tro, at de gamle Nordmænd har sat Nav- 
net paa Ægers Kone Ran i Forbindelse med Intetkjønsordet 
ran »Ran, Rov, Røveri«. Men heri har vi efter min For- 
modning en Omtydning af et fremmed Ord. I den irske 
Skildring af Stormen paa Havet heder det: »dets (Havets) 
Sæler hævede sig«, atraachtatar ar din, af ron m. »Sæl«. 
Ifølge den norske Digters Fremstilling vilde Ran gribe Kon- 



*) rossåil Flertal af rossåly der er laant fra oldn. hrosshvalr. 



42 

gens Skib. Jeg finder det sandsynligt, at en tidligere norsk 
Digter i Irland har omtydet det irske 7'6n »Sæl« — der af 
Irerne opfattes som et Havuhyre, der i Stormen hævede sig 
mod Skibene — til Ægers Hustru RdJi, og at Helgekvadets 
Forfatter i sin Fremstilling er bleven paavirket heraf. 

Ved Formen af Navnet Rdji og ved Opfattelsen af hende 
som et Væsen, der røver Menneskene til sig, har det hjemlige 
Ord ran n. »Ran« virket ind. Men naar Ran er bleven en 
Kvinde (som det nyislandske Søuhyre selamodir) og naar man 
har tillagt hende et Næt^), saa finder jeg det endnu, som 
før^), muligt, at den latinske m>ihiske Fortælling*^) om Ara- 
nea% som casses in alto suspendit, har virket med. Udtryk- 
ket i denne Fortælling, der tør antages at have været kjendt 
i Irland i den tidlige Middelalder, kan en Nordmand eller 
hans irske Hjemmelsmand have misforstaaet, som om in alto 
betydede »paa Dybet«, »paa Havet« ^). Rdji er, mener jeg, 
ialfald ikke en ældgammel mythisk Person, men er i Vikinge- 
tiden skabt af norske Digtere i Irland eller England^). 



*) Snorra Edda I, 338; Reginsm. Prosaindledningen. 

*) Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns Opr. I S. 18. 

8) Schol. Bern. (ed. Hagen) ad Verg. Georg. IV, 247. Jfr. Myth. 
Vatic. II, 70. 

*) Med Hensyn til Lydforholdet i det oldnorske Navns Fremlyd 
jfr. oldn. Rabitar Arabere, Ragun Fms. X, 92, jfr. X, 85 f., 
ved Siden af Åragun. 

*) Med Hensyn til Vokal forholdet mellem irsk ron og old. Rf'ui 
(Rpn) kan sammenlignes irsk rot »Vei« af ags. råd (Zimmer) 
og Navnet Rdnvæn Breta s. S. 6 af Rotvena. 

®) Irsk rorij ruon »Sæl«, cymr. moel-ro^i, lit. rieints, lett. ronis 
(Stokes-Bezzenberger Urkelt. Sprachschatz 235). Zimmer s 
Behandling af Ordet i Zeitschr. f. deutsch. Alt. 32 S. 270 f. er 
i flere Henseender ikke rigtig. Irsk ron har intet med oldn. 
hreinn at gjøre. Odn. hreinn kan aldrig betyde :^Sæl« eller 
»Hval«, hreinbraut betegner 5» Renens Vei« d. e. Landet. I 
Flat. II, 508 fortælles, at de orknøske Jarler Ragnvald og Ha- 
rald næsten hver Sommer pleiede at drage over til Katanes 
og op i Skovene {merkr) der for at jage rauMyri (Hjort) eller 
hreina (Ren). Her kan naturligvis ikke, som Zimmer mener, 
være Tale om Sælfangst eller Hvalfangst. Men man behø.ver 
her ikke engang at antage, at Ren er nævnt istedenfor et andet 



43 

Skildringen af Skibene i de to Fremstillinger viser ogsaa 
Overensstemmelser, som neppe er tilfældige. Dog er de Ud- 
tryk, som her skal fremhæves, i det norske Digt ikke samlede 
paa ét Sted. Skibene kaldes paa Irsk na-longa luchtlethna 
>de mandskab-brede« (d. e. de med Mandskab fuldt besatte 
Skibe); paa Norsk i Fortællingen om, at Flaaden samles: 
langhof 6u6 skip und Udundum H. Hund. I 24 »de lang- 
snablede Skibe med Sømænd ombord*. Den norske Digter 
synes her at have bibeholdt Allitterationen med I og søgt at 
finde et norsk Ord, der saa meget som muligt i Lyd nær- 
mede sig til irsk longa^). Skibenes Udstyr i det enkelte 
nævnes i begge Folks Fremstillinger. Det, der først nævnes 
i den irske Fortælling, synes at betyde »spidse Gafler, hvor- 
med Seilet udspændes« 2). Det norske Digt nævner Rakker 
(Ringe, ved hvilke Seilet fæstes til Masten) og Ræer. 

Efter Skibene nævner den irske Fortælling »de purpur- 
rene Telte« {na-pupla corcarglana). Det norske Digt nævner 
Skibenes »Stavntelte« (stafntjgld) der, hvor det fortælles, at 
Flaaden seiler ud, H. Hund. I 26. Saa omtales i den irske 
Fortælling »de prægtige mangefarvede Bannere og Kampens 
confingi«^ (na-merggida^) alle ildathacha ocus na-confingi 
catha), I H. Hund. H 19 nævnes gunnfani gullinn fyr stafni 
»den gyldne Kampfane foran Stavnen«. Jeg formoder, at irsk 



Dyr af Hjorteslægten. Thi Prof. Rygh har gjort mig opmærk- 
som paa, at Rigtigheden af Fortællingen i Flatøbogen er bleven 
bestyrket derved, at der i Gaithness-shire og i Sutherland-shire 
er fundet Levninger af Ren i de saakaldte piktiske Borge. Se 
Anderson Scotland in pagan times. »The iron age«, Edinburg 
1883 p. 221 og I. A. Smith »RemSins of the reindeer in Scot- 
land« i Proceedings of the Soc. of Antiquaries af Scotland, 
Vol. VIII, 186. Ags. hrån »Ren« er et ganske andet Ord end 
hrarij hron Hvalfisk (ikke: Sælhund). At det sidste har kort 
Vokal, viser Metret. Irsk ron kan altsaa ikke være Laanord 
fra Nordisk. 

*) Irsk long var dengang ikke almindelig optaget i Norsk som 
tung, 

2) nacorrgabla sitlil egentlig »Seilets Næbgafler«. 

°) Irsk mergge er snarest Laanord fra oldn. merki »Mærke«. 



44 

confingi, som hidtil ikke er forklaret, er et Laanord, som hører 
sammen med glfransk gonfanon confanon (Krigsfane, Banner), 
middeleng. gonfenoun. Vi finder altsaa her Ordoverensstem- 
melse mellem den irske Fortælling og det andet Helgekvad. 
Tør vi heraf slutte, at det første Helgekvad, der er det, som 
ellers viser Sammenhæng med den irske Fortælling, oprinde- 
lig istedenfor H. Hund. I 32 har havt den tilsvarende Stro- 
phe H. Hund. H 19, hvori Ordet gunnfani »Kampfane« (der 
vel i Vikingetiden er kommet til Nordmændene) findes? 

Umiddelbart herefter omtaler den irske Fortælling »de 
blaa blanke Skibe (?)«^). Dette Udtryk kan sammenstilles 
med det norske Digts »blaasorte og guldprydede Skibe« 
{brimd^r bldsvgrt ok buin gulli) H. Hund. I 50. 

Et dunkelt Sted i det norske Digt oplyses, som det synes, 

af den irske Fortælling. Om Helge, som sendte Bud ud efter 

Hjælp, heder det (H. Hund. I 21): »Kongen sendte derefter 

Ærindsvende gjennem Luft og over Hav for at bede om 

Hjælp« : 

Sendi dru 

allvaldr padan 

of lopt ok um Igg 

leidar at bidja. 

Dette Udtryk »gjennem Luft« er meget besynderligt, thi Kamp- 
møer kan ikke betegnes som dru »Ærindsvende, Sendemænd« 
og hverken Kampmøer eller Valkyrjer sendtes ifølge Eddadigt- 
ningen af Mennesker som Sendebud. Man har derfor ment, at 
det skulde hede of land (eller Idd) ok um log »over Land og 
over Vand«. Men saa staar der ikke i Haandskriftet. Hvor 
Hjælpetropperne samles. Omtales kun Søtropper, ikke Land- 
tropper. 



^) nasihlanga gorma glainidi, Hogan oversætter sihlanga i Texten 
ved »lances(?)«, men siger i Anmærkningen *= sith-langa, 
long boats?« Eller skulde det betyde »Høvdingeskibe« og 
være sammensat med sibhe »a general« (O'Reilly)? Dette sy- 
nes at være Laanord fra glfransk chiefy jfr. irsk aepél = fransk 
chapellcy irsk sonsiler = fr. chancelier ^ irsk seomra = fr. chambre. 
glainidi betyder egentlig »af Glas«. 



45 

Mulig tør man af den irske Fortælling gjøre en anden 
Slutning. Her heder det, at Sendebudene drager >over Over- 
fladen (?) af Søen og af det store Hav«. Dette Udtryk fore- 
kommer to Gange ^). Jeg tænker mig som en Mulighed, at 
den norske Digter har misforstaaet det vanskelige irske Udtryk 
som »oven over Søen og over det store Hav« og at han der- 
efter har dannet sit besynderlige >gjennem Luft og over Hav«. 

Efter at det i Helgekvadet har været fortalt, at Helges 
Flaade har samlet sig, >spurgte Helge Hjorleiv om det: >Har 
Du mønstret de kjækkeMænd?« Men den unge Konge sagde 
til den anden (d. e. til Helge), at det var sent fra Trane - 
øren at tælle Skibene« (H. Hund. I 23 — 24). Helge sender 
altsaa en anden Konge ved Navn Hjorleiv ud for at faa et 
Oversyn over, hvor stor Flaaden er. Hjorleiv begiver sig til 
en i Vandet udstikkende Banke, fra hvilken han har vid Ud- 
sigt, og betragter derfra den store Flaade. Da han kommer 
tilbage tU Helge og denne spørger ham, svarer han, at Flaa- 
den er saa stor, at det er sent at tælle den. Ved Navnet 
paa det Sted, hvorfra han har overseet Flaaden, Trane øre 
kan mærkes, at Tranen meget ofte nævnes i det irske Helte- 
sagn. 

Denne Situation i det norske Digt er vistnok paavirket af 
følgende Situation i den irske Fortælling 2). 

Gonchobar udsender den unge Helt Iriel for at skaffe sig 
et Oversyn over den fiendtlige Hær ved Ross na Rig. Iriel, 
som prises høit bl. a. for »Kongelighed«, gaar op paa en 
Bakke, som hæver sig ved Elven Boyne og fra hvilken han 
har en vid Udsigt, og derfra mønstrer han den fiendtlige Hær. 



^) dar mmidnd mara ocus mår-f airgi (paa første Sted mér-fairgé), 
muncind mara forklares uachtar mara (se Hogan S. 12, Anm. 
7), d. e. den øvre Del af Søen. Andensteds betyder muncend 
»Stræde«; se Stokes, Togail Troi (Calcutta 1882), Gloss. Index. 

*) Man kan paa den anden Side sammenligne i Frode den tredjes 
Saga hos Saxo (1. III p. 232 sq. og 237 M.) Fremstillingen af, 
at Frode af Erik, som har speidet, faar Underretning om den 
fiendtlige Styrke. (Denne »fornaldarsaga« har her ogsaa Be- 
røringspunkter med Hervar. s. Kap. 14, S. 286—287). 



46 

Han giver ved sin Tilbagekomst Gonchobar en Beskrivelse af 
denne. »Hvorledes, min kjære Iriel?« spurgte Kongen. »Jeg 
giver mit Ord for sand«, svarede Iriel; »det synes mig, at 
der ikke er et Vadested ved Elven, ikke Sten eller Bakke, 
ikke Vei eller Sti . . ., som ei er fuld af deres Hestespand 
og af deres Tjenere« ^). 

Den fiendtlige irske Konge, som falder i Slaget ved Ross 
na Rig for Cuchulinns Haand, heder Carpre eller Corpre^ i 
yngre Form Cairbre, Jeg tror, at den norske Digter har 
fundet Lighed mellem dette Navn og Navnet paa den Konge, 
som falder i Slaget med Helge, nemlig Hgdbroddr^)^ hvilket 
Navn Digteren kjendte fra ældre Kvad om Helge. Denne til- 
fældige Navnelighed er efter min Formodning en af Grundene 
til, at den norske Digter har overført Træk fra den irske 
Fortælling om Slaget ved Ross na Rig til Digtningen om Helge. 

Et Udtryk, som Sigrun bruger om Hodbrodd i H. Hund. 
I 18, oplyses ved det irske Sagn. Hendes Ord er: »jeg har 
sagt, at Ho.dbrodd den kjække Konge er (mig forhadt) som 
Kattens Søn* : 

en ek heft, Helgi! 
Hgdbrodd kvedinn 
konung oneisan 
sem kattar son. 

Dette Udtryk »Kattens Søn« har den gamle islandske For- 
fatter af Volsungasaga fundet saa paafaldende og uforstaaeligt, 
at han har forandret det. At »Kattens Søn« er Tilnavn til 
en bestemt Mand, tør man slutte af en islandsk Fortælling, 



1) Hogan Kap. 27-28 (S. 36-39). 

2) I mine Studier I S. 187 har jeg vist, at den Nordbo, fra hvem 
Fortællingen om Gelderus hos Saxo stammer, har forbundet 
det britiske Navn Cador med det nordiske Hpdr. Irsk cnocån 
gjengives ved oldn. hnokan (Studier I S. 539). Med Hensyn til 
Vokalen mærkes, at irsk Gormlaith gjengives ved oldn. Korm- 
Ipd. Oldn. d og r skifte i Indlyd, naar r ellers findes i Ordet, 
eller foran Consonant: badmr og barmr] angelsaks, bearwe 
gjengives ved oldn. bpdvi Brot 13. hrørask gaar over til hrødask, 
*hræri til hrædi, *yrvarr til ydvarr. 



47 

hvor det samme Udtryk forekommer. Til Harald Haardraade 
kom Islændingen Stuv den blinde, Søn af Tord Kat {son 
pordar kattar). >Hvis Søn er du?« spurgte Kongen. »Jeg 
er Kats Søn (kattar son)<^ sagde han. »Hvad er det for en 
Kat?« spurgte Kongen^). 

Denne Tord Kats Æt havde mange Forbindelser med 
Kelterne paa de britiske Øer, og en Søn af ham levede i 
Begyndelsen af Ilte Aarh., altsaa dengang, da det første 
Kvad om Helge blev forfattet. Dette taler for, at »Kats Søn« 
i dette Kvad ligeledes er at forstaa som Tilnavn. 

Den Kong G a r p r e , som faldt i Slaget ved Ross na Rig, 
havde Tilnavnet nia fer, d. e. Mændenes Helt. Men der var 
en anden ofte omtalt irsk Sagnkonge med det samme Navn 
Carpre og med Tilnavnet CinncJmit eller Caitchenn d. e. 
Kattehoved^). 

Nu er Helgekvadets Hodbrodd, som jeg har paavist, 
bleven opfattet som svarende til Carpre nia fer. Omtrent 
samme Betydning som dette Tilnavn »Mændenes Helt« har 
det Epitheton konung oneisan^) »den kjække Konge«, som 
Sigrun giver Hodbrodd i H. Hund. I 18. 

Naar Digteren lader Sigrun sige: »Jeg har sagt, at Hod- 
brodd den kjække Konge er (mig ligesaa forhadt) som Kats 
Søn«, saa har han efter min Formodning ved hin Konge 
tænkt paa Carpre nia fer og ved Kats Søn paa Carpre cinn- 
cJiaith »Kattehoved«. Denne sidste er en dæmonisk Sagnfigur. 
Han var en Usurpator, og derfor vantrivedes Landet under 



1) Morkinsk. S. 104; Fms. VI, 390. 

*) Rhys, Hibbert Lectures S. 313 forstaar Cinnchait som »Katte- 
hoveds Søn«. I den irske Fortælling om Snedgus og Mac 
Riaglas Omflakken paa Havet fortælles, at de paa en i det 
nordvestlige Ocean fandt Mænd med Kattehoveder, som havde 
dræbt Besætningen paa et irsk Fartøi. I det gammelfranske 
Digt »Bataille Loquifer«, som har mange keltiske Motiver, 
optræder et Uhyre med Kattehoved, Chapalu) af cymr. cath 
Kat og penlle Hoved, eg. Hovedsted, Ile af "ældre Ho. 

^) Oldn. neiss betyder »skamfuld«, oneisa siges derfor om den, 
som ikke skamfuld holder sig tilbage, men som kjæk gaar i 
Spidsen og udmærker sig. oneiss betyder ikke »udadlelig«. 




48 

hans Regjering. Hans Sønner var vanskabte ved Fødselen, og 
derfor lod han dem drukne. En saadan Sagnfigur maatte 
Nordmænd, som hørte Fortællingen om ham, opfatte som en 
Jætte. Blandt oldnorske Navne paa Jætter opføres Kgttr^) 
»Kat«. Den, som har opført det dér, har vistnok hentet det 
fra Helg. Hund. I 18, hvor han forstod Ordet som Navn paa 
en Jætte. 



Z immer har godtgjort, at den irske Episode om nor- 
diske Hjælpetropper, som komme til Conchobar i Irland, 
er et senere Indskud fra Vikingetiden i en ældre, fast formet 
Fortælling om Conchobar og Slaget ved Ross na Rig. I denne 
ældre Fortælling var ingen Nordboer nævnte. Det ser man 
deraf, at de slet ikke optræder i Fortællingens Fortsættelse, 
uagtet den Hæder og Glæde, med hvilken de er blevne mod- 
tagne, stærkt har været fremhævet. Derimod fortælles der om 
Conall Gernachs vældige Heltegjærninger i Slaget ved Ross na 

Rig. '). 

Z immer har ogsaa fremsat en skarpsindig Formodning 
om Anledningen til, at denne Episode om Hjælpetropper fra 
de nordskotske Øer og fra det øvrige Norden er bleven ind- 
skudt i Fortællingen om Slaget ved Ross na Rig, der i sin 
ældste Form ikke kan have røbet noget Kjendskab til Vikin- 
gerne. I denne ældste Form var, mener han, den Omstæn- 
dighed, at den ypperlige Ulsterhelt Gonall Gernach ikke deltog 
i de første Kampe mellem Ulstermændene under Conchobar 
og Gonnaughtmændene under Ailill og Medb, motiveret der- 
ved, at Gonall var fraværende i de fra Ulster af erobrede og 
coloniserede Bygder af Skotland og paa de skotske Øer for, 
ligesom i den irske Fortælling om Frieriet til Emer^), at ind- 



>) Sn. Edda ed. A. M. I 550; II 470; II 616. 

2)Zimmer S. 228 f.; jfr. S. 235-237. 

8) Se Zimmer i Zeitschr. f. deutsch. Alt. 32 S. 237-241. 1 den 
oprindeligere Redaction af Tochmarc Emire (Frieriet til Emer) 
betegner Oall »en Galler«, i den mindre oprindelige »en 
Nordbo«; se Kuno Meyer i Revue Celt. XI, 438. 



49 

drive Skat blandt Gaill (de Fremmede). Det var, mener Zim- 
mer, i denne ældste Redaction fortalt, at Conall fik Underret- 
ning om det af Gonchobar paatænkte Hævntog, samt at Conall 
rigtig mødte frem og tog Del i dette. Nævnelsen af Gaill 
(Fremmede) paa de nordskotske Øer i denne Fortælling gav 
saa i en senere Tid, da Nordmænd boede paa de skotske 
Øer og af Irerne kaldtes Gaill > Fremmede«, naturlig Anledning 
til, at en Række af nordiske Navne førtes ind i Fortællingen. 

I den senere indskudte Episode er Minder fra Begiven- 
heder, som har tilhørt forskjellige Tider, smeltede sammen^), 
og flere historiske Træk fremtræde her i en uhistorisk, sagn- 
mæssig Form, som f. Ex. naar der tales om en Konge af 
Orknøeme istedenfor om en Jarl af Orknøerne. Men jeg tror, 
at den historiske Begivenhed, som fremfor alle andre har sat 
sit Mærke i Sagnfortællingen om Conehobars nordiske Leie- 
tropper, tilhører en meget senere Tid end den Tid, paa hvil- 
ken Zimmer, der ikke fyldestgj ørende forklarer Fortællingens 
nordiske Navne, her tænker^). 

Denne Begivenhed staar i Forbindelse med det vældigste 
Slag, som blev udkjæmpet i Irland i den lange Tid, Nord- 
boerne havde fast Fod der; et Slag, som vistnok ikke fik 
epochegjørende politiske Følger, men hvis Rædsel og hvis 
virkningsfuldt skiftende Scener fæstede sig gjennem Digtnin- 
gens Billeder baade i Irernes og i Nordboernes Sind. Det er 



^) Blandt Hjælpetropperne nævnes en Dattersøn af Gonchobar mac 
Nessa, der altsaa skulde have levet længe før Nordboernes 
Komme til Irland. Han siges at være en Søn af Artur og 
Sønnesøn af Brude. Dertil bemærker Zimmer, at Brude var 
Navn paa en mægtig Picterkonge, som levede paa Golumbas 
Tid (t 584). 

^)Den ene Afdeling af Hjælpetropperne lander ved Mundingen 
af Linn Luachainne. Dette Sted holder Zimmer for »ein ort 
in der Dundalk-bay, vielleicht am eingang an das haff, in das 
der Castletown-river fliesst.« 

I Hjælpetroppernes Landing her finder Zimmer (Zeitschr. 
f. d. Alt. 35 S. 162) et Minde om Danernes Landing i 850 ved 
Linn Duachail, en Havn paa Kysten af Louth, efter Hennessy 
sandsynlig Dundalk Havn. 

s. Bugge: Helge-Digtene. 4 



I 



50 

Clontarf-Slaget^) ved Dublin i 1014 mellem den nordiske 
Konge Sigtrygg Silkeskjæg i Dublin og den irske Konge Brian. 
Før Slaget var der fra næsten alle nordiske Nybygder i Vesten 
kommet Skibe og Hjælpetropper til Sigtrygg. At dette har af- 
præget sig i Sagnfortællingen om Slaget ved Ross na Rig, viser 
sig ved en Sammenligning af denne med Beretningerne om 
Clontarf-Slaget. 

Før dette faar en irsk Konge Hjælpetropper fra Orkn- 
øerne (imi Ore), Shetlandsøerne {imi Gat eller insi Gadd) 
og Lewis (oldn. Ljodhus, irsk Leddus), og dette er den ene- 
ste Gang, at disse Stedsnavne nævnes i den irske Krønike 
»Gogad Gaedel«. I Sagnfortællingen berettes det ligeledes, at 
en irsk Konge faar Hjælpetropper fra Orknøerne, Shetlands- 
øerne og Lewis. 

Gonchobar søger Hjælp hos Siugraid Soga, Konge af 

/Sudiam. I ham fmder jeg Digtningens Omændring af den 
orknøske Jarl, som i islandske Skrifter kaldes Sigurdr Hlgd- 
vesson. Denne kaldes i den irske Krønike Gogad Gaidel 153 
Siucraidy i Annals of Loch Gé S. 5 Siograd. Naar Siugraid 
i Sagnfortællingen kaldes Konge af Sudiam, saa er dette Navn, 
som hidtil ikke har været rigtig forklaret, øiensynlig den old- 
norske Dativ Sudreyjum af det norske Navn paa Hebriderne. 
Paa lignende Maade er Navnet Sudreyjar, saaledes som 

/Munch først har oplyst, gaaet over i Engelsk som Sodor. 
Sigurd Jarls Svoger Gille Jarl herskede over Sudrøerne som 
Sigurds Undermand og betalte Skat til ham 2). 



*) Om disse Begivenheder se navnlig Steenstrup, Normannerne 
III, 157 ff. og Todd Gogadh Gaidhel, Introduct. p. CLXVII— 
GXGII. 

2) Njåls s. Kap. 86, 90. Det irske Navn paa Sudrøerne er insi 
Gall »de Fremmedes Øer«. Den yngre irske Redaction af »Slaget 
ved Ross na Rig« (Hogan S. 62) har Siogra ri Arcadia, »Siogra 
Konge af Arcadia« hvor Arcadia er forvansket af Orcadia. Skulde 
i en ældre Redaction Siugraid have været betegnet som Konge 
af Orknøerne? Umiddelbart efter Siugraid nævnes i Leinster- 
bogen Sortadbud Sort Konge af Orknøerne. Skulde han i en 
ældre Redaction have været betegnet som Konge af Sudiam? 



51 

Tilnavnet Soga forstaar jeg som sugga, der nu i mange 
norske Dialekter betyder »So«. Han kunde kaldes saa af sit 
svære Legeme, ligesom han i Heimskringla har Tilnavnet 
digrV). Blandt Conchobars Hjælpetropper nævnes Amlaib 
(Olav) Sønnesøn af Kongen af Lochlann. Han er vistnok ikke 
forskjellig fra Amlaib (Olav) Søn af Kongen af Lochlann, 
der er med i Clontarf-Slaget paa Sigtryggs Side. 

Baade Conchobar og Sigtrygg faar Hjælp af en Høvding, 
som heder Broder^), og af en Høvding, som heder MaeP). 
I Sagnfortællingen siges det, at Conall, da Conchobar sender 
'Bud til ham, hærjer bl. a. paa Saksernes Veie. Før Clon- 
tarf-Slaget sendes der ifølge »Cogad Gaidel« Bud fra de Frem- 
mede i Irland til hele det nordlige af Saksernes Land^). 

Efter Njaals Saga kommer Erling fra Straumey^ en af 
Færøerne, til Sigtrygg. Til Conchobar kommer Båre (d. e. 
Bdrødr^ senere Bdrdr) af Sciggire fra Piscarcarla^s Leir. 
Sciggire, d. e. oldn. skeggjar »skjæggede Mænd«, har Kun o 
Meyer forklaret som Færinger, da disse fortrinsvis kaldtes 
Eyjarskeggjar^). Dog bruges dette Ord ogsaa om Folk fra 
de skotske Øer. Fiscarcarla er »Fiskere«, oldn. fiskikarlar 
eller vel egentlig fiskjarkarlar. Blandt de i Fortællingen om 
Conchobar opførte Landes Navne er Gothia (d. e. Gautland), 
og i Inisfallen-Annalerne (der rigtignok er meget sene og 
upaalidelige) siges det (p. 62), at der kom Folk til Clontarf- 



Sortadbud forudsætter oldn. Svarthpfud. I Sturl. er Svarthpfdl 
Navn paa en Islænding, hvis Fader har et irsk Navn. 

^) Nu i Norge kan sugga bruges om en før og fyldig Kvinde. 
Jfr. Stedsnavnet Suggarud Eysteins Jordebog S. 495. 

*^) Blandt Deltagerne i Clontarf-Slaget nævner baade Njåla og 
irske Kilder- Broder. Blandt Conchobars nordiske Hjælpetrop- 
per nævnes Brodor Both (d. e. raudr) og Brodor Fiuit (d. e. 
hvitr). 

^) Cogad Gaedel Maol i B, medens A har Conmael. 

*) Sakserne (d. e. Angelsakserne) nævnes ogsaa i Annals of 

Boyle og i Annals of Loch Cé. 

5) F. Ex. Fms. II, 169. 

4* 



52 

Slaget »fra det midterste Gaothland« (o na Gaothloighibh meodh- 
anach) ^). 

Jeg tror derfor, det ikke kan være tvivlsomt, at Concho- 
bars nordiske Hjælpetropper, som kommer til ham før Slaget 
ved Ross na Rig, har sit historiske Forbillede i de nordiske 
Hjælpetropper, som kommer til Sigtrygg Silkeskjæg før Clon- 
tarf-Slaget. Men medens de irske Beretninger om Clontarf- 
Slaget er nedskrevne fra Nordboernes Fienders Standpunkt, 
tager Sagnfortællingen Parti med Conchobar, hvem Nordboerne 
skal hjælpe. Episoden er derfor sandsynlig føiet ind af en 
Irlænder, som hørte til de nordiske Dublinkongers Parti. 

Hvis jeg altsaa har Ret i, at Episoden i Fortællingen om 
»Slaget ved Ross na Rig« indeholder Erindringer om de nor- 
diske Hjælpetropper, som stod paa Sigtryggs Side i Clontarf- 
Slaget 1014, saa maa den her behandlede Udvidelse af For- 
tællingen om Slaget ved Ross na Rig i den os foreliggende 
Form være senere end 1014. 

Ved Sammenligning af Helgekvadet med den irske Sagn- 
fortælling om Conchobars nordiske Hjælpetropper har jeg søgt 
at vise, at de her omhandlede Vers af Helgekvadet forudsætte 
Kjendskab til en irsk Sagn fortælling og at Forholdet ikke er 
det omvendte. 

Jeg tror herved at have fundet en fastTidsbestem- 



^) Fortællingen om Slaget ved Ross na Rig findes i en Form, 
som stærkt afviger fra Leinster-Bogens Redaction, i Haand- 
skrifter fra 18de Aarhundred (aftrykt i Hogans Udg.). Denne 
Redaction har den her behandlede Episode i en stærkt 
forkortet og aabenbart mindre oprindelig Form. Jeg finder 
dog i den ét Udtryk, som synes at have tilhørt Episoden i 
dens ældste Form, men som mangler i Leinster-Bogen. Det 
heder S. 63, at Conchobar sendte en Mand ud for at samle i 
stort Antal disse Fremmede »for god Gave og stor Be- 
taling til dem«. Dette har sit tilsvarende i Helgekvadets Ord 
(I 21): »at byde Mændene og deres Sønner Rigdom af Guld 
{idgnogan ognar Ijoma)*. Paa den anden Side bør det nævnes, 
at det om de nordiske Hjælpetropper i Clontarf-Slaget heder 
i »Cogad Gaedel« S. 153, at »de solgte og leiede sig bort for 
Guld og Sølv og andre Skatte.« 



53 

melse for det første Kvad om Helge Hundingsbane. 
Det kan ikke være digtet før c. 1020 — 1035. Der træn- 
ges jo lidt Tid for, at Historien saaledes kan forvandles til 
I^ig^i og endog gjennem en Sagnfortælling som Mellemled. 
Men det kan heller ikke være digtet meget senere, 
da islandske Kunstskalde allerede i Firti-Aarene, saaledes som 
jeg i det foregaaende har søgt at vise, er paavirkede af det ^). 



I det nærmest foregaaende tror jeg fremdeles at have gi- 
vet Bevis for, at Forfatteren af det første Helgekvad har levet 
blandt Irer; at han har forstaaet irsk Sprog og ikke været 
ubekjendt med irsk Sagndigtning. 

Det er, saavidt jeg skjønner, neppe tilstrækkeligt at an- 
tage, at han har hørt en irsk Sagnfortælling om Slaget ved 
Ross na Rig gjengive i fri Meddelelse. Flere Udtryk i det 
enkelte ligge saa nær ved Leinster-Bogens Text, at jeg finder 
det sandsynligl, at Forfatteren af Helgekvadet har lært den 
irske Fortælling at kjende ved at høre den oplæst paa Irsk. 

Vi har i det foregaaende seet, at den irske Episode om 
de nordiske Hjælpetropper er forfattet af en Irlænder, som 
har tilhørt Dublinkongernes Parti, og at det første Helgedigts 
Forfatter har digtet ved en Kongehird i England eller Irland. 
Jeg slutter heraf, at denne Digter tildels har levet ved det 
nordiske Kongehof i Dublin. Det synes rimeligt, at han 
har vidst, at de nordiske Leietropper, som efter Sagnfortæl- 
lingen kommer til Conchobar, i Virkeligheden kom til Sigtrygg 
i Dublin. En af Grundene til, at Digteren fra den irske Sagn- 



^) Maurer har forlængst deraf, at Helten i det første Kvad om 
Helge gaar i Kamp 15 Aar gammel, sluttet, at Digtet ikke er 
ældre end Ilte Aarh. Samme Mening har Symons (Z. f. d. 
Phil. 18 S. 112—115) støttet. Finnur Jonsson har (Litt. Hist. 
I, 66) sat det til c. 1000—1025. Endnu i mine Bidrag til den 
ældste Skalde digtnings Hist. S. 49 vovede jeg ikke at sætte 
dets Tilblivelse saa langt ned. Med Helgekvadet maa ogsaa 
den Brage den gamle tillagte Skjolddraapa rykkes ned i 
Tiden. 



54 

fortælling har indført flere Motiver i Helgedigtningen, har efter 
min Formodning været den, at Helge-Sagnet allerede forinden 
havde enkelte Ligheder med de historiske Forhold, som ved- 
rørte Clontarf-Slaget. Helge har en Kamp med sin Elskedes 
Fader og Frænder. I denne Kamp falder hendes Fader og 
ene Broder. Helge taler paa Valpladsen med Sigrun om 
Kampen. Og i Clontarf-Slaget var den historiske Virkelighed 
følgende: Sigtrygg holdt Slag imod Brian, med hvis Datter 
han var gift. I Slaget faldt hendes Fader og hendes ene Bro- 
der og flere af hendes Frænder. Sigtrygg staar sammen med 
sin Hustru og ser paa Kampen og de tale sammen om den. 
Men Lighederne strække sig ikke stort videre. Sigtrygg deltog 
ikke selv i Kampen. 

Endnu kan nævnes, at Digtningen satte Valkyrjer og be- 
slægtede overnaturlige kvindelige Væsener i Forbindelse med 
Clontarf-Slaget, og at Seiermøer optræder i Slaget i Helge- 
Sagnet. 

I det foregaaende har jeg sammenstillet den omskrivende 
Betegnelse i H. Hund. I 54 af de Faldne paa Valpladsen som 
hugins barr »Hugins (Odins Ravns) Korn« ved Skildringen 
af den Kamp, hvori Helge overvinder Hodbrodd, dermed at 
Clontarfs Slagmark af dem, der saa paa Kampen fra Dublins 
Volde, blev sammenlignet med en Kornmark, som Slaattekarle 
slog. Denne Sammenstilling faar nu større Betydning, da vi 
har seet, at Beretningen om den i Poesiens Rige hjemme- 
hørende Kamp i Helgekvadet middelbart har laant Motiver fra 
den historiske Kamp paa Clontarf-Sletten. 

Det første Kvad om Helge Hundingsbane er, som vi har 
seet, forfattet c. 1020 — 1035 af en norsk Digter, som havde 
levet i Irland. Digterens Fantasi er fyldt af den hedenske 
Verdens Billeder, og der er i hans Digt ikke noget sikkert 
Spor til, at han har været kristen. Hedendommens Guder og 
andre mylhiske Væsener optræde handlende deri. Odin er 
Helges Fiender gram og hans Hunde farer om 0. Nornerne 
bestemme Heltens Skjæbne; Ægers Døtre og Ran vil kantre 
hans Skib i Stormen. Men Gudeverdenen er ikke stillet i 
noget helligt Lys. Sinfjotle siger, at alle Einherjer hos Al- 



00 



fader holdt paa at slaas for en Valkyrjes Skyld, og hun var 
et stort Trold. Her synes Digterens Ringeagt for den heden- 
ske Gudeverden at klinge igjennem. 

De hedenske mythiske Væseners Indførelse i Digtet be- 
viser ikke, at Digteren ei var døbt. Thi det er jo i den 
fjærne Fortid, han lader Guderne og de andre mythiske Væ- 
sener optræde. Og langt ned i den kristne Tid fortalte man 
jo i Norden om dem. Der gik jo f. Ex. det Sagn, at Odin 
havde gjæstet en Bonde paa Vestfold før Slaget ved Lena 1208. 

Digtet er fra den Tid, da Hedendommen som en aner- 
kjendt eller i personlig Bekj endelse frembaaren Religion holdt 
paa al dø ud blandt Nordboerne i Vesten. Kong Olav Kvaran 
havde allerede i 943 i England ladet sig døbe og drog i sine 
sidste Dage 979 som Pilegrim til Icolmcill. Vikingen Broder, 
som deltog i Clontarf-Slaget, havde været Kristen, men havde 
svigtet Troen og dyrkede hedenske Magter. Efter Clontarf- 
Slaget begyndte Nordboerne i Irland med Iver og Kraft at an- 
tage den kristne Lære, og i næste Generation grundedes Bispe- 
dømmer i de norske Byer der^). 

Jeg har begrundet den Mening, at Helgekvadets Digter 
tidlig i Ilte Aarh. har opholdt sig ved Sigtryggs nordiske 
Kohgehird i Dublin. Sigtryggs Fader Olav Kvaran, den skot- 
ske Konges Svigersøn, havde været Hersker snart i Dublin, 
snart i Northumberland og var paa sine Tog trængt dybt ind 
i England. Det er da naturligt, at en norsk Digter ved hans 
Søns Hird viser sig at være paavirket baade af engelsk og 
irsk Digtning. 



*) Steenstrup Normannerne III, 172. Jfr. Zimmer Gott. gel. Anz. 
1891 (Nr. 5) S. 184. 



56 



VI. 



Det ferste Kvad om Helge Hundingsbane og den irske 
Fortælling om Trojas Ødelæggelse. 



Allerede af det foregaaende har vi lært at kjende For- 
fatteren af første Helge-Kvad i hans Forhold til irsk Litte- 
ratur. Hans Kvad er ingenlunde en Oversættelse af irske 
Fortællinger, heller ikke en fri Gjengivelse, der følger irske 
Forbilleder Skridt for Skridt. Den norske Digter har paa 
Grundlag af germanske Heltesagn, der var behandlede i ældre 
Kvad, skabt en helt ny og eiendommelig Digtning om nor- 
diske Personers og særlig om den nordiske Sagnhelt Helge 
Hundingsbanes Livsskjæbne; en Digtning, hvori nordisk Op- 
fatning og Livssyn bestemt kommer til Udtryk. Digterens For- 
billeder er ved den poetiske Stil og Fremstillingsmaade over- 
veiende og ved den metriske Form udelukkende ældre nor- 
diske heroiske og mythiske Digte, særlig Kvæder om Vol- 
sunger, Nivlunger, Budlunger og fremfor alt ældre Kvæder 
om Helge Hundingsbane. Allerede disse Digte var dog blevne 
til under stærk Indflydelse udenfra. Men det første Helge- 
Kvad har, for en stor Del med Hensyn til Handlingens en- 
kelte Led og Motiver, med Hensyn til dens Gang og Begræns- 
ning, tildels ogsaa i Navne, nye fremmede, tildels irske 
Forudsætninger, ligesom den irske Indflydelse paa de poetiske 
Udtryk er bleven stærkere. De fremmede Træk er overalt 
grupperede om den nordiske Helgedigtnings Personer. Hand- 
lingen foregaar i og ved Danmark eller dog paa Steder, hvis 
Navne har faaet en nordisk Klange). 

*) Det er lærerigt, hermed et sammenligne den romerske Littera- 
turs Indflydelse paa den irske. De gammelirske imrama eller 
Fortællinger om Omkringflakken paa Havet, f. Ex. den hvori 
Maelduin er Hovedpersonen, er, som Z immer har paavist, 
for en stor Del componerede efter Forbilledet af Vergils Æneide, 
uagtet de deri berettede Sagn gruppere sig om irske Personer 
og benytter indenlandsk Sagnstof. Se Z i mm er i Zeitschr. f. 
d. Alt. 33, S. 328 ff. 



57 

Dette Forhold vil end mere oplyses derved, at jeg påa- 
viser Benyttelsen i Digtet af en anden irsk Fortælling. 

Paa Irsk er bevaret flere, tildels indbyrdes beslægtede, 
Fortællinger om Trojas Ødelæggelse. Den ældste nu 
kjendte Bearbeidelse er optegnet ved Midten af 12te Aarhun- 
dred i Leinster-Bogen^). En af denne ikke afhængig, men 
dog nær beslægtet Bearbeidelse er ufuldstændig bevaret i et 
Haandskrift fra 14de eller Begyndelsen af 15de Aarhundred^). 

Hovedkilden for den irske Fortælling om Trojas Ødelæg- 
gelse er Dåres Phrygius's Historia de Excidio Trojæ^). 
Men denne Original er behandlet meget frit og stærkt ud- 
videt. Den irske Gjengiver har optaget en Mængde Træk, 
som han har hentet fra andre latinske Skrifter og fra irske 
Sagnfortællinger eller som han selv har skabt i Overensstem- 
melse med irske Forestillinger. Fortællemaaden i sin Ordrig- 
dom (f. Ex. ved Skildringer af Kamp, Seilas, Klædedragt o. s. v.) 
med de mange allittererende Epitheter er den samme som i 
de samtidige irske Fortællinger om indenlandske Begivenheder. 

Fortællingen begynder med, at der tales om Saturn, hans 
Sønner og Efterkommere. Blandt dem var Ilus, som først 
J>yggede Troja, og dennes Søn Laomedon. Herefter gaar For- 
tællingen over til lason og Argonauternes Tog, paa hvilket 
Hercules var med. Laomedon krænkede Argonauterne ved at 
jage dem bort fra Trojas Havn. 

I det følgende Afsnit er Hercules Hovedpersonen. For at 
hævne den Krænkelse, som Argonauterne har lidt, samler han 
Folk og Skibe fra hele Grækenland og drager med denne 



*) The Book of Leinster (Dublin 1880) Fol. 217a— 244b og »Togail 
Troi. The Destruction of Troy transcribed . . and translated 
... by Whitley Stokes« (Calcutta 1881). 

*) I Mscr. H. 2. 17, Trinity College, Dublin. Udgivet med Over- 
sættelse af Whitley Stokes i Irische Texte II, Ites Heft 
(Leipzig 1884), S. 1—142. Fragmenter af samme Bearbeidelse 
i en Optegnelse fra 16de Aarh. i Leinsterbogen. Jfr. Zimmer 
Gott. gel. Anz. 1890 (Nr. 12) S. 501. 

^) Jfr. om dette Skrift mine Studier over de nord. Gude- og Helte- 
sagns Oprind. I; se Register S. 567. 



58 

Flaade til Troja. Han overvinder og dræber Laomedon og 
ødelægger Troja. 

Herefter følger Fortællingens Hovedafsnit, Beretningen om 
Trojas anden Ødelæggelse, da Priamus var Konge der. 

Dette irske Skrift om Trojas Ødelæggelse har den norske 
Forfatter af det første Kvad om Helge Hundingsbane efter min 
Mening kjendt, og han har særlig fra Afsnittet om Hercules's 
Tog til Troja optaget flere Motiver, Vendinger og Navne i sit 
Digt, særlig i det sidste Afsnit om Helges Krig med Hodbrodd. 
Her er Fortællingen om Hercules's Tog benyttet ved Siden af 
eller sammen med Afsnittet om de nordiske Hjælpetropper i 
Fortællingen om Slaget ved Ross na Rig, der med Hensyn til 
Fremstillingsmaade har adskilligt tilfælles med den irske For- 
tælling om Troja. 

Fortællingen om Hercules har ligesom Fortællingen om 
Slaget ved Ross na Rig for det første Lighed med Helgedigtet 
i den almindelige Situation. Da Hercules vil hævne sin Harm 
paa Trojanerne, drager han om til de forskjellige Steder i 
Grækenland for at faa samlet Hjælpetropper. Da han er fær- 
dig, sender han Bud og Efterretning om, at de skal komme 
til ham, og den store Flaade samler sig paa det Sted, hvor 
han er. Flaaden drager ud paa det store Hav mellem dets 
Øer og Holmer. Den faar gunstig Vind; de seiler og ror 
utrættelig, til de naa Sigeums Havn. Da Laomedon har faaet 
vide, at en fiendtlig Flaade har ankret der, skynder han sig 
til Havnen og indlader sig i Kamp med Grækerne. Men Her- 
cules har med Halvdelen af sin Hær ad en anden Vei mar- 
cheret til Troja. I Laomedons Fravær stormede de Byen og 
opbrændte den efter at have gjort stort Bytte der. Derpaa 
drog de tilbage til Skibene. 

Laomedon, som var i Kamp ved Havnen, fik Efterretning 
om, at Troja var ødelagt. Han vendte da tilbage for at an- 
gribe Hercules og hans Mænd. * 

Det kom derpaa til et Slag, som udførlig skildres med 
stærke Farver. Det ender med Trojanernes fuldstændige Neder- 
lag og Laomedons Fald for Hercules's Haand. Hercules delte 
derpaa Byttet og gav Laomedons Datter Hesione til Telamon. 



59 

Enhver drog derpaa til sit. De skiltes som Venner fra Her- 
cules. 

Med Hensyn til den almindelige Situation er følgende at 
mærke. I Fortællingen om Slaget ved Ross na Rig lander 
Flaaden i tre forskjellige Afdelinger blandt Venner. Naar der- 
imod Helges Flaade samlet kommer til et fiendtligt Land, saa 
stemmer dette overens ikke alene med den ældre Helgedigt- 
ning, men ogsaa med Fortællingen om Hercules, hvis Flaade 
samlet kommer til Fiendernes Land. 

Ved de følgende Sammenstillinger i det enkelte holder 
jeg mig nærmest til Leinster-Bogens ældste Redaction af den 
irske Fortælling og betegner denne som A. Det yngre Haand- 
skrifts Redaction, som er trykt i »Irische Texte«, kalder jeg 
for B, Tallene angive Linjerne i Stokes's Udgaver. 

Det heder om Hercules i A 527 ff. : »Da han havde 
alting færdigt og vilde komme hurtig og uforvarende afsted *), 
sendte han Bud til Konger og Kongsæmner, til Høvdinger og 
Kjæmper, som havde lovet at drage med. Da Efterretninger 
og Sendebud havde naaet dem, kom de efter Hercules's Op- 
fordring .... Da de alle var ankomne til ét Sted, holdt de Raad«. 
'Naar jeg hermed sammenstiller Stropher af Helgekvadet, er det 
ikke min Mening, at disse Stropher skulde strængt taget be- 
vise, at den norske Digter har kjendt den irske Fortælling. 
Man maa sé Forholdet i sin Helhed og tillige med Hensyn til 
den Fortælling om Slaget ved Ross na Rig, som jeg foran har 
omtalt. H. Hund. I 21 — 22: »Derpaa sendte Kongen Ærind- 
svende . . . over Vand for at bede om Hjælp og for at byde Høv- 
dingerne og deres Sønner rigeligt Guld. »Beder dem hurtig 
gaa til Skibene og at blive færdige ved (?) Brandø ! « Der 
ventede Kongen , indtil Mænd i hundredvis kom did (?) fra 
Hedinsø« ^). 



*)Egentl.: i Beredskab og Hurtighed og Pludselighed. 

*) Udtrykket * sendte Ærindsvende* {Sendi åru) H. Hund. I 21 
svarer til det ensbetydende rofåid techta, A 527. Det norske 
»til Høvdinger og deres Sønner« {brpgnum ok burum peira) 
kan sammenstilles med det irske »til Konger og Prinser« 
{cosna rigu ocus cosna rigdamna) A 528. »hurtig« {skjotliga) 



60 

Længer ud i Helgedigtet siges, at tolv hundred Mand er 
komne seilende ind i Orvesund (I 25), og det heder, efter at 
Flaadens Ankomst til Fiendernes Land er fortalt, at syv Ta- 
gender er ude paa Fjorden, medens femten Fylkinger^) gaar op 
paa Land (I 50). 

Saadanne Angivelser af Tallet paa Skibene og Mandskabet 
i store Flaader synes at være komne ind i norrøne Olddigte 
dels fra fremmed Litteratur, dels fra Kjendskab til store Flaader 
i Vesten ^). Ifølge den irske Fortælling var Hercules's og hans 
Forbundnes Skibe 106 i Tallet. Grækernes Flaade paa det 
andet Tog til Troja, da Priamus var Konge, bestod af 1222 
Skibe (A 1207). 

I B 135 heder det: »de Konger, som havde givet Løfte, 
kom til ham med Tusender og Hærskarer og Armeer« "). 



H. Hund. I 22 jfr. »i Hurtighed« (i n-éimi) A 517. »rede<f 
{buna) jfr. »i Beredskab« (i n-urlaimi), o. s. v. 

*) Der synes at være Forbindelse mellem »15 Fylkinger (folk)« 
i Helgekvadet og Udtrykket >'quindena simul vexilla mican- 
tia vidi« i et Vers hos Saxo (I. V. p. 237 M.) i Frodes Saga. 
Derimod vover jeg ikke at antage nogen Forbindelse med 
Dåres Phrygius's Angivelse (Kap. 3), at Hercules's Flaade be- 
stod af 15 Skibe, eftersom den irske Fortælling siger, at Her- 
cules's og hans Forbundnes Skibe var 106 i Tallet. 

2) Jfr. A. Olrik Sakses Oldhist. H, 249: »Til denne moderniserende 
udmaling (i Sakses Hagbardsagn) hører da også .... op- 
givelsen af tallet på Sigersønnernes flåde. Skibstal forekom- 
mer ellers kun i Sakses norrøne sagaer.« 

^) Da Helges Flaade samler sig, meldes det Kongen, at 12 Hun- 
dreder af trofaste Mænd er komne seilende ind i Orvesund, 
men at dobbelt saa mange er i Håtunum (H. Hund. 1 25j. 
Fra denne Situation er Navnet efter min Formodning ført 
over til I 8, hvor Håtun nævnes blandt dé Steder, som Fade- 
ren skjænker sin nyfødte Søn (ligesom det umiddelbart derefter 
nævnte Himinvanga er ført over fra Situationen i I 15). Finn 
Magnusen holder Håtun, Håtunir for Tune Herred ved 
Kjøgebugt. Dette forekommer mig lidet sandsynligt, da det 
ikke forklarer Forstavelsen hå. En anden Mulighed er føl- 
gende. 

I det irske Skrift om Trojas Ødelæggelse samles den 
græske Flaade, som paa Priamus's Tid skal drage til Troja, i 



61 

Seilasen skildres kun i Leinsterbogen , ikke i B. Det 
heder i A 535: * Disse Skibe og Farkoster blev da sat paa 
det stærke, svært stormfulde tyrrenske Hav og paa det blaa 
Dyb og paa deres ikke evige, ikke guddommelige Gud Nep- 
tuns furede, med Øer og Holmer opfyldte Land«. 

Her (ligesom i den irske Fortælling om Slaget ved Ross 
na Rig) ligger Udtrykket for »Skibe og Farkoster«, na longa 
0CU8 na laidenga, nær ved Helgekvadets langhgfdud skip und 
Udundum (24) »de langsnablede Skibe med Sømænd ombord«. 
Ogsaa her har vi Allitteration med L Irsk låideng er Laanord 
fra oldn. leidangr »Leding«, som er beslægtet med lidendr 
»Sømænd«. 

Den norske Digter fører Ran og Ægers Døtre ' frem paa 
Havet. Den irske Fortæller nævner Neptun, idet han betegner 
Havet ved Udtryk, som kunde være Forbilleder for norrøne 
Kenninger^). Men den norske Digter har fulgt den irske For- 
tælling om de nordiske Hjælpetropper deri, at en voldsom Storm 
overfalder Flaaden, medens Hercules's Flaade faar god Bør. 

I A 538 f. fortælles: »De seilede og de roede ufortrødent 
og utrættelig«. Jævnfør i Helgedigtet (I 26 — 27): »Høvdingerne 
heisede Seil ved Mast .... Vikingerne roede, susende gik med 
Ædlinger ombord Kongens Flaade fra Land«. 

Efter Stormen ligge Helges Skibe om Aftenen sammen 
i en Bugt ved Stranden (H. Hund. I 31). Hercules's Flaade 
ankrer om Natten paa Sigeums Havn. Hercules gaar med den 
ene Halvdel af Hæren mod Troja, medens den anden Afdeling 
imder Castor, Pollux og Nestor bliver ved Skibene. Da det 



Athens Havn. A 1110: co airerphort na hathaine {hAthaine) 
»til Athens Havn«. A 1160 la airerphort na hathaini »ved 
Athens Havn.« Man kunde, heder det, se Søen opfyldt med 
Skibe, naar man stod paa de fagre Hø i der ved Athen, A 1146: 
for arddaib imaebda na hathaine. Af dette Navn kan Hat .mir, 
Hdtun »høitliggende By« være en Fornorskning. I Hym. 19 
forekommer håtun »høitliggende indhegnet Sted« som Appellativ. 
^) »Neptuns Land« (tir Neptuin) som »Rans Land« {land Rånar), 
»Det blaa Land« {ferand forglas) som blåmærr hos Eivind 
Skal daspiller. Dog ogsaa »Blaamyra« nu i Norge. 



62 

er fortalt Laomedon, at en græsk Flaade har ankret ved Si- 
geum, bliver han fuld af Vrede og drager mod Grækerne. 

I det norske Digt berettes det Hodbrodd, at en fiendtlig 
Flaade er kommen. »Femten Fylkinger gaar op paa Land, 
dog er syv Tusender ude paa Fjorden«. Altsaa ogsaa her deler 
den ankomne fiendtlige Hær sig i to Afdelinger, af h\'ilke den 
ene bliver ved Skibene. I H. Hund. I 50, hvor jeg foreløbig 
har oversat: »er ude paa Fjorden«, heder det i Originalen: 

er i Sogn ilt 
8jau pusundir. 

Her maa JSogn være Betegnelse for en Fjord eller en 
Havn^). Der er intet, som taler for, at Ordet i alminde- 
lig Prosa paa den Tid, da Digtet blev forfattet, appellativisk 
havde en saadan Betydning, ihvorvel Sogn, der i Norge er 
Navn paa Sognefjorden, Elvenavn og Gaardnavn, kommer af 
mga »suge« og er beslægtet nied 8og »Sugning, Vandets tilbage- 
gaaende Bevægelse, Strøm«. Anvendelsen af Ordet Sog^i i 
Meldingen til Hodbrodd maa have sin særlige Grund. 

I den irske Fortælling heder dei{B 143): »Derefter blev 
det fortalt Laomedon, at en stor græsk Flaade havde naaet 
Sigeums Havn«. Leinster-Bogen har her i purt Ségi og to 
andre Gange Formen Ségi. Men B har to Gange (140, 144): 
SygeL Saa har der efter min Formodning staaet i det irske 
Haandskrift, af hvilket Helgekvadets Forfatter har lært For- 
tællingen at kjende. Dåres Phrygius har: Laomedonti regi 
nuntiatum est elassem Graecorum ad Sigeum accessisse. 

Den norske Digter indfører overalt hjemlige eller tilsyne- 
ladende hjemlige Navne for de fremmede. Ved den irske 
Fortællings port Sygei »Sygeums Havn< laa intet hjemligt Navn 
nærmere end Adjectivet sygnskr og Sygnir »Folkene ved 
Sognefjorden« af Sogn^). Derfor var det, mener jeg, at den 
norske Digter lod det meldes, at Helges Skibe laa ude f Sogn 
»paa Sognefjorden«, hvor Forbilledet var Meddelelsen til Lao- 



^) I Vpls. s. heder det : vib ey på^ er Sok heitir. Her er Ordet 

forvansket og misforstaaet. 
2) Fontius (Pilatus) gjengives i Olcln. ved enn Pondverski, Irsk 

insi Ore i Oldn. ved Orkneyjar^ hvor n kommer til. 



63 

medon i den irske Fortælling om, at den græske Flaade havde 
ankret i port Sygei »Sigeums Havn«. 

Efterat Hodbrodd i Helgekvadet har faaet Efterretning om, 
at Fiender er komne til Landet, sender han Ryttere ud for at 
faa Hjælp. Til de Stropher, som fortælle herom, har den 
irske Fortælling intet tilsvarende, som gjælder Laomedon. Paa 
den anden Side har den irske Fortælling forud for Meddelelsen 
om, at Hercules sender Bud ud for at faa sine Forbundne til 
med sine Skibe i Hast at komme til ham, en Beretning om, 
hvorledes Hercules selv drager om i Grækenland for at faa 
Løfte om Hjælp, medens Helgekvadet intet saadant beretter 
om Helge. 

Men at det norske Digt heller ikke her er uden Forbindelse 
med den irske Fortælling, vil man erkjende, naar man er 
bleven opmærksom paa, at de Stropher, som fortæller om at 
Hodbrodd søger Hjælp, er paavirkede af den irske Be- 
retning om at Hercules søger Hjælp. 

Da Hodbrodd har faaet at vide, at Helge med en fiendtlig 
Flaade er kommen til Landet, sender han Mænd ud for at 
samle Hjælpetropper (H. Hund. I 51): >Lad bidsiede Travere^) 
løbe til de store Ting«. 

Benni raukn bitlud 

til reginpinga. 
Udtrykket »store Ting« betegner de af talrige Mænd be- 
søgte Tingsteder^). Derpaa fortsætter han: »(Hesten) Sporvitner 
(egentl. Dyret som spores) til Sparins Hei (eller: Hede)«. 

en Sporvitnir 

at Sparinsheidi. 
Om dette Sted har ingen kunnet give nogen Oplysning. 
Det oplyses ved den irske Fortælling om Hercules. Det heder 



^) Ryttere nævhes ikke i Forbindelse med Hercules. Derimod 
heder det i Dåres Kap. 3 om Laomedon »eum equestri 
copia ad mare venit et coepit proeliari.« De nu bevarede 
irske Bearbeidelser nævne dog heller ikke her Ryttere, men 
kun Tropper i Almindelighed. 

2) Jfr. Grani rann at pingi Gudr. II 4 ; svå segir . . . , at Sigurdr 
. . . hefdi til pings ridit Sæmund. Edda S. 241. 



64 

her A 474: »Da gik han for indstændig at bede Kongerne 
og Høvdingerne og Kjæmperne at drage med ham for at hævne 
paa Trojanerne hans Suk og hans Stønnen«. 

Først drog han til Kongerne af Sparta (co rigu Sparté)^), 
I Sparins heidr ser jeg en Fornorskning af Sparta. Det 
norske Navn er med Hensyn til sit første Led omdannet i 
Lighed med Varinsfjgrbr og Svarinshaugr i samme Digt 
og er overhoved fremkommet som Forsøg paa at omtyde det 
fremmede Navn Sparta til et Navn med hjemlig Klange). 

Det andet Sted, til hvilket Hercules drager for at faa 
Hjælp, er til Salamis. Ligesom vi har seet, at Sparta^ der 
i den irske Fortælling er nævnt i Forbindelse med Hercules, 
i det norske Digt er blevet til et Sted, som nævnes i For- 
bindelse med Hodbrodd, saaledes finder det tilsvarende Sted 
her. »Til Kongen af Salamåna« heder det A 485 (cor — 
ng Salamåna). I 489 Salamona. I 5 81 i Accus. Sala- 
miam\ i Gen. B 90,94 Salamiae. Hos Dåres Salaminam. 

I det norske Digt heder det om Hodbrodds Mænd, som 
ride til Kongen med Ilbud om, at Fiender er komne til Lan- 
det (H. Hund. I 47), at de lod i voldsom Fart Hestene løbe 
til Solheime {Solheima til). Dette er en Fornorskning af 
Salamona eller snarere af Salamina. Denne Fornorskning er 
fremkaldt derved, at Solheimar var kjendt som norsk Steds- 
navn; det forekommer baade i Norge og paa Island. Det 
fremmede Stedsnavn kunde ved Folkeetymologi let opfattes. 



^) A 477. Spartam ad Castoremet Pollucem venit (Dåres 
Kap. 3). 

2) I Layamons Brute (ed. Madden V. 599, I S. 26) fortælles, at 
Kong Pandrasus »sendte saa vide, som hans Rige strakte sig, 
og bød enhver Mand, som kunde ride eller gaa, at komme 
med ham til Sparatin 's Borg.« En forvansket Form Sparatin 
for Sparta kunde omtydes til ags. *Sparhæde, oldn. *Spar' 

Sparinn i Sparinsheibr kunde synes at forholde sig til 
spara som Muninn til munay Huginn til hyggja hugat. Mulig 
har derfor Digteren villet have Sparinshd^r opfattet som »den 
Sparsommes Hei«, d. e. den sparsomt bebyggede Hei (eller: 
Hede). Jfr. Feginsbrekka. 



65 

m 

som om det var afledet af et Stedsnavn, der som andet Led 
indeholdt angelsaks, ham, som svarede til oldn. heimr Bosted ^). 
Salamina er Navn paa Telamons Kongesæde; Solheimar 
er Navn paa Hodbrodds Kongesæde 2). 

Umiddelbart efter at have nævnt de Steder, til hvilke 
Ryttere skyndsomt skal ride for at skaffe Hjælp, siger Hod- 
brodd (H. Hund. I 51): »Lad ingen Mand sidde hjemme, 
som forstaar at svinge Sværd!« 

Idtid engi mann 
eptlr sitja 
peira er benlogum 
bregda kunni. 
Dette har sit Forbillede i Telamons Ord i den irske For- 



*) Jfr. oldn. padreimr = mht. poderåm af hippodromus, I Gret- 
tis s. S. 203 er porsteinn traadt istedenfor Tristan. Med 
Hensyn til h i Solheima kan jævnføres paa den ene Side 
Trollhæna af Triduana, Paa den anden Side mærkes, at ags. 
håm og oldn. heimr som andet Led kan miste sit h. Vokalerne 
i første Stavelse lagde heller ingen afgjørende Hindring i 
Veien for Omtydningen, thi paa den ene Side forbinder Snorre 
(urigtig) Soleyjar med Splvi, paa den anden Side har jeg tid- 
ligere nævnt, at 6dr er en Omtydning af Adon, og anført flere 
Exempler paa, at a i fremmede Navne er forandret i Oldnorsk 
til 6 (Forhandlinger paa det andet nordiske Filologmøde S. 
226). 

^) For det tredje vender Hercules sig*tilMøsidias (d.e.Magnesias?) 
Fyrste og Keiser«^, co rurich ocus imper Moesidhiæ B 96. 
(Stedsnavnet er faldt ud i A. Dåres har: ad Phthiam), Efterat 
i Helgekvadet (H. Hund. I 51) Hodbrodd har givet Befaling til, 
at en Hest med Rytter paa skal løbe til Sparinsheidr, fortsæt- 
ter han med at nævne to Heste: T>Mélnir (Hesten med Mund- 
bid) og Mylnir (Hesten med Grime) til Mørkskov« til Myrk- 
indar. Dette Myrkvibar kan meget let være en Fornorskning 
af Moesidhiæ ; men jeg vil ikke paastaa, at dette er saa. 
lalfald er Myrkvidr saa omfattende og ubestemt, at Mullen- 
hoff (Zeitschr. f. d. Alt. N. F. XI, 170) har Uret i at sige: 
»Myrcvidr beweist dass auch die »siidliche« Sigrun hier als 
eine deutsche gemeint und zu nehmen ist.« Dette formentlige 
Bevis er intet Bevis, thi af Fritzners Ordbog vil man se, at 
myrkvidr brugtes som Appellativ og at Ordet forekommer som 
Stedsnavn baade i Norge og Sverige. 

S. Bugge: Helge-Digtene. ^ 



66 

tælling til Hercules, da denne søger Hjælp hos ham. ^ 90 f. : 
>Med os . . . skal gaa Indbyggerne af Salamia, enhver som 
vil tage Spyd i Haand og er istand til at forstaa at 
bære Vaaben«. A 490 ff.: >Jeg vil gaa med dig og Be- 
boerne af Salamona baade gamle og unge, enhver som er 
istand til at gribe Værge og er dristig til at bære Vaaben.* 

Efterat Helgekvadet har meddelt Hodbrodds Ord til Ryt- 
terne, som skal ride ud for at samle Hjælpetropper, gaar det 
over til Skildringen af Slaget mellem Helge og Hodbrodd, 
h\'ilken sidste falder. 

Denne Skildring er efter min Formodning digtet under 
nogen Indflydelse fra den udførlige, poetisk holdte Skildring 
af Slaget mellem Hercules og Laomedon i den irske Fortæl- 
ling A. 

Her skildres Hercules i Slagets Hede saaledes {A 599 fif.) : 
»Da kom Raseriet og Kraften og den store Vrede over Kri- 
geren HercoiH), og hans Stordaads Fugl hævede sig 
over hans Aande, saa at den flagrede om hans Ho- 
ved«, og han gjorde en voldsom Ødelæggelse blandt Troja- 
nerne, lig Udbruddet af en Stormflod eller lig et Lynglimt^). 
Denne Forestilling om Kampfuglen forekommer jæ\Tilig i irske 
sagnhistoriske Fortællinger og staar i Forbindelse med, at 
Krigs-Gudinden eller Krigs-Furien Morrigan tænktes at vise sig 
i Fugleham ^). 

I Skildringen af Kampen for Troja paa Priamus's Tid har 
den irske Fortælling forbundet begge Forestillinger: > Deres 
Stordaads Fugle steg op over deres Aandepust .... Hvide 
bredmundede Kampgudinder (eller Kampfurier) hævede sig 
over deres Hoveder« (AtracktcUar badba båna béUethna osa 
cennaib) A 1706—1708. 

Istedenfor disse vilde irske Forestillinger har Helgekvadets 
Digter indsat det ædlere Billede, at Kampmøeme under Slaget 
væbnede komme fra Himmelen for at skjærme Helge og fælde 



^) Egentl. Krigeren Hercoils Raseri o. s. v. 

*) Ogsaa om Achilles i Slaget heder det (A 2033): »Hans Stor- 
daads Fugl hævede sig, til den flagrede over hans Hoved«. 
*) Se Hennessy i Revue Celtique I, 32—57. 



67 

hans Modstander. Den irske >Stordaads-Fiigl« er blevon til 
>en flyvende Saarvætte« adrvitr fluga (H. lluiui. I 54). 

Den irske Fortælling afslutter et Afsnit iiumI Horolninjjon 
om Laomedons Fald og Trojanernes Nederlag. Dot heder her 
{A 687 ff.): >Derefter vendte de (d. e. Grækerne) tilbage til 
sit eget Land, og enhver af dem siger F'arvel til den anden, 
og alle skilles, i Fred og Venskab, fra Hercules. Finit*. 

Herefter begynder noget ganske nyt, nemlig nogle i-hro- 
nologiske Bestemmelser. 

I den anden Redaetion {B 170) heder det: »Da alt dette 
saaledes endte, kom enhver af deres Førere til sit Land med 
Seier og Triumf.« 

Helgekvadet afsluttes med, at Sigrun, Helges Soiers-Ge- 
nius, ønsker ham til Lykke med Seieren og Hodbrodds Fahl. 
Sidste Linje er: på er sokn lokit »da er Kampen forbi* ^). 
Den kan sammenstilles med Slutningsordet Finit i den irske 
Fortælling A eller med Ordene »Da alt delte kom til en 
Ende« i B. 

Forfatteren af det første Helgekvad kjendte ældre Vers 
om Helge, som fortalte om dennes Skjæbne efter Hodbrodds 
Fald; men han har alligevel kun fulgt Helge til Seieren over 
Hodbrodd. J.eg mener derfor, at det er den irske Fortællings 
Afslutning med Trojanernes Nederlag og Laomedons Fald, 
som har bidraget til, at den norske Digter lader sit Kvæde 
om Helge afsluttes med Seieren over Hodbrodd. Herved har 
han opnaaet at give os et vel afrundet Digt, hvis Slutnings- 
scene samler Lyset om Helten, da han staar i sin Seiers Glans. 

Den irske Fortællings sidste Afsnit, hvori der berettes 
om Grækernes Tog mod Troja, da Priamus var Konge, synes 
i det hele ikke at have faaet nogen bestemmende Indflydelse 
paa det norske Digt om Helge. Dog synes den irske For- 
tællings Skildring af den græske Flaade, som samler sig og 
seiler til Havs mod Priamus, ligesom den meget ordrige og 



*) Denne Linje hører sikkerlig oprindelig til Digtet, da den er 
efterlignet i få var sokn lokit (Fms. VII, 49) i et Vers af Gisl 
Illugessøn. 



68 

med stærke Farver fra den irske Forfatters Omgivelser udsty- 
rede Beskrivelse af den mod Trojas Strand seilende Flaade^ 
som Priamus's Sendebud meddeler sin Konge, at have ved 
Siden af andre beslægtede irske Skildringer virket paa den 
norske Digter, da han skildrede Helges Flaade, som samlede 
sig og seilte til Havs, og da han lod Granmarssønneme give 
Hodbrodd Melding om den^). 



Zimmer har paavist, at Fortællingen om Trojas Øde- 
læggelse allerede ved Slutningen af 10de Aarhundred hørte 
til de irske Sagnfortælleres Repertoire^). Stok es paapeger, 
at de fire Mestres Annaler nævner en Mand ved Navn Dariet 
den Lærde som død i 948^), og Zimmer nævner, at Ulster- 
Annalerne kalder en Helt, som faldt 942, for den vestlige 
Verdens Hector. Zimmer siger, at Leinster-Bogens Redaction 
af Fortællingen om Trojas Ødelæggelse kan gaa tilbage til Be- 
gyndelsen af Ilte Aarhundred. 

Min Antagelse, at den norske Digter c. 1020 — 1035 i 
Irland og snarest i Dublin har lært at kjende den irske For- 
tælling om Trojas Ødelæggelse, passer altsaa fuldstændig til 
hvad den irske Litteraturs Historie véd at oplyse om dette Skrift. 



Af det foregaaende vil man have seet, at det første Helge- 
digts Forfatter har været en litterær og efter Tidens og For- 
holdenes Leilighed lærd Mand. Han har været Digter af Pro- 
fession. Vi har al Grund til at antage, at han har nedskrevet 
eller ladet nedskrive sit Digt. 



^) Sammenlign bl. a. »blaasorte Bølgedyr« (brimdyr blåsvprt) 
H. Hund. 1 50 med >smukt sorte Skibe« {noithi . . . degduba) 
A 1340. Ogsaa i H. Hund. I 23 formoder jeg beit svprt »sorte 
Skibe«. I A 1402 kaldes Skibene bl. a. *blaa, straalende«. I 1401 
siges Skibene at være prydede med Skjolde, jfr. H. Hund. I 27: 
»Skjold bragede mod Skjold« (brast rpnd vid rgnd), 

2) Gott. gel. Anz. 1890 (Nr. 12) S. 500 f. 

8) Fortale til Togail Troi. 



69 

Jeg ser nu heller ingen Grund til at benegte, at den Op- 
tegnelse af fj^rste Helgekvad, som foreligger i vor Eddasam- 
ling, gaar gjennem mange Mellemled tilbage til en af 
Forfatteren selv foranstaltet Optegnelse. Jeg ser ingen Nød- 
Tendighed, ja ikke engang Sandsynlighed for at antage, at 
den Optegnelse, som foreligger os, skulde være foretagen paa 
Island efter mundtlig Meddelelse af et Digt, der tidligere kun 
skulde have været fæstet i Hukommelsen. Vistnok indeholder 
den Optegnelse, vi har, endel Forvanskninger i det enkelte, 
og flere Verslinjer er i den faldne ud. Men disse Mangler 
kan let forklares af Unøiagtighed hos Afskrivere. I det store 
og hele synes Digtet at være fuldstændig bevaret, og heller 
ikke synes længere Afsnit senere at være indskudte. 

Ved Sammenligning af det norske Kvæde med den irske 
Fortælling om Slaget ved Ross na Rig, af hvilken den norske 
Digter er bleven paavirket, viser sig den Forskjel mellem 
keltisk og germansk litterær Frembringelse og digterisk Form- 
ning, som Zimmer har udviklet. Den irske Form for 
Heltesagnets Tradition er her som ellers Prosafortællingen 
med indstrøede Vers af lyrisk -dramatisk Karakter. Den nor- 
diske Digter behandler derimod sit Æmne i Heltekvadets 
Rythmer. 

En Nordmand i Norge vilde vistnok ikke have ført 
Sognefjordens Navn ind midt imellem Navne, der var 
ukjendte i Norge, som Moinsheimar og Sparinsheidr, Helge- 
kvadets Forfatter kunde derimod gjøre dette, fordi han levede 
i Vesten fjærnt fra Norge. 

Men Sognefjordens Navn i Digtet synes dog at være 
et Minde fra Digterens Hjemland, thi et andet Navn i hans 
Digt turde gjøre det høist sandsynligt, at Digteren har været 
født i det vestlige Norge, og at han i tidligere Dage selv har 
kjendt Sognefjorden. 

I Str. 39 siger Sinfjotle til Gudmund: »Vi fik sammen 
paa Saagunes ni Børn, som var Ulve: a nesi sagv. Dette 
Stedsnavn gjenfindes i Gaardnavnet Saagnes (udtalt Saones 
eller Sdnes), Gaard-Nr. 81 i Bø Sogn, Hyllestad Præstegjæld, 
ved Sognesøen, Nordre Bergenhus Amt. 



70 

Efter velvillig Meddelelse af Prof. Rygh nævner jeg her 
de ældre Skriftformer af dette Navn: 

saaghonæs Bj. Kalfsk. 28 b. 
saghones Bj. Kalfsk. 52 b^). 

I Forbindelse med dette Stedsnavn kan det nævnes, at 
ligesom H. Hund. I 47 har Solheima til, saaledes er S o le i m 
Gaard-Navn bl. a. i Dale Sogn, Ytre Holmedal Herred, Nordre 
Bergenhus Amt (Matr. Gaard-Nr. 96); i Lavik (Gaard-Nr. 9) i 
Ytre Sogn; i Aarstad Sogn (Matr. Gaard-Nr. 7) i Nordhordland. 
Arasteinn, der forekommer i H. Hund. I 14, er ogsaa Navn 
paa en Gaard i Ytre Holmedal (Gaard-Nr. 34). ^) porsnes H. 
Hund. I 40 er bekjendt som Stedsnavn. I Bergens Stift fore- 
kommer det efter Prof. O. Rygh i Balestrand, Sogn, og i Jon- 
dal, Hardanger^). 



vn. 

Det første Helgekvads Forhold til Wolfdietrich-Sagnet. 



Høityske Digtninger besynge Wolfdietrich, Søn af Huge 
Dietrich (eller Hugdietrich). Mullen hof f har søgt at vise^)^ 
at denne Sagnhelt har sit historiske Forbillede i Merovinger- 
kongen Theudebert (f 547), Søn af Theuderik (f 534). 
Den sidste kaldes i de Quedlinburgske Annaler^) fra Begyn- 
delsen af Ilte Aarh. *Hugo Theodoricus . . ., id est Francus^ 



^) Saa staar der i Haandskriftet, ikke laghoneSj som Udgaven har. 
Sanenes i et Tillæg til Munkelivs Brevbog fra 16de Aarh. i 
DN. XII S. 223 (vistnok feillæst for Sauenea). Saffnes 1563. 
Saggenes 1603. Sogenes 1611. 

2) Jfr. O. Rygh, Trondhjemske Gaardnavne II S. 159 f. 

3) At det sjældne Ord eisandi (H. Hund. I 27) blev brugt bl. a. i 
Sogn, ser man af Elvenavnet Eisand i Borgund. 

*) Zeitschr. f. deutsch. Alt. VI, 435-460. 
5) Mon. Germ. SS. UI, 31. 



71 

quia olim omnes Franci Hugones vocabantur a suo quodam 
duce Hugone«. Widukind, fra anden Halvdel af 10de Aarh., 
siger (I, 9), at Thiadricus var Søn af Huga. Poeta Saxo, fra 
c. 890, bevidner (V, 119), at denne Theuderik blev besungen 
i Kvad (Theodricos , . . canunt). 

Det kan ikke betvivles, at Sagndigtningens Huge Dietrich 
har faaet sit Navn Huge fra den frankiske Theuderik. Dette 
Navn maa være blevet ham tillagt i en vestfrankisk Form af 
Heltedigtningen. Men jeg tror, at dennes Helt oprindelig er 
ment som den østgotiske Theoderik og at Digtningen, som i 
sin ældste Form maa have været gotisk, fra først af har be- 
handlet dennes Fødsel og Ungdomsliv paa Balkanhalvøen ^). 
Jeg haaber andensteds at faa begrundet denne Mening. Helte- 
sagnet om Wolfdietrich kjendes nu navnlig fra flere over- 
tyske, indbyrdes tildels fra hinanden stærkt afvigende folke- 
lige episke Digte, >Spillemandsdigtninger« fra 13de Aar- 
hundred ^). 

Wolfdietrich A foreligger i et eneste Haandskrift skrevet 
1517. Wolfdietrich-Digtet danner her en Fortsættelse af Ort- 
nit, der i sin oprindelige Form er forfattet ikke før 1231 af 
en baiersk-østerrigsk Digter, maaske fra Tirol. Wolfdietrich 
A staar i Sprog, Stil og Metrum saa nær ved Ortnit, at den 
maa være forfattet enten af samme Digter eller af en Efter- 
ligner fra første Halvdel af 13de Aarh. Dog gj ælder dette 
kun indtil 12te Eventyr. Thi fra dette af (V. 506 ff.) er Wolf- 
dietrich A forfattet af en forskjellig Digter og paavirket fra B. 
Med 16de Eventyr (efter V. 606) bryder Haandskriftet af, og 
Slutningen af denne Bearbeidelse af Sagnet kjendes kun fra 
et slet Udtog (K). 

Wolfdietrich B har som Indledning ikke Ortnit, men en 
Fortælling om Hugdietrichs Kjærlighed. Kun de to første Af- 
snit findes i sit oprindelige fulde Omfang. Dette Digt skal 
være forfattet c. 1225 af en baiersk Digter. De fire følgende 



1) Jfr. W. Muller, Mythol. d. d. Heldens. S. 202 ff. 
*) Ortnit und die Wolfdietriche naeh Miillenhoffs Vorarbeiten 
herausgeg. von A. Amelung und O. Janicke, I (1871), II (1873). 



72 

Afsnit kjendes i en forkortet og poetisk mindre god Bearbei- 
delse, som skal være fra c. 1250. 

Wolfdietrich G, som skal være opstaaet i det baierske 
Franken ikke før 1250, er kun bevaret i enkelte Brudstykker. 
Ogsaa her er Digtet forbundet med Ortnit. Dette er ligeledes 
Tilfældet i X), den omfangsrigeste af alle tyske Bearbeidelser. 
Den er med frie Forandringer og Udvidelser dannet af baade 
B og G, Den er digtet i alemannisk Dialekt og er opstaaet 
straks efter 1280 i det nordlige Schwaben. 

Alle disse Bearbeidelser af Wolf dietrichsagnet er forfat- 
tede i en afændret Form af Nibelungestrophen. De er lidet 
berørte af »høvisk« Kunst, men har meget af den folkelige 
Digtnings Eiendommelighed ^). Disse tyske Bearbeidelser af 
Sagnet er paavirkede af den franske episke Digtninge). Det 
middelhøityske Digt om Rother har optaget nogle Motiver fra 
Wolfdietrich-Sagnet. 

Hovedindholdet af de overtyske Wolfdietrich-Sagn (af 
hvilke A og B vedkommer os mest) er følgende. Den græ- 
ske Kongesøn Wolfdietrich, Søn af Hugdietrich ^), blev som 
nyfødt Barn fundet blandt Ulve, der ikke gjorde Barnet nogen 
Skade. Deraf fik han sit Navn. Han vokste op under Tilsyn 
af den gamle trofaste Berchtung af Meran. Ved Faderens Død 
blev Riget delt mellem hans Sønner, men Wolfdietrich blev 
snart forstødt af sine Brødre, der ikke vilde anerkjende ham 
som Faderens ægte Søn, og hans tro Mænd blev fangne. Dette 
blev ifølge A forvoldt af den utro Sabene. Wolfdietrich drog 
da ud i fremmede Lande og bestod mange Eventyr, bl. a. 
med en Havfrue. Han dræbte en Orm, som havde voldt Kong 
Ortnits Død, og ægtede Ortnits Enke. Langt om længe kom 
han tilbage fra sin Landflygtighed, befriede sine Mænd, tog 
sine Brødre tilfange og fik sit Rige igjen. 

Der har været nedertyske, nu tabte Digte om den 



^) Jfr. foruden Udgaven F. Vogt i Pauls Grundriss og E. H. Meyer 

i Zeitschr. f. d. Alt. 38 S. 65-95. 
2) Heinzel Ostgoth. Heldensage S. 77-82. 
8) Søn af Trippel ifølge O. 



73 

samme Sagnhelt. Ifølge min Paavisning^) stammer den dan- 
ske Vise om G ral ver (Grundtvig Nr. 29), d. e. Ghråulfr^ eller 
Granuolf d. e. grdnulf^ fra et nedertysk Digt (vel fra 13de 
Aarh.) om at en Orm dræbes af Wolfdietrich, som deri har 
været kaldt > Grauwolf«. 

En Kirkedør, som ikke kan være ældre end 1180 — 1190, 
fra Valtjovsstad i det østlige Island har udskaarne Billeder, 
der viser en Ridder, som beseirer en Drage og derved frelser 
en Løve. At denne Ridder er Wolfdietrich, ser man deraf, 
at han i en hosstaaende Runeindskrift har været betegnet som 
»Grækernes Konge«. Ogsaa dette islandske Sagn har vistnok 
havt en nordtysk Kilde. Det samme Sagn er i Didriks Saga, 
som her følger en nedertysk Hjemmelsmand, samt i en dansk 
Vise fortalt om Didrik af Bern. 

Angelsakserne kj endte Heltesagn om den frankiske 
Theuderik, thi i Digtet Widsidh, der hentyder til en Mængde 
Heltesagn, som indeholde Minder fra Tiden til og med 6te 
Aarhundred, heder det (V. 24): »Theodric herskede over 
Frankerne«. Blandt dem, som Sangeren har besøgt ved 
Eormanrics Hird, nævner han (V. 115) Seafola og Theod- 
ric. Men Seafola er visselig, saaledes som Mullenhoff har 
antaget, samme Person som den utro Sabene i 'det middel- 
høityske Digt A om Wolfdietrich. Sagnene om den Theodric, 
som svarede til Wolfdietrich, og om Seafola maa fra Fran- 
kerne være komne til Engelskmændene. 

Paa den anden Side gik dette Heltesagn fra de vestger- 
manske Franker i Arv til de romanske Franskmænd. Hein- 
zel^) har godtgjort, at en fransk Chanson de geste »Parise 
la duchesse«^), der er optegnet i et Haandskrift fra 13de 
Aarh., viser stor Lighed med Wolfdietrich ikke blot i enkelte 
Træk og Navne, men ogsaa i Fortællingens hele Gang. Det 
franske Digt slutter sig i det hele nærmest til den tyske Be- 
arbeidelse A, saaledes f. Ex. deri at Heltens Moder bliver bag- 



1) Arkiv for nord. Philol. XII, 1-29. 
*) Uber die ostgotliische Heldensage S. 68 f., 78. 
8) Udgivet af Martonne 1836 og af Guessard og Larchey 1860; 
behandlet af P. Paris i Hist. litt. XXII, 659-667. 



74 

talt og maa forlade Landet. I enkelte Træk staar det franske 
Digt dog nærmere ved Wolfdietrich B^ saaledes deri at Bar- 
net har et Kors paa høire Skulder. 

Man har hidtil ikke været opmærksom paa, at det fran- 
kiske Wolfdietrich-Sagn ogsaa har, vistnok saaledes som det 
var kjendt af Engelskmænd, paavirket et irsk Sagn. 

Dette findes i Fortællingen »Gormacs Fødsel«, som er 
optegnet i det irske Haandskrift Ballymote-Bogen fra Slutnin- 
gen af 14de Aarhundred ^). 

Fortællingens Hovedindhold er følgende. Kong Art, Søn 
af Gonn med de hundrede Kampe, kommer Natten før sit 
Fald til Smeden Ole Achas Hus og hviler om Natten hos 
dennes Datter Etan. Han siger hende, at hun skal føde ham 
en Søn, som skal blive Konge over Irland, og meddeler hende, 
hvorledes hun skal forholde sig med Hensyn til Barnet. Om 
Morgenen tager han Farvel med hende og siger, at hun skal 
bringe Sønnen, som skal hede Gormac, til hans Ven Lugna i 
Gorann i Gonnaught for at opfostres. Derpaa falder han, som 
han har forudsagt hende, i et Slag mod Lugaid mac Gon. 

Da Etan føler, at hun snart skal føde, drager hun afsted 
til Lugna, men underveis føder hun en Søn i Skoven. Lugna 
hører en Lyd som af Torden i Luften, da Gormac fødes. Han 
kvæder Vers om Barnets kommende Storhed og siger: »Nu 
er den sande Fyrstes Søn, Gormac Arts Søn, født«. Derpaa 
drager han ud for at søge ham. 

Moderen sover ind, efterat Barnet er født. Da ogsaa 
Tærnen, som skal passe Barnet, er sovnet, kommer en Ulv- 
inde og bærer Barnet til sine Unger, som er i et Hie, der er 
omgivet af Buske. Moderen jamrer sig, da hun vaågner og 



^) Dette Haandskrift er udgivet i Facsimile. 

Ballymote ligger i Slige i Gonnaught. Fortællingen er ud- 
givet af Standish H. O'Grady i Silva Gadelica Texts p. 253— 
256, Translat. p. 286—289; jfr. p. XI. Rettelser til denne Ud- 
gave er efter Haandskriftet meddelte af Kuno Meyer i Revue 
Celt. XIV, 332. Whitley Stokes skriver til mig, at »den gule 
Bog fra Lecan« indeholder en Afskrift af samme Stykke. 



75 

ikke finder Barnet. Da kommer Lugna til hende, og hun 
følger ham hjem. 

Lugna udlover nu en Belønning til den, som finder Bar- 
net. Grec mac Arod vandrede en Dag om i Skoven og saa 
foran Hiet en liden Gut gaa paa fire mellem Ulvungerne. Han 
underrettede Lugna derom. Denne fulgte ham da til Hiet, 
hvor de tog baade Gutten og Ulvungerne. 

Barnet blev nu opfostret hos Lugna, som efter Faderens 
før hans Død udtalte Vilje kaldte ham Cormac. Da denne 
engang i Leg med Lugnas to Sønner slog den ene af dem, 
lod Gutten Cormac høre, at han ingen Fader havde. Bedrøvet 
fortalte Cormac det til Lugna. Denne aabenbarede ham nu, 
at han var Søn af Kong Art og at det var ham spaaet, at 
han skulde blive Konge som sin Fader. 

Cormac med sine Ulve vandrede derpaa til Kongesædet 
Tara i Følge med Lugna og med en Hird af Mænd, som havde 
været i Corann, fordi der var lagt for stor Bod paa dem for 
et Drab. I Tara blev Cormac optagen som Fostersøn. 

I en Retssag fældte Kongen Lugaid mac Con en uret- 
færdig Dom. Cormac udtalte sig mod denne og fremsagde en 
anden Dom, som hele Folket billigede. De raabte: »Delte 
er en sand Fyrstes Søn«. De fordrev derpaa Mac Con og 
gjorde Cormac til Konge. 



Cormac er en ægte irsk Sagnkonge. Han skal efter den 
for Sagnhistorien vedtagne Tidsregning have været født Aar 
195 og været Overkonge i Irland fra 227 til 266 efter Chr. 
F. Han gjaldt for en af de viseste af Irlands gamle Sagn- 
konger og var navnkundig som Dommer og Lovgiver. 

Leinster-Bogen , som er skreven før 1160, har en For- 
tælling »Slaget ved Mag Mucrime«^), d. e. det Slag, hvori 
Kong Art kjæmpede mod Lugaid mac Con og faldt. Her 

^) Udgiven med Oversættelse af Stokes i Revue Celt. XIII, 
426-474 og af O'Grady i Silva Gadelica 310—318, Translat. 
347—359. Om Steder i andre gamle irske Skrifter, hvor dette 
Slag omtales, se Stokes S. 429. 



76 

findes det første Afsnit af Fortællingen om »Gormacs Fødsel« 
til og med Beretningen om Arts Fald. Dog betegnes Arls 
Ven, hos hvem hans Søn skal opfostres, kun som en af Gon- 
naughtmændene, uden at hans Navn eller Hjemsted nævnes. 
Fortællingen om Slaget ved Mag Mucrime meddeler ogsaa 
Beretningen om Lugaids uretfærdige Dom og Gormacs retfær- 
dige Udsagn i Tara, som gav Anledning til, at Lugaid blev 
fordreven og til at Gorm ae blev Overkonge. 

Disse Afsnit, som Fortællingen om »Gormacs Fødsel« i 
Ballymote-Bogen har bibeholdt fra den ældre, bl. a. i Lein- 
ster-Bogen optegnede Fortælling om »Slaget ved Mag Mucrime«, 
holder jeg for oprindelig irske Sagn. Zimmer*) har udviklet 
den Opfatning, at dette er Sagn fra Munster og Leinster, som 
er noget ældre end Aar 1000, fordi de ikke kjende Forbindel- 
sen med Sagnkongen Finn. 

Et irsk Digt af Ginaed hua Artacain, som døde 975, om- 
taler Arts og Lugaid mac Gons Fald og Gormacs Arts Søns 
Grav 2). 

I Fortællingen om »Gormacs Fødsel«, der ikke foreligger 
i Haandskrifter ældre end Slutningen af 14de og 15de Aarh., 
er mellem de to oprindelig irske Afsnit, det ene om Arts Fald 
og hvad der gaar umiddelbart forud for dette, det andet om 
Gormacs Optræden i Tara, indskudt et Afsnit om Gormacs 
Fødsel og Opfostring hos Lugna. Dette Afsnit synes mig at 
være for største Del en Efterligning af en engelsk Digtning om 
Ulve-Theodrik (Wolfdietrich), hvilken Digtning Angelsakserne 
maa have faaet fra Frankerne. 

Den Form af Wolfdietrich-Sagnet, som har paavirket den 
irske Fortælling, maa have stemt overens med den tyske Be- 
arbeidelse B deri, at Heltens Moder ved hans Fødsel ikke 
var Faderens Dronning, men at hun var en ung Pige, hos 
hvem han i Løndom hvilte. I tysk B 104 — 109 taler Hug- 



1) Zeitschr. f. deutsch. Alt. 35 S. 8, 114 ff., 161 ; Gott. gel. Anz. 
1891 (Nr. 5) S. 170. 

2) En Text fra omkring Aar 1000 nævner »Cormacs, Conns 
Sønnesøns, Eventyr« blandt >Irlands bekjendte Fortællinger«. 
Se Zimmer Zeitschr. f. d. Alt. 35, 126 f. 



77 

dietrich om Natten med Hiltpurc, hos hvem han hviler. Han 
siger hende, at hun skal føde ham et Barn, og bestemmer, 
hvilket Navn Barnet skal have, samt hvorledes hun for øvrigt 
skal stelle med det^). Næste Morgen forlader Hugdietrich 
Jomfruen (B 124 ff.). Væsentlig den samme Fremstilling maa 
den engelske Bearbeidelse af Wolfdietrich-Sagnet, som har 
paavirket den irske Fortælling, have havt. Den Lighed, som 
her fandtes mellem den oprindelig irske Fortælling om Gormac 
og det germanske Sagn om Wolfdietrich, var en af Grundene 
til, at det germanske Sagn kom til at paavirke den irske For- 
tælling. Det samme gjælder om den Lighed, at Hugdietrich 
paa sin Dødsseng anbetror Wolfdietrich til den tro Berchtung 
(B 262, A 256), ligesom Kong Art straks før sit Fald be- 
stemmer, at hans Søn Cormac skal opfostres hos hans Ven 
Lugna. 

Jeg gaar nu over til en Sammenstilling af det Afsnit i den 
irske Fortælling, som i det væsentlige er en Efterligning af 
det germanske Wolfdietrich- Sagn, med de forskjellige Former 
af delte. 

Gormacs Moder begiver sig efter Arts Død til hans tro 
Ven Lugna. Saaledes begiver Wolfdietrichs Moder sig, ifølge 
tysk A (278), til Hugdietrichs tro Mand Berchtung. Men der 
er den Forskjel, at Gormacs Moder begiver sig paa Veien efter 
Arts Anvisning og førend Barnet er født, medens Wolfdietrichs 
Moder, efterat Sønnen er født, af hans Brødre tvinges til at 
drage til Berchtung. I én Henseende slutter her den irske 
Fortælling sig til det franske Digt, thi i dette drager Parise, 



^) Dette Motiv ligesom flere andre Motiver i Sagnene om Wolf- 
dietrichs og Gormacs Fødsel gjenfindes andensteds i folkelig 
Digtning; saaledes bl. a. i den norske Vise om Hugaball 
(Bugge Nr. 6, Landstad Nr. 18). Her faar Helten, da han op- 
træder voldsomt mod andre Drenge, høre, at han ikke kjender 
sin Fader. Moderen siger ham da Faderens Navn. Denne 
Vise har ogsaa, ligesom Wolfdietrich-Sagnet, det Motiv, at den 
uægte fødte Helt maa kjæmpe mod sine Brødre, de ægtefødte 
Kongesønner. 



78 

som bliver landsforvist af sin Mand, ud i fremmed Land, før 
hendes Søn er født^). 

Cormacs Moder føder sin Søn i Skoven. Hendes Tærne 
river Kviste af Træerne og lægger dem under hende. Her 
stemmer den irske Fortælling særlig overens med det franske 
Digt, hvor Huguet fødes ude i Skoven. Da Parise ikke kan 
reise videre, gjør hendes Følgesvende et Leie istand til hende 
af Kviste og Løv. 

I den irske Fortælling finder en Ulvinde Barnet og bærer 
det til en af Buske omgiven Stenhule, hvor hendes Unger er. 
Saaledes fortælles det i tysk B (152 — 154), at en Ulv fin- 
der Barnet og bærer det ind i Skoven hen til et høit Bjærg, 
hvori der var en Hule. Der lagde den Barnet for sine Unger. 
Tysk A^ som her afviger, stemmer dog overens med den 
irske Fortælling deri, at Barnet bæres bort, medens Moderen 
sover. Baade i den irske Fortælling og i det tyske Digt {A 
121 ff., B 183 f.) er Moderen fortvivlet over, at Barnet er 
forsvundet. Ligesaa i det franske Digt, hvor Barnet kommer 
bort, mens Moderen sover. 

Gorm ae fmdes ligesom Wolf dietrich ifølge B mellem Ulv- 
unger. I den irske Fortælling tages Barnet bort fra Ulvehiet 
af en Mand, som først saa det der, da han streifede om i 
Skoven, og af Lugna, Cormacs Faders tro Ven. Ifølge tysk B 
findes Wolfdietrich en Dag, da hans Morfader er paa Jagt, af 
en af dennes Jægere. I A bærer den gamle tro Berchtung 
Barnet bort fra Ulvene til en Jæger. Gormac opfostres hos 
den tro Lugna. Wolfdietrich opdrages ifølge A hos den tro 
Berchtung. Den irske Fortælling fremhæver ligesom det tyske 
Digt den unge Helts Skjønhed og Styrke, men beretter ogsaa 
om hans Voldsomhed og om, at han banker andre Gutter. 

En af Lugnas Sønner lader Gormac høre, at han ikke 
har nogen Fader. Gormac gaar bedrøvet til sin Fosterfader, 
som da aabenbarer ham, hvem hans Fader er. I det franske 



^) I den irske Fortælling kjører Etan. Da hun føler Fødsels- 
veerne, stiger hun af Vognen og føder en Søn. Hermed har 
man vel forbundet hans Navn Corhmac^ som i Cormacs Glos- 
sarium (Translat. p. 29) forklares »Søn af en Vogn«. 



79 

Digt foreholder en Ridder paa fornærmelig Maade Huguet, at 
han hverken kjender sin Fader eller Moder. I det tyske Digt 
A gaar Wolfdietrich først til Berchtung og derpaa til sin Moder 
og forlanger at kjonde sin Herkomst. Han vil ikke længer 
være »uden Fader«. Moderen siger ham da, at han er Søn 
af Kong Hugdietrich. Ligesaa er det i det franske Digt 
Moderen, som aabenbarer Helten hans Herkomst. 

Medens Cormac er bleven opfostret hos Lugna, har en 
Usurpator Lugaid mac Con været Overkonge i Tara. Da Wolf- 
dietrich opdrages hos Berchtung, er han ifølge A fordreven 
fra sit Arverige. 

Efterat Cormac har lært sin Herkomst at kjende, drager 
han med sine Ulve og Lugna til Kongesædet Tara. Han har 
ogsaa en Hird af Krigere, som havde været i Corann, fordi 
der var lagt en for svær Bod paa dem for et Drab. 

Disse Følgesvende tilhøre det oprindelig irske Sagn om 
Cormac^), men de er ved det irske Sagns Sammensmeltning 
med Wolfdietrich-Sagnet blevne slaaede sammen med Berch- 
tungs Sønner, som hjælpe Wolfdietrich til at faa hans Arve- 
land igjen. 

Den Form af Wolfdietrich-Sagnet, som har paavirket 
Fortællingen om Cormac, har stemt overens med tysk B i 
det Hoved drag, at den ikke har kjendt den utro Sabene. 

Baade det franske Digt Parise la duchesse og den irske 
Fortælling om Cormacs Fødsel godtgjør i Forbindelse med 
Nævnelsen af Seafola i det angelsaksiske Digt, at der allerede 
hos Vestfrankerne fandtes væsentlig forskjellige Former af 
Sagnet om Wolfdielrich og at flere af de betydeligste For- 
skjelligheder mellem de tyske Wolf diet rich-Digte A og B alle- 
rede forekom i frankiske Digtninger'^). 

Det har hidtil ikke været erkjendt, at Eddadigte om Helge 
er paavirkede af Heltesagnet om Ulve-Theodrik eller Wolfdietrich. 



^) Jfr. 0*Curry, The manuscript materials of ancient irish history, 

p. 286. 
2) Ved min Udvikling gjendrives Jånickes Mening (Wolfdietr. II, 

XL), at det er Spillemændenes Vilkaarlighed, som først i 12te 

Aarh. har indført disse Variationer i Sagnet. 



80 

I det følgende skal jeg søge at vise, at Begyndelsen af 
det første Kvad om Helge Hundingsbane er en Efterligning 
af et angelsaksisk Digt om Ulve-Theodrik, hvilket Digt ogsaa 
og sandsynlig omtrent paa samme Tid har paavirket den irske 
Fortælling om Cormacs Fødsel. 

Det første Kvad om Helge begynder (H. H. I 1): >Det 
var aarle i Tiderne, at Ørne gjalded, hellige Vande strøm med 
fra Himmelfjælde ; da havde Borghild født i Braalund Helge 
den hustore«. 

»Hellige Vande« er, som vi ser af Grimnesmaal 29, 

hvor det samme Udtryk forekommer, Regnskyl, der strømmer 

i Tordenveir. I Fortællingen om Cormacs Fødsel, der 

her er paavirket af en engelsk Digtning om Theodriks Fødsel, 

heder det, at der ved Cormacs Fødsel klang en Lyd som af 

i Torden gjennem Luften, og Lugna, hans Faders tro Ven, 

• kvad da Vers, som begynde med »Drøn, Torden« ^) og som 

, ende med at fremhæve »Sønnen, til hvem Drønnets Klang er 

kommen« ^). 

At der er et voldsomt Uveir ved Helges Fødsel, stemmer 
overens med et irsk Sagnlræk, som oftere møder os. Ifølge 
en Fortælling i Leinster-Bogen varsles Vidunderbarnet Ai mac 
Ollomans Fødsel ved en forfærdelig Stormvind, som skræm- 
mer alle i Huset ^). 

Helges Moder heder Borghildr; Wolfdietrichs ifølge B 
Hiltpurc. Det norske Navn indeholder de samme to Led 
som det tyske. Forandringen er deraf at forklare, at Borg- 
kildr var et sædvanligt norsk og islandsk Navn, medens der 
i Vestnordisk ikke brugtes Kvindenavne paa — borg, men 
kun paa — hjorg^). 

^) Delm. torann, 

*) mac dian[d]rocht cor ndelma. Haandskriftet har dian- 

rochty ikke diadrocht. Whitley Stokes har velvillig meddelt 
mig, at han læser diandrocht, >drocht for dorocht. ^præt. of 
dorochim*. cor. i. ceol O'Clery, »music« O'Reilly, jfr. O'Curry 
Mann. and Cust. HI, 407 f. 

3) The Book of Leinster fol. 126a. 

*) En medvirkende Grund til Omsætningen af Hild bur g til 
Borghild kunde være den, at Borghildr, d. e. den i Borgen 



f 



81 

Ved Helges Fødsel komme Norner og forkynde, at han 
skal blive den navnkundigste og bedste Fyrste. Ved Cormacs 
Fødsel høres der Lyd fra Luften, sojn varsler den nyfødte 
Kongesøns Storhed, og før Cormacs Fødsel er det spaaet, at 
han skal blive Konge af Irland. Wolfdietrichs Moder hører 
ifølge A før hans Fødsel en Stemme, som byder hende at 
bringe Barnet snart efter dets Fødsel til en Eneboer; denne 
døber det og siger, at Gutten skal tilkjæmpe sig en Dronning 
og et Rige. At Motivet med Nornernes Komme andensteds 
har nærmere Tilknytning, skal jeg i det følgende omtale. 

Nornerne forkynde, at Helge skal komme til at ansees 
for »den bedste af Bud lunger« (H. Hund. I 2). 

Helge Hundingsbane kaldes baade i første og andet Kvad 
biidlungr^), Ogsaa Helge Hjorvardssøn kaldes saaledes^). 
Dette staar i Forbindelse med, at Wolfdietrichs Moder ifølge 
A var en Søster af Botelunc von Hiunen, som andensteds 
svarer til de norrøne Old digtes Budli. 

Nornerne snoede Skjæbnetraade, medensBorgebrødes 
i Braalund {på er borgir braut H. Hund. I 3). Samme Nat, 
som Helge fødtes, stod der altsaa en Kamp, under hvilken 
hans Fader stormede fiendtlige Borge ^). Thi Morgenen, efterat 



boende Hild eller Kampmø, kunde opfattes i Modsætning til 
Hjadninge sagnets Eildr^ der bjev røvet bort (jfr. Bekkhildr 
modsat Brynhildr i Vpls. s. Kap. 23), og alligevel kunde synes 
at være et passende Navn for Moder til Helge, der betegnes 
som den, der allerede ifølge sin Slægt er en ægte Krigerhøv- 
ding; jfr. H. Hund. I 6: 

hvessir augu 

sem hildingar 
»hans Øine er hvasse som Ætlinger af ægte Krigerslægt«. 
i)H. H. I 12; I 56 (2 Gange); U 30; II 44 

2) Naar Ynglingatal og senere Digte bruge hublungr i Betydning 
af »Konge« overhoved, saa er det en mindre oprindelig An- 
vendelse, som er fremkommen ved Efterligning af Helge- 
digtene. 

3) Betydningen af Udtrykket på er borgir hraut, der har været 
misforstaaet, ser man af på var . . . borg brotin Oddr. 18; 
nam brjota Vinda borgir Rekst. 3 ; hafpi burg nm brutna Run- 
verser 98 og andre lignende Steder. 

S. Bugge: Helge-Digteno. 6 



82 

Helge var født, gik hans Fader »ud af Kampens Drøn« 
{or vigprimu H. Hund. I 7) for at give sin Søn Navn og 
rige Gaver i Navnefæsje. 

Dette Motiv fremhæver Digteren for derved at betegne 
Helge som den, der ifølge sin Æt var en vældig Kriger. Men 
Motivet staar i Forbindelse med Fortællingen i Wolfdietrich 
A, at Hugdietrich var paa et Hærtog, da Wolfdietrich fødtes. 
I den irske Fortælling holdes der et Slag Morgenen, efterat 
Gormac er avlet, og i dette falder hans Fader. 

Digterens Fortælling om, at Borge brødes, slutter sig 
naturlig til Nordboernes Liv i Britannien, men vilde være 
paafaldende, hvis Digtet var forfattet under Indtryk fra Livet 
paa Island eller paa Grønland. 

Det Sagntræk, at der staar en Kamp den Nat, da Helge 
fødes, har en historisk Forudsætning. Theoderik, Wolfdiet- 
richs historiske Forbillede, fødtes ifølge Jordanes den Dag, 
da der til hans Fader Thiudimers Hus kom Glædesbud fra 
hans Broder Walamer om en Seier over Hunnerne. 

Ifølge det norske Digt fæstes Skjæbnetraadene for den ny- 
fødte Kongesøn under Himmelen. Han skal have Land mellem 
Øst og Vest (d. e. fra fjærneste Øst til yderste Vest), og Nor- 
nen siger, at det Baand, som slynges mod Nord (d nordrvega), 
altid skal holde, det vil vel sige at Helges Berømmelse altid 
skal leve i Norden ^). Ogsaa om den nyfødte Gormacs kom- 
mende Storhed bruges i de irske Vers stærke Udtryk: »Søn- 
nen, hvem Himmelen (og) dens samstemmige Lovprisning 
skal blive til Gavn« ^). 

Det er om Natten, at Helge fødes og Nornerne bestemme 
hans Skjæbne. Dette fortælles i de første fire Stropher. Den 
femte Strophe, hvis Begyndelse hidtil ikke har været forstaaet 
rigtig, hensætter os til den tidlige Morgen, da Dagen gryr. 

Jeg oversætter : 

»Intet var til Skade for Ylvingernes Ætlinge) (d. e. for 



1) Eller: Helge skal i Norden vinde et Rige, som aldrig skal 
fravristes ham? 

2) mac dororba nem a chommåidim, 

^) Sammenhængen kræver denne Mening. Forfatteren, som ender 



83 

den nyfødte Helge), der var født af den Mø som Elskovs 
Frugt 1). 

Den ene Ravn kvad til den anden, der den sad paa det 
høie Træ uden Føde: »Jeg ved noget. Brynjeklædt staar Sig- 
munds Søn nattegammel 2), nu er Dagen kommen; han har 



Digtet med at prise Helges Seier og Lykke, kan ikke her hen- 
tyde til hans tidlige Død. Snarest skal der læses: Neitt var 
at angri. Pronomenet neitt bruges ikke i sædvanlig Oldnorsk, 
hvor ingen Negtelse gaar forud, i Betydning »ingen«. Men 
denne Brug forekommer, som jeg siden skal vise, ogsaa i Sig. 
62, 5. Dette skyldes Indflydelse fra ags. nån. Baade Helg. 
Hund. I og Kvadet om Sigurd er stærkt paavirkede af engelsk 
Sprog. Haandskriftet kan have Eitt for Neitt ^ som Haand- 
skriftet af Beowulf 949 ænigre for nænigra. Ved Neitt var at 
angri \ Ylfinga nid er der Krydsning af Allitterationen. Muligt 
finder jeg det dog, at det oprindelige Udtryk er: Etke vas at 
angre, enten saaledes at v[a]« ikke danner Stavelse, eller med 
trestavelses Sænkning; se Sievers Metrik § 43, 6, b. At der 
oprindelig her har staaet et negtende Udtryk, støttes ved H. 
Hj. 10, hvor angr danner Allitteration med ékki, og H. Hund. 
II 46, hvor angrljob danner Allitteration med engi. Egilsson 
har allerede søgt den samme Mening udtrykt ved: Eitt var-at 
angr. 

^) Haandskriftet har meningsløst : ylfinga nip er peire meyio er 
mvnvp fpddi. munud (ikke munud, da det i Håv. 79 er skrevet 
mvnod) kan ikke betyde >det elskede Barn« eller Moderens 
Kjærlighed til Barnet. Jeg læser: 

Ylfinga nip 
er peire meyio 
or mvnvp fgddiz. 
Ylfinga nidr er her ligesom H. Hund. II 8 Helge, fpddi for- 
vansket af fgddiz, som f. Ex. verpa i TJ Vspå 45 af verpaz, 
fæddisk peiri meyju jfr. jarli borinn, alinn åsum, Hildi var 
Eåålfr um getinn Hyndl. 19, forsk mér vel, hann vir disk mpn- 
num vel og lign. — or munu6 fæddisk jfr. af munub (= af 
hjuskap)byrjabr, med munub getinn; af munub kan skifte med 
or munub, ligesom man baade sagde deyja or sårum og deyja 
af einhverju. 

2) Ravnen kvæder om Helge : »Sigmunds Søn staar brynjeklædt 
en Nat gammel«. Den nyfødte Cormac kaldes »Mandsøn« 
(J'ermac). Deri ligger vel, at han skjønt nyfødt allerede er 
som en Mand. 

6* 



84 

hvasse Øine som Krigerætlinger, han er Ulvenes Ven, vi to 
skal være glade.* 

Naar den nyfødte Helge her kaldes »Yl vingernes Ætling, 
der var født af den Mø som Elskovsfrugt«, saa viser det, at 
Digteren, i Modsætning til Forfatteren af det prosaiske Stykke 
om Sinfjotles Død, ikke kan have tænkt sig, at Sigmund var 
gift med Borghild dengang, da han med hende fik Sønnen 
Helge. Han maa tværtimod have forudsat, at Sigmund havde 
Borghild til Frille eller i Løndom kom til den unge ugifte 
Borghild og med hende avlede Sønnen Helge. Dette oplyses 
ved Wolfdietrich jB, hvor Hugdietrich forklædt som Kvinde 
skaffer sig Adgang til Hiltpurc og med hende faar Sønnen 
Wolfdietrich. Og i den irske Fortælling hviler Art hos den 
ugifte Pige Etan Natten før sit Fald og faar da med hende 
Sønnen Gormac. Wolfdietrichs historiske Forbillede Theoderik 
var Søn af Faderens Frille. 

Helge kaldes »Ylvingernes Ætling«, og Ravnen siger: 
»han er Ulvenes Ven« {ad er varga vinr). Fra den senere 
islandske Digtnings Standpunkt maa dette sidste opfattes som 
ene og alene et poetisk Udtryk, der udsiger, at Helge vil blive 
en vældig Kriger og give Ulvene mange Aadsler at æde, og 
som ikke indeholder mere end Udtrykket varghoUr »venlig 
mod Ulvene« om en Konge i Digtet Rekstefja 3. 

Men naar det om den nyfødte Helge, som endnu ikke 
har været i Kamp, heder »han er Ulvenes Ven«, saa tror 
jeg, at dette hentyder til et Sagnmotiv, som den norske Dig- 
ter har kjendt fra et engelsk Digt om Ulve-Theodrik. 

Ifølge Wolfdietrich B findes Barnet straks efter Fødselen 
i Ulvehiet mellem Ulvungerne. Ifølge Wolfdietrich A lægges 
det lille Barn mellem Buskene ved en Brønd. Om Natten, 



Det er et oftere forekommende Sagntræk, at en Helt fødes 
med Rustning (Danm. gi. Folkev. II, 645). At den nyfødte 
Helge er brynjeklædt, staar dog mulig i Forbindelse med, hvad 
Wolfd. A fortæller, at Wolfdietrich i Daaben af Eneboeren 
faar en Silkeskjorte, som skal gjøre ham usaarlig, eller der- 
med, at Wolfdietrichs Fader ifølge A 245 har gjæmt et Harnisk 
til ham. 



85 

da Maanen skinner frem gjennem Skyerne, kommer en Flok 
Ulve med opspærrede Gab. Men de gjør Barnet intet ondt. 
De lægge sig i Kreds om det. Deres Øine lyse som Kjærte- 
lys. Barnet gaar hen til enhver af dem ; det vil gribe efter 
Lyset, og de finde sig deri. Barnet gaar om mellem dem, 
indtil Morgenen kommer; da løbe de bort. I den irske For- 
tælling kryber den nyfødte Cormac i Ulvehiet paa alle fire 
mellem Ulvungerne, som springer og leger omkring ham. 
Baade han og Ulvungerne tages ud af Hiet. Hans Ulve 
fulgte ham til Tara, og Cormac vedblev bestandig at have 
sine Ulve hos sig, >og Grunden til, at Cormac satte saa stor 
Pris paa Ulve, var den, at Ulve havde opfostret ham«. 

Den norske Digter overfører paa den nyfødte Helge det 
Motiv, at han er Ulvenes Ven, men han tænker derved paa 
Ulven som Valens Dyr, som Odins Dyr, der følger den væl- 
dige Kriger. Derfor siges Ordene »han er Ulvenes Ven« af 
Ravnen, der ligeledes er Valens Dyr og Odins Dyr. 

Udtrykket om den nyfødte Helge »han er Ulvenes Ven« 
giver os ogsaa den rette Forklaring af Udsagnet: »Intet var 
til Skade for Yl vingernes Ætling«. I Wolfdietrich -å fremhæves 
det gjentagne Gange, at Ulvene saa lidet som andre Dyr gjorde 
Barnet nogen Skade ^). Ordene »Intet var til Skade for Ylvin- 
gernes Ætling« forudsætter altsaa, at det nyfødte Barn om 
Natten har været mellem Ulve (hvilket mulig endog har været 
fortalt i en Strophe, som er faldt ud mellem 4 og 5); men 
om Morgenen viser det sig, at Barnet ikke har lidt nogen 
Skade. Den nyfødte Helge og Ulvene er tværtimod gode 
Venner. 

Man maa sammenholde Ordene om den nyfødte Helge 
»han er Ulvenes Ven« med flere Udsagn andensteds i Digtet, 
af hvilke det fremgaar, at Digteren sætter Ulvene i særhgt 
Forhold til Helge. 

• Da Kampen mellem Helge og Hundingssønnerne skal be- 



^) tåten dem hinde niht, A 100. die wolve dir tuont kein unge- 
machf A 102. dirst der Itp vil unhenomen^ A 105. dir die argen 
tvolve fride habent gegeben^ A 106. Jfr. A 111, A 113, A 210. 
Mht. ungemach svarer i Betydning omtrent til oldn. angr. 



i 



86 

gynde, heder det (H. Hund. I 13): »Odins Hunde (d. e. Ulve) 
fare valgriske (d. e. graadige efter Lig af faldne Mænd) over 
0«. Et fast irsk Udtryk for Ulve er >vilde Hunde«. Af 
Udtrykket >over 0« synes at maatte sluttes, at Digtet er for- 
fattet paa en 0, eftersom Kamppladsen betegnes som at Loga- 
fjgllum »ved Luefjældene« og derfor ikke vel kan være en 
til Kampplads udvalgt mindre 0. 

Da HelgQ efter Kampen har sat sig »under Ørnesten«, 
ser han Kampmøernes straalende Flok komme ridende gjen- 
nem Luften. Derpaa heder det (I 16): »Aarle spurgte Kongen 
ud fra Ulvehiet de sydlandske Kvinder, om de den Nat vilde 
drage hjem med Krigerne«. 

Fra årliga 

or *vlf ipi€ 

dgglingr . . . 
Dette Udtryk maa forstaaes som or ulfhidi »ud fra Ulvehiet« ^). 
Det er en besynderlig Forestilling, at Helge, som har sat sig 
»under Ørnesten« og ser Kampmøerne komme ridende gj en- 
nem Luften, er inde i et Ulvehie og ud fra dette taler til 
Kampmøerne. 

Jeg tror, at den norske Digter er kommen paa denne 
Forestilling, fordi han kjendte det Sagn, som fortælles .om 
Wolfdietrich og om Cormac, at Helten som spædt Barn havde 
været i et Ulvehie. Han synes tillige at tænke sig, at Helge 
som voksen Helt fremdeles, som Cormac, holder sig til Ulvene. 
Ogsaa i Helges sidste afgjørende Slag optræder Ulvene. 
Det holdes »ved Ulvesten« {at Frekasteini), Kampmøerne,^ 
som skjærme Helge, komme fra Himmelen. Da falder Hod- 
brodd. Sigrun ønsker Helge til Lykke med hans Seier, 
medens »Troldkvindens Hest aad af Hugins (Odins Ravns) 
Korn« (at hålu skær af Hugins barri)^ d. e. Ulvene aad af 
Helges Fienders Lig. Dette er her mere end Ordprunk. Det 
er et anskueligt Led af det sagnhistoriske Optrin. 

^) Forfatteren af Vplsunga saga gjengiver Stedet saaledes: Ok er 
Helgi for fra orrostu, på fann hann vid skog einn konur. Jeg 
skal lade det være usagt, om han har forstaaet vlf ipi som 
ulfhidi eller som ulfvidi »Ulveskov«. 



87 

Med Helges her behandlede Forhold til Ulvene staar 
det i Forbindelse, at han i H. Hund. II 1, idet han drager 
bort fra sin Fiendes Gaard, hvor han ukjendt har været, for- 
blommet siger om sig selv: »I havde den graa Ulv {ulf 
grån) inde«. Ligesaa betegner i Wolfdietrich B 369 Helten 
sig selv som der Wolf, og Wcdf siges i B 175, 859 at være 
hans andet Navn. Og i den danske Vise hos Grundtvig Danm. 
gi. Folkev. Nr. 29 heder Wolfdietrich Gralver d. e. Graa- 
ulv; se min Udvikling i Arkiv f. n. Filol. XII, 1 ff. 

Med dette Helges Forhold til Ulvene hører det fremdeles 
sammen, at han kaldes Ylvingernes Ætling ( Ylfinga nidr) ^), 
og det ikke blot i det første Kvad (H. Hund. 15; II 8 og 
II 47) og at han og hans Folk kaldes Ylflngar^). 

Om dette Ættenavn skal jeg tale mere i min Under- 
søgelse om Volsunge-Sagnet. 

Den ene Ravn siger til den anden om Kongesønnens 
Fødsel: »Vi to skal være glade«. I de irske Vers, som 
kvædes ved Cormacs Fødsel, heder det: »Det er din Fødsel, 
o store Søn! som Himmel, Glæde, Fryd forkynder«^). Det 
tyske Digt omtaler Hugedietrichs Glæde ved Budskabet om, at 
der er født ham en Søn, og ved Synet af denne (Wolfd. A 
36, 37). Digtningen om Wolfdietrichs Fødsel har sin histo- 
riske Forudsætning i Fortællingen om den østgotiske Theode- 
riks Fødsel, og herom heder det hos Jordanes: eo mox die 
mmims veniens feliciorem in domo Thiudimer repperit 
gaudium. ipso si quidem die Theodoricus eius filius, quam- 
vis de Erelieva concubina, bonae tamen spei puerolus natus 
erat^). 



^) Man kunde være tilbøielig til at oversætte »Ylvingernes Stam- 
fader«, ligesom Odin i Ynglingatal kaldes Åsa nidr. Jeg har 
oversat »Ætling«, fordi Helges Fader Sigmund sagdes at have 
været i Ulveham. 

2) H. Hund. I 34 og I 49. I Prosastykket foran H. Hund. H siges: 
»Kong Sigmund og Mændene af hans Æt kaldtes Volsunger og 
Ylvinger.« 

^) is do gein a meic moir adfet nem fåilte suba. 

*) Jord. Get. Cap. LII p. 127 sq. Momms. 



88 

Den norske Digter fremhæver den nyfødte Kongesøn 
stærkere som en krigersk Helt og lægger derfor Udtalelsen af 
Glæden ved hans Fødsel i Ravnens Mund ^). 

Om den nyfødte Helge heder det (H. Hund. I 7): »Han 
syntes Hirdmændene at være en Konges Ætling (egentlig: 
Dags Ætling)« droU potti så dgglingr vera. Om Cormac 
siger hans Faders Ven straks efter hans Fødsel, at han er 
den sande Fyrstes Søn. Det samme gjentager han, før Cor- 
mac som ung Gut drager til Tara. Og det samme raaber alt 
Folket i Tara, da han første Gang er traadt frem i en For- 
samling der. 

Om den nyfødte Helge heder det (H. Helg. I 7): >de 
sagde, at gode Aaringer var komne blandt Menneskene« 
(nemlig: med ham) {kvådu med gumnum god år komin)^). 
Da Cormac er født, kvæder hans Faders Ven: »En Konges 
Fødsel; Forøgelse af Korn. . . . Korn og Melk skal komme 
deraf, at Art gjæstede Oles Hus«. Og der berettes i forskjel- 
lige Fortællinger meget om de gode Aaringer, som var under 
Cormacs Regjering: Vandet var fuldt af Fisk, Skoven af Olden. 
Det vrimlede af Jagtvildt, og fra Himmelen strømmede Hon- 
ning. 

I det norske Digt staar Udsagnet om de gode Aaringer, 
som skal være komne med Helges Fødsel, temmelig ørkesløst, 
da vi ikke faa høre noget om, at de virkelig indtraadte ^). 



*) 1 folkelig Digtning hos forskjellige Folk forudsige Fugle den 
nyfødte Helts Skjæbne. Saaledes samtaler i en serbisk Vise 
to Duer ved et Barns Fødsel og spaar i denne Tale dets 
Skjæbne (Nord. Tidskr. f. Filol. N. R. UI, 129, jfr. 131). 

2) Jeg foretrækker nu denne Læsemaade. Dog synes 

godår kominn 
ikke at stride mod Metret, se Sievers Altgerm. metrik § 37, 3. 

8) Kun i Digtet om Rimgerd (H. Hjprv. 28) heder det om den 
Valkyrjeflok, i hvis Spidse Svaava Helge Hjorvardssøns Elskede 
rider: »Deres Heste rystede sig; fra deres Man faldt Dugg i 
dybe Dale, Hagl paa høie Træer; deraf kommer godt Aar 
blandt Menneskene«. 

Det var en . oftere fremtrædende Tro hos de gamle Ir- 
lændere, at naar deres Konge var sin høie Stilling værdig, saa 



89 

Delte finder sin Forklaring, naar man med mig antager, at 
Digteren i sin Behandling af Helges Fødsel og Ungdom har 
optaget Motiver fra den Digtning, som har paavirket Fortæl- 
lingen om Cormacs Fødsel, medens Digtningen om Helge 
ikke i sin Helhed er øst af denne. 

I Helgekvadet fortsættes (H. Hund. I 7): >selv gik Kon- 
gen ud af Kampens Drøn for at bringe den unge Fyrste her- 
lige Gaver*. I den følgende Strophe berettes, at Kongen gav 
sin Søn Navnet Helge, forskjellige Steder, som nævnes ved 
Navn, og et prægtigt Sværd. 

I den irske Fortælling bestemmer Kong Art før sin Død, 
hvilket Navn hans Søn skal faa, og han siger til sin ufødte 
Søns Moder, at Sønnen skal blive Konge af Irland. Efter et 
andet irsk Haandskrift ^) giver Art sin Søns Moder (naturligvis 
til ham) sit Sværd, sin gyldne Ring og sin Festdragt. At 
Helge-Digteren har optaget det Motiv, at Helges Fader giver 
sin nyfødte Søn et Sværd, fra en angelsaksisk Digtning om 
'Ulve-Theodrik, støttes derved, at Hugedietrich ifølge Wolfd. A 
245 før sin Død siger, at han har gjæmt et Harnisk og et 
Sværd til sin Søn Wolfdietrich. 

I det foregaaende har jeg paavist, at lave H. Hund. I 7 
om de Gaver, som Faderen skjænker sin Søn, maa være 
laanl fra låc i et engelsk Digt. Vi se nu, at dette Digt efter . 
al Sandsynlighed har været et engelsk Digt om Ulve-Theodrik. 
Ifølge tysk B bestemmer Ilugdietrich sin ufødte Søns Navn. 

I II. Hund. I 8 nævnes forskjellige Steder, som Faderen 
skjænker sin Søn, ved Navn. Ogsaa dette Motiv er bibeholdt 
fra den engelske Digtning, skjønt den nordiske Digter har 
indsat nye Navne, der forudsætter Opfatningen af Helge som 
dansk Konge. I Wolifd. i^ 261 f. nævnes nemlig de Steder, 
som Ilugdietrich før sin Død skjænker sine Sønner. Til Wolf- 
dietrich siger han: Kunatnopel sol weaen din. 

var der gode Aar. Se The Battle of Magh Rath by O'Donovan 
p. 100 og Anmærkningen dertil. Den samme Tro fremtræder 
f. Ex. i Fortællingen om den norske Konge Haakon Haakons- 
søn. 
') Revue Celt. XUI, 466, Anm. 2. 



88 

Den norske Digter fremhæver den nyfødte Kongesøn 
stærkere som en krigersk Helt og lægger derfor Udtalelsen af 
Glæden ved hans Fødsel i Ravnens Mund *). 

Om den nyfødte Helge heder det (H. Hund. I 7): »Han 
syntes Hirdmændene at være en Konges Ætling (egentlig: 
Dags Ætling)« drott potti så doglingr vera. Om Cormac 
siger hans Faders Ven straks efter hans Fødsel, at han er 
den sande Fyrstes Søn. Det samme gjentager han, før Cor- 
mac som ung Gut drager til Tara. Og det samme raaber alt 
Folket i Tara, da han første Gang er traadt frem i en For- 
samling der. 

Om den nyfødte Helge heder det (H. Helg. I 7): >de 
sagde, at godeAaringer var komne blandt Menneskene« 
(nemlig: med ham) (kvådu med gumnum god år komin)^). 
Da Cormac er født, kvæder hans Faders Ven: >En Konges 
Fødsel; Forøgelse af Korn. . . . Kom og Melk skal komme 
deraf, at Art gjæstede Oles Has«. Og der berettes i forskjel- 
lige Fortællinger meget om de gode Aaringer, som var under 
Cormacs Regjering: Vandet var fuldt af Fisk, Skoven af Olden. 
Det vrimlede af Jagtvildt, og fra Himmelen strømmede Hon- 
ning. 

I det norske Digt staar Udsagnet om de gode Aarin*{<'r. 
som skal være komne med Helges Fødsel, temmelig ørkeslo-i, 
da vi ikke faa høre noget om, at de virkelig indtrajuli. 



^) 1 folkelig Digtning hos forskjellige Folk fomdsigc Fu"! - 
nyfødte Helts Skjæbne. Saaledes samtaler i en scrlii ' 
to Duer ved et Barns Fødsel og spaar i denne T:. 
Skjæbne (Nord. Tidskr. f. Filol. N. R. lU, 129, jfr. 131.. 

2) Jeg foretrækker nu denne Læsemaade. Dog synes 

godår kominn 
ikke at stride mod Metret, se Sievers Altgerm. mcti-ik :* 

8) Kun i Digtet om Rimgerd (H. Hjprv. 28) heder det ui.. 
Valkyrjeflok, i hvis Spidse Svaava Helge Hjorvardssøus Li:. 
rider: >Deres Heste rystede sig; fra deres Man faldt 1 
dybe Dale, Hagl paa høie Træer; deraf kommer ^ua^ 
blandt Menneskene«. 

Det var en . oftere fremtrædende Tro hos & gafh'" 
lændere, at naar deres Konge var sin høie Stilli 




tl 



i. i» 

f . K 

hø: 



92 

da, heder det i Kvadet (H. Hund. I 13), >brødes Frode- 
freden mellem Fienderne«: 

sleit Froda frid 
fjånda å millL 
I en anden irsk Optegnelse i samme Haandskrift ^) siges om 
Cormacs Regjering: >Der var Fred og Ro og Lykke. Der 
var hverken Mord eller Rov paa den Tid«. Og i et noget 
yngre Haandskrift ^) fortælles om Gormac: >Han gjorde Irland 
til et Forjættelsens Land; thi dér var der paa hans Tid 
hverken Tyveri eller Rov eller Vold«^). Nu heder det i det 
nordiske Sagn ligesaa om Frodefreden: > Ingen Mand 
gjorde dengang anden Mand Skade, selv om han traf sin 
Faders eller sin Broders Banemand; dengang var der heller 
ingen Tyv eller Ransmand«. Det synes mig derfor rimeligt, 
at Forfatteren af Helgekvadet har brugt Udtrykket Frode- 
freden, fordi den fremmede Digtning, som han efterlignede, 
henførte til sin Helt en lignende Fredens Tid. 

Endelig skal jeg i det følgende søge at vise, at der er 
en svag og kun delvis gjældende Forbindelse mellem det 
første Kvad om Helge Hundingsbane og Digtningen om Wolf- 
dietrich i Helges Forhold til Kampmøen Si gru n. 



Saavidt jeg har kunnet spore, er det næsten kun Be- 
gyndelsen af det første Helgekvad — til og med Beretningen 
om Helges Kamp med Hunding — , der er paavirket fra en 
Digtning om en til Wolf dietr i ch svarende Sagnhelt. Denne 
Digtning har havt Berøringspunkter baade med de tyske Digt- 
ninger om Wolfdietrich, snart med A^ snart med B, og med 



^) »The Tale of the Ordeals« udgivet med Oversættelse af Stok es 
i Irische Texte III 185 og 203 efter Ballymote-Bogen. 

^) »Lovprisning af Kong Gormac« udg. af O'Grady i Silva Ga- 
delica, Texts p. 89 f., Transl. p. 96 f., efter Egerton 1782, et 
Haandskrift i British Museum, som er skrevet til forskjellige 
Tider fra 1419 til 1517. 

3) Om beslægtede Sagn jfr. Joh. Steenstrup , Normannerne I, 
342-349; 111, 154; Olrik, Sakses Oldhistorie H, 212; Lappen- 
bergs Anmærkn. 1 i Pertz. Scriptores XVI, 395. 



93 

den irske Fortælling om Gormacs Fødsel. Særlig viser Mo- 
tivet med Tordenveiret ved Helges Fødsel og Navnet Hunding 
Overensstemmelse med den irske Fortælling. 

Den nordiske Digtnings Forhold til fremmede Digtninger 
om Wolfdietrich eller en til ham svarende Sagnhelt kan, som 
det synes, kun forklares saaledes, at det nordiske Kvad er 
blevet paavirket af et angelsaksisk Heltedigt, som igjen var 
Omarbeidelse af et frankisk. Og af det samme, nu tabte 
angelsaksiske Heltedigt maa den irske Fortælling om Gormac& 
Fødsel være paavirket. 

Dette Forhold forudsætter, at Forfatteren af det første 
Kvad om Helge Hundingsbane har levet i en Kreds, hvor 
baade Englændere, Irlændere og Nordmænd færdedes, hvor 
den norske Digter lærte at kjende baade engelsk og irsk Digt- 
ning. Betragtningen af Forholdet mellem det første Helge- 
kvad og Wolfdietrich-Sagnet giver os altsaa om den norske 
Digters personlige og litterære Stilling et Resultat, som jeg 
allerede har vundet gjennem andre Gombinationer. 

I Modsætning til den os foreliggende ældre Digtning om 
Helge Hundingsbane dvæler Forfatteren af det første K^ad 
udførlig ved Heltens Fødsel og ved Begivenheder, som følger 
umiddelbart derpaa. Heri har han havt til Forbillede et. 
angelsaksisk Digt om Ulve-Theodrik. Den irske Fortælling, 
som har været paavirket af samme Digt, staar deri, at den 
dvæler ved Heltens Fødsel, ikke alene i den irske Litteratur. 
Den er meget mere kun et enkelt Exemplar af en regelmæssig 
optrædende og talrig repræsenteret Klasse indenfor de irske 
Sagnfortælleres faste Repertoire. Nemlig den Klasse, som be- 
staar af Fortællinger om en Persons Fødsel {genemain\ ogsaa 
compeirt, egentl. hvorledes en Person blev avlet). 

Dette Forhold fortjener Opmærksomhed ogsaa lige over- 
for den islandske Saga. Thi medens denne i Overensstem- 
melse med irske Sagnfortællinger jævnlig beretter om Heltens 
Fødsel og tidlige Opvækst, fremhæver Axel Olrik ^), at der- 



^) Sakses Oldhistorie I, 15—18; II, 148. »De bevislig danske 
sagn tier om kongernes barndom« I, 72. 



94 

imod den danske Fortælling i Middelalderen, som udvikler 
sig i Retning mod Folkesagnet og har Forkjærlighed for det 
enkelte usammensatte Optrin, viser Ulyst til at skildre Per- 
sonernes Opvækst. Starkad er f. Ex. egentlig en østnordisk 
Helt, men Digtningen om hans Fødsel og tidlige Ungdom er 
senere og er vestnordisk. 

Dog vil jeg gjøre et Forbehold ved den i det foregaaende 
begrundede Sammenhæng mellem Digtningen om Helges Fød- 
sel og Wolfdietrich-Sagnet. 

I det følgende skal jeg søge at paavise, at Forfatteren af 
det os foreliggende første Kvad om Helge Hundingsbane ikke 
var den første norske Digter, som overførte Sagntræk fra Ulve- 
Theodrik paa Helge, og at ikke blot norske, men ogsaa danske 
Digtere i Britannien har været virksomme ved Udviklingen af 
Helgedigtningen. Uagtet jeg tror, at Skildringen af Helges 
Fødsel i alt væsentligt tilhører den norske Digter, som er det 
hele Kvads Forfatter, tør jeg derfor ikke bestemt benegte 
Muligheden af, at Digteren ved Fortællingen om Helges Fød- 
sel tildels kan have støttet sig til et ældre nordisk (dansk eller 
norgk) Digt, hvori allerede Helge var identificeret med Ulve- 
Theodrik. 

Den paafaldende Modsætning i poetisk Henseende mellem 
de tarvehge to Stropher om Helges Kamp med Hunding og 
Hundings Sønner og de pragtfulde Begynd el sesstropher kunde 
derved kanske lettere forklares. I disse Stropher stilles et 
storslagent, rigt og anskueligt Billede for os. 

Dagen bryder frem. Tordenskyer drage hen i det fjærne. 
Regndraaber glitrer i Morgenlyset. Den nattegamle straalende 
Kongesøn med Heltens hvasse Øine, brynjeklædt, i Billedets 
Midte. Over ham Nornerne, som har spændt Skjæbnens 
gyldne Traade for ham mellem Himmelens Hjørner. Nede 
ved hans Side Moderen, en ung Kvinde. Ravnene i Trsfeet 
nær ved: de hilse Dagen og den nyfødte Kriger, som vil 
bringe dem Føde. Ulve lege (saa antydes det) op mod 
Barnet. Om ham staa trofaste Hirdmænd, som med Jubel 
modtage det unge Skud af Heltestammen. I Baggrunden 
skimtes Krigerskarerne, som bølge sig i Slagets Tummel. 



95 

Frem derfra nærmer sig til Barnet Faderen, den gamle Helt. 
Han har Sværd i Haand ; det. er en Gave til hans nyfødte 
Søn, der skal blive Konge efter ham. 



VIII. 

Det farste Helgekvads Forhold til Meleager-Sagnet. 



Vi har fundet, at Helgekvadets Fortælling om Helges 
Fødsel og om den ved hans Fødsel udtalte Forkyndelse af 
hans kommende Storhed er opstaaet under Indflydelse fra 
en nu tabt angelsaksisk Heltedigtning om Ulve - Theodrik 
(Wolfdietrich). Men ogsaa andre fremmede Meddelelser synes 
her at have virket, ind. 

Det heder i Kvadet, at Nornerne kom ved Helges 
Fødsel til Kongsgaarden , og at de bestemte forud Heltens 
Skjæbne. Dette poetisk-mythiske Motiv med Skjæbnemøernes 
Komme til et nyfødt Menneske træder som Led afet Helte- 
sagn i Norden tidligst op i det første Kvad om Helge ^). 

Motivet med Skjæbnemøernes Komme til det nyfødte 
Menneske kjendtes dog allerede i det græsk - romerske 
Heltesagn. Nærmest ved Fremstillingen i Helge -Kvadet 
ligger Mele ager -Sagnet, saaledes som fortælles hosHygin^): 
•Cum Althaea Thestii filia una node concubuerunt Oeneus et 
Mars; ex quibits cum esset natus Meleager, subito in regia 
apparuerunt Parcae, Cui fata ita cecinerunt: Clotho dixit 
eum generosum futurum, Lachesis fortem. Hermed kan 
sammenstilles Ordene i Helgekvadet (I 1 — 2): »Borghild havde 
født Helge den hustore (den modige) i Braajund. 

^) Vølven i sin Spaadom betegner Urd, Verdande og Skuld som 
dem, der bestemme Menneskenes Skjæbne overhoved, og Fåfnis- 
mål (12, 13) omtaler Nornerne som dem, der komme til Kvin- 
der i Barnsnød og forløse dem. 

2) Hygin. fab. p. 27 ed. M. Schmidt. 



96 

Det blev Nat i Gaarden. Nornerne kom, de som for 
Ædlingen Livet bestemte; de sagde, at han skulde blive den 
navnkundigste Fyrste og ansees for den bedste af Budlunger«. 

Til in regia svarer oldn. i bæ >i Gaarden«. Til parcae 
appariierunt oldn. nornir kvdmu > Nornerne kom«. Til cui 
fata ita cecinerunt oldn. J^ær er gdlingi aldr um skopu 
>de som bestemte Livet for Ædlingen« i Forbindelse med 
det følgende bddu >de bød (de sagde)«. Det norrone Digt har 
ligesom Latinen to Adjectiver: fortern kunde i Betydning svare 
til Helges Tilnavn enn hugumstora >den modige«; genero8um 
»ædel« ligger i Betydning nær ved beztan, dixU éum — 
futurum svarer til bddu — verda > sagde at han skulde 
blive«. 

Jeg har søgt at vise, at Forfatteren af det første Helge- 
kvad levede i Irland sandsynlig ved den nordiske Kongehird 
i Dublin, at han forstod Irsk og færdedes blandt irske Digtere, 
samt at han fra dem optog poetiske Motiver. Vi véd med 
Sikkerhed, at Irerne kjendte flere tildels i den tidlige Middel- 
alder istandbragte latinske Samlinger af græsk - romerske my- 
thiske og heroiske Fortællinger. Derfor er der intet paa- 
faldende deri, at Forfatteren af Helgekvadet har vistnok ikke 
læst, men kjendt af mundtlig Meddelelse fra irske Digtere 
Sagnet om Meleager, saaledes som det var fortalt hos Hygin, 
og at han har gjengivet Mythetrækket om Pareerne ved For- 
tællingen om Nornerne, som kom til den nyfødte Helge. 

En historisk Undersøgelse om Nornerne og deres For- 
hold i det hele til Romauernes Feer, Romernes Pareer og 
Hellenernes Moirer vilde her føre os for vidt. Men jeg maa 
i denne Forbindelse forklare det Udtryk om Nornen, som 
bruges i Helgedigtet (H. H. I 4): nipt Nera >Neres kvinde- 
lige Slægtning« ^). Dette Navn Neri er ensbetydende med Ngrvi. 
Efter Gylfaginning^) var Fader af Nat Jætten Ngrvi eller 
Narfi^). I Vafpru5nismål 25 og Alvissmål 29 kaldes han i 

1) Jeg har opgivet en tidligere Formodning om, at nera skulde 
være = nedra. 

2) Kap. 10, Snorra Edda I, 54. 

3) Uppsala-Edda skriver nori. 



97 

Dativ Ngrvi, der forudsætter Nomin. Ngrr, Neri er op- 
staaet af *Nørvi som gera >at gjøre« af gørva. Navnet er 
at forklare af et Adjectiv *ngrr. I Norsk har ngrr betydet 
* trang, snæver«, ligesom det tilsvarende angelsaks, nearu^). 
Formen Neri, *Nørm ved Siden af Nari, Narvi, Ngrvi for- 
klares af Adjectivets urgermanske Bøining i Lighed med u — 
Stammernes Bøining i Gotisk: Nomin. * narwuz, deraf *wprr; 
bestemt *narwija, deraf *nørvi^). 

Navnet paa Nats Fader, der tænkes som dunkel ligesom 
hun, Ngrr eller Narvi kunde altsaa betyde >den trange« og 
forklares deraf, at néaru, naru i angelsaksisk og oldsaksisk 
Digtning er Epitheton til Natten med dens beklemmende 
Mørke og til Helvede. Og dette nearii, naru opfattes sæd- 
vanlig som »trang, beklemmende« ^). 

Men nu har E. H. Meyer og Golther paavist, hvad 
jeg selv tidligere uafhængig havde fundet, at Nats Slægt- 
række i Snorres Edda gaar tilbage til græsk-romerske kos- 
mogoniske Slægtrækker, som tidligst forekomme hos Hesiod. 
Jeg antager, at disse Slægtrækker fra et latinsk Skrift har 
været kj endte i Britannien, hvor de kom til Nordboernes 
Kundskab. 



^) Af dette Adjectiv er der Spor bl. a. i nyisl. nirfill, en Gnier» 
og i mange Stedsnavne, ved hvilke jeg kan benytte Prof. O. 
Ryghs Hjælp: Nørva-sund (i Haandskrr. ogsaa norva-, niorva-, 
naurfa-), Gibraltarstrædet. Nyrvi, den småle i Søndmør, 
paa hvilken Aalesund nu ligger. *Ngr, nu Naaren, en liden 
og temmelig smal paa Indsiden af Ytre Sulen i Nordre 
Bergenhus Amt. Njerve Gaard i Søndre Undal, Lister og 
Mandals Amt, paa det småle Spangereid. E. H. Meyer (Die 
Eddische Kosmogonie S. 104) har forklaret Narvi som Laan- 
ord fra ags. nearu. 

^) Jfr. pykkr-pjukkr^ gørr-ggrr, feyrr-gammelgutn. qver o. v. s. 

^) nearo nihtwaco, nihtes nearwe, o. s. v., se Greins Ordbog. I 

, de nyfundne oldsaks. Genesisbrudstykker 286 narouua naht. 
Dette er allerede fremhævet af E. H. Meyer og af Golther 
(Handbuch d. germ. Myth. S. 522). 

Kogel (Gesch. d. deutsch. Litt., Ergånzungsheft zu Bd. 1, 
S. 12 f.) finder i narouua naht en Stamme narwa- »mørk«, 
som er forskjellig fra wart^a-*trang«. 
S. Bugge: Holge-Digtene. 7 



98 

Som tredje Søn af N6U >Nat« nævnes Dagr >Dag«, 
ligesom Bies (Eemera) er født af Nox (Nyx). Den første 
Søn af Nat er Audr^\ d. e. øde. Dette Navn er en For- 
norskning af Aether, som var Søn af Nox, Nordmændene 
maa have hørt Aether i Britannien og have omsat det til 
Audr i Lighed med, at angelsaks, ede »øde« i Oldnorsk hed 
audr. Nat er anden Gang gift med Anarr eller dnarr'"^) og 
har med ham Datteren Jgrd >Jord«. I de græsk - romerske 
kosmogoniske Slægtrækker nævnes Jorden, Terra (Tellus, Ge), 
og Kjærligheden, Amor (Eros) ^). J^rd er her en Oversættelse 
af Terra og i Anarr eller 6narr^ hvorved Nordmændene 
'har tænkt paa an eller 6n »uden«, finder jeg med Golther 
en Omtydning af Amor^). 

Jætten Nørvi, som er Fader til Nat, der i angelsaksisk 
Digtning kaldes nearu, og som er sort og dunkel ligesom 
hun, er, som allerede E. H. Meyer har seet, en Omtydning 
af E rebus, som hos Cornutus nævnes umiddelbart foran 



1) Gen. Auds Hallfred i Snorres Edda I, 322. 

*) Ånars i Helrim med hånum Thjodolv i Fms. VI, 140. dnars 
i Helrim med grona Hallfred i Sn. Edda I, 320 (urigtig an- 
nars-granna Hskr. 757, anas-græna U); énars i Helrim med 
gr6nu Guthorm Sindre i Hak. s. géda Heimskr. Kap. 9 (F. J.). 
I Sn. Edda I, 64 har W anarr^ U onarr^ kun r feilagtig annarr. 
Til denne Form holder E. H. Meyer sig med urette. 

*) Jeg anfører her det paa Græsk forfattede Skrift »om Gudernes 
Natur« af Cornutus (født c. 20, f 68 eft. Chr.), efter en latinsk 
Oversættelse fra nyere Tid: Phornuti Speculatio de Natura 
Deorum, Jodoco Velareo Interprete. Ed. Lugd. 1608. P. 168: 
Proinde fabulati sunt Chaos esse genitum, quemadmoduiu 
describit Hesiodus. Post hocTerram etTartarum etAmo- 
rem, at ex Chao Er e bum et No c te m prodiisse, vel ex 
Nocte Aethera et Diem. Jfr. p. 158a. 

*) Jfr. mesopotania Gislason Prøver S. 409; epineus Prøver S. 
118 for Opimius. 

For Endelsen jfr. glirsk pudar af lat. putor, glir. sdupar 
af lat. stupor. Forklaringen af Anarr som Amor havde jeg 
nedskrevet adskillige Aar, før jeg læste den samme hos 
Golther (Handbuch S. 523). 



99 

den sorte Nat og som med hende er fremgaaet af Chaos 
(Nordboernes Ginnungagap) . 

Men naar Nørvi er ErébuSj da maa Helgedigtets Be- 
tegnelse af Nornen, der kommer om Natten, som nipt Nera 
»Neres (d. e. Nørves) kvindelige Slægtning« ligeledes have sin 
Oprindelse fra græsk - romerske kosmogoniske Slægtrækker. 
Hos Hygin ^) siges de tre Pareer at være Døtre af Nox og 
Erebus. Digteren maa have lært denne Slægtrække at kjende 
paa en af de britiske Øer 2). 



Den historiske Sammenhæng mellem Nornerne i Helge- 
digtningen og Pareerne i Meleagersagnet^) støttes for det første 
derved, at samme norske Digter har, saaledes som jeg ved 
Digtet om Rimgerd skal paavise, kjendt en anden paa Latin 
fortalt græsk mythisk Fortælling, ligesom han har kjendt den 
paa Irsk behandlede Fortælling om Trojas Ødelæggelse. 

For det andet støttes denne Sammenhæng derved, at 
dette Motiv med Skjæbnemøernes Komme til det nyfødte 
Menneske og deres Spaadom om dettes Fremtid fra Mele- 
ager- Sagnet ad flere forskjellige Veie er gaaet over i folke- 
lig Digtninge). Særlig maa fremhæves, at dette Motiv ogsaa 



^) Hygini Fabulae i Begyndelsen. Han nævner Fatum blandt 
Børn af Nox og Erebus. 

^) Hel kaldes i Egils Hpfudlausn 10 nipt Nara »Narves Søster«, 
i Ynglingat. 12 jodis ulfs ok ^ar/a »Ulvens og Narves Søster«. 
I Snorres Edda (jfr. Prosastykket efter Lokasenna) siges Nari 
eller Narfi at være Søn af Loke, hvis Datter er Hel. Ogsaa 
denne Forbindelse mellem Hel og Nari eller Narfi staar 
sandsynlig i Forbindelse med antike kosmogpniske Slægt- 
rækker. Hygin har: Ex Node et Erebo: Fatum. Mors. 

^) Jfr. Golther Handbuch der german. Mythol. S. 106 f. 

*) Saaledes i nygræske Eventyr: B. Schmidt, Griechische Mar- 
chen Nr. 3 (S. 68) og Nr. 5 (S. 74 f.) Jfr. B. Schmidt, Das 
Volksleben der Neugriechen, I S. 211 f. (Meddelelse af Prof. 
Moltke Moe). 

7* 



100 

er blevet overført paa andre Personer hos de vesteuropæiske 
Folk i Middelalderen, tildels gjennem keltisk Digtning. 

I den franske Roman Amadas (fra 13de Aarh.), som 
efter Gaston Paris (La litter. franc, au moyen åge^ § 66) 
er af bretonsk Oprindelse, optræde tre spaaende Søstre ved 
Menneskets Fødsel bestemmende dets Skjæbne. 

I det franske Digt Ogier le Danois fra 14de Aarh., som 
er paavirket af Arthus - Digtningen, kommer Feerne til Ogier 
ved hans Fødsel. At dette Motiv her viser tilbage til Mele- 
ager-Sagnet, godtgjøres derved, at Feen Morgue medgiver 
Ogier en Brand: saalænge den ikke er fortæret, skal hans 
Liv vare. Dette Motiv med Feerne forekommer ikke i de 
ældre Digte om Ogier, derimod ogsaa i Prosafortællingen om 
Ogier fra Slutningen af 15de Aarhundrede^). 

I Romanen Huon de Bordeaux, som er afsluttet 1454 
og trykt før 1516, fortælles, at der ved Oberons Fødsel var 
givet ham vidunderlige Gaver, men at en ond Fe, som ikke 
var buden, havde bestemt, at han ikke skulde vokse efter 
sit tredje Aar*). 

I Romanen »Ysaie le Triste« ^) optræde Feerne ligeledes 
hos det nyfødte Barn om Natten og give det gode Gaver. 

I den franske Roman Perceforest fra 14de Aarh., trykt 
1528—1532 (Uhland Germania VIII, 74 f.), kommer Lucina, 
Themis og Venus til en Pige ved hendes Fødsel. 

Hertil slutter sig et Motiv i det islandske Eventyr om 
Mærpoll hos J6n Årnason Isl. f>j65s6gur II, 424 ff. efter et 



1) Vigfusson (Corp. poet. bor. . I, CXXX) sammenstiller forskjel- 
lige Motiver i Helge-Sagnet og i Sagnet om Holger (Ogier) 
Danske. Kun to af disse Combinationer fortjene nogen Op- 
mærksomhed, nemlig det foran behandlede Motiv, at Feerne 
komme til Ogier ved Fødselen, og det at Ogier frelses af en 
Fe under en forfærdelig Storm paa Havet. Disse Motiver til- 
hører ikke det ældste Sagn om Ogier og kan derfor ikke op- 
fattes som *echoes of the old Helgi myth«. 

2) Dunlop Gesch. des Prosaromans iibers. v. Liebrecht S. 124a, 
jfr. S. 89b. Om denne Roman jfr. F. Wolf Denkschriften der 
Wiener Akademie, 8ter Bd., S. 198. 

3) Dunlop-Liebrecht S. 86, 90. 



101 

Haandskrift fra ca. 1700, Maurer Isl. Volkssagen S. 284 f. 
Tre Søstre, blåkåpur, bliver indbudne til en nyfødt Piges 
Daab. 

De to ældre give gode Gaver, men den yngste, ligeover- 
for hvem man har været mindre hensynsfuld, lægger en For- 
bandelse paa den nyfødte Pige. 

Professor Moltke Moe meddeler, at et beslægtet norsk 
Eventyr »Trollnøstet«, som Jørgen Moe har optegnet i Byg- 
land, har et Motiv, der bestemtere henviser til Meleager- 
Sagnet. En fremmed Kvinde kommer ind til den Nyfødtes 
Vugge og siger: >Ja, vakker er du; men saa vakker du er, 
skal du bedrive Hor og øve Mord og blive dømt til Døden. 
Og din Moder lever ikke længer, end til dette Lys er ud- 
brændt«. Dronningen, som var Barnets Moder, vækkede 
Ammen og lod hende slukke Lyset, som hun siden gjæmte. 
Spaadommen gaar. dog i Opfyldelse. 

Professor Moltke Moe meddeler mig to gamle Vidnes- 
byrd fra Tyskland om den her omhandlede Tro. I Hartmann 
von Aues Erec (V. 9900), der er digtet i Slutningen af 12te 
Aarh., kommer Frau Saelde (Lykke) til det nyfødte Barns 
Vugge og giver det Gaver. Allerede Burchard af Worms 
{død 1025) siger i sine Skriftespørgsmaal : »Har du troet, 
som nogle gjør, at de, som Folket kalder Pareer, er til? . . . 
At de, naar et Menneske bliver født, bestemme ham til, 
hvad de vil?« 

I Norden er Sagnet om Meleagers Fødsel, som bekjendt, 
overført paa Nornegjæst. 

Saxo fortæller (1. VI p. 272 M.), at det var Skik i 
gamle Dage at raadspørge Nornerne (parcae) om sine Børns 
Skjæbne. Saa gjorde Fridlev for at faa vide sin nyfødte 
Søn Olavs Skjæbne. Den første Norn gav Gutten Skjønhed 
og Yndest hos Menneskene, den anden Gavmildhed. Men 
den tredje Norn, der var avindsyg, bestemte, at han skulde 
blive karrig. Olrik (Sakses Oldhist. I, 71 f.), som viser, at 
Sagnet er øst af norrøn Kilde, mener, at den tredje Norn 
har lagt den Forbandelse paa Olav, at han skulde sviges af 
den Tjener, han troede bedst. 



102 

Fremstillingen i Helgekvadet afviger fra de fleste andre 
Sagn om Skjæbnemøer ved et Barns Fødsel deri, at Helge 
ikke faar nogen ond Gave. 

I det Sagn om Ulve - Theodrik, som fik Indflydelse paa 
Kvadet om Helge Hundingsbanes Fødsel, udtaltes, som en 
Sammenligning af det tyske Digt med Fortællingen om Cor- 
mac synes at vise, en Spaadom om den Nyfødtes fremtidige 
Storhed. 

Denne Overensstemmelse kundQ let bevirke, at Motivet 
med Skjæbnemøerne i Meleager - Sagnet fik Indflydelse paa 
Digtningen om Helges Fødsel^). 

Men vi tør maaske antage, at den nordiske Digter har 
fundet flere Berøringspunkter mellem Meleager - Sagnet og 
Helge-Sagnet, og at disse har virket med til en Overførelse 
af Motiver i Meleager - Sagnet til den nordiske Digtning. Vi 
tør vel tro, at den nordiske Digter ved Atalante, Meleagers 
Elskede, der er Jægerinde og en af Dianas jomfruelige Nym- 
pher^), der væbnet som en Mand deltog med Mænd i Kam- 
pen mod det calydoniske Vildsvin^), har maattet tænke paa 
Sigrun. 

Ifølge det første Helgekvad rider denne Mø med en 
Flok af Møer, alle brynjeklædte, med Hjælm, Spyd og Bue. 
Sigrun søger Hjælp hos Helge, Atalante hos Meleager. Da 
Helge hjælper Sigrun, dræber han hendes Frænder; da Mele- 
ager hjælper Atalante, dræber han sine Morbrødre^). 

1) Et andet Berøringspunkt mellem Helge-Sagnet og Meleager- 
Sagnet er følgende. Helgekvadet blev paavirket af den irske 
Fortælling om Hercules, som søgte Hjælp bl. a. i Sparta og 
Salamina. Hos Hygin (Fab. 173 p. 29 ed. M. Schmidt) nævnes 
blandt de Steder, som sendte Genens Hjælp mod det calydo- 
niske Vildsvin, Sparta og Salamin. 

2) Atalante kaldes f. Ex. i Myth. Vatic. 2, 144: summa venatrix, 
Dianae scilicet comes. Her kan mærkes, at dlsarsalrinn (i 
Yngl. s.) oversættes ved edes Diane (i Hist. Norveg.). 

^) Her er at mærke, at irsk triath og tore samt oldn. jpfurr be- 
tyder baade Vildsvin og Konge. 

*) Illa cum Meleagri fidem implorasset, ille intervenit et amorem 
cognationi anteposuit avunculosque suos occidit (Hygin. fab. 
174 p. 29 M. Schmidt). 



103 

Ogsaa deri, at Meleager sagdes at være en Søn af Mars, 
kunde for den nordiske Digter være en Grund til at overføre 
Motiver fra Meleager - Sagnet til Helge-Sagnet. Thi Digteren 
søger netop at fremstille sin Helt som den, der allerede ved 
sin Æt er en seiersæl Kriger. Han gjør ham til en Søn af 
Sigmund, den af Kampguden Odin særiig beskyttede Helt, 
og Borghild, d. e. den i Borgen boende Kampmø. Det var 
da naturiigt, at Digteren følte Trang til at lade Skjæbne- 
møerne varsle Heltens Storhed allerede ved hans Fødsel. 

Meleager-Sagnet kan efter min Formodning forklare flere 
Motiver i Helge-Sagnet. 

Helge fødes i B r a al u n d ^). Dette Stedsnavn forekommer 
kun som Betegnelse for det Sted, hvor Helge fødes. Da et 
tilsvarende virkeligt Stedsnavn ikke, uagtet Helge har været 
opfattet som en dansk Konge, kan paavises i Danmark, er 
der al Grund til at tro, at Navnet er skabt af den Digter, 
som har ladet Borghild føde Helge. 

Meleagers Fader boede i Kalydon. Stedet -nævnes hos 
de vaticanske Mythographer, som var kj endte i Britannien. 
Myth. 1, 146 siges om Oeneus: cuius civitas est c alidon 
nofbijlissima og i Myth. 2, 144: cuius civitas er at calidon. 
I Middelalderen var det naturligt, at man forklarede sig Steds- 
navnet calidon, hvilken Form Haandskriftet har paa begge 
Steder, af calidus, varm. Dette Stedsnavn har den nordiske 
Digter efter min Formodning oversat ved Brålundr, Dette 
kan være for *Brådlundr^). 

Navnet kan forklares af solbråd »Solvarme, som smelter 
Sneen«. Érdlundr er altsaa efter min Formodning af Dig- 
teren forstaaet som en Lund, hvor der er stærk Solvarme og 
hvor Sneen smelter tidhg. Et saadant Sted egner sig til 
Fødested for Helge, om hvem det straks efter hans Fødsel 



^) Helg. Hund. I \: på ha/di Rdga enn hugumstdra Borghildr 
horit i Brålundi. I, ^\ på er borgir braut i Brålundi. Herfra 
er Navnet gaaet over til Prosastykket foran H. Hund. II (S. 
190), hvor det heder: Sigmundr konungr Vplsungsson åtti Borg- 
hildi af Brålundi. 

2) Som oldnorsk 61a for odla, goligr for godligr. 



104 

heder: >de sagde, at gode Aaringer var komne [med ham] 
blandt Menneskene« ^). 

Og dette Stedsnavn Brålundr > Solvarmens Lund, Sne- 
smeltningens Lund« er analogt med Navnene paa de af Dig- 
teren fingerede Steder, som Helge faar i Navnefæste »Sol- 
fjælde, Snefjælde«. 

At »Lund« er valgt som andet Led af Navnet paa Hel- 
ges Fødested, har mulig sin Grund deri, at Ulve-Theodrik i 
det Sagn, som virkede paa Helge-Sagnet, fødtes i en Lund 2). 



DC. 

Indflydelse fra Engelsk og Irsk paa Udtryk i det andet 

Digt om Helge Hundlngsbane. 



Jeg gaar over til de Vers, som nu forenes under Navn 
af det andet Kvad om Helge Hundingsbane, for at 
belyse de for disse eiendommelige Udtryk, som kan give os 
Vink om, hvor deres Forfattere har levet. 

*) kvåbu med gumnum god år komin H. Hund. I 7. 

2) I Helgedigtene er Stedsnavne paa lundr yndede : Glasislundr 
H. Hj. 1; Gnipalundr Helg. Hund. I; Bragalundr H. Hund. II, 
8; Fjpturlundr U. Hund. 11, 30. I det vestlige Norge er sam- 
mensatte Stedsnavne paa lundr ikke brugelige ifølge Medde- 
lelse fra Prof. O. Rygh. 

Til at Digteren opfandt Navnet, kan ogsaa den Omstæn- 
dighed have bidraget, at han allerede kjendte nordiske Steds- 
navne paa Brå: Jfr. Bråvgllr H. Hund. I, 42. I Vestergøtland 
nævnes allerede 1382 Bralanda (Styffe Skandinavien under 
Unionstiden '-^ S. 146). Hermed er det ingenlunde min Mening 
at sige, at Brd- i saadanne virkelige nord. Stedsnavne skulde 
have samme Betydning som efter min Formodning i Brå- 
lundr. 

Navnet Bråvpllr har Digteren sandsynlig kjendt fra Digt- 
ningen om det der holdte Slag. Men han har da kjendt denne 
Digtning i en ældre Form end den, som Saxo og Spgubrot 
har gjengivet. Jfr. Olrik i Arkiv X, 277. 



105 

Efter det første Kvad om Helge Hundingsbane følger i 
det gamle Haandskrift Digtningen om Helge Hjorvardssøn, 
indledet ved Digtningen om hans Fader. Derpaa møde vi 
igjen Helge Hundingsbane. 

i Under Navn af det andet Kvad om Helge Hundings- 
bane har man i nyere Tid sammenfattet en Række af Stro- 
pher i fornyrSislag (foruden Str. 29, som er i lj68ahåttr). 
Disse Stropher, der tildels ikke passe sammen og ikke dan- 
ner et afsluttet Hele, er indledede og paa mange Steder for- 
bundne ved Prosastykker, af hvilke det første har Overskriften 
>0m Volsungerne*, ligesom der følger et Prosastykke efter 
sidste Strophe. 

Først føres Scener fra Helges Feider med Hunding frem 
{Str. 1 — 4). Str. 5 — 13 meddele Helges og Sigrun Hognes- 
datters første Samtale, efter at Helge har fældet Hunding. 
Str. 14 — 18, der i et Prosastykke betegnes som hørende til 
>det gamle Kvad om Volsungerne«, fortæller, at Sigrun kom- 
mer til Helge, omfavner og kysser ham. Hun siger ham, 
at hun har elsket ham, før hun har seet ham, men at hun 
er bleven fæstet til Hodbrodd. 

Helge beder hende ikke frygte; hun skal leve tryg hos 
ham. I Prosa fortælles herefter om Helges Søtog til Gran- 
marssønnernes Land. Af Sinfjotles og Gudmunds Samtale 
anføres derpaa lidt, med Henvisning til det i Haandskriftet 
foran optegnede Kvad om Helge. Efterat det i Prosa har 
været fortalt, at Helge med Granmarssønnerne samt med 
Hogne og dennes Slægt havde et Slag, hvori disse faldt, til- 
taler Sigrun (Str. 25) paa Valpladsen den døende Hodbrodd, 
hvorefter et Ordskifte mellem Sigrun og Helge følger (Str. 
26—29). 

Saa kommer udenfor Sammenhængen efter Ordene 
»Dette kvad Gudmund Granmarssøn« 4 Stropher (19 — 22), 
som indeholde Replikkerne ved Gudmunds og Sinfjotles alle- 
rede nævnte Ordstrid i en anden Form end den tidligere 
meddelte, tiUigemed 2 Stropher (23 — 24), væsentlig som 
Helg. Hund. I, 45 — 46, ved hvilke Helge afbryder Ordstriden. 
Disse Strophers Ord er for en stor Del skrevne forkortet. 



106 

fordi omtrent det samme har været skrevet i første Kvad. 
I Prosa berettes saa, at Helge bliver gift med Sigrun og der- 
paa dræbt til Faderhævn af hendes Broder Dag. I Str. 
30 — 38 meddeler Dag Sigrun Helges Drab, hvorefter hun for- 
bander sin Broder og priser Helge. i 

Den døde Helge, som i Valhal faar raade for alt sammen 
med Odin, byder Hunding at forrette Trællearbeide der (Str. 
39). Som død Mand kommer Helge efter Solens Nedgang 
til sin Gravhaug, hvor den levende Sigrun favner ham. Da 
Dagen gryr, rider han tilbage til Valhal og kommer ikke 
mere igjen (Str. 40 — 51). I Prosa fortælles, at Sigrun snart 
døde af Sorg. 



Flere Ord i disse Vers henvise til de britiske Øer. 

Da Sigrun møder -Helge paa Valpladsen efter det Slag, 
hvori de fleste af hendes Slægtninger er faldne, siger han til 
hende i Helg. Hund. II, 28: 

Liggja „at iorddn^^ 
allra flestir 
nidjar finir 
at nåm ordnir. 

Dette kan i Oldnorsk ikke betyde andet end: >Ved 
Jordan ligger de aller fleste af dine nærmeste Slægtninger 
blevne til Lig«. Men at Digteren skulde tænke sig, at de 
laa ved Jordan, er jo høist besynderligt. Derfor har Ud- 
giverne forandret Texten til: 

Liggja at jgrdu 

for at faa udtrykt »paa Jorden ligger«. Men medens at 
»ved« passer godt til Flodnavnet Jordan, heder »paa Jorden« 
i Oldnorsk å (ikke at) jgrdu. Hvis nu d jgrdu her var det 
oprindelige Udtryk, vilde det ikke være let at forklare, hvor- 
ledes Skriveren kunde komme til at skrive at iordån. 

Jeg ser ingen anden rimelig Udvei end at tænke mig, 
at det oprindelige Udtryk er det angelsaksiske on e or dan 



107 

»paa Jorden«, og at dette feilagtig er blevet overført til 
Norsk som at Jordan > ved Jordan«. I denne Omtydning 
viser sig den Tendens til at indføre fantastiske Stedsnavne, 
som træder frem i Helgedigtene overhoved, f. Ex. naar det 
Sted, hvor Atle, Kong Hjorvards tro Mand, bor, . kajdes at 
Glasislundi (H. Hj. 1), d. e. ved Træet med gyldent Løv. 
Hvis dette er rigtigt, følger heraf: 

1) Første VersHnje i Helg. Hund. II 24 er en Omdigt- 
ning af en angelsaksisk Verslinje. Mulig gjælder det samme 
om de 3 følgende Linjer. Derimod vilde det være aldeles 
uberettiget at overføre til det hele Digt en Antagelse af et 
angelsaksisk Forbillede. 

2) Den forudsatte angelsaksiske Verslinje var neppe i 
northumbrisk Sprog, thi et Leidener-Haandskrift har i en 
Gaade, som der er .optegnet med northumbrisk Sprogform, 
ofaer eordu »over Jorden«, medens Exeter - Bogen i en Op- 
tegnelse af samme Gaade har ofer eorpan, 

3) Den Nordbo, som først overførte on eordan i den 
forudsatte Verslinje til atJorddrty havde hørt Kristendommens 
Fortællinger om Floden i Jødeland. 

4) Den norske Digter, som har optaget Verslinjen Liggja 
at Jordan, maa have optaget den fra en Engelskmand i Eng- 
land eller andensteds i Britannien ^). 

Helg. Hund. II 20 siger Sinfjotle om Helge i Tiltale til 
Gudmund Hodbrodds Broder: 

hann hefir „efli^' 
ættar finnar 
arf „fiorsvnga^ 
und sik prungit, 

»Han har undertvunget din Slægts Arveland«. 



O Bjørn 6 Isen siger i Timarit 1894 S. 30 f., at han har ledt 
med Lys og Lygt i alle Eddadigtene og ikke fundet et eneste 
Ord eller en eneste Ordform, som ikke efter hans Mening er 
eller engang har været islandsk. Jeg har allerede i det fore- 
gaaende paavist flere ikke islandske Ord og Ordformer i disse 
Digte og skal under Fortsættelsen af disse Undersøgelser paa- 
vise mange flere. 



108 

Det er almindelig anerkjendt, at edli her maa betyde 
> arvet Jordeiendom, arvet Land, Odel«. Men det lader sig 
ikke godtgjøre, at edli i ægte Oldnorsk har havt denne Be- 
tydning. I Oldnorsk betyder Ordet > Slægt, Herkomst« og 
»Natur«. Finnur Jénsson forandrer Haand skriftets epli til 
ople. Men edli kan i den anførte Verslinje være overført til 
Oldnorsk i Betydning >Odel, arvet Land« fra angelsaks, édle 
Dat. af éåel, der har denne Betydning. 

Ligesom iordån, henviser ogsaa epli til en vestsaksisk 
Form ^). 

„fiorsvnga" er Gen. plur. af fjgrsungr, Navnet paa en 
Fisk^). Navnet gjenfmdes som Fjærsing, Fjæsing, Fjesing i 
nynorske Bygdemaal, men vel at mærke kun i det sydligste 
Norge, og i nydanske Dialekter; se Ross's, Molbechs og 
Feilbergs Ordbøger. Det betegner en Fisk med stærke Striber, 
trachinus draco. 

I Strophen af Helgekvadet betegner fjgrsunga »Hod- 
brodds Æts«. Men hvorfor Medlemmerne af denne Æt be- 
tegnes som fjgrsungar, derom indeholder Digtningen ingen- 
somhelst Oplysning, og dette besynderlige Navn er blevet 
aldeles uopklaret. 

Da edli i samme Strophe er et engelsk Ord, ligger det 
nær, at søge Oplysning om fjgrsunga i angelsaksisk Sprog. 

Jeg formoder dristig, at fjgrsunga er indsat af en nor- 
disk Digter istedenfor et angelsaks, wiersinga, d. e. værre 
Mænds (Arv), (den Arv, som var tilfalden) Mænd af en 
ringere Æt. Et ags. *wiersing, *wyrsing forekommer ikke 
i den os levnede Litteratur, men vil være fuldstændig regel- 
ret dannet af tviersa, wyrsa »værre« ^). 

^) ebel heder derimod i Northumbrisk æ6il og har paa Skrinet 
fra Clermont (Franks-Casket) Dativformen oplæ, 

2) Jjprsungr findes blandt Fiskenavne Snorra Edda I, 579. Versets 

Forfatter kj endte vel Ordet fra Stedet i H. Hund. 1. Naar 

fjgrsungr findes som Navn paa Høgen i Sn. Edda H, 488 og 

571, grunder dette sig maaské paa en feilagtig Forklaring af 

Ordet i Helgekvadet. 

3) Personbetegnelser paa -ing dannes af Adjectiver, f. Ex. ags. 
earming^ lytling. At saadanne Ord ogsaa kan dannes af Com- 



109 

Denne Formodning støttes derved, at wyrsa > værre« i 
den angelsaksiske Heltedigtning netop bruges med Stolthed og 
Selvtillid om Mænd af en fremmed Stamme, til hvilken man 
føler sig i Modsætning og paa hvilken man ser ned^). 

Naar en Nordbo indsatte fjgrsunga, tænkte han maaske 
paa den Eiendommelighed , som nu tillægges Fjæsingen i 
Smaalenene, de giftige Finnestraaler. Ligesaa siges det paa 
Læssø, at Stik af Fjæsingens Finnestraaler (> spidse Fjære«) 
paa Haand eller Fod volder Smerte og Hævelse, saa at Be- 
boerne har det Mundheld om en meget vred Person: >Han 
er saa vred som en Fjæsing«. Nordboen tænkte ved fjgr- 
sunga kanske tillige paa Sagn om Mænd, som stammede fra 
Fiske 2). 

Da den døde Helge maa forlade sin Gravhaug, som han 
fra Valhal om Natten har gj æstet for at møde Sigrun, siger 
han H. Hund. II 49: 

skal ek fyr vestan 

vindhjdlms hruar, 

dår salgofnir 

sigrpjod vekL 

parativer, ser man af middelnederl. ouderinc »senior«, oldn. 
fedrbetrungr »Person som er bedre end sin Fader«. 

Forandringen af ags. wiersinga til nord. fjprsunga blev 
efter min Forudsætning foranlediget derved, at hint Ord sand- 
synlig ikke forstodes, og derved at «? og/ let kunde forveksles, 
naar / i ags. ierfe (oldn. arf) gik foran. 

^) Efterat Hygelåcs Fald i Frankernes Land har været fortalt i 
Beowulf-Digtet, heder det 1212: wyrsan wigfrecan wæl reåfe- 
don »værre Krigere røvede Valen«. Beowulf fortæller om 
sin gamle Konge Hrédel og siger: han behøvede ikke hos 
fremmede Folk at søge wyrsan wigfrecan »værre Krigere« 
(Beow. 2496). 

2) I en irsk Fortælling berettes , at en Laks af det røde Guld 
gjorde St. Finans Moder Becnait frugtsommelig, da hun badede 
sig efter Solnedgang (Revue Celt. 2, 200). I Bjarnar s. Hit- 
dælak. (Fridr. Udg. S. 42) meddeles et Nidvers, som Bjørn 
kvæder om Tord Kolbeinssøn, hvorefter Tords Moder skulde 
være bleven frugtsommelig med ham, da hun havde fortæret 
en styg Fisk. Flere saadanne Fortællinger kunde her have 
været anførte. 



110 

»Jeg maa være vestenfor Himmelbroerne ^), førend „sal- 
gofnir" vækker Einherjerne«. Her maa salgofnir enten 
være et poetisk Ord for »Hane« eller være Navn paa Hanen 
i Valhal. Ordet forekommer foruden her kun i et Vers i to 
Haandskrifter af Snorres Edda ^) blandt (poetiske) Benævnelser 
paa Hanen, og Forfatteren af dette Vers tør sikkert antages 
at have kjendt Ordet fra Helgekvadet. 

Et analogt poetisk Udtryk for »Haner« med samme For- 
led synes vi at have i salgaukar Grott. 7 »Salens Gjøge«^). 
Andet Led gofnir er derimod hidtil ikke tilfredsstillende 
forklaret. 

Efter min Mening er salgofnir opstaaet af * aalgopnlr^). 
Ordet er afledet af irsk gopj Næb (paa en Fugl), Mund, 
Snude. - gofnir y *gopnir er en poetisk Nydannelse ligesom 
de fleste andre Ord paa -nir. Det betegner »han med Næb- 
bet«, d. e. Fugl, og forholder sig, med Hensyn til Betydning 
til sit Stammeord, irsk gop »Næb«, som f. Ex. Hestenavnet 
Melnir H. Hund. I 51 til mel » Mundbid « •'^). Irsk gop, 

^) Man kan ikke forstaa bruar som gen. sg. uden at forandre 
fyr til fyrr. 

2) Cod. A. M. 748 4to (Sn. E. II, 488) og Cod.- A. M. 757 4to 
(Sn. E. II, 572). 

*) Eller of sal gaukar. Her har Forfatteren af det prosaiske 
Stykke om Grotte i Cod. reg. og le/* af Sn. Edda misforstaaet 
Ordet, som om der mentes Gjøgen. 

^) Et poetisk Navn for Ørnen skrives i Sn. Edda i U (II, 354), 
748 (II, 488), 757 (II, 572), lefi (II, 597), Cod. reg. (I, 490, hvor 
Angivelserne om U og 748 afvige) gallofnir. Men gallopnir i 
le,-* Sn. E. II, 598. Og Formen med p ev i férsdråpa (Sn. E. 
I, 292 i Cod. reg. og Worm.) vistnok sikret ved Rimet med 
gaupnum, uagtet Ordet gaupn »krummet Haand, Haandfuld« 
nu i Helgeland heder gauvn^ i flere andre norske Dial. gaufn; 
se Aasen og Ross. Jeg lader det uafgjort, om Overgangen 
fra *8algopnir til salgofnir skal forklares enten ved analogisk 
Indflydelse fra ofnir^ jfr. Hanenavnet vidofnir, eller deraf at 
Stavelsen, hvortil p hørte, havde Bitone. pn kan ogsaa ved 
Læsefeil skifte med /w. Saaledes læste man i Sigrdr. 13 i 
Cod. reg. tidligere feilagtig hoddropnij for hoddrofnif, 

^) Jfr. Andhrimnir: hrim, Sessrumnir: rum, Falhofnir: hofr, 
o.s.v. Om Ordene paa -nir jfr. Si e vers »Uber Germanische 



111 

senere udtalt goh er gaaet over i Engelsk, navnlig i den en- 
gelske Dialekt i Skotland, som gob >Mund«. I Nyisl. bruges 
gopi^ Gab, Aabning; haltu firi gopann d pjer »ti stille« ^). 
Heri har vi sandsynlig ligeledes et Laanord fra irsk gop, Næb, 
Mund^). salgofnir betegner altsaa Hanen som »Salens Fugl«, 
som Husfugl. 

Forestillingen om Hanen, som vækker Einherjerne i Val- 
hal, kjendes fra den her behandlede Strophe i Helgekvadet 
og fra Vgluspå 43. Det er vigtigt for Valhal mythens Historie, 
at denne Forestilling saa tidlig findes udtalt i en Strophe, 
som indeholder et irsk Ord^). 

Det bør fremhæves, at Einherjerne i samme Strophe af 
det andet Kvad om Helge, H. Hund. II 49 kaldes aigrpjod'^), 
og at denne Sammensætning, som aldrig ellers forekommer i 



Nominalbildungen auf -aja-j -eja-, Konigl. Sachs. Gesellsch. d. 
Wiss., Sitzung vom 14. Juli 1894, S. 148-150. 

*) »stringe rostrum« (Bjørn Haldorsen). Egilsson har allerede 
forklaret Salgofnir af Salgopnir »a gapa hiare, gopi hiatus, 
qs. in ædibus hians, aperto rostro canens«. 

2) I nyisl. gopi er det irske Ord mulig smeltet sammen med et 
ægte norsk Ord. Aasen har gop (aabent o), n. »et stort Dyb, 
en Afgrund« fra Norddalen paaSøndmøre; Ross fra Hornindal, 
Nordfjord. Eller kan dette være opstaaet af Flertalsf ormen 
af oldn. gap? 

8)Whitley Stokes, hvem jeg havde meddelt min Opfatning af 
salgofnir, antager (Bezzenb. Beitr. XXI, 126) gofnir for et 
ægte nordisk Ord, urbeslægtet med irsk gop. Men herimod 
taler baade Vokalen o og den Omstændighed, at Ordet kun 
forekommer i en Skaldekenning i Helg. Hund. II, men ikke 
andensteds i den gamle nordiske Litteratur, heller ikke i Nu- 
tiden i Norge, Sverige eller Danmark. 

"*) Finnur Jonsson indsætter aigpjéd »Kampfolk«. Denne For- 
andring synes mig ikke nødvendig. I den kunstige Skalde- 
digtning har ikke alene sig- men ogsaa sigr- som første 
Sammensætningsled Betydningen »Kamp«; se Gislason Efter- 
ladte Skrifter I 99, 102, 274, 281. Denne Betydning har ud- 
viklet sig gjennem Ord som sigrpjoå af den ældre Betydning 
»overvældende Kraft i Kamp« (særlig »Seier«). At sigr- ogsaa 
i Eddadigtene er ensbetydende med sig-, viser f. Ex. Sigrlinn 
ved Siden af Sigmundr. 



i 



112 

Oldnorsk, svarer til sigepeod »seiersælt (eller: i Kamp over- 
mægtigt) Folk«, som findes i Beowulf 2204 og oftere i 
angelsaksisk Digtning. 

Ligeledes bør det fremhæves, at i samme Strophe vind- 
hjdlmr, > Vindhjælmen«, d. e. > Himmelen« eller snarere 
»Luften« stemmer overens med den angelsaksiske Digtnings 
Udtryksmaade. I det senere islandske religiøse Digt Lei3ar- 
visan 30, 45 kaldes Himmelen lopthjålmr »Lufthjælmen«. 
Ligeledes forekommer solar hjdlmr »Solens Hjælm« og lig- 
nende Udtryk med hjålmr i den islandske Kunstdigtning som 
Betegnelse for Himmelen. 

I Angelsaks, betegnes Atmosphæren ved lyfthelm »Luft- 
hjælm« Gnom. Cott. 46, Exod. 60, lyfte helm Gaade 4^. 
Disse angelsaksiske Betegnelser slutte sig sammen med flere 
andre angelsaks, poetiske Udtryk, i hvilke helm bruges om 
Skjul, Dække overhoved. Men da oldn. hjålmr »Hjælm« 
ikke bruges med saa omfattende Anvendelse, synes de nævnte 
oldn. poetiske Udtryk for »Luften« og »Himmelen« at være 
opstaaede ved Efterligning af ags. Digtning. 

Sigrun siger H. Hund. II 37 om Helge, da Helten er 
død: »Saa ragede Helge over Krigerhøvdingerne som Asken 
med sin herlige Vækst over Tornebuskene eller som Hjorte- 
kalven stænket med Dugg, der skrider frem høiere end alle- 
Dyr med Horn som glitre lige mod Himlen«. 

Svå har Helgi 
af hildingum 
sem itrskapadr 
askr af py mi ^)j 
eda så dijrkålfr 
dgggu slunginn 
er øfri ferr 



^) Efterligningen i Konrååsrim. II, 3 forudsætter, at pyrni har 
været forstaaet som Dat. aipyrnir, men jeg forstaar det heller 
som Dativ af et Intetkjønsord pyrni »Tjørnekrat«, thi hvis 
pyrnir her havde været brugt, havde det vel været sat i 
Flertal. 



113 

gllum d^rum 
ok horn gloa 
vid himin sjålfan. 

Ved »alle Dyr« menes vistnok mindre Dyr af Hjorte- 
slægten, som Hind og Raadyr^). Det overdrevne poetiske 
Udtryk »hvis Horn straale lige mod Himlen« nøder os ikke 
til at tænke paa en mythisk Hjort. 

Det samme Billede med Hjorten f5nde vi i Gu3r. II 2, 
hvor Gudrun siger om den døde Sigurd: »Saa var Sigurd 
over Gjukes Sønner, som den grønne Løg, der var vokset op 
af Græsset, eller som den høibenede Hjort over de graa Dyr 
eller som rødt Guld mod graat (urent) Sølv«, 

Svd var Sigurbr 
uf sonum Gjuka 
sem væri grænn laukr 
or grasi vaxinn 
eåa hjgrtr hdbeinn 
um hpsum^) d^rum 
eåa gull glodrautt 
af grd silfri. 

»De graa Dyr« er snarest med Bjørn Olsen at forstaa 
om Raadyr, som er brungraa om Vinteren. Den tydelig til- 
sigtede Parallelisme mellem Sagnet om Helge og Sagnet om 
Sigurd gjør det sandsynligt, at den ene af de Stropher, som 
sammenligne den døde Helt med Hjorten, har været For- 



^) Bjørn Olsen (Timarit 1894 S. 59) » = skogardir, sjerstaklega 
rådir«. 

2) Rettelse af Finnur Jonsson for Haandskriftets hvossom. Jeg 
havde uafhængig fundet den samme Rettelse. Finnur Jénsson 
forstaar det om Ulve. Herimod udtaler Bjørn Olsen sig. Til 
hans Grunde føier jeg den, at hvis Udtrykket betegnede »Ulve«, 
vilde det billedlig betegne Gjukes Sønner som Sigurds Fien- 
der. Men Gudruns Fremstilling viser, at de ikke skal betegnes 
saaledes paa det Tidspunkt, hvorom her er Tale, kun som 
Sigurds Undermænd. 
S. Bugge: Helge-Digtene. 8 



114 

billedet for den anden. Udtrykket i Gudrundigtet synes enklere, 
og mulig er derfor dette Digt det ældre ^). 

At Billedet med Hjorten har været sædvanligt i den norrøne 
heroiske Digtning, ser man deraf, at det endog, lidet passende, 
er blevet anvendt paa en Kvinde: Tora Borgehjort, Ragnar 
Lodbroks første Hustru, blev kaldt saa, fordi hun var fagrere 
end andre Kvinder, som Hjorten er fagrere end andre Dyr^). 

Dette poetiske Billede, at Helten, der rager op over de 
andre Krigere, sammenlignes med den hornede Hjort, der 
rager op over de andre Dyr i Flokken, er et Naturbillede fra 
et Land, hvor Hjorten var almindelig og hvor Jagten paa den 
var Høvdingers sædvanlige Fornøielse. Det fremtræder i 
Helgedigtet med saadan Styrke og saadant Liv, at det synes 
mig at godtgjøre, at dette Digt ikke kan være forfattet -paa 
Island ^). 

Men Billedet gjør det ogsaa usandsynligt, at Digtene om 
Helge og Gudrun, hvori det forekommer, skulde være forfattede 
i Norge. Thi vistnok kan det ikke benegtes, at der i Old- 
tiden har været Hjort i Norge, navnlig det vestlige. Men 
intet tyder paa, at den har spillet nogen fremtrædende Rolle 
i Folkets Liv. Desuden synes baade Helgedigtet og tydeligere 



1) Symons (Paul-Braune Beitr. IV, 200) og Miillenhoff (Deutsche 

Alt. V, 392) mener omvendt. 
*) Fornald. s. I, 237. Om »Hjort« som Tilnavn til Mænd jfr. 
Fritzner Ordbog, 2den Udg. 

Landstad Norske Folkeviser S. 401 har Stev fra Tele- 
marken, i hvilke Mænd sammenlignes med Hjorten: 
Hjorten spelar i heio nor, 
han sprikjer si klo. 
Hau so gjere alle dei Herjus søninn 
som giljar mæ or o. s. v. 
Men disse Vers er vistnok ikke oprindelig forfattede i Norge. 
Tilsvarende Vers findes i Sverige og Danmark, hvor de er 
blevne knyttede til flere Viser af halvt eller helt lyrisk Præg. 
Se R. Steffen i Uppsalastudier S. 107 f. 
») Heri er jeg enig med Finnur Jonsson (Litt. Hist. I, 258) imod 
Bjørn Olsen (Timarit 1894 S. 59). At Hjorten kan nævnes af 
en nyere islandsk Digter, lader sig ikke bruge som Indvending 
mod min Opfatning. 



115 

Gudrun-Digtet at stille Raadyret i Modsætning til Hjorten. 
Men Raadyret har neppe nogensinde været vildt i Norge ^). 

Derimod har Hjorten fra gammel Tid af spillet en frem- 
trædende Rolle i Folkenes Liv og Digtning paa de britiske 
Øer. Jagten paa Hjort omtales jævnlig i det gamle irske 
Heltesagn, og derfor kan Heltens Sammenligning med Hjorten 
naturlig være opstaaet i Irland 2). 

Der er altsaa i Versene i det andet Helgekvad flere Ord, 
Udtryk og Billeder, som synes at vise, at Versenes norske 
Forfattere har levet blandt Irlændere og Englændere og at de 
har forstaaet noget Irsk og Engelsk^). 



De øvrige Naturbilleder, som træde frem i de Vers, vi 
sammenfatte under Navn af det andet Helgekvad, henvise 



o 

*) R. Collett i O. J. Brochs Statistisk Årbog for Kongeriget Norge 
S. 604. Det norske Elvenavn Hirta synes at være afledet af 
hjprtr, 

^) Hvor naturlig dette Billede føier sig ind i de gamle Irlænderes 
Liv, viser sig deraf, at en nulevende Forfatter har brugt det 
ved Gjenfortælling af det irske Heltesagn. Standish O'Grady 
fortæller i History of Ireland, Vol. I p. 138: »Now Fergus 
Mac Roy was moving through the whole host, marshalling and 
directing, conspicuous among the warriors as an antlered stag 
that stalks amid the herd«. Whitley Stokes oplyser mig 
om, at dette Billede ikke findes i de gamle irske Haandskrifters 
Fremstilling af Heltesagnet. I Irland har man ogsaa Sagn 
om, at en Mand omskabes til en Hjort. 

«) Ogsaa i det første Helgekvad findes et Udtryk, som synes at 
henvise til Hjorte jagt. I H. Hund. I 49 er > Rakkernes Hjorte« 
{rakka hirtir) snarere en Betegnelse for Masterne end for 
Skibene, rakki betegner en i Midten af Raaen anbragt Ring, 
ved hvilken Seilet fæstes til Masten og som løber op og ned 
med Raaen. Men rakki betyder ogsaa en Hund. Udtrykket i 
Digtet indeholder et Ordspil: Masten, paa hvilken den Ring, 
som kaldes Rakke, løber op og ned, sammenlignes med Hjor- 
ten, paa hvem Hunden under Jagten løber op for atter at 
kastes ned. Noget anderledes Rosenberg Nordboernes Aands- 
liv I, 401 Anm. 

8* 



116 

vistnok ikke med Nødvendighed til Irland eller England, men 
passer ialfald til Natur og Livsforhold i disse Lande. Flere 
af dem forbyder os at tænke paa Island som Digtningens 
Hjem. 

I det andet Helgekvad Str. 22 siger Sinfjotle til Gud- 
mund, som har talt om Kamp og Hævn: »Før skal du, 
Gudmund! vogte Gjeder og klyve i bratte Bergkløfter med 
Hasselkjæp (heslikylfu) i Hænde«. 

En Digter, som ikke har været udenfor Island, hvor man 
dog havde Gjeder, kan neppe have digtet denne Strophe. 
I Norge fandtes Gjeder og Hassel. Men i Norge omtales 
neppe i historiske Skrifter fra gammel Tid Hyrder særlig for 
Gjeder. Det at være Gjedehyrde var vel der ikke en fast 
Syssel. Det var vel oftest de samme Personer, der gjætte 
baade Gjeder og Sauer^). 

I Digtet om Rig (Rigsp. 12) gjæter Træls Sønner Gjeder. 

At vogte Gjeder omtales ligeledes i den danske Middel- 
alders Digtning som en af de usleste Sysler. En Heks sætter 
ifølge Saxo Sigrid {Syrithd) til at vogte Gjeder, og denne hendes 
Syssel nævnes ogsaa i et indlagt Vers 2). Ligeledes vogter 
Kragelil eller Kraaka i den danske Vise Gjeder^). Hvorvidt 
Motivet her er overført fra Eddadigtningen, skal jeg lade være 
usagt. 

I senere islandske fabelagtige Fortællinger samt i færøiske 
og telemarkske Ballader nævnes Gjedehyrden med den 
største Foragt ligesom i Helgekvadet ^). 



^) Saaledes heder det om en Hyrde i en telemarsk Rjæmpeviser 

han gjætte bå souir å gjeitar. 
I Norge synes Stedsnavne, som begynde med Geits-, vistnok 
at forudsætte geitir »en Gjedehyrde«, men i denne Betydning 
forekommer Ordet ikke som Appellativ i den gamle Litteratur. 

2) Saxo 1. VII p. 332 M. Olrik Sakses Oldhist. II, 234. 

8) Grundtvig Danm. gi. Folkev. Nr. 22 A 7, 9, 11; Nr. 23 A 9. 

*) Fyrr muntu verda geitahirdir å Gautlandi, enn \>u hafir nokkut 
yfirbod |)essa stadar (s. Hr61fs Gautrekss. i Fornald. ss. III, 98). 
I den telemarkske Vise om Hermo Idde: eg tenkte, han blei 
ein gjeiteherre (= geitahirdir) som du å dei andre fleire 



117 

Dette stemmer overens med Forholdene i Irland, hvor 
det at vogte Gjeder var en foragtet Syssel^). 

Sammenlign H. Hund II 37: >Helge havde gjort alle 
sine Fiender og deres Frænder saa rædde som Gjeder, der 
rendte sansesløse for Ulven ned af Fjældet fulde af Rædsel« ^). 

Naar det i Helgekvadet nævnes, at Gjedevogteren har en 
Hasselkjæp i Haanden, kan ogsaa dette være grebet lige 
ud af Livet i Irland. I en Fortælling, som hører til den 
:gamle nordirske Sagnkreds, siges det om en Mand, som fulgte 
med Krigsfurien Morrigan: »En togrenet Stok af Hassel træ 
var paa hans Ryg, idet han drev en Ko foran sig« ^). 

Her kan det nævnes, at det at passe Svin ligeledes om- 
tales i Helgekvadene som en foragtelig Syssel*). 

I Digtet om Rig stelle Træls Sønner med Svin^). Lige- 



(hos Landstad S. 208 feilagtig: geysteherre). I fær. Hermun- 
dur illi: tinum hålsi vildi eg nåad, ei tinum geitasveini (Fær. 
Anthol. I. 709. Se ogsaa Fritzner Ordbog under geit 

1) Zimmer i Gott. gel. Anz. 1891 (Nr. 5) S. 179 f. Han anfører 
følgende Steder af Acta sanct. Hib. 1888. > Quodam tempore 
Fintanus erat in scolis sancti Comgalli, qui quodam die jussit 
ei ut suas capras pascéret. Quod officium minime honestum 
Fintanus putans, oravit ut capre verterentur in boves, quod 
et factum est« Gol. 227, 5. >Item quadam die puer Lugidus 
niissus est ut gregem caprarum custodiret; sed grex ovium 
erat quandiu Lugidus custodiebat eam« Col. 267, 16. 

■2) Ogsaa i irsk Digtning, ialfald i senere Tid, sammenlignes Hel- 
ten, som bugger ind paa og forjager sine Fiender, med Ulven. 
Joyce, Old Celtic Romances * S. 205: »Fiona overthrew them 
.... likeawolf among a flock of sheep« (i Fortællingen »The 
Fairy Falace of the Quichen trees« efter Hskrr. fra 18de Aarh.); 
Cath Ruis na Rig S. 72. Men dette Billede møder os ogsaa 
hos andre Folk. F. Ex. om Normannerne Dudo 275: velut 
lupi per bidentium ovilia occidens et prosternens hostium 
severiter agmina (anført efter Steenstrup Normann. I, 362). I 
Illaden 16, 352 ff. og oftere; o.s.v. 

^) I Fortællingen Tåin bo Regamna hos Windisch Iriscbe Texte 
II, 2, S. 243, 249 (efter Lecan-Bogen fra 15de Aarh. og Eger- 
ton 1782, 16de Aarh.). 

*) H. Hund. I 44; H. Hund. U 39. 

*) Rigs|). 12. Jfr. Atlam. 62; Hervar. II Str. 14; Fms. VI, 258. 



118 

ledes ansaaes det at vogte Svin af Irlænderne for en foragtelig 
Bestilling^). Men ogsaa i andre Lande gjorde den samme 
Opfatning sig gjældende, saa at dette Udtryk intet beviser om 
Digtningens Hjem. 

I al Korthed nævner jeg endnu følgende Billeder, som 
Digtningen viser os: Asken, som rager tiøit over Torne- 
buskene (H. Hund. II 38). Ørnene, som efter Solens Ned- 
gang sidde paa Askegrenene (II 50). Bjørnejagt omtales (II 8). 
Naar Rovfuglene kaldes Valkyrjemes Gaasunger (II 7), saa 
hentyder det til den Skik at holde Gjæs som Husfugle. Træl- 
kvinden staar ved Kværnen og maler valbygg (II 3), d. e. 
Byg fra Valland; men dette Ord bruges nu i det indre af 
Norge (Buskeruds Fogderi, Hallingdal). 



Ved Siden af de foran anførte Udtryk i det andet Digt om 
Helge Hundingsbane, som ligefrem synes at godtgjøre Indfly- 
delse fra Angelsaksisk, er der flere andre Udtryk, ved hvilke 
der viser sig særlig Overensstemmelse med den engelske 
Digtnings Udtryk, men hvor Overensstemmelsen er af en 
saadan Art, at den ikke afgiver noget Bevis for Laan fra 
Engelsk. Ogsaa disse Udtryk fortjener Opmærksomhed, fordi 
de ialfald støtte den Opfatning, at Helgedigtningen staar i et 
nært Forhold til oldengelsk Digtning. 

hermegir H. Hund. II 5 »Krigere« forekommer ellers 
ikke, men i Ags. bruges heremæcgas Genesis 2483. At ags. 
mæcgas grammatisk ikke er fuldstændig identisk med oldn. 
megir^ kan her være os ligegyldigt. 

dis skjgldunga H. Hund. II 51 om Sigrun; ogsaa Brot 
14 om Brynhild. Derved er at mærke, at hverken Sigrun 
eller Brynhild er af Skjoldungeæt. Jfr. ags. ides Scyldinga 
Beow. 1168 om en Skjoldunge-Dronning. Her har altsaa det 
ags. Digt Udtrykket i en oprindeligere Betydning. Oldn. d'is 
»Kvinde« svarer vistnok ikke i Form til ags. ides »Kvinde«, 
men i Betydning, og det ligger dette saa nær i Lyd, at det 



8) Se Z immer i Gott. gel. Anz. 1891 (Nr. 5) S. 180. 



119 

let kunde indsættes istedenfor ides ved Overførelse af en ags. 
Digtnings Udtryk til et nordisk Kvæde. 

Den døde Helge siger om Sigruns Taarer H. Hund. 
n 45: 

hvert fellr hiddugt 

d brjost grami 

lir svalt „in fialgf* 

ekka 'prungit, 

»Hver Taare falder blodig paa Kongens Bryst iskold 
. . . svulmende af Sorg.« 

Den sandsynligste Forklaring, som har været given af 
innfjdlgt^ er, at det betyder »dybt indtrængende«. Men en 
saadan Betydning af Ordet støttes ikke ved oldnorsk Sprog- 
brug, derimod vel ved den angelsaksiske intransitive Brug af 
det Verbum, som svarer til oldn. fela »skjule« ^). 

Forestillingen om Sorgens og Fortvivlelsens Taarer som 
blodige kommer ogsaa til Udtryk i den gamle irske Digt- 
ning. Det heder f. Ex. om Druiden Cathbad: »Han græd i 
Strømme stærkt røde Taarer af Blod, saa at hans Bringe 
og Barm var vaade« '^). Men dette Udtryk beviser intet om 
Digtningens Hjem, thi blodige Taarer nævnes f. Ex. ogsaa i 
den tyske Folkedigtninge) og i det persiske Epos. Vi siger 
endnu »græde sine blodige Taarer«. 

Da Gudmund har seet de ankomne Fiender, siger han: 
»Kamprødme breder sig over Vikingerne« 

verpr vigroda 
um vikinga. 

vigrodi »Kamprødme« er et rødt Skjær i Luften, som be- 
buder Kamp^). 



^) pæt ic in ne fele, ut non inhæream, Psalm. Surt. 68, 15. Jfr. 

ags. inne fealh *traadte ind«. 
2) Cath Ruis na Rig for Béinn by E. Hogan p. 2. 
*) I Seifrietslied : 

Sie weinte aus ihren Augen alle Tage das rote Blut. 
*) Jfr. før Stiklestadslaget: vigrode lystr a skyen fyrr en hlo6 



é 



120 

Lignende Udtryk forekommer i irske Fortællinger. Om 
Cuchulinn, som saa de fiendtlige Hære fra Syd og Vest leirede 
indenfor Ulsters Grænser, heder det i Leinster-Bogen : Han 
saa fra sig den brændende Funklen af de straalende gyldne 
Vaaben over Erins fire store Fylkers Hoveder, før Aftenens 
Sky faldt paa^). 

Høvdingen kaldes i H. Hund. II 42 folks jadarr > Folkets 
Beskjærmer«. Ordet jadarr^ der her er billedlig brugt, be- 
tyder i Oldn. egentlig »Rand, Kant« og er i denne Betyd- 
ning ældgammelt og meget brugeligt i Nordisk. Det er væ- 
sentlig samme Ord som ags. eodor »Gjærde« og svarer til oht. 
etør, mht. eter »geflochtener Zaun, Umzåunung; Saum, Rand 
iiberhaupt«. Den samme billedlige Anvendelse af Ordet har 
vi i Fåfn. 36 hers jadarr og i Lokas. 35, hvor Frøy kaldes 
dsa jadarr »Æsernes Høvding«. Det kan sammenlignes med 
poetiske Udtryk • i andre nyere og gamle Sprog , som at 
»Frederik den fjerde« i et Vers kaldes »Folkets Værn og 
Gjærde«, eller at Aias i Illaden kaldes SQxog ^Axaiwv. Lige- 
ledes kaldes Kongen i Beowulf eodor Scyldinga, Ingwina^ i 
Vers. gnom. Ex. 90 eodor ædélinga »Skjoldungernes, Ing- 
vinernes, de høibaarne Mænds Gjærde«. Indflydelse fra engelsk 
Digtning er her sandsynlig, men lader sig ikke bevise^). 

Om den døde Helge heder det H. Hund. II 42 : dolgspor 
dreyra »Saarene bløde«, dolg n., der oftest bruges i Sam- 
mensætning, betyder i Digtersproget »Kamp«, men oprindeligere 
»Fiendskab«. Ved dolgspor er Saarene kunstig betegnede 
som »Kampspor«. Men paa den anden Side synes dette 
Ord at være opstaaet under Paavirkning fra ags. dolhswæd 
n., i Flertal dolhswaåu »Ar«, der er sammensat af ags. dolh^ 
dolg n. »Saar« og swæå n., PL swaåii »Spor«. 



kæmr a iordena (01. s. helga, Ghria 1849, Kap. 91). Ved Efter- 
ligning af Helg. Hund.: vigroda verpr å hlyrni Merl. 2, 68; 
vigroda vida varp af romu Stjornu-Odda dr. S. 121. 

1) Revue Celt. I, 42. 

2) Mandsnavnet Jgburr (Fostbr. s., Gluma) er herved at over- 
veie. 



121 



X. 



Det andet Digt om Helge Hundingsbane i Forhold til andre 

Eddadigte. 



Jeg har allerede bemærket, at flere Betegnelser for en 
Kampmø i »det andet Helgekvad« vise Paavirkning fra 
Kvadet om Valund^). 

Der viser sig særlig Forbindelse i Udtryk mellem det 
andet Helgekvad og det andet Gudrunkvad. Hvilket af 
disse to der er det ældste, kan være tvivlsomt^). 

Til dette Spørgsmaal skal jeg komme tilbage, hvor jeg 
taler om Sagnformen. ^) 

Mange Ligheder mellem det andet Helgekvad og andre 
Eddadigte er spredte og gjælde poetiske Udtryk, som ikke 
med Sikkerhed godtgjør særlig Forbindelse mellem vedkom- 
mende to Digte ^). 



*) alvitr II 26; subræn II 45. Mærk ogsaa det sjældne Adjectiv 
åmunr II 11 og Vkv. 17. baugvarid II 35, gullvarid H 45, fagr- 
varid Vkv. 39. 
^)I H. Hund. II 38 prises den døde Helge af sin Hustru og sam- 
menlignes med en Hjort; i Gudr. 11 2 prises den døde Sigurd 
af sin Hustru og sammenlignes med en Hjort. Mærk ogsaa 
una lifi H. H. II 36; Gudr. II 27. fyr vestan ver H. H. H 8; 
fyr handan ver Gudr. II 7. 
«)Helg. Hund. II, 34: 

(Er ertu, sy stir! 

ok ørvitttj 

er pu brædr pinum 

bibr forskapa 
viser en Lighed, som forudsætter Efterligning paa en af Si- 
derne, med Vpls. s. Kap. 5: (Er ertu ok ørvita, er pH bibr 
hræbrum pinum meira bpls. Disse Ord kan i Vers have lydt: 

(Er ertu, Signy! 

ok ørvita, 

er pu bræbrum bibr 

bgls um meira. 
Har Digtet om Siggeir og Signy været det ældre? 
*) Saaledes f. Ex. ær ertu . . . ok ørvita H. Hund. H 34, Oddr. 



122 

I andre Tilfælde grunde Lighederne sig sandsynlig paa 
Laan fra det andet Helgekvad. Dette synes saaledes at for- 
udsættes af det som Brudstykke bevarede Sigurdkvad ^) og af 
det fuldstændige Sigurdkvad samt af første Gudrunkvad 2). 

Sandsynlig har det andet Kvad om Helge ogsaa været 
kjendt af de Mænd, som har forfattet følgende Digte: Odd- 
riinorgråtr^), Hyndluljod^), Atlamdl^). 

Versene i Hervarar saga synes at røbe Paavirkning baade 
fra det første og andet Helgekvad ^). Uden nærmere Begrun- 



Il, Herv. 12 (27); ærr ertu . . ok ørviti Lok. 21 jfr. 29, 47. 
folks jadarr H. H. II 42, åsa jadarr Lok. 35. ptul augu H. H. 
II 4; ptul vdru augu Rig. 34; asklimum H. H. II 50, Reg. 22. 
vigspjpll H. H. II 12; Grott 19. støkkr lubr H. H. II 2; stukhi 
storar stedr frå liidri Grott. 21. burr Sigmundar og Sigmun- 
dar burr om Helge og om Sigurd. 

Hvordan er det historiske Forhold ved brimis eggjar H. 
H. n 10, Sigrdr. 14 (jfr. brimis domar H. H. II 22) at opfatte ? 

*) dis skjpldunga Brot 14 efter H. H. II 61, thi Helgedigtningen, 
men ikke Volsungdigtningen, har fra først af staaet i Forbin- 
delse med Skjoldungsagnet. 

2) Efter einn veldr ddinn pllu bplvi H. H. II 34 ; veldr einn (opr. 
einn veldr) Atli pllu bplvi Gudr. I 25; ein veldr Brynhildr pllu 
bplvi Sig. 27. 

*) ær ertu . . ok ørvita H. H, II 34, Oddr. 11. pér bybr brodir 
bauga rauba H. H. II 35; Bu6u peir Atla bauga rauda ok 
bræbr minum bætr ésmåar Oddr. 21 ; Bubu vit pegnum bauga 
rauda Oddr. 26. skævadi H. H. II 4; skævandi Oddr. 32. allra 
fiestir nibjar pinir H. H. II 28; margir minir nibjar Oddr. 
23. 

*) drékka dyr ar veigar H. H. Il 46, Hyndl. 50. 

^) vinnat skjpldungar skppum H. H. II 29; skppum vidr manngi 
Atlam. 48. grimmubgastan H. H. II 27; grimmubgan Am. 59. 
skævadi H. H. II 4; skæva Am. 98. (Forudsætter Snævarr ok 
Solarr Am. 30 Sdlfjpll, Snæfjpll H. H. I 8?). 

^) Hrafn . , .af ham meidi Herv. S. 310 jfr. hrafn kvad at hrafni, 
sat å ham meidi H. Hund. I 5. t Munarvågi Herv. S. 212, 
215, jfr. i Unavdgum H. Hund. I 31. gjålfrmara Herv. S. 221, 
gjålfrdyr H. Hund. I 30. eggja spor Herv. S. 308, dolgspor H. 
Hund. II 42. ær ertu , , , ok ørvita Herv. S. 216, H. Hund. II 
34. drekka ok dæma dyrar veigar Herv. S. 274, drekka dyrar 
veigar H. Hund. II 46. 



123 

• 

delse bemærker jeg, at Forfatteren af Gripisspå vistnok har 
kjendt Helgedigtene. 

De her og i det foregaaende fremførte Sammenstillinger 
viser os, at Versene i det andet Helgedigt maa være digtede 
under tildels samme ydre Forhold som det første Kvad og 
at vi her har for os flere ved Tradition forbundne Led af 
den samme Retning eller Skole, men de Vers, som vi hen- 
føre til »det andet Helgekvad«, er noget ældre end første 
Kvad, hvis Forfatter er paavirket af hine ældre Vers. Vi faa 
det Indtryk, at der kan være indtil omkring et halvt Aar- 
hundred, som skiller det yngste Kvad fra hine ældre. 



XI. 

Helge Hundingsbane dansk Konge. 



Kvadene om Helge Hundingsbane er ikke historiske 
Digte, og Helge, saaledes som han i dem optræder, er ikke 
nogen historisk Personlighed. Helgesagnet er heller ikke 
noget Folkesagn, der uvilkaarlig har undergaaet de ved tradi- 
tionelt bevarede Sagn naturlige eller nødvendige Forandringer, 
men det er dannet og udviklet ved bevidst Virksomhed af 
Digtere. 

Helge sættes i Forbindelse med Steder, som ikke høre 
hjemme i den virkelige Verden, men kun i Poesiens Rige^). 
Flere af disse Stedsnavne er poetiske Navne af let forstaaelig 
Betydning. Enkelte poetiske Stedsnavne af væsentlig samme 
Art findes i det angelsaksiske Digt om Béowulf, f. Ex. Href- 
nawudu og Hrefnesholt > Ravneskov«, hvor der staar en 



i)P. E. Muller har allerede sagt (Sagabibl. II, 56), at de fleste 
af Helgekvædernes Stedsnavne synes at være blot allegoriske^ 
Ligeledes betegner Vigfusson (Corp. poet. bor. I, LX) Helge- 
Digterens Geografi som for største Del blot og bart fantastisk. 



124 

blodig Kamp mellem Geaterne og Svearne ^). Saaledes holdes 
i Helgedigtene Slag — hvori Ulven mættes — at Frekasteini 
»ved Ulvesten« (H. Hund. I 44; I 53; II 21; II 26; H. Hj. 
39) '^). Kongen sætter sig efter Kampen — den hvori Ørnen 
faar Aadsler at æde — træt und Arasteini (H. Hund. I 14) 
> under Ørnesten« ^), ligesom Geaterne finde Beowulf død efter 
Kampen med Dragen, da de komme under Ørnenæs (under 
Earnanoes Beow. 3031)'*). Skibe seile ud fra Stafnsnes »Stavns- 
næs« (H. Hund. I 23) og samles ved Brandey (H. Hund. I 22) 
af brandr, en Stok i Skibets Forstavn. Da Skibene fra det storm- 
fulde Hav er komne ind i smult Vand, ligge de i Unavdgum^ 
der hører til una »være i Ro«. Som blot poetisk Stedsnavn har 
vel Digteren ogsaa opfattet at Logafjgllum (H. Hund. I, 13 
og 15), hvor der staar Slag mellem Helge og Hundings Søn- 
ner, thi han har vel tænkt sig dem kaldt »Luefjælde«, fordi 
Helge efter Kampen ser en Straaleglans derfra; Lyn glimte: 
det er Kampmøernes Skare, som kommer^). 

Da Helge har fældet Hunding, ligger han ifølge det andet 
Kvad (II 5 og Q) i Brunavågum og gjør der Strandhugg. 
Navnet betegner da vel en Bugt, ved hvis Strand der bræn- 
des og hærjes. Da han i forblommede Ord fortæller, at 
han har fældet Fiender, siger han (II 8) : »Jeg tog Bjørne 
i Bragalundu. Det betegner vel »en Lund, hvori Bedrifter 
udføres«, ligesom bragarfull eller hragafull er et Bæger, ved 
hvilket man aflægger Løfte om at ville udføre Bedrifter. 
Starkad falder i et Slag at Styrkleifum (II 27), d. e. Kamp- 
kleve, af styrr^). 

Naar Sigrun, Helges Elskede, bor at Sefafjgllum (H. 
Hund. II 25, 36, 42, 45, 48), saa synes dette Navn at være 



^) Jfr. mine Bemærkninger i Paul-Braune Beitr. XII, 11. 

2) Jfr. herom S. 86. 

8) Jfr. S. 70. 

*) Anderledes Much i Zeitschr. f. d. Alt. XKXIII, 1. 

6) Uhland Schriften VEI, 139 og Much Zeitschr. f. d. Alt. XXXIII, 

1 formoder, at Logafjgll indeholder de østgermanske Lugiers 

Navn. 
«) Miillenhoff (D. Alt. V, 1, S. 329) deler Styrk-leifum. 



125 

ment som »Elskovsfjælde« ^) af sefi Sind, Lidenskab, Kjærlig- 
hed ^). Men Navnet kan mulig være valgt, fordi Digteren 
kan have hørt tale om Sævefjæld i Vestergøtland, som stiger 
op af Vesterhavet ved Mundingen af Gøtaelvens søndre Gren 
og gaar nordover^). 

Jeg har vist, hvorledes flere af de poetiske Stedsnavne 
er Om tydninger af fremmede appellativiske Udtryk. Saaledes 
Himinvangar i H. Hund. I 8 »Himmelvange«; at Jordan 
»ved Jordan« H. Hund. II 28. 

Andre Stedsnavne i Helgekvadene er Digterens Omtyd- 
ninger af udenlandske Stedsnavne i fremmede Fortællinger. 
Saaledes Sparinsheidr af Sparta, Solheimar af Salamina, 
Brålundr af Calidon. 

Der er dog adskillige Stedsnavne i det første Kvad om 
Helge Hundingsbane, som kan paavises i den virkelige Ver- 
den. Disse finde vi i Danmark og i Danmarks Nabolande. 

Forfatteren af det prosaiske Stykke om Sinfjotles Død 
tænker sig Helges Hjem i Danmark. Thi det heder her (S. 
202): »Sigmund Volsungs Søn var Konge i Frakkland (Fran- 
kernes Land ved Rin). Sinfjotle var den ældste af hans 
Sønner, den anden var Helge .... Kong Sigmund opholdt 
sig længe i Danmark i Borghilds (Helges Moders) Rige, efterat 
han var bleven gift med hende. » 

Ogsaa i det første Digt om Helge Hundingsbane træder 
Opfatningen af Helge som Konge i Danmark tydelig frem. 
I Str. 8 fortælles, at Sigmund giver sin nyfødte Søn Navnet 
Helge og tillige mange Steder i Navnefæste: 

Hringstadi, 
Solfjgllj Snæfjgll 



1) Mullenhoff Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXIII, 169. Jeg vover 
ikke at holde Sefafjpll for en Omdannelse af *Sefnaf, og at 
forbinde dette med Semnonea. 

2) Jfr. Håvam. 105. 

^) Fjældet gaar igjennem Safvedals Herred, forhen Sævædal, der 
har sit Navn af Safve-ån. En Holm i Gøtaelv heder Såfve- 
holm. Disse Navne høre vel til se/, Siv. Andre har ved 
Sefafjpll tænkt paa Plinius's mons Saevo, 



f 



126 

ok SigarsvgUu, 
Hringstgd, Håtun 
ok Himinvanga. 

Det første af disse Stedsnavne vender tilbage i Digtets 
sidste Strophe. Da Helge har fældet sin Fiende, som gjorde 
ham Hegnes Datter Sigrun — hans Seiers-Genius — stridig, 
da siger hun til ham: »Hil dig Konge! du skal ubestridt 
besidde baade Hognes Datter og Ringstade (Hringstada), Over- 
magt og Lande«. Her fremhæves Hringstadir som det 
egentlige Kongesæde. 

Vistnok indeholder den Strophe, der opregner de Steder, 
som Sigmund skjænker sin nyfødte Søn Helge, flere blot og 
bart poetiske, eventyrlige Stedsnavne. Men Hrlngstadir frem- 
hæves som særlig betydningsfuldt, baade derved, at det nævnes 
først, og derved, at det kommer igjen i Digtets Slutning som 
Navn paa Helges Kongesæde. Derfor er Navnet Hrlngstadir 
efter min Mening af Digteren anvendt for at betegne Helge 
som dansk Konge, medens Navnene »Solfjælde, Snefjælde« 
og »Himmelvange« er tilføiede som blot og bart poetisk 
Udstyr. 

Hringstaåir i Helgekvadet betegner, som almindelig an- 
erkjendt, Ringsted paa Sjælland, der i oldislandske Sagaer 
og Vers kaldes Hringstaåir^ hos Saxo Ringstadium Abl. 
Ringstadiis, i Valdemars Jordebog Ringstath. Efter denne 
By havde et Herred Navn. Sjællands Landsting, hvilket 
første Gang nævnes i 1131, holdtes der. Ringsted, som i 
Ilte Aarh. var en af Sjællands største Byer, nævnes i sagn- 
historiske Fortællinger. Arngrim Jonssøn beretter, efter 
Skjoldungasaga, at Kong Frode, Ingjalds Fader, har havt Sæde 
snart i Leire, snart i Ringsted^). Sven Tveskjæg holdt ifølge 
Fagrskinna i Ringsted Arveøl efter sin Fader Harald 2). 



1) A. Olrik i Aarbøger f. n. O. 1894 S. 86, 110 f. 

2) Se navnlig Henry Petersen >0m Nordboernes Gudedyrkelse 
og Gudetroe« S. 10 f., hvor han fremsætter den Formodning, 
at Ringsted har været et gudeligt og verdsligt Centrum for 
Sjælland i den hedenske Tid. 



127 

Digtets Hringstgd (H. Hund. I 8) skal mulig betegne en 
Havneplads, som hørte til det inde i Landet liggende Ring- 
sted. 

Da SigarsveUir er nævnt kort efter Hringstadir, maa 
hint Navn vistnok staa i Forbindelse med Navnet paa Lands- 
byen Sigersted ved Ringsted. Denne nævnes allerede af 
Saxo (p. 346 JM.), der angiver, at Skuepladsen for det , han 
fortæller om Hagbard, har været Sigari oppidum^). 

Ogsaa i Vers, som vi henføre til det andet Digt om 
Helge Hundingsbane , synes Helge at opfattes som dansk 
Konge. Thi i Str. 6, hvor Helge paa et Søtog udgiver sig 
for en Søn af den Bonde, der har fostret ham, siger han: 
»vi har hjemme i Læssø«. 

Det andet Helgekvad (H 27) synes i Beretningen om 
Helges Kamp mod Hodbrodd og Hogne at have bevaret et 
dansk Stedsnavn. Her nævnes ved Siden af Slarkad HroUaugs 
Sønner som faldne »ved Lebjorg« (cU Hlébjgrgum), 

Stedsnavnet Hlébjgrg stemmer sproglig overens med 
Læburgh, nu Læborg i Ribe Stift i Jylland, omtrent 4 Mile 
SV. for Jællinge^). Herved kan mærkes, at Hogne Hilds 
Fader hos Saxo er en jysk Smaakonge. 



I denne Forbindelse er det tillige at fremhæve, at Helge 
i det første Digt Str. 55 kaldes åitstafr Yngva »Yngves Æt- 
ling«. Ogsaa herved betegnes han som dansk Konge, thi i 
Beowulf-Digtet kaldes den danske Konge eodor Ingwina »Ing- 
vinernes Beskjærmer«, fred Ingwina »Ingvinernes Herre«. 
Og i det angelsaksiske Runedigt heder det: »Ing blev først 
blandt Østdanerne seet af Menneskene«. 

Da Helge med sin Flaade er kommen til Fiendernes 
Land, spørger i det andet Kvad Str. 19 en af disse: 



1) Ældre danske Navneformer i Ann. f. n. Oldk. 1863 S. 267. 

2) Jfr. dansk Wibiærgh, der senere blev til Wiborgh. Der skrives 
Fabyergh og Faburgh] ogsaa i andre danske Stedsnavne 
skifte disse to Navneled (O. Nielsen i Blandinger I 229 f.). 



r 



128 

Hverr er skjgldungr 
så er skipiim st^rir? 

>Hvad er det for en Skjoldung, som styrer Skibene?« 
Her staar skjgldungr paa Overgangen til den senere om- 
fattende Betydning »Konge«, men Stedet støtter dog den Op- 
fatning, al Digtets Helt fra først af er en Skjoldung i egentlig 
Forstand, d. e. en dansk Konge. Det samme gjælder, naar 
Helge siger H. Hund. II 29: vinnat skjgldungar skgpum 
»Skjoldunger kan ikke modstaa Skjæbnens Bestemmelse« og 
naar Helges efterladte Elskede i H. Hund. II 51 kaldes dis 
skjgldunga » Skj oldunge-Kvinde « . 

Helge synes at være betegnet som en dansk Konge ogsaa 
derved, at han og hans Mænd kaldes siklingar H. Hund. I 
26; I 46 = II 24. Ligesaa kaldes Helge siklingr i det 
andet Kvad 14. Fra Helge Hundingsbane overføres Ordet 
paa Helge Hjorvardssøn H. Hj. 29. Ordet opfattedes af de 
gamle Islændinger som et Ættenavn; se Snorre i Edda I, 522, 
Flatøbogen I 25. At dette er rigtigt, synes mig sikkert paa 
Grund af Ordets Brug i Helgedigtningen i Lighed med Ylfin- 
gar, Vglsungar, Dgglingar og fl.^). Hos Snorre og i Flatø- 
bogen siges Siklingar at være den Æt, til hvilken Siggeirr, 
der blev gift med Volsungs Datter Signy, og Slgarr, som lod 
hænge Hagbard, hørte; og i Flatøbogen kaldes Siggeirs Fader 
Sigarr. Ogsaa dette er efter min Mening rigtigt, thi Siklingar 
(der tidligere kan have været udtalt med Hovedtone paa anden 
Stavelse) synes at være opstaaet af *SiggeiBUngaR^). 

*) Af ovennævnte Grund kan jeg ikke tiltræde No re ens For- 
klaring af siklingr i Uppsalastudier 196. Han forklarer Ordet 
som en Afledning af et *8ikell, -oll^ som skal svare til ags. 
sicoly oht. sihhila og som sandsynlig skal fmdes i isl. sikol- 
gjprd. Men det ags. og det oht. Ord betyder altid »Sigd« 
(aldrig »Sværd«), og af et tilsvarende oldnordisk Ord (som ikke 
kan paavises) kunde siklingr paa Grund af sin Betydning ikke 
være afledet, sikul-gjgrb heder vistnok rettere svikulgjprd Sn, 
Edda I 496, II 599 og kan ialfald ikke godtgjøres at have 
noget med ags. sicol at gjøre. Desuden kan ags. sicol oht. 
sihhila være Laanord fra Latin. 

2) Denne Forklaring støttes ved ensartede Former. Egil Skalla- 
grimssøn kalder i Arinbj. 19 Arinbjørn for 



129 

Men Sagnkongen Sigarr henføres til Danmark ^). I Gu3r. 
II 16 fortæller Gudrun, at hun var i Danmark (d. e. enten 
Sjælland eller Skaane), hvor en Kvinde paa et Tæppe med 
indvirkede Figurer fremstillede Sigars og Siggeirs Kampe 
syd paa Fyn^). Siklingerne, der oprindelig har været en fra 
Skjoldungerne forskjellig Kongeæt, er paa mange Maader 
knyttede til Sjælland^). I de gamle danske Kongerækker 
udenfor Saxo opføres de dog ikke blandt Danmarks Konger*). 
Ættens Stamfader hed ifølge Saxo Yngun eller Yngvin^). 

Naar siklingr bruges for at betegne en Konge i Almin- 
delighed, er dette en senere poetisk Sprogbrug, som for en 
stor Del er fremkaldt ved Ordets Brug i Helgekvadene. 



Det første Kvad om Helge Hundingsbane behandler som 
sin Hoved gjenstand Krigen mellem Helge og Hodbrodd. 
For Digtningens Historie er det vigtigt at kunne bestemme de 



vinr Véporms 
Veklinga tps. 
Her maa menes Vépormr Søn af Yégeirr i Sogn (Landn. II 29, 
isl. SS. I, 149). Det hidtil ikke forklarede Veklingar er altsaa 
opstaaet af *VégeislingaR. Otleff Dipl. Norv. 1 Nr. 1049 (Aar 
1516), Autlæiff I Nr. 1050 (Aar 1516) er efter Registret til Dipl. 
= Oddleifr. Eklauus {Hermanni) Script, r. Dan. VIII, 241 f., 
Aar 1328, synes at være opstaaet af Egglåfr (eller er Eklauus 
laant fra Engelsk?). I Heimskr. Hak. s. g. Kap. 13 (F. J.) heder 
det: en ådr var jolahald hafit hpkunott, pat var midsvetrar-ndtt 
Cod. Fris. har hoGon. hpkunott er opstaaet af hpggunott »Nat 
da man slagter (Offerdyr)«. Ordet forudsætter et Subst. hgggva, 
dannet som taka, trua, got. brinno o. s.v. Eopelstadhum Røde 
Bog S. 90 = Eoholstadhum S. 87, 92, HoUhtadæ S. 209, nu 
Hohbelstad Gaard-Nr. 100 og 101 i Øvre Eker; Eobøhtadom 
Røde Bog S. 38, nu Hoppestad i Gjerpen Gaard-Nr. 12. 

1) Jfr. Sv. Grundtvig Danm. gi. Folkev. I, 259. 

*) Fjoni, som Vpls. s. har, synes her at være den rette Læse- 
maade. 

3) Olrik, Sakses Oldhist. II, 230-249. 

*) Olrik I, 100. 

^) TJnguinus. Jfr. Olrik 1, 108. 
S. Bugge: Helge-Digtene. 9 



f 



130 

af Stedsnavnene paa denne Krigs Skueplads, som høre 
hjemme i Virkehghedens Verden. En Veiledning hertil har 
vi allerede deri, at Helge i Digtet ligesom hos Saxo beteg- 
nes som Konge i Danmark. Og naar det i Slutnings- 
strophen heder, at Helge først, efterat Hodbrodd er fældet, 
kan sidde uforstyrret i Ringsted, det Kongesæde der er 
skjænket ham af Faderen ved Fødselen, saa se vi, at Helge 
fremstilles som den, der ved Krigen mod Hodbrodd værger 
Danmarks Rige. Det Hav, hvorover Helge seiler mod Hod- 
brodd, maa derfor ifølge Digterens Opfatning være danske 
Farvande, og den afgjørende Kamp, der staar i Hodbrodds 
Land, maa finde Sted i et af de Lande, der grænse til Dan- 
mark^). 

At Helge ifølge Digtningen seiler over Østersøen mod 
Hodbrodd, godtgjøres ved flere Stedsnavne. 

Da Helges Flaade skal samles, kommer der til ham 
Mænd i hundredvis fra Hedinsey (H. Hund. I 22). Dette 
Ønavn forekommer oftere i de Skrifter, som fortæller om 
Nordens Fortid, og betegner sikkert Hi dd ens ee straks vesten- 
for Ry gen, der først 1308 ved en Stormflod blev fuldstændig 
adskilt fra sidstnævnte 0. 

Hedinsey forekommer som Benævnelse paa Hiddensee 
oftere i Knytlinga saga ved Fortællingen om Valdemar den 
førstes og Absalons Krige med Venderne 2). Ligeledes nævner 
Saxo i sin Beretning om disse Krige ofte Hythini insula^). 
Denne var, siger N. M. Petersen*), i Almindelighed det 
Sted, hvor den danske Flaade først søgte hen, hvor den havde 
et Slags Tilflugts- og Speidersted i Sundet imellem Øen og 
det egentlige Rygen*). Øen egnede sig hertil, fordi den havde 
en Havn paa den østlige Side. 

^) Varins fjor den, hvorfra Helge seiler ud med sin Flaade mod 
Hodbrodds Land, kan derfor ikke, som Vigfus son (»The 
place of the Helgi lays« i Grimm Centenary, Oxford 1886, S. 
29 ff.) mente, være Sundet mellem Øerne i den britiske Kanal, 
Guernsey og de andre. 

2) Fornm. s. XI 374, 378, 382 f. 

3) Mullers Udg. S. 746, 751, 929, 970. 
*) Ann. f. n. Oldk. 1836-37 S. 220. 



131 

I Sagnhistorien i Fortællingen om Frode den 3dje lader 
Saxo Hogne (Eøginus) og Hedin {HUhinvs) kjæmpe med hin- 
anden ved Hedinsø, ajpud inmlam Hithinsø^). At det ogsaa 
her er Hiddensee ved Rygen, som menes, tør man slutte 
deraf, at Saxo i Forveien har fortalt, at Hedin inddrev Skat 
blandt Venderne {Hithinum, regia apud Sclavos stipendia 
colligentem), I dette Sagn synes Stedfæsteisen til Hiddensee 
at være opfunden i Danmark 2). 

Naar Helgekvadets Digter lader talrige Flokke af Mænd 
fra Hedinsø støde til Helge, synes dette at antyde, at han 
tænker sig, at den danske Konge enten havde fast Fod ved 
Vendlands Kyster eller havde Forbundne der. 

Nævnelsen af Hiddensee i Digtet om Helge giver os 
Grund til at tro, at Skuepladsen for Krigen mellem Helge og 
Hodbrodd ifølge Digterens Forestilling er Østersøen og de 
vendiske Kyster. Dette kan veilede os til Forklaringen af 
andre Stedsnavne fra denne Skueplads. 

En Række af Skibe, som skal slutte sig til Helges Flaade, 
seiler ind i Orvasund (H. Hund. I 24). Dette Navn betyder 
Pile sund. Heri formoder jeg en Oversættelse afStrela- | 
sund, St ralsund, det Sund, som skiller Rygen fra Fast- 
landet og ved hvilket Byen af samme Navn nu ligger. Sundet 
havde faaet dette Navn efter Øen Strela, i Knytlinga saga 
kaldt Stræla, som nu heder Dånholm, i Sydost for Stralsund. 
Denne nævnes ofte i Fortællingen om de vendiske Krige. 
Middelnedertysk stråle strål, ags. stræl betyder >en Pil«, 
saa at Stralsund, naar man ikke tog Hensyn til Øen Strela, 
kunde oversættes paa Oldnorsk ved Orvasund. Hvor nær 
denne Oversættelse ligger, ser man deraf, at Byen Stralsunds '■ 
Vaaben i Middelalderen var ein strål (en Pil). 

Det var ikke usædvanligt, at man oversatte fremmede 
Navne, ogsaa Stedsnavne paa Nordisk. Herpaa har jeg givet 
Exempler i mine Studier over de nord. Gude- og Heltesagn 
I S. 128 f. Navnet Livius blev oversat ved >den avindsyge« 



1) Saxo 1. V p. 242. 

2) A. Olrik Sakses Oldhistorie II, 192. 

9* 



i 



132 

{hinn gfundsjuki, gfundsami). Sicoris, Navnet paa en Elv 
i Spanien hos Lucan. Pharsal. I 14, blev oversat ved 
øruga >den trygge«, som om Navnet kom af securus. 
Netop i Vendernes Land var der to Stedsnavne, som blev 
oversatte af Nordboerne; Kamin (jfr. pol. tomiW Sten) kald- 
tes nemlig af Islændingerne Steinborg og Stettin (jfr. pol. 
szczecina en Børste) isl. Burstaborg^). 

Digteren skildrer, hvorledes der heises Seil paa Helges 
Skibe i Varins fjord, d Varinsfirdi (H. Hund. I 26). Efter 
det foregaaande maa Digteren snarest have tænkt sig dette 
Sted paa den vendiske Kyst. Da vi af det følgende ser, at 
Helge seiler vestover, mener jeg derfor, at han ved Varins- 
fjgrdr har tænkt paa Fjorden udenfor den Flod, som nu 
kaldes Warnow, ved det nuværende Warnemiinde. Ved 
Warnow boede i Ilte og 12te Aarh. det slaviske Folk War- 
nabi (Adam af Bremen), Warnavi (Helmold). Deres Land 
hed Warnouwe^), 

Digteren lader Sinfjotle sige til Gudmund i Skjænde- 
scenen mellem dem (H. Hund. I 37): »Du var en Volve 
(Spaakvinde, Sibylle) i Varinsø«. Og den norske Forfatter 
af Kvadet om Rimgerd og Atle lader Troldkvinden sige til 
Helge Hjorvardssøns Stavnbo (H. Hj. 22): »Atle! gaa du i 
Land, om du stoler paa din Styrke, og lad os træffes i Va- 
rins vi k». Navnene Varinsey og vik Varins er dannede 
efter Varinsfjgrdr af den norske Digter, som sandsynlig ikke 
selv havde været i denne Fjord. 

Til at bestemme, hvor Digteren tænker sig, at Hodbrodds 
og de øvrige Granmarssønners Land laa, har vi Veiledning 
for det første deri, at der til Helge ifølge Digtet kommer 
Mænd i hundredvis fra Hiddensee, og at talrige Skibe, som 
skal slutte sig til Helge, seiler ind i Sundet ved Stræla eller 
Dånholm, medens den samlede Flaade siden seiler ud fra 
Warnemiinde. Helge samler altsaa efter Digterens Fore- 
stilling sin Flaade ved Østersøens sydlige Kyst. 



1) N. M. Petersen Annaler 1836-37 S. 240. 

2) Zeuss Die Deutschen S. 662 f. N. M. Petersen Ann. f. nord. 
Oldk. 1836-37 S. 209. 



133 

I hvilken Retning Digteren tænker sig, at Helge saa seiler 
frem til Hodbrodds Land, se vi af et Udtryk i det første 
Kvad. Da Helge er kommen til det Land, hvor Granmarssønnerne 
har sit Hjem, siger Sinfjotle, Helges Broder, i en Samtale 
med en af Hodbrodds Brødre, at denne kan fortælle, at Yl- 
vingerne (d. e. Helges Mænd) er komne østenfra (H. 
Hund. I 34). Dette Udtryk i Forbindelse med de foran- 
nævnte Stedsnavne viser os, at Helges Søtog mod Hodbrodd 
ifølge Digterens Forestilling gaar langs Østersøens sydlige Kyst 
fra Rygen vestover og at han tænker sig Hodbrodds Land ved 
Østersøens sydvestlige Bund. 

Da Helges Skibe efter Seilasen over Havet er komne i 
Havn ved det fiendtlige Land, se Mændene (>de selve«) fra 
Svarinshaug (peir sjdlfir fra Svarinshaugi H. Hund* I 
31) ud mod de ankomne Skibe. Herfra er hentet følgende 
Udsagn i Prosastykket til det andet Helgekvad *) : » Granmar 
hed en mægtig Konge, som boede ved Svarinshaug (at Sva- 
rinshaugi) <. 

Da Helges Flaade i Digtet siges at være kommen til 
det fiendtlige Land østenfra (H. Hund. I 34) og da Varins- 
fjord, hvorfra Flaaden sidst er seilet ud, saaledes som Dig-- 
teren har tænkt sig det , * er ved Warnemiinde , saa synes 
Svarinshaug at maatte søges ved Østersøens sydvestlige 
Bund. Digteren synes derfor ved Svarinshaug at have ; 
tænkt paa Zuerin, Suerinum, Schwerin i Obotriternes '^ 
Land^). Dette Sted nævnes som Venderborg allerede i første 
Halvdel af Ilte Aarbundred. Sammensætningen Svarinshaugr 
kunde have Hensyn til de skovgrode Høider ved Schwerin ^). 



1) Efter Str. 13 (S. 193 a). 

2) Jfr. N. M. Petersen Ann. f. nord. Oldk. 1836—37 S. 207. Navnet 
forklares som en Afledning af oldslav. øvm »vildt' Dyr«. Den 
fremmede Form Swerin kunde være bleven omsat til nordisk 
Svarinn i Lighed med Forholdet mellem det oldn. Mandsnavn 
Varinn og oldsaks. Werin, 

*) Stedsnavnet Sparinsheidr i Helg. Hund. I 51 ligner Farin, 
Navnet paa et Allodialgods i Meklenburg-Schwerin, ikke langt 
fra Grevesmiihlen. Jeg anser denne Lighed for tilfældig og holder 



134 

Om en hos Saxo forekommende Jarl Svarinus^ hvis 
Navn hører sammen med Svarinshaugr, skal jeg i det føl- 
gende tale. 

Tacitus (German. 40) nævner blandt de germanske Folk, 
som dyrkede Nerthus eller Moder Jord, mellem Eudoses og 
Nuithones et Folk, hvis Navn i de fleste Udgaver er Sitar- 
dones. Zeus s (S. 154, 476) sætter dem ved Østersøens 
Kyst mellem Trave og Oder ^), Much (Sievers Beitr. 17 S. 
211 — 213) vel rigtigere længere nord paa. Hans Kart an- 
bringer deres Navn i Egnen syd for det nuværende Aalborg. 
Haandskrifterne BCc har Suarines ; over dette er i b af Cor- 
rector ^ skrevet dones. 

Det kunde være muligt, at Forfatteren af første Helge- 
kvad havde optaget Navnet Svarinshaugr fra et ældre dansk 
Digt, og at man ved dette Navn ikke fra først af havde tænkt 
paa Schwerin, men at Svarinn var en poetisk Repræsentant 
for Svarines. 

Jeg har formodet, at Forfatteren af det første Helgekvad 
ved Fani28-Fj orden har tænkt paa Fjorden ved Warnemiinde, 
hvor de slaviske Varnaver boede. Men det er ikke usand- 
•synligt, at han har optaget Navnet fra et ældre dansk Helge- 
digt, og da kan Navnet fra først af have været forstaaet om 
en Fjord i de germanske Variners Land. 

Herfor taler den Omstændighed, at det angelsaksiske Digt 
Widsi8 50 forbinder »blandt Varner og blandt Vikinger« (mid 
Wærnum and mid Wicingum), hvor Varner utvivlsomt er det 
germanske Folk, Prokop ved Fortællingen om ErulernesTog nord- 
over nævner som boende syd for Danerne, og hvor Vikingerne 
maa (ligesom i Widsi8 47) betegne Ingeids Folk Hadhobarderne. 
Naar Varnerne i det angelsaksiske Digt nævnes ved Siden af 
Hadhobarderne, kan dette tale for, at Varinsfj orden tæt ved 
Hodbrodds (d. e., som vi siden skal se, Hadhobardernes) 
Land oprindelig har været forstaaet om en Fjord i de ger- 



fast ved, at Sparinsheidr er, ifølge min Begrundelse i det fore- 
gaaende, en Omtydning af Sparta, 
1) Jfr. Miillenhoff Zeitschr. f. d. Alt. 11 S. 286 f. 



135 

manske Variners Land. Ogsaa det sagnhistoriske Mandsnavn 
Varinriy som forekommer baade i Norge og Sverige, bør for- 
klares af den germanske Folkestammes Navn. 



For Bestemmelsen af den Skueplads, til hvilken Krigene 
mellem Hodbrodd og Helge er henlagte, maa endnu et Steds- 
navn mærkes. I Helg. Hund. I 46 siger Helge om Gran- 
marssønnerne Hodbrodd og hans Brødre: 

»De har vist paaMoinshjem (paa Moins Bosteder), at 
de har Mod til at svinge Sværd«. 

Jieir hafa markat 
å „moins heimom", 
at hug hafa 
hjgriim at hregda^). 

Da Digteren har forestilt sig, at Skuepladsen for Kam- 
pene mellem Helge og Granmarssønnerne har været den 
vendiske Kyst mod Øst til Rygen og den ligeoverfor liggende 
danske Kyst samt Havet mellem disse Kyster, saa tror jeg, 
at å Moinsheimum har været ment som >paa Mon*. 

I Moins er den ældre tostavelses Form bevaret 2). 

I S. Abildgaards Beskrivelse over Møens Klint S. 2 
meddeles, at man paa Møn bruger Mo, Mojord som Be- 
nævnelse paa hvidagtig, mager Mergel og Kridjord, hvormed 
Bønderne hvidte sine Huse. Mo, Mojord, Moler bruges og- 
saa i mange andre Dele af Danmark, hvorom henvises til 



^) Udgiverne af den fototypiske Udgave S. 42 L. 12 har læst héi6. 
Ved Gjentagelsen af disse Ord i Helg. Hund. II, 24 har Haand- 
skriftet a, m, r., hvilket Skriveren maaské har tænkt sig ud- 
fyldt som å (eller at) moins reino^ af rdn, Jordstrimmel. 

2) Ønavnet har udenfor Sammensætning ikke dannet Genetiv 
paa -s. Mulig har den norske Digter indsat Genetivformen 
Moins- efter Ormenavnet Moinn Grim. 34. Hed Hensyn til 
Genetivformen paa -s i Sammensætning af et med vin op- 
rindelig sammensat Navn kan dog jævnføres oldn. Eæns 
kirkja, Fens kirkja og lign. (Arkiv VII, 263 f.), Eisingsbuar 
= Hisingbuar. oldnorsk hjålpsmadr = oldisl. hjålparmadr. 



4 



136 

Molboclis Dansk Dialekt - Lexikon S. 362. Af dette Mo for- 
klarer Abildgaard Navnet paa Øen M6n. Denne Forklaring 
har Dyrlund i Arkiv XI, 183 og O. Nielsen, efter privat 
Meddeleiso, vidore udført og støttet. De forklare Mdn af M6- 
rmog henvise til, at det norske Gaardsnavn Mæyi^ der fore. 
kommer to Gange, er opstaaet diMo-vin (O. Rygh Arkiv VII, 
2?46 og Trondhjemske Gaardnavne II, 243), hvor rigtignok 
mor liar en anden Betydning. 

Denne Forklaring af M6n som opstaaet af *M6-vin støttes 
z.ri ved M&lnsheimiim i Helgekvadet ^). 

Ved Angreb mod den danske Konges Rige fra den ven- 
■Ct**«* Kyst ved Stralsund var det naturligt, at det kunde 
i;f*t.T:T:e til Kamp paa Mon^). 

Efter Saxo (1. XIV p. 742) seiler Absalon fra Farvandet 
-ni Sy^n tilbage til MOneimum portus. Dette viser, at der 
^u\ Vx'.Jemar den førstes Tid var en velkjendt Havn paa 

". XIV p. 874 fortæller Saxo, at Vendernes Flaade, 

-uj« ttn -Swaldensi in portu«, havde den Plan at seile til 

^liV*.* niTiå«Mte Ryttere paa Øens Sydkyst, Fodfolk paa Nord- 

'<>wri'; »>f 4! lade Skibene gaa ind i Kyalbyensls sinus an- 

•rtj/r;'**- ^*^ Nor). Valdemar -Tiden synes altsaa at 

^j^*'«« V<«v»Ttf-"i^*n af Kampe d Moinsheimum mellem Helge 

•m ii»r fsM^Biaende belyste Stedsnavne i første Helge- 

..^ .v. ^;*^ticat*iis sydlige Kyst og fra Møn godtgjør, at 

i^v* >li^v •»*' -vrt'attet paa Grønland eller paa Island. De 

,, 'tt«^4twct kalder Øen Moyland. Dette synes at være 

v* !UW<***m' ®8 ^^ henvise til en tostavelses Form 

;>^\»ic<>rf<f*me (Pei-tz Script. XVI, 392) Moen. 

x^.^ ^a ''^usi.Acing af Moinsheimar var nedskreven, har 

»* 'sl***. tWrjmann i sin maadelige Bog »Die Edda- 

^ ^ »%n4.. heldensage« S. 61, 121, 212 forklarer 

"^^^ . ^ Nto»i»K Wwfh i Zeitschr. f. d. Alt. XXXIII, 1 for- 

Lm.imii*<"'i*t- *tf Main, oht, Moin; men dette passer 

V , oi.^%:»u^ uiKJfer hvilke Krigen med Granmarssønnerne 



^v» 



,VcA*«b«å 



• WttjUor f. nord. Oldk. 1836-37 S. 242 f. 



137 

gjør det ogsaa mindre sandsynligt, at det skulde være for- 
fattet af en Nordmand i Norge ^). 



Flere Personnavne i det første Helgekvads Fortælling om 
Krigen mod Hodbrodd synes at være laante fra det danske 
Skjoldungesagn. 

Paa Toget til Hodbrodd følger med Helge som Under- 
konge den unge Hjgrleifr (H. Hund. I 23). I ham ser jeg 
Herleifr, der i Skjoldungasaga, som Arngrim Jonssøn vidner^), 
nævntes som Søn af Frode den første. Navne paa Her- og 
Hjgr- forveksles oftere^). 

Og vi har sandsynlig et Vidnesbyrd om, at Navneformen 
Herleifr tidligere forekom i Helgekvadet, hvor vort Haand- 
skrift har Accus. Hiorleif, Saxo gjengiver paa Latin Navne 
paa Krigere, som deltog i Braavallaslaget, efter Originaldigtet, 
som sandsynlig i Slutningen af Ilte Aarh. er digtet af en 
Islænding med norske, særlig telemarkske Forhold for Øie. 
I Haralds Hær forekommer her fra Hadeland: Har atque 
Herlewar cum Hothbroddo cui Effreni cognomen^). Ogsaa 
i Gjengivelsen af Digtet i Brudstykket af Skjoldungasaga nævnes 
Herleifr, Jeg formoder, at Forfatteren af Braavalladigtet har 
kjendt det første Helgekvad og derfra hentet Navnene Herleifr 
og Hpdbroddr. Paa Grund af det første Led i dette sidste 
Navn har han henført dem til Hadeland, hvortil Hoddbroddr i 
Flatøbogen I 24 henføres^). 



^) Jfr. A. Olrik, Sakses Oldhist. I, 23: *Ingen islandske optegnel- 
ser af Skjoldungsagn kender til kampe i Tyskland, og berø- 
ringerne med Tyskland i andre Oldsagn (Hervararsaga , Ås- 
mundar saga kappabana) er ubetydelige og bærer ikke mindste 
præg af en folkekamp.« 

2) Se A. Olrik i Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 85, 107. A. Olrik 
(Sakses Oldhist. H, 273) mener, at Islændingerne selv har lavet 
den Herleifr j som kun de kjende Navnet paa. 

3) Samme Person kaldes i Spgubrot (Fornald. s. I, 375) Hervardr 
Ylfingr, i Yngl. s. (Kap. 37-39 F. J.) Hjprvardr Ylfingr. I H. 
Hund. I 14 har Cod. reg. Hiorvardj Vpls. Hervard. 

*) A. Olrik Arkiv X 229 og 224. n • 

*) En Verslinje i Braavallakvadet kan have lydt Hgdbroddr 



\ 



138 

Ogsaa længer ud i Helgekvadet nævnes Mandsnavne, 
som synes at høre hjemme i Skjoldunge-Sagnet. Da Hod- 
brodd sender Bud ud for at faa Hjælp, siger han (H. Hund. 
I 52): »Bring Bud til Hogne og Rings Sønner, Atle og Yngve, 
Alv den gamle!« 

Bjodid ér Hggna 

ok Hrings sonum, 

Aila ok Tngva, 

Olf enum gamla! 

I Skjoldungasaga fortælles, at Ring (eller Sigurd Ring), 
der var Konge i Danmark og Sverige, var gift med Alvhild, 
Kong Gandalvs Datter fra Raumarike i Norge, som stammede 
fra Alv den gamle (Alfrenn gamle). Efter hendes Død traf 
Ring i sin Alderdom i Skiringssal Alv og Yngve, Kong 
Alvs Sønner fra Vendel, og deres Søster Alvsol, til hvem 
han forgjæves beilede*). 

Det synes umiskj endeligt, at der maa være Sammenhæng 
mellem de her forekommende Navne og Navnene Rings Søn- 
ner, Yngve, Alv den gamle i Helgekvadet. Disse Navne i 
Helgekvadet er derfor sandsynlig optagne fra Skjoldungesagnet. 

Om Sjællænderen Ring i Saxos Fortælling om Gram 
se i det følgende^). 

Ring er tildels mulig opfattet som Eponym for Ring- 
sted3). 



grimmr (jfr. grimmum H. Hund. I 18) eller H. berserkr (jfr. 
Flat. I 24, hvor Eoddbroddr er Farfader til Romundr berserkr). 
Jeg formoder, at Har er forvansket af Hpdr {Haudr), der i 
Flat. I 24 nævnes som Fader til Eoddbroddr. 

1) Fomald. s. I, 387 f ; Olrik Aarbøger f. nord. Oldk. 1894 S. 93 
f., S. 129-132, S. 146 f. 

2) Braavallakvadet 15 (Olrik S. 231) har Hvingr Atlaaun (hos 
Saxo Ring Athylæ filius), der efter Digterens Forestilling synes 
at være fra det sydøstlige Norge. Om disse Navne her er 
hentede fra Helgekvadet, skal jeg lade være usagt. 

I Hyndl. 12 og 18 forekommer Ålfr enn gamli i anden 
Forbindelse end i H. Hund. I og i Skjoldungasaga. 
^) Ringo som Navn paa Sigurd Ring hos Saxo synes derimod 
at være en Oversættelse af Adam af Bremens Anulo, Ved 



139 
XII. 

Helge Hundingsbane hos Saxo og i Eddadigtene. 



Der er flere sikre Forbindelsesled mellem Eddadigtningens 
Helge Sigmundssøn og Saxos danske Konge Helge Halvdans- 
søn. Det tydeligste er det, at baade den ene og den anden 
betegnes som Helge Hundings og Hodbrodds Bane^). 

Men det er vanskeligt at danne sig en sikker Forestilling 
om det historiske Forhold mellem Eddadigtningen og Saxos 
Fremstilling. 

Saxo nævner hverken Sigmund, Borghild og Sinfjotle 
eller Sigrun og hendes Fader Hogne i Forbindelse med Helge. 
Da nu ialfald Sigmund og Sinfjotle, muhg ogsaa flere af de 
nævnte Personer ikke fra først af har staaet i Forbindelse 
med Helge-Sagnet, saa synes der at være Grund til at antage, 
at den Form af Sagnet om Helge Hundings og Hodbrodds 
Bane, som Saxo havde lært at kjende, ikke havde optaget de 
nævnte Personer og at denne Sagnform forsaavidt stod paa 
et ældre Trin end Helgedigtningen i Eddasamhngen^). Saxo 
véd alligevel, ligesom Eddadigtningen, at Helge fører Krig 
mod Hodbrodd og fælder ham. Men denne Krig føres hos 
Saxo ikke som i Eddadigtningen (med Undtagelse af Helg. 
Hund. II, 19 — 24) for Sigruns Skyld og heller ikke mod 
Sigruns Fader Hogne. Naar nu Sagnformen hos Saxo re- 
præsenterer, i Overensstemmelse med Helg. Hund. II 20 — 21, 
et ældre Standpunkt deri, at den ikke kj ender Sigrun og ikke 



andre Personer har man sat Navnet Hringr i Forbindelse 

med JEringariki] jfr. J. Jonsson i Arkiv X, 130 ff. 
^) Første Helgekvad har Overskriften : her hefr vp qvepi fra helga 

oc 

hvndingf bana. peira h. (d. e. havpbroddz). 

Se den fotolitografiske Udgave. 

Hos Saxo (p. 82 M.) heder det om Helgo: Quo evenit, ut 

cui nuper ob Hundingi cædem agnomen incesserat, nunc 

Hothbrodi strages cognomentum inferret. 
^) Dette antager ogsaa Jessen tjber die Eddalieder S. 22 f. 



f 



140 

lader Krigen mellem Helge og Hodbrodd føres for Sigruns 
Skyld, saa er der Grund til den positive Formodning, at Frem- 
stillingen af Krigen mellem Helge og Hodbrodd hos Saxo 
indeholder ældre Elementer, som i Eddadigtningen er blevne 
fortrængte af Sigrun-Motivet. 

Jeg kan derfor ikke med A. Olrik antage, at den hos 
Saxo fortalte Krig mellem Helge og Hodbrodd egentlig slet 
ikke skulde vedkomme Hodbrodd, og at Navnet Rok (Hrdkr) 
eller Rørik^) hos Saxo m^d urette skulde være blevet for- 
trængt af Navnet Hodbrodd. 

Saxo (p. 82 M.) fortæller, at Kong Hodbrodd af Sve- 
rige, efter at have været paa Hærtog i Østerleden for at ud- 
vide sin Magt, angreb Danmark. Han kjæmpede med Roe 
i tre Slag og fældte ham i det sidste. Da Helge hørte Ti- 
dende herom, indesluttede han sin Søn Rolv i Leires Borg 
for at sikre hans Liv. Derpaa lod han sine Mænd drage om 
i Byerne og dræbe de Befalingsmænd, som Hodbrodd havde 
indsat. Hodbrodd selv og hans hele Hær overvandt han i et 
Søslag, hvori den fiendtlige Konge faldt. Saaledes hævnede 
Helge sin Broders Død og det, hans Rige havde lidt. 

Hvad der i denne Saxos Fortælling stemmer overens 
med Eddadigtningen, tør med overveiende Sandsynlighed an- 
sees for Sagnmotiver, som har tilhørt en ældre Form af 
Sagnet om Helge Hundingsbane , hvilken Sagnform har været 
Eddadigtningens og Saxos fælles oprindelige Kilde. Disse 
Sagnmotiver er følgende: 

Helge Hundingsbane var en dansk Konge. Hodbrodd, 
en Konge over et fremmed Folk, optræder fiendtlig mod 
Helges Nærmeste og nøder derved Helge til at angribe Hodbrodd 
med en Flaade. Helge overvinder hele Hodbrodds Hær og 
fælder ham selv. 

Ogsaa i flere andre Traditioner betegnes Skjoldungen 
Helge som en Konge, der drager paa Hærtog til Søs. 



1) At Hrékr i Rolv Krakes Saga er samme Sagnfigur som Hræ- 
rikr sløngvanbaugi^ tror jeg at have vist i mine Studier I S. 
164 f. 



141 

Saxo fremstiller Krigen mod Hodbrodd som en Krig, 
Helge fører til Forsvar for det danske Rige; ved at fælde 
Hodbrodd hævner han, hvad Fædrelandet har lidt (patrice 
iniuriam). I sidste Strophe af første Helgekvad siger Sig- 
run til Helge, som har fældet Hodbrodd: »Hil dig Konge! 
du skal ubestridt besidde baade Hognes Datter og Ringsted, 
Overmagt og Lande«. Ringsted (Hringstadir) er her nævnt 
som Helges Kongesæde. Vi ser altsaa, at ogsaa et Eddadigt 
fremstiller Krigen mod Hodbrodd som en Krig, den danske 
Konge fører mod en fremmed Konge til Forsvar for Dan- 
marks Rige og Kongesæde. Denne Fremstilling synes altsaa 
at have tilhørt en Form af Sagnet om Helge Hundingsbane, 
som ligger forud baade for Eddadigtningen og for Saxos 
Fremstilling. 

Denne min Udvikling har ogsaa godtgjort, at det første 
Helgekvad, uagtet det er forfattet i en senere Tid end 
Stropher af »det gamle Volsungekvad« og Stropher i sidste 
Afsnit af »det andet Helgekvad«, dog i flere Henseender 
har den ældre Sagnform. Thi i denne har Hodbrodd 
været Helges egentlige Modstander. Det er en oprindeligere 
Fremstillingsform, at Hogne, saaledes som i det første Kvad, 
træder fuldstændig i Baggrunden ved den Krig, hvori Helge 
bliver Seierherre. Det første Helgekvad er altsaa (naar vi se 
bort fra de Stropher i andet Helgekvad, som indeholde Sin- 
fjotles og Gudmunds Ordstrid) ikke nærmest en Omarbeidelse 
af de bevarede ældre Helgevers, uagtet Forfatteren har kjendt 
og været paavirket af disse, men det er en Omarbeidelse af 
et tabt Digt, der stod i Forbindelse med et dansk i Britan- 
nien forfattet Helgekvad. Af dette tabte Digt synes de Stropher 
i andet Helgekvad, som indeholde Sinfjotles og Gudmunds 
Ordtvist (H. Hund. II 19 — 22), at være en Levning. 



Endnu i en Enkelthed er der Forbindelse mellem Hod- 
brodd-Sagnet i Eddadigtningen og Saxos Fremstilling. 

I Helg. Hund. I 55 betegnes Hodbrodd som »den Konge, 
der har voldt Ægers Død«; 



f 



142 

jofur pann er olli \ „egis^ dauda. 
Dette oplyses ved det, som Saxo (1. II p. 81 M.) fortæller 
om Helge, efterat denne har fældet Hunding: 

Jutiæ Saxonibus er&ptæ jus procurationemque Hescæ, 
Eyr et Ler dudbus commisU. 

N. M. Petersen^) og A. Olrik ^) har seet, at Eyr er 
= isl. Ægir, ligesom Eydora hos Saxo er = isl. Ægidyrr, 
Det er aabenbart den samme Ægir, som nævnes i første 
Kvad om Helge. Fremstillingen hos Saxo forenes let med 
Eddakvadet, naar vi antage, at Helge ifølge Digtningens op- 
rindeligere Fremstilling efter Hundings Fald satte Æger til 
Landevæmsmand i Jylland, og at denne Æger siden blev fældet 
af Hodbrodd^). 

Den af Saxo nævnte Høvding i Jylland Ler bærer samme 
Navn som den oldisl. Hlér. Han maa her opfattes som den 
episke Digtnings Repræsentant for Hlésey, Læssø. Helge 
sættes i andet Kvad, ialfald saaledes som dette foreligger 
os, i Forbindelse med Læssø, thi da han efter Hundings Drab 
her har en Samtale med Sigrun (II 6), siger han: 

>Vi har hjemme i Læssø«. 

Digtningens hos Saxo meddelte Udtryk, at Helge lod 
Høvdingen Ler tage Jylland i Vare, vil vel omsat i Prosa 
sige saa meget som , at Helge havde en Flaade liggende ved 
Læssø for at værge Jylland mod Angreb til Søs. 

Ligesom Ler er Repræsentant for Læssø, saaledes er 
Ægir, Saxos Eyr Repræsentant for Ægidyrr, Egidora, Eider. 
Naar det heder, at Helge lod Høvdingen Æger tage Jylland i 
Vare, er det den episke Digtnings Udtryk for det, at Helge 
satte Tropper ved Eider, som skulde værge Jylland mod An- 
greb sydfra til Lands ^). 



1) Danm. Hist. ^ I, 395. 

2) Sakses Oldhist. I, 83. 

^) Man tør altsaa ikke forstaa Ordet i H. Hund. I 55 som ægts 
»den skrækindjagende Høvdings«. 

*) Den ovenfor trykte Udvikling var nedskreven, inden jeg hos 
Olrik i Sakses Oldhistorie 11 havde læst følgende: »Blandt 
navnene møde vi Eyr og Ler, Sakses Udtale af de gamle 



143 

Den tredje Jarl Hesm^ hvis Navn hidtil ikke er blevet 
forklaret, maa da ligeledes være Repræsentant for et dansk 
Sted. Efter min Formodning er det JEskeberg^), nu Sche- 
lenborg, paa Halvøen Hindsholm paa Fyn. Denne Gaard var 
i 13de Aarh. i Marsk Stigs Eie. Naar en Flaade fra Saks- 
land eller Vendland vilde angribe Nørrejylland, var den nær- 
meste Vei for den gjennem Store Belt. Det var da naturligt, 
at Danekongen satte en Høvding paa Hindsholm for at hindre 
en fiehdtlig Flaade fra at naa Nørrejylland gjennem Store 
Belt. Naar en Digter har stillet Eska sammen med Ægir, 
saa har han tillige taget Hensyn til, at deres Navne dannede 
Allitteration med hinanden. 

Vi har, tror jeg, i denne Eska et Vidnesbyrd om, at 
Eskeberg paa Hindsholm allerede i Begyndelsen af Ilte Aarh. 
var en anseelig Gaard. 

Jeg finder i Helgedigtningen endnu en saadan dansk 
Eponym, men han nævnes kun i det første Eddakvad, ikke 
hos Saxo. Helge kalder Hodbrodd for Isungs Bane (H. 
Hund. I, 20). I denne I s ung formoder jeg den poetiske 
Repræsentant for Isefjorden med det danske Riges Hoved- 



navne Ægir og Hlér. Disse havjætter kan næppe før et stykke 
ned i middelalderen have glemt deres jættevæsen og ladet sig 
gøre til jyske jarler« (S. 144). »[Der] gemmer . . sig måske 
flere Jydekonger i [Sakses] jarler. Særlig falder i øjnene de 
første jyske høvdinger, han omtaler, Hesca, Eyr og Ler, der 
af Helge sættes til jarler over det fra Sakserne udfriede Jyl- 
land; disse jarler er ørkesløse i Helgesagnet, og deres oprinde- 
lige jættevæsen gør dem lidet egnede til denne plads: mon 
ikke Ægir og Hlér, jætterne fra Ejder og Læssø, er gjorte til 
Jyllands ældste konger, ligesom frostjætten Snjo omdannes til 
dansk konge . . .?« (S. 298). 

Jeg tror ovenfor at have vist, at Ægir og Hlér ikke er 
ørkesløse i Helgesagnet, og jeg sér ikke fuld Grund til at an- 
tage, at Sagnet har kjendt disse Eponymer som Jyllands ældste 
Konger. Havjætten er derimod i sin Oprindelse vistnok mere 
end en Eponym. 
^) Med Hensyn til h i Hesca kan sammenlignes hos Saxo Hes- 
bernus = Esbemus, Hestia = oldn. Eistland, Hevindus = oldn. 
Eyvindr, Høsathul = oldn. Eysgdidl o. s. v. 



144 

tingsted Isøre, der laa ved Indløbet til Isefjorden ved dennes 
vestre Side^). Naar Digtningen kalder Hodbrodd for Isungs 
Bane, saa udtrykker den derved, at den fiendtlige Konge har 
gjort et ødelæggende Hærjetog ind igjennem Isefjorden mod 
det danske Riges Kongesæde. 

Uagtet Isung nævnes i det første Helgekvad alene, er han 
vistnok ikke opfunden af dettes Forfatter. Da Isung er ganske 
analog med Eska, Æger og Ler, er han sandsynlig gaaet over 
fra samme ældre Digt om Helge Hundingsbane som disse. 

Isungr^ Eska 
Ægir ok Hlér 

kunde danne et allittererende Linjepar 2). 

Hodbrodd, som har dræbt Isung, har en anden Gang 
fældet Æger, det vil sige: han drog sydfra med en fiendtlig 
Hær ind i Danmark over Eider efter at have nedhugget den 
danske Grænsevagt. 



Hodbrodd er en svensk Konge ifølge Saxo (1. II p. 
82 sq. M.). Denne fortæller, at Hodbrodd var Søn af den 
svenske Konge Regner og hans Hustra Svanhvit og at Hod- 
brodd (Hothbrodus) var Fader til Danekongen Rolvs Samti- 
dige Adisl (Atislus) og til Hotherus. 

At dette ikke, ialfald ikke i alle Dele, kan stemme over- 
ens med det ældre Sagn, ser man deraf, at Adils efter nor- 
røne Kilder er Søn af Ottar. Og at dette sidste er det rette, 
godtgjøres derved, at den svenske Konge Eådgils efter Beowulf- 
Digtet er Søn af Ohthere. Hothbrodus er altsaa som Fader 
til Adisl traadt istedenfor Ottar. 

Saxo synes at have kjendt Hodbrodd baade fra en dansk 
og fra en norrøn Kilde ^). Det er fra den norrøne Kilde, 
han har kjendt Hodbrodd som den svenske Konge Regners 



1) Se Henry Petersen, Om Nordboernes Gudedyrkelse, S. 13—18. 

2) Anderledes opfattes Isung af Miillenhoff Zeitschr. f. d. Alt. Xn^ 
351 f. og af Heinzel »Uber die Nibelungensage« S. 20 =[688]. 

8) Jfr. Olrik Sakses Oldhist. H, 43. 



145 



Søn. Men Foriællingen om Regner og Svanhvit er, som jeg 
skal vise under Digtningen om Helge Hjorvardssøn , en 
senere opdigtet Fortælling, der har optaget Mgtiver og Navne 
fra Helgedigtene. At Hodbrodd betegnes som svensk Konge, 
grunder sig altsaa visselig ikke paa noget gammelt Sagn. 



Granmarr er i Digtningen om Helge Hundingsbane 
Navnet paa Hodbrodds Fader. Snorre nævner i Ynglinga- 
saga (Kap. 36 — 39 F. J.), maaské efter den tabte Skjoldunga- 
saga, en Konge i Sødermanland ved Navn Granmarr^ som 
er gift med Hildr, Datter af Kong Hggni i Østergøtland. 
Denne Granmar faar i Krig Hjælp af sin Svigerfader Hogne. 
Eddadigtningen om Helge fortæller om Hodbrodd, Granmars 
Søn, som af Hogne faar Løfte om hans Datter Sigruns Haand 
og af ham faar Hjælp i Krig. Til Sigrun siger Helge efter 
Kampen mod Hodbrodd og Hogne : Hildr hefir pu 088 verit 
»en Hild har du været os«. Disse Overensstemmelser i For- 
bindelse med den Omstændighed, at Navnet Granmarr ellers 
ikke forekommer, synes at vise, at den Granmar, som Snorre 
gjør til Konge i Sødermanland, egentlig er den samme Sagn- 
konge som Eddadigtningens Granmar^). 

Den samme Konge hensættes i Sggubrot (Fornald. s. I, 
375) til Østergøtland. Her fortælles nemhg om Harald Hilde- 
tann: »Han satte Kong Hjormund, Søn af Hervard Ylving, 
over Østergøtland, som havde været i hans Faders og Kong 
Granmars Besiddelse«. Den her nævnte Hervard Ylving er 
samme Sagnkonge som den, der af Snorre (Yngl. s. Kap. 
37 — 39 F. J.) rigtigere kaldes Hjgrvordr Ylfingr og om 
hvem det i Yngl. s. fortælles, at han bliver Granmars Sviger- 
søn ^). 

Vi har altsaa seet, at Hodbrodd og hans Slægt ifølge 
baade Saxo og den islandske Tradition hører hjemme i Sve- 
rige. 



^) Jfr. Heinzel »Ober die Nibelungensage« S. 19 [687J. 
2) Munch (Norske Folks Hist. I, 1, S. 228 Anm. 4) siger, at Nav- 
net Granmar nærmest synes at tilhøre Østergautland. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 10 



146 

Men det strider afgjort mod Fremstillingen i det første 
Helge-Digt. Thi her seiler Helge østenfra til Hodbrodds 
Hjem. 

Saa kunde Digteren ikke udtrykke sig, hvis Hodbrodds 
Land, til hvilket den danske Konge var kommen, ifølge hans 
Fremstilling, var Sødermanland eller Østergøtland. 

Ogsaa den i det foregaaende belyste Fremstilling i Digtet 
for øvrigt godtgjør, at Helges Hærtog med sin Flaade til Hod- 
brodds Land ifølge Digterens Forestilling ikke er en dansk 
Konges Hærtog til Sødermanland eller Østergøtland. 

Jeg tror at have vist, at Forfatteren af det første Helge- 
kvad forestiller sig Helges Krig mod Hodbrodd paa følgende 
Maade: Krigen føres af den danske Konge mod Fiender, som 
sydfra har angrebet hans Rige. 

Granmarssønnernes Hjem er ifølge Digterens Fremstilling 
ved Østersøens sydvestlige Bund i det nuværende Meklenburg. 
Helge drager imod dem fra øst efter at have samlet sin Flaade 
ved Rygen og efter derpaa al have seilet ud fra Warnemiinde. 

Og det er ikke blot Forfatteren af det første Kvad, der 
tænker sig Hodbrodd og Hogne som Fiender, der true den 
danske Konge sydfra. Sigrun kaldes baade i det første og 
i det andet Kvad »sydlandsk« (su8ræn)^). 

At Hodbrodd ogsaa i et ældre Digt blev opfattet som en 
Konge, der havde sit Hjem syd for Danmark, slutter jeg 
deraf, at han fælder Æger d. e. den danske Grænsevagt ved 
Eider, thi Æger er en Sagnfigur, som ikke først er opfunden 
af det første Helgekvads Forfatter, da han ogsaa nævnes i 
Saxos Fortælling om Helge. 

Det maa fremhæves, at det kun er i senere norrøne 
Fortællinger, at Granmar og Hogne henføres til Sverige. Og 
det samme gjælder Hodbrodd, da Saxos Beretning, at han 
var en svensk Konge, grunder sig paa en senere norrøn 
Fortælling. I disse Stedfæstelser tør man ikke se noget op- 
rindeligt. De stride, som i det følgende forhaabentlig skal blive 
klarere, mod den ældste Sagnform. 

ij Finnur Jonsson (Litt. Hist. I, 262) gjør Sigrun uden Støtte i 
Kilderne til norsk. 



147 

Disse Stedfæstelser er at stille i Række med flere andre 
Stedfæstelser i senere norrøne Sagn, hvorved Skuepladsen 
rykkes nærmere til Nordmænd og Islændinger, Svertingerne 
flyttes fra Saksland til Sverige^). Danparstadir fra Dnjepr 
til Danmark, Reidgotaland fra Sydeuropa til Norden. 



En ensartet Flytning kan paavises ved Svarinn. 
^ Efter en norrøn Hjemmelsmand har Saxo Grammaticus 
meddelt en Fortælling med indstrøede Vers om Gram (1. I 
p. 26 — 32). Denne Fortælling har optaget en Række af Mo- 
tiver og Udtryk fra de forskjellige Kvad om Helge Hundings- 
bane ^). 

Den danske Kongesøn Gram begynder Krig, fordi han 
hører, at den svenske Konge Sigtryggs Datter Gro er fæstet 
til en Jætte. Helge begynder Krig, fordi han hører, at Sig- 
run er fæstet til Hodbrodd, hvem hun hader som »Kats 
Søn«. 

Gram møder Gro, som er til Hest med andre Møer. 
Sigrun kommer med flere Møer ridende til Helge. Der føres 
en versificeret Samtale mellem Gro og Grams Vaabenbroder 
Besse. I Helg. Hund. II 5 — 13 føres en Samtale mellem 
Sigrun og Helge, som udgiver sig for sin Fosterbroder. I et 
af Stropheparrene hos Saxo har Svend Grundtvig først seet 
et Sidestykke til et Strophepar i andet Helgekvad ^). 



1) Olrik Sakses Oldhist. I, 23. 

2) Mange Lighedspunkter mellem de to Digtninger er sammen- 
stillede af Rydberg Undersokn. I, 136—140. Men nogle af 
hans Sammenstillinger grunde sig efter min Mening paa feil- 
agtig Tolkning. Heller ikke kan jeg være enig med Rydberg 
i, at Gram er identisk med Helge Hundingsbane , eller i, at 
»Halfdans ungdomsåfventyr hafva i fri omarbetning låmnat 
stoffet till de båda sångerna om Helge Hundingsbane«. Disse 
synes mig tværtimod ældre end Digtningen om Gram, som 
Saxo meddeler denne. 

^) Grundtvig har sammenstillet Gros Strophe: 

Quis, rogo, vestrum 
dirigit agmen? etc. 

10* 



148 

Ogsaa andensteds indeholde de af Saxo oversatte Vers i 
Grams Saga flere Reminiscenser fra Helgekvadene ^). 

Gram fælder Gros Fader og gifter sig med Gro. Helge 
fælder Sigruns Fader Hogne og gifter sig med Sigrun. 

I Svarins mange Brødre, som alle fældes af den danske 
Konge Gram, maa man se en Efterligning af de i Helgedigt- 
ningen forekommende mange Brødre af Hodbrodd, Kongen 
paa Svarinshaug, som alle fældes af den danske Konge Helge. 

Da Fortællingen om Gram har hentet sine Navne og 
Motiver fra Helgedigtningen, kan ikke Henførelsen af Svarin 
til Gautland (Gothia) antages at grunde sig paa nogel selv- 
stændigt gammelt Sagn. 

Naar endelig Saxo (1. I p. 32 M.) fortæller, at en høi- 
baaren Sjællænder Ring {Ringo) gjør Oprør mod Gram og 
hans Fader, men overvindes af dem, saa synes Navnet Ring 
at være kommet ind i denne Forbindelse fra første Helgekvad, 



og Besses Svarstrophe med Helg. Hund. II 5— H. Men Gros 
Vers: 

Quis, rogo, vestrum 

dirigit agmen? 

quo duce signa 

bellica fertis? 
tilligemed Versene i Svaret: 

Hoc duce belli 

signa levaraus 

aurea, virgo 
ligger paa den anden Side nær ved H. Hund. H 19: 

Hverr er skjpldungr 

så er skipum st^rir, 

lætr gunnfana 

guUinn fyr stafni? 
*) Sammenlign Saxo p. 30 : 

Regum colla potentium 

victrici toties perdomui manu 
med H. Hund. II 30: hildingum å hålsi stod. Saxo p. 27: 

Conspicor 

aut oculis fallor 
medH. Hund. II 40: Hvårt eru* })at svik ein, er ek sjå l)ikkjumk^ 
eda 



149 

hvor Rings Sønner nævnes blandt dem, som Hodbrodd kalder 
til Hjælp mod Helge og som .maa tænkes at blive overvundne 
af denne ^). 



XIII. 



Digtningen om Helge Hundingsbane i dens Forhold til den 

angelsaksiske episke Digtning. 



Helge Hundingsbane er ifølge alle norrøne Optegnelser, 
hvori vi tjende Digtningen om ham. Konge i Danmark. 
Der kjendes kun to danske Konger af Navnet Helge med 
Kongesæde i Sjælland ^), og den uden Sammenligning navn- 
kundigste af disse var den Helge, som efter islandske Kilder 
var Søn af Skjoldungen Halvdan og Broder til Roar, det 
angelsaksiske Beowulf-Digts Hdlga^ Søn af Healfdene, Broder 
til Hrodgdr. Det ligger derfor nær at formode, at Helge 
Hundingsbanes historiske Forbillede er Helge Roars Broder 
eller at Digtningens Helge Hundingsbane har laant sit Navn 
og sin Stilling som Konge i Danmark med Kongesæde i Sjæl- 
land fra den historiske Helge Roars Broder^). 

Hermed stemmer det overens, at Saxo, som i sin For- 
tælling om Hélgo har øst af danske, ikke norrøne Meddelelser^;, 



^) Ogsaa af Olriks Undersøgelser i Sakses Oldhistorie (I paa flere 
Steder og II, 12) vil det blive klart, at Fortællingen om Gram 
er en yngre Digtning end Helgekvadene. 

^) I Spgubrot omtales Helge hvasse, Røreks Broder, som Konge 
i Selund. 

*) Flere Oldforskere antage Helge Hundingsbane for en anden 
Sagnhelt end Helge Roars Broder. Saaledes bl. a. Miillenhoff 
i Zeitschr. f. d. Alt. 23 S. 128; A. Olrik i Sakses Oldhistorie 
II, 144 og Aarbøger f. n. Oldk. 1894 S. 161. Derimod holder 
Symons (Paul-Braune Beitr. IV, 176 ff.) og Detter (i Sievers 
Beitråge XVIII, 96—105) dem for identiske. 

^) Olrik, Sakses Oldhist. II, 142—146. 



150 

gjør Helg o Hundingi et Hothbrodi interemptor til samme 
Person som Helgo Broder til Roe og Fader til Rolvo. 

Axel Olrik i sit fortræffelige Skrift om »Sakses Old- 
historie« mener derimod, at Helge Hundingsbane og Skjold- 
ungen Helge Halvdanssøn er to aldeles forskjellige Sagnhelte. 
Han anfører til Støtte for denne Opfatning først følgende Ar- 
gument: >der findes ingen overensstemmelse uden navnet«. 
Jeg haaber, at det, som jeg i det foregaaende har anført og 
som jeg i det følgende skal anføre, vil vise, at dette Argument 
ikke fuldt holder Stik. Ogsaa jeg skjelner her, ligesom Olrik, 
mellem to væsentlig forskjellige Sagnformer. Men jeg skjelner 
mellem det mere historiske Sagn, hvori Helge Halvdans Søn 
nævnes ved Siden af andre Skjoldungekonger (uden naturlig- 
vis at benegte, at Helges virkelige Liv i dette Sagn er blevet 
i mange Dele forvandlet og omdigtet), og det mere poetiske 
Sagn, hvori Helge, Hundings og Hodbrodds Bane, optræder 
som den eneste Repræsentant for Skjoldungekongerne (uden 
at jeg derfor benegter, at der i Digtningen om denne er hi- 
storiske Elementer). Jeg tror, at den sidstnævnte Helt aldrig 
har existeret i Virkeligheden som en fra Helge Halvdanssøn 
forskjellig Person. 

Jeg formoder, at det er i England, at Sagnet om Helge 
Halvdanssøn af en dansk Digter, sandsynlig paa Grundlag dels 
af det angelsaksiske Sagn om Skjoldungerne, dels af Ele- 
menter fra det danske Skjoldungesagn, er blevet omskabt 
til Digtningen om Helge Hundingsbane. Denne Digtning kom 
paa den ene Side, formoder jeg, til Danmark, hvor den for- 
bandtes med Sagn fra Danmark selv om Helge Halvdanssøn 
og fik den Form, af hvilken vi fmde Brudstykker hos Saxo. 
Paa den anden Side blev den i Britannien omdigtet af norske 
Digtere, og flere af disse Omdigtninger foreligger os i Edda- 
kvadene. Naar man antager, at Digtningen om Helge Hun- 
dings og Hodbrodds Bane er skabt, tildels paa Grundlag af 
den angelsaksiske Digtning, af en dansk Digter i England, 
saa kan den Opfatning, at Skjoldungen Helge Halvdanssøn 
og Helge Hundings og Hodbrodds Bane har samme historiske 
Forbillede, ikke (som Olrik Sakses Oldhist. II 144 mener) 



151 

gjendrives derved, at der er flere ikke blot islandske men 
ogsaa danske Kilder, der ikke kjende Helge som Rundings 
og Hodbrodds Bane. 



Den ældste Kilde, fra hvilken vi kjende de danske 
Skjoldungers Historie, det angelsaksiske Epos, nævner 
ikke Hodbrodd som Roars , Helges og Rolvs Fiende , men 
Hadhobarderne. 

Danerne havde længe havt Krig og blodige Kampe med 
Hadhobardernes Folk: Headobeardna Gen. af *HeadO' 
beardan^ d. e. de krigerske Barder. Disse var saa blevne 
slagne af Danerne i et blodigt Slag, hvori Hadhobardernes 
Konge Froda faldt. For at faa varig Fred, fortælles det i 
Beowulf-Digtet, gav Danernes Konge Hrodhgar, Healfdenes Søn 
og Halgas Broder, sin Datter til Ingeld Søn af Froda. Men 
Ingeld ægges efter en Stunds Forløb af en gammel Kriger til 
Hævn, og Fiendtlighederne bryder ud paa ny. I Beowulf 
82 ff. antydes det som noget forestaaende, at Luerne i Hrodh- 
gars senere Leveaar ved Ingeids Angreb vil komme til at 
hærje den danske Kongeborg Heorot, d. e. Hjort, som svarer 
til den nordiske Hleidr, Og i Digtet Widsi8 (V. 45—49) 
heder det, at Hrodhwulf og hans Farbroder Hrodhgar længe 
levede sammen som trofaste Frænder, efter at de havde for- 
drevet Vikingernes Slægt, bøiet Ingeids Sværdodd og ved 
Hjort havde sønderhugget Hadhobardernes Styrke. 

Vi ser, at Krigen endte med Hadhobardernes Nederlag, 
efter hvilket de ikke igjen synes at være komne til Kræfter. 
Det forudsættes i Beowulf-Digtet, at Hrodhulf eller Hrodhwulf 
er Søn af Hrodhgars yngste Broder Halga, at denne er tidlig 
død og at Hrodhgar derefter har antaget sig hans Søn. 

Den engelske Tradition kjender altsaa den Slægt, hvis 
Repræsentanter er Froda og Ingeld, som Healfdene-Ættens 
stadige Modstandere. Og ligesaa véd de nordiske og navnlig 
de islandske Traditioner at fortælle om Kampe, som Halvdan 



152 

og Skjoldungerne af hans Æt har med Frode-Ingjald-Ætten ^). 
Men hos Islændingerne tilhører Frode og Ingjald en anden 
Gren af Skjoldungeætten, medens Froda og Ingeld i det an- 
gelsaksiske Heltedigt er Konger over et Nabofolk, hvilket 
sikkert er det oprindelige Forhold ^). 

Nu synes der at være en bestemt Analogi mellem Kam- 
pene mod Hadhobarderne paa den ene Side og Kampene 
mod Hodbrodd paa den anden. Ifølge det angelsaksiske 
Heltedigt angribe Hadhobarderne den danske Konge Hrodhgar 
og hans Brodersøn flrodhwulf. Ifølge Saxo angriber Hodbrodd 
den danske Konge Roe og hans Brodersøn Rolv. Ifølge det 
angelsaksiske Heltedigt rette Hadhobarderne sit Angreb mod 
Kongesædet Heorot. Ifølge Saxo indesluttes Rolv under Helges 
Krig med Hodbrodd, for at frelses, i Leires Borg. Ifølge 
Skjoldungasaga, som vi kjende den fra Arngrim Jonssøn, 
levede Roar længer end Helge, ligesom Hrodhgar ifølge den 
angelsaksiske Tradition levede længer end Halga. 

Efter Skjoldungasaga blev Roar dræbt af Ingjaldssønnerne 
Rørik og Frode. Men da vi nu af det angelsaksiske Helte- 
digt véd, at Ingjaldssønnerne var Hadhobarder, finde vi ogsaa 
her Overensstemmelse mellem Hadhobarderne og Hodbrodd. 
Thi Roe blev efter Saxo dræbt af Hodbrodd. 

Ligesom Kampen mod Hadhobarderne ender med disses 
fuldstændige Nederlag, saaledes ender Kampen mod Hod- 
brodd baade efter Saxo og efter Eddadigtningen med Hod- 
brodds fuldstændige Nederlag. 

At Krigen mellem Danerne og Hadhobarderne, ligesom 
Krigen mellem Helge og Hodbrodd, udkjæmpedes af Sø- 
krigere, tør sluttes deraf, at Hadhobarderne i det angelsaksiske 
Digt WidsiB kaldes Vikinger. 

Ifølge Sinfjotles Udsagn i Helg. Hund. II 20 har Helge 
allerede tidligere, før det Tog paa hvilket han fælder Hod- 



»)Se navnlig Axel Olrik i Aarbøger f. nord. Oldk. 1874 S. 

158-162. 
*)Ki5gels Opfatning i Geschichte der deutschen Litt. I, 1, S. 

153 — 158 synes mig at være forfeilet. 



153 

brodd, undertvunget dennes Æts Arveland. Der har altsaa 
værel en langvarig Ættefeide. Efter det angelsaksiske Helte- 
sagn har Scyldingerne beseiret Hadhobarderne allerede før 
den Kamp, som fører til Had hobardernes fuldstændige Øde- 
læggelse. 

Af det foregaaende gjør jeg følgende Slutning: Hodbrodd 
(Hgdbroddr) er en poetisk Repræsentant for »de 
krigerske Barder«, Headobeardan^). 

Da den nordiske Tradition om Skjoldungerne ellers ikke 
har bevaret nogen Erindring om Navnet Hadhobarder eller 
om , at disses Konger, som kjæmpede mod Halvdan-Ætten, 
tilhørte en fra Danerne forskjellig Folkestamme, saa tror jeg, 
at det er efter den engelske Traditions Headobeardan, at 
en nordisk, særlig dansk Digter i England har dannet Hgd- 
broddr som den danske Konges Fiende. At der saaledes 
dannes en Sagnfigur, der skal være Repræsentant for en hel 
Folkestamme og hvis Navn er dannet af Folkestammens 
Navn, er i den gamle nordiske episke Digtning sædvanligt. 

Det sidste Led i oldnord. Hgdbroddr og i angelsaks. 
Heaåobeardan er ikke det samme, men disse to Led ligge 
dog i Lyd saa nær hinanden, at det ene ved Digtningens 
Omdannelse, navnlig i England, let kunde træde istedenfor 
det andet ^). 

Den i nordisk Heltedigte besungne Krig mellem Helge 
og Hodbrodd har altsaa sin Oprindelse fra de i det mere 
historiske angelsaksiske Epos besungne Krige mellem de danske 
Scyldinger og Hadhobardernes Konger'"*). 



1) Den samme Mening har jeg allerede ubestemt antydet i Stu- 
dier over de nord. Gude- og Heltesagn I S. 166. 

■-) Til nordiske Navne paa -broddr svarer engelske paa -brord, 
men istedenfor Wihtbrord skrives ogsaa Wihtbord, 

Man kan f. Ex. sammenligne, at den tyske Sagnhelt Sifrit 
hos de Danske blev kaldt Sivard, altsaa med et Navn, som i 
Lyd laa nær, men som etymologisk var forskjelligt. 

^) Med Mullenhoff og de fleste andre Forskere finder jeg i Beo- 
wulf-Digtets Meddelelser om Kampen med Hadhobarderne et hi- 
storisk Sagn. Jeg kan ikke være enig i D etters Opfatning 



154 

Fra dette Synspunkt vil, tror jeg, et vanskeligt Sted i 
det andet Helgekvad finde sin rette Forklaring. Det er alle- 
rede sagt, at Ordtvisten mellem Sinfjotle og Gudmund har 
bevaret i Brudstykker en ældre Opfatning af Krigen mellem 
Hodbrodd og Helge end den, der ellers træder frem i Edda- 
kvadene. 

Sinfjotle siger til Hodbrodds Broder Gudmund: »Her 
kan Hodbrodd lære Helge, den aldrig Qygtende, at kjende 
midt i Flaaden. Han har undertvunget din Slægts Odelsjord, 
ringere Mænds (fjgrmnga af angelsaks. *wier8inga) Arve- 
land«. Dertil svarer Gudmund: »Desto før skal de, som 
har indgaaet Forlig med hinanden, afgjøre ved Ulvesten sine 
Tvistigheder. Det er Tid, Hodbrodd! at øve Hævn, om vi 
længe har ligget under« (H. Hund. II 21): 

Jm fyrr skulu 

at Frekaateini 

såttir saman 

um sakar dæma; 

mal [kved] ekj Hpdbroddr! 

hefnd at vinna, 

ef ver lægra hlut 

lengi hdrum. 

Udtrykket såttir saman »de som har indgaaet Forlig 
med hinanden« ^) har hidtil ikke været forstaaet, fordi det 



(i Sievers Beitr. XVIII, 90—105), der finder Udtryk bl. a. i 
følgende Ord: »Miillenhoff geht . . . von der fassung der sage 
in Beowulf aus, wo ihre ursprungliche gestalt bereits verwischt 
ist. Diese ist bei Saxo erhalten und hier weist alles auf einen 
mythus«. Denne Opfatning strider altfor meget mod Kildernes 
indbyrdes Tidsforhold til at kunne være rimelig. Ogsaa Sam- 
menligningen af Digtningen i Beowulf om Hygelacs Tog til 
Franker og Friser med fuldt historiske frankiske Kilder viser, 
at Detters Opfatning af Beowulf-Digtet er forfeilet. 
^) såttir saman jfr. gldansk og glsvensk samsæt »Forlig, Enighed«, 
ogsaa oldn. samsastt] gldansk samsættes, oldn. samsættaz *ind- 
gaa Forlig med hinanden«, såttir i Helg. II 21 er Subject og 
hører ikke til Prædicatet. 



155 

hentyder til en Opfatning af Krigen mellem Helge og Hod- 
brodd, som er forskjellig fra og mere oprindelig end den, 
som træder os imøde i første Helgekvad og i flere Vers af 
vort > andet Helgekvad«. Udtrykket faar derimod sin For- 
klaring ved Beowulf 2024 ff. Scyldingerne havde overvundet 
Hadhobarderne og fældet deres Konge Froda. Derpaa var 
der blevet sluttet Fred og Forlig mellem de to Folk. Forliget 
blev bekræftet ved Eder, og for at bestyrke det blev den 
danske Konge Hrodhgars Datter gift med Ingeld, en Søn af 
Hadhobardernes faldne Konge Froda. 

Ved Eddadigtets Udtryk såttir mman »de som har 
sluttet Forlig med hinanden« sammenfattes Hodbrodds og 
Helges Folk, d. e. Hadhobarder og Scyldinger. De har nær- 
mest forud for den Tid, paa hvilken Gudmund her taler, 
været forligte. Det Forlig, de havde sluttet med hinanden, 
er det samme som det, der omtales i Beowulfdigtet, hvor det 
siges, at det bekræftedes ved Freawarus Giftermaal med Ing- 
eld. Men forud for Forliget mellem Helges og Hodbrodds 
Slægt gik Helges Erobring af Land, som Hodbrodd eiede efter 
sine Fædre, og dennes Slægt var, efterat Forliget var sluttet, 
den underlegne. Thi da Sinfjotle har sagt, at Helge har under- 
tvunget Gudmunds Slægts Arveland, indrømmer denne, at 
hans Slægt længe har været den underlegne. »Men netop 
derfor«, siger han, »maa det snart komme til Kamp: Hod- 
brodd (d. e. Hadhobarderne) maa nu hævne sig«. 

Gudmunds Optræden her, efter den oprindeligere For- 
staaelse, kan sammenlignes med, at den gamle Spydkjæmper 
i Beowulf-Digtet saa længe ægger Hadhobardernes Konge til 
Hævn mod Scyldingerne, at det indgaaede Forlig endelig 
brydes. 

Naar nu altsaa Ordtvisten mellem Sinfjotle og Gudmund 
i det andet Helgekvad (H. Hund. H 20—21) slutter sig 
nærmere end Helgekvadene for øvrigt til den angelsaksiske 
Sagnform, da faar det ny Betydning, at disse Stropher, saa- 
ledes som jeg i det foregaaendé har paavist, indeholder en- 
gelske Ord: edli H. Hund. II 20 d. e. ags. édle af édel »Odel« 
og fjgrsunga af ags. *wier8inga »ringere Mænds«. 



156 

Heraf maa sluttes, at de her behandlede Stropher i det 
andet Helgekvad (II 20 — 21) er en Omarbeidelse af angel- 
saksiske Vers, som har hørt til et episk Digt, der har behandlet 
Krigen mellem Scyldingerne og Had hobarderne. Og Ordtvisten 
mellem Gudmund og Sinfjotle er en Omarbeidelse af en 
Ordtvist mellem en hadhobardisk og en dansk Kriger. 

Det kan da nævnes, at Beowulf-Kvædet ligeledes har en 
Ordtvist, nemlig den mellem Unferdh og Beowulf (498 ff.), 
og at Situationen i Helgekvadet, hvor Gudmund spørger om, 
hvad det er for en Konge, som er kommen med Flaade til 
Landet, ligger nær ved Situationen i Beowulf digtet (237 fT.), 
hvor Strandvogteren spørger Geaterne, som er komne med 
sit Skib til Danmark, om hvem de er. 



Hodbrodds Indtræden i Digtningen istedenfor Hadhobar- 
derne er et enkelt Led i den Omdannelse, som den hele 
Digtning samtidig, har undergaaet. Den har opgivet sit væsentlig 
historiske Standpunkt og er bleven en Digtning om en enkelt 
ideal Personlighed. Denne Personlighed er i den her be- 
handlede Digtning Helge, den ideale danske Konge, der 
har fortrængt fra Digtningen de andre Konger af Halvdan- 
Slægten, som den ældre engelske Digtning nævnte. 

At Hodbrodd i første Helgekvad kaldes Isungs Bane, 
har jeg i det foregaaende forklaret som et poetisk Udtryk for, 
at han gjorde et ødelæggende Tog ind gjennem Isefjorden. 
Vi se nu, at dette slutter sig til det engelske Heltedigts For- 
tælling, at Hadhobarderne angreb det danske Kongesæde. 

Vi se nu ogsaa, at Granmar som Navn paa Hodbrodds 
Fader ikke er historisk. Mulig er Granmarr opfundet af 
en Digter for at betegne den gamle Konge og dannet af 
grånn »graa«, hvis lange a i Granmarr kan være for- 
kortet^). Granmarr »den graa« kunde endog være en dansk 
Digters Oversættelse af Froda, som i den angelsaksiske Helte- 



*) Jfr. isl. Eunoifr af run. 



157 



digtning er Navnet paa Hadhobardernes gamle Konge, Ingeids 
Fader, thi angelsaks, frod kan betyde »gammel«. 

Naar netop Helge, og ikke Rolv (Hrodhulf) eller Roar 
(Hrodhgar), er den af de danske Skjoldunger, som i den i 
England udviklede nordiske Heltedigtning blev gjort til dé 
danske Kongers ideale Repræsentant, saa har dette mulig til- 
dels sin Grund i hans Navn, der betegner den Mand, der 
som viet til Guderne er ukrænkelig. 



Blandt dem, som falde paa Granmarssønnernes Side, 
nævnes i Helg. Hund. II 27 Kong Starkad. I Prosastykket 
mellem 13 og 14 siges, at han var Hodbrodds Broder. Han 
kaldes i Verset »den grummeste Konge, hvis Krop kjæmpede, 
efter at Hovedet var borte« : 

^ann så ek gylfa 
grimmudgastaYij 
er hardisk bolr, 
var d braut hgfuå, 

Svend Grundtvig (Heroiske digtning S. 71) har alle- 
rede sammenstillet dette Træk med hvad Saxo fortæller (1. 
VIII p. 406 M.) om sin Kjæmpe Starkad, at hans Hoved bed 
i Græsset, efter at det var afhugget^). Men Forbindelsen 
mellem de to Mænd af samme Navn er inderligere. 

Kjæmpen Starkad er i Norden knyttet til Kong Ingjald 
som dennes Fosterfader, der ægger sin Fostersøn til at for- 
skyde sin Hustru, som er af en fiendtligÆt, og til at hævne 
sin Faders Død. Men nu er det forlængst paavist, at Starkad, 
som han saaledes optræder i det nordiske Ingjald-Sagn, svarer 
til Beowulf-Digtets »gamle Spydkjæmper«, som ægger Hadho- 
bardernes Konge Ingeld til at hævne sin Faders Død paa 
Danerne, hvis Konge er hans Hustrus Fader 2). Den Kong 



') Om Starkads Død jfr. A. Olrik, Sakses Oldhist. II, 226 ff. 
2) Jfr. bl. a. Miillenhoff D. Alt. V 316; A. Olrik Sakses oldhist. 
II 222. 



158 

Ingjald eller Ingeld, hvis Kjæmpe Starkad var, har altsaa 
oprindelig været Hadhobardernes Konge. Men nu er den i 
Helgekvadet nævnte Starkad en Broder af Hodbrodd, d. e. 
Hadhobardernes Repræsentant. Da begge de to Starkader 
saaledes er Hadhobarder, kan jeg ikke tvivle om, at de i 
Grunden er en og samme Sagnhelt. At Helgedigtets Starkad 
er bleven Konge, hvilket ikke stemmer overens med det op- 
rindelige Sagn, har vistnok sin Grund deri, at Eponymen 
Kong Hodbrodd er traadt istedenfor Hadhobardernes Folk og 
historiske Konger. 

Det bør ogsaa fremhæves, at ligesom Starkad i Helge- 
kvadet betegnes som grimmudgastr >den grummeste« »den 
som var mest forbitret i sit Hjærte«, saa tillægges der i 
Beowulf-Digtet den gamle Kjæmpe den samme Egenskab med 
det samme Adjectiv: Mm bid grim sefa 2043 »hans Sind 
er grumt.« Og et tilsvarende Udtryk spores i den ferocitas 
animi^ som Saxo tillægger Kjæmpen Starkad. Derfor slutter 
Helgekvadet sig her til en ældre Digtning. 

Naar den gamle Kjæmpe, som i Beowulf-Digtet svarer 
til det nordiske Ingjald-Sagns Starkad, har ægget Hadhobar- 
derne til at bryde Forliget med Danerne, saa stemmer det 
overens med den poetiske Retfærdigheds Krav, at Starkad i 
det andet Helgekvad falder i den Kamp, i hvilken Helge, de 
danske Kongers Repræsentant, beseirer Hodbrodd, Hadhobar- 
dernes Repræsentant. 

Navnet Starkadr^ Stgrkodr er opstaaet af * Stark-hodr . 
Navnets sidste Led er det samme som første Led i Hgåbroddr, 
ags. Headobeardan. Nu maa vi erindre, at der i Beowulf- 
digtet ved Siden af Folkenavnet Wedergedtas forekommer i 
samme Betydning Kortformen Gen. Wedera. I samme Be- 
tydning som *Hrædgotan Hrédgotan brugte Angelsakserne 
Gen. Hréda Hréba, og hos romerske Forfattere forekommer 
Fm, sing. Vesus, i samme Betydning som Wisigothae. Der- 
for tør vi tro, at Starkads Navn *Stark-hgbr engang er 
blevet opfattet som »den stærke Hadhobarde«. 

Starkad er altsaa ikke, som Svend Grundtvig og 
Miillenhoff har ment, en Abstraction fra Hedendommens 



f 159 

Slutning. Sagnet om ham er ikke oprindelig svensk, men 
dansk. Den danske episke Digtning har fra først af dannet 
Kjæmpen Starkad for i hans Person at udtrykke de Egen- 
skaber, Danerne tillagde sine Arvefiender »de krigerske 
Barders« Veteraner: kjæmpemæssig Styrke, Stridbarhed, Grum- 
hed og tillige Troløshed. Ogsaa fra første Færd af har Starkad 
været fremstillet som en gammel Kriger, der drog fra Land 
til Land alene, drev Krigen som Haandværk og overalt var 
godt kjendt. 

Kjæmpen Starkads Fødsel rækker op i den gamle Tid, 
da Danerne endnu ikke havde glemt de krigerske Barder 
som et fra Danerne forskjelligt Folk, men da Barderne tvært- 
imod endnu stod for de danske episke Digtere som de, der 
i lange Tider havde været Danernes farligste Fiender. 

Senere blev Starkad ligesom Ingeld gjort til en dansk 
Mand, og da lagdes der nye Opfatninger ind i denne Sagn- 
figur. Starkad er bleven Digter paa samme Maade som Rag- 
nar Lodbrok, som hos Skotterne Ossin eller Ossian og som 
flere Digtere hos andre Folk: nemlig derved, at gamle Sagn- 
digtere havde lagt Vers i hans Mund. Allerede i Beowulf- 
Digtets Vers indføres den gamle Kjæmpe talende. 

Først i det norrøne Sagn er ved Siden af Kjæmpen 
Starkad blevet stillet hans Farfader, Jætten Stgrkoir Alodrengr^ 
der er opstaaet under Indflydelsen fra Aloiden Othus (Otos) 
Ephialtes's Broder. 



Navnet Headobeardan »de krigerske Barder« stemmer 
overens med Bardi^ der hos Helmold (i anden Halvdel af 
] 2te Aarh.) er Navnet paa et krigersk Folk, som havde Byen 
Bardanwic (Bardewic ved Liineburg). Deres Land kaldtes 
Bardangd. 

Man er enig om, at disse Barder^) ved Liineburg er 
Langbarder (Longobarder), som er blevne igjen i sine gamle 



^) Kluge i Pauls Grundriss I 782 sammenstiller med disses Navn 
de eng. Stedsnavne Beardaneg, Beardanleåh, 



160 

Boliger. Langbarderne, som var nær i Slægt med Angler og 
Friser, boede ved Begyndelsen af vor Tidsregning paa vestre 
Side af Elben syd for Chaukerne og øst for Angrivarierne, 
saa at de efter Zeuss mod Nord naaede til lidt søndenfor det 
nuværende Hamburg og mod SØ. omtrent til Grænserne af 
Altmark ^). Allerede i den ældste Tid omtales de som i høi 
Grad krigerske^). Langbarderne kaldes undertiden i latinske 
Digte BardL 

Miil lenhoff har (Beowulf 31 ff.), tværtimod den tid- 
ligere almindelige Opfatning, forfægtet den Mening, at det 
angelsaksiske Heltedigts Headobeardan ikke kan være samme 
Folk som Barderne i Bardengau, da disse ikke som Vikinger 
kunde hjemsøge Danerne ved deres Kongesæde, og heller 
ikke samme Folk som Langbarderne, da disse allerede ved 
Slutningen af 5te Aarh. havde naaet Donau ved dens midtre 
Løb og snart efter drog over til Pannonia. Miillenhoff be- 
grunder sindrig den tiltalende Mening, at Hadhobarderne skulde 
være samme Folk som Er u lerne. Jordanes Kap. 3 fortæller, 
at Danerne, som kom fra Skaane, fordrev Erulerne fra disses 
tidligere Boliger. Dette maa være skeet adskillige Aar før 
513. Miillenhoff holder dette for samme Begivenhed som 
Danernes afgjørende Seier over Hadhobarderne, der synes at 
have fundet Sted omtrent paa samme Tid, og han betegner 
denne Begivenhed som den, hvorved det danske Rige blev 
grundlagt. 

Flere vægtige Grunde synes dog at vise, at Miillenhoffs 
Opfatning ikke i alle Dele kan være rigtig. 

En Hovedgrund derimod er den, at Navnet Headobeardan 
>de krigerske Barder« fuldstændig stemmer overens med Bar- 
dernes og Langbardernes Navn, medens der ingensomhelst 
Støtte er for, at Erulerne kaldtes med dette Navn. Saalænge 



^) Zeuss, Die Deutschen S. 109—112; Grimm Gesch. d. d. Spr.* 

682 ff. 
2) Langobardi, gens etiam Germana feritate ferocior, Vellejus 2, 

106. Langobardi . . . proeliis ae periclitando tuti sunt, Tacit. 

Germ. c. 40. 



161 

denne Grund ikke er gjendreven, kan ikke Headobeardan 
forklares ligefrem om Erulerne. 

For det andet fremstilles det ikke i Beowulf-Digtet, som 
om Hadhobarderne tidligere havde boet i det Land, hvor 
Danerne siden boede, heller ikke som om det danske Rige 
først blev grundlagt ved Hadhobardernes Fordrivelse. 

For det tredje synes Digtningen om Hodbrodd at tale 
mod Mullenhoffs Opfatning. Jeg har søgt at vise, at Hod- 
brodd er en Repræsentant for Hadhobardernes Konger. Men 
Forfatteren af det første Helgekvad tænker sig Hodbrodds 
Kongesæde ved Østersøens sydvestlige Bund. Og denne Op- 
fatning synes, efter den i det foregaaende givne Begrundelse, 
ikke først at tilhøre det Digt, som blev forfattet c. 1020 — 1035 
af en norsk Digter, som havde opholdt sig ved Kongehirden 
i Dublin, men allerede et noget ældre Digt, som var for- 
fattet i England af en dansk Digter. 

Jeg vover derfor en anden Forklaring. Men jeg vil ud- 
trykkelig betegne denne som en usikker Formodning, <hi jeg 
er mig vel bevidst, at medens det angelsaksiske Heltedigt ijcke 
er en historisk Kilde i strængere Forstand ligeoverfor Begiven- 
heder i og ved Danmark omkring 500, er Helgekvadene og 
Saxo noget ganske andet end historiske Beretninger om hine 
Tider. 

Langbardernes Udvandring synes at have begyndt i 3dje 
eller 4de Aarhundred. Efter et hos dem bevaret Sagn drog 
de som Viniler ud fra Scadanau (Skaane) og Oceanets Strand, 
kom derpaa til Scoringa, Kystlandet syd for Østersøen, hvor 
de kjæmpede med Vandalerne, og drog saa til Mauringa i 
det østlige Germanien ^). Af sydlandske Forfattere ser man, 
at de naaede Donau ved dens midtre Løb c. 487 og at de i 
første Halvdel af 6te Aarh. satte over Donau og drog til 
Pannonia. Om Slaver er der under Langbardernes Vandring 
ikke Tale. 

Af det foregaaende, som jeg har gjengivet nærmest efter 



1) Miillenhoff D. Alt. Il 97 f. Anderledes Much i Sievers Beitr. 
XVII, 124. 

S. Bugge: Helge-Digteue. II 



162 

Miillenhoff, se vi, at Langbarderne ialfald saa sent som i 
Slutningen af 4de Aarhundred boede ved Østersøens Kyst 
vest for Oder. Da deres Stammesagn omtaler deres Forbin- 
delse med Skaane og Oceanet, tør vi ialfald med Sikkerhed 
antage, at de dengang var et søfarende Folk. Og da de 
skildres som et fremfor sine Naboer stridbart og krigersk 
Folk, maa vi formode, at Langbarderne i Slutningen af 4de 
Aarh. optraadte ganske saaledes som Hadhobarderne ved Aar 
500, og at de gjorde Vikingetog bl. a. mod Danerne. Alle- 
rede dengang var vel »de krigerske Barder« farlige Fiender 
for de Danske. 

I 5te Aarhundred drog Erulerne, som kom fra hinsides 
Havet, sydover. En Del af dem drog i 513, efterat Erulerne 
var overvundne af Langbarderne, fra »Sclavenerne« ved Kar- 
patherne nordover, kom igjennem mange øde Strækninger, 
derpaa til Varnerne, som boede ved det nordlige Ocean,, og 
saa videre forbi Danerne til Gauterne. 

Af det, som er fortalt, kan man dog, saavidt jeg skjøn- 
ner, ikke slutte, at alle Langbarderne var dragne bort fra 
Østersøens Kyst. Af de sydlandske Historikeres Beretninger 
kunde man ligesaa godt slutte, at de var dragne fuldstændig 
bort fra sine gamle Boliger paa Vestsiden af Elben. Men her 
fmde vi jo Barder som et krigersk Folk endnu i Middel- 
alderen. Hvorfor kan da ikke en Del af Langbarderne være 
blevne tilbage ved Østersøens Kyst indtil Begyndelsen af 6te 
Aarhundred? Disse Lande blev jo dog ikke før mod Slut- 
ningen af 6te Aarh. fuldstændig slaviske, og Miillenhoff selv 
mener, at Slaverne ved sin Fremrykken mod Vest i disse 
Egne overalt forefandt spredte germanske Stammer. 

Rigtignok maa vi formode, at der ved Aar 500 ogsaa 
var Levninger af andre germanske Stammer igjen ved Øster- 
søens Kyst mellem Elben og Oder. Men da Barderne var 
de mest krigsvante og stridbare, er det rimeligt, at disse 
kunde optræde som Førere i de Hærtog, hvori de andre 
Stammer paa Østersøkysten deltog, saa at Nordboerne, som 
blev udsat for deres Vikingetog, kunde kalde dem alle Barder. 
Det turde ogsaa være sandsynligt, at Erulerne, der ikke synes 



163 

at have hørt til Nordgermanernes Stamme, oftere, før de 
drog sydpaa, førte Krig mod Danerne i Forening med de paa 
Østersøkysten boende Barder og under disses Ledelse. Saa- 
ledes kunde Helgedigtet mulig komme til under Navnet 
> krigerske Barder« at sammenfatte Danernes Fiender baade 
syd for Østersøen og længere nordpaa, paa den ene Sid(^ 
Langbarder, paa den anden Eruler. Og saaledes kan Miillen- 
hoffs Opfatning, hvorefter Hadhobarderne i det angelsaksiske 
Heltedigt betegner Erulerne, maaské tildels — men ogsaa 
kun tildels — være rigtig. 

Paa den Tid, om hvilken det angelsaksiske Heltedigt be- 
retter, synes Erulerne dog ikke at kunne have boet paa 
Sjælland '). 



Baade i det første og i det andet Helgekvad kaldes 
Sigrun, Hognes Datter, en sydlandsk Mø (sudræn). Sagnet 
har vistnok fra gammel Tid af lagt hendes Fader Hognes 
Hjem syd for Danmark. I det ældste Vidnesbyrd om denne 
Sagnhelt, i det angelsaksiske Digt Widsid V. 21 heder det: 
»Hagen a herskede over Holmrygerne {Hagena [weold] 
JSolmrygum)<. Og disse Holmryger er de af Jordanes om- 
talte Ulmerugi^ d. e. Ryger paa Weichsel-Holmerne. 

Saxo gjør Hogne til en dansk Konge. Samme Sagnhelt 
er den af Snorre i Ynglingasaga nævnte Hogne, Hilds Fader, 
Konge i Østergøtland, hvis Datter er gift med Granmar, Konge 
i Sødermanland. Men Henførelsen til Sverige grunder sig 
paa en norrøn og senere Combination. 



^) Binz i Sievers Beitr. XX, 174 siger: »die Headobarden .... 
werden, wie doch ihr name vermuten låsst, ein mit den Lango- 
barden verwanter, ingvåischer, auf den spåter dånischen inseln 
der Ostsee sesshafter stamm, also nachbarn der Angelsachsen 
gewesen sein«. 

L. Schmidt (Zur Geschichte der Langobarden, Leipzig 
1885, S. 34 og S. 44 Anm.) mener, at Hadbobarderne er iden- 
tiske med Langobarderne og at dette bevises ved deres Navn. 

11* 



164 



XIV. 



Helge Hundingsbane i Forbindelse med Ylvinger, Hunding, 

Volsunger og Sigrun. 



Uagtet Helge Hundingsbane efter sin Oprindelse sikkert 
er en nordisk, ikke tysk Sagnhelt, saa er han dog sat i 
Forbindelse med ikke nordiske Sagnhelte, som fra først af 
har hørt hjemme hos andre germanske Folk. Og uagtet 
Digtningens Helge ifølge sin Oprindelse synes at være samme 
Person som den danske historiske Konge Helge eller ialfald 
at have laant sit Navn fra ham, saa er han dog i Eddadigt- 
ningen stillet i uhistoriske Forhold og knyttet til Personer, 
med hvem den historiske Helge intet synes at have havt at 
gjøre. 

Saaledes har Forfatteren af første Helgekvad overført paa 
Helge flere Motiver fra Sagnhelten Ulve-Theodrik (Wolfdietrich) 
eller identificeret ham med denne, uagtet Ulve-Theodrik har 
sit historiske Forbillede i den østgotiske Theoderik og i den 
tyske Digtning har faaet Huge Dietrich, d. e. den frankiske 
Theuderik, til Fader. 

Paa Grund af den nævnte Identification har Helge faaet 
Moderen Borg hi Id efter Ulve-Theodriks Moder H ildburg, 
/ medens Brødrene Helges og Roars Moder efter Skjoldunga- 
saga (hos Arngrim) hed Sigrid. 

Hovedgrunden til, at Sagntræk er blevne overførte fra 
Ulve-Theodrik paa Helge, er efter min Formodning at søge i 
enkelte Ligheder mellem de to Sagn, tom fandtes, før det 
fremmede Sagn fik Indflydelse paa det nordiske. Den danske 
Kongesøn Helge maatte efter sin Faders Død fredløs vandre 
om, uden at faa nogen Del i Kongedømmet, og maatte siden 
med Magt fortrænge en Usurpator, som havde forstødt ham. 
Det samme gjælder Ulve-Theodrik^). 



*) Det er vel et tilfældigt Berøringspunkt mellem Wolfdietrich- 
Sagnet og Skjoldungesagnet, at Huge Dietrich i Wolfd. A 6 



165 

Sagnet om Ulve-Theodrik er heller ikke blevet uden 
Indflydelse paa Helge-Sagnet i de Vers, som nu henføres til 
det andet Helge-Digt. 

I Helg. Hund. II 1 betegner Helge sig selv som »den ^^ 
graa Ulv«, ligesom Ulve-Theodrik i den danske Vise, som 
er en Omdigtning af et nedertysk Digt, kaldes G ral ver, d.e. 
grdulfr^ og Granuoll d. e. grån ulf^ og ligesom Wolfdietrich 
B 369 betegner sig selv som der Wolf. 

Ikke blot i det første, men ogsaa i det andet Digt om 
Helge kaldes han Ylvingernes Ætling. Men netop dette Ætte- 
navn synes at have været et af de Punkter, der gav Anled- 
ning til, at Sagn om Ulve-Theodrik blev overførte paa Skjol- 
dungen Helge. Thi paa den ene Side blev Theodrik i det 
vestgermanske Sagn om hans Ungdom benævnt Wolfdietrich, 
som skulde have været opfostret hos Ulve, og om Volsungerne 
Sigmund og Sinfjotle fortaltes det, at de havde været i Ulve- 
ham. Men paa den anden Side véd vi af Beowulf-Digtet, at 
Ætten Ylvinger blev nævnt i det gamle Skjoldungesagn. Qea- 
ternes (Jydernes) Høvding Ecgtheow havde dræbt en af 
Wylfmgernes Kjæmper og maatte derfor flygte fil Scyldinge- 
kongen Hrodhgar, der optog ham hos sig som sin haand- ^ 
gangne Mand og sendte Wylfingerne Guld 8om Bod for 
Drabet. Her er dog Ylvingerne (Wylfingas) en anden Stamme 
end Skjoldungerne (Scyldingas). 

I Widsi5 29 kaldes Wylfingernes Hersker Helm og i 
Beowulf 620 siges Danekongen Hrodhgars Dronning at være 
af Helmingernes Æt. Derved synes der altsaa at antydes et , 
Svogerskabsforhold mellem Scyldingerne og Wylfingerne. 

I Ynglinga saga (Kap. 37 F, J.) fortælles et Sagn om, 
at Kong Granmars Datter i et Gilde drikker Kong Hjorvard 
Ylving til, idet hun udtaler et godt Ønske for alle Ylvinger 
ved det Bæger, som tømmes til Rolv Krakes Minde {hon . . . 
gékk fy rir Hjgrvard konung ok mælti: >Allir heilir Yl- 



bekriger sin Søstersøn Frode {Fruoté) af Danmark og at Skjol- 
dungen Helge Halvdanssøn efter én Sagnform dræber Frode. 



166 

fingar at Hrolfs minni kraka^). Her nævnes altsaa Rolv 
Krake som Ylvingernes ypperste Repræsentant. Dette forud- 
sætter den Opfatning, at Ylvingerne enten er samme Æt som 
eller er besvogrede med Skjoldungerne^). 

Herved finde vi det da tillige antydet, at Ylvingen Helge 
(Hundingsbane) er samme Person som Skjoldungen Helge 
(Rolvs Fader). Men den fuldstændige Identification af Ylvin- 
ger og Skjoldunger skyldes vel Indflydelse fra det fremmede 
Sagn om Ulve-Theodrik. Denne Indflydelse kan ogsaa have 
virket paa den mere historiske Form af det nordiske Skjol- 
dungesagn, hvori ikke blot Helge, men ogsaa Roar og Rolv 
nævntes. 

Herpaa skal jeg anføre et Exempel. 

I Rolv Krakes Saga fortælles, at Halvdan havde tre Børn^ 
Datteren Signy, som var gift med Jarlen Sevil, og Sønnerne 
Helge og Roar. Medens. disse Sønner endnu var Børn, over- 

a 

faldt og dræbte Frode sin Broder Halvdan. Siden hævnede 
Helge og Roar sin Fader ved at dræbe Frode. 

I denne Fortælling siges det vistnok, at Svogeren Sevil 
hjalp Brødrene ved Hævnen*^), men det antydes dog, at han 
tidligere har været lidet velvillig stemt imod dem^). Over- 
hoved er Sevil Jarls Karakter her skildret saa ubestemt og 
holdningsløst, at den ægte Sagafortælling visselig med Hensyn 
til ham maa være forvisket. 

Arngrim Jonssøns Uddrag af Skjoldungasaga stiller Jar- 
len Sevil i et andet Lys. Her fortælles: Ingjald dræbte sin 
Broder, den danske Konge Halvdan. Dennes Datter Signy 
blev derefter opfostret hos Ingjalds Søn Frode, og Ingjald 



1) Jfr. bl. a. Symons i Paul-Braune^Beitr. IV, 177 f. 

^ fessu nærst er Sævill jarl utkominn ok allir hans menn; hann 
mælti l)å: aukum nu eldana, ok veitum lid sveinum |)essum; 
er mér engi vandi vid Froda konung (Fas. I, 14). feir brædr 
l)okkudu goda lidveizlu Sævil jarli, magi sinum (Fas. I, 16). 

^) Sveinar Jiessir komu til Sævils jarls, ok voru Jiar viku, ådr 
enn |)eir ræddu um Jiarvist sina vid jarl; hann sagdi: litit 
mannkaup ætla ek i ykkr vera, en ekki spara ek mat vid 
ykkr um stundarsakir (Fas. I, 8). 



167 



hende siden til en Jarl i Sjælland Sevil , som var af 

«^ Herkomst^). Halvdans Sønner Roe og Helge blev 

netrede i Løn, og da de var voksne, hævnede de sin Fader^). 

er klart, at Sevil i den Sagafortælling, som her ligger til 

^fUnd, har været fremstillet som foragtelig og som fiendlig- 

VHdet og troløs mod Halvdan-Ætten. Dette ligger baade deri, 

«^ Frode giver Halvdans Datter Signy til ham, efter at han 

pøt dræbt Halvdan, og deri at Sevil betegnes foragtelig som 

øBi baroni, 

^ '■ At Sevil i den Fortælling, af hvilken Rolv Krakes Saga 
Jmt øst, har været skildret som en ond og mod Halvdan- 
Ætten troløs Mand, det slutter jeg fremdeles deraf, at hans 
Søn Rok (Hrokr) i Sagaen skildres saaledes. 

Navnet er Sevill med kort Vokal i første Stavelse^). 
Denne Jarl Sevill^ der maa have vist sig troløs mod Helge 
..Halvdanssøn efter hans Faders Død, er efter min Mening 
samme Sagnfigur som Hertug Sabene, den troløse Mand, 
som efter Wolfd. A har været i Hugdietrichs Tjeneste og 
som viser sig ond og troløs mod hans Gemalinde og mod 
hans Søn Wolfdietrich. Samme Sagnfigur nævnes under 
Navnet Seafola sammen med Theodric hos Eormanric i det 
.' angelsaksiske Digt Widsi5. Hans historiske Forbillede finder 
jeg*) i den østromerske Hærfører Sabinianvs^ der i den øst- 
gotiske Theoderiks Ungdom lagde sig i Baghold for en talrig 
gotisk Flok, hvori Theoderiks Moder og Broder var, saa at 
disse kun med Nød og Neppe undkom ved Flugt. 

Sevill har I ligesom ags. Seafola, men er oprindeligere 



^) Frodonem ; apud hune educta est filia Signya, quam Ingialldus 
vili baroni Selandiæ Sevillo postea elocavit. 

2) Aarbøger f. nord. Oldk. 1894 S. 112 f. 

3) Dette fremgaar af Verset en Sevils rekka Fas. I, 10. Arngrim 
S. 113 skriver ogsaa Sevillo, I Fas. og hos Olrik skrives med 
urette Sævill. 

^) Miillenhoff opfatter derimod Seafola, Sabene som i sin Op- 
rindelse mythisk. , 



168 

end dette ved sit i, saa at Seafola maa være opstaaet af 
*Seafela ^). 

Ogsaa et andet Sagn forbinder Helge Hundingsbane med 
Helge Halvdanssøn. Helge Hundingsbane kommer engang 
ukjendt til Fienderne for at speide. Ifølge et Vers, som han 
kvæder til en Gj ætergut, da han gaar bort, har han kaldt sig 
Hamall. D etter (Zeitschr. f. d. Alt. 36 S. 14 ff.) har paa- 
vist, at dette Navn her betegner »en gildet Væder« (tysk 
Hammel). Han sammenligner hermed Fortællingen i Rolv 
Krakes Saga om, at Helge Roars Broder engang ukjendt 
kommer til sin Fiendes Gaard under Navnet Hamr. Baade 
Eddadigtets Helge og Rolvs-Sagaens Helge er nær ved at 
røbes, da der kvædes et Vers om ham, hvori det heder, at 
han har hvasse Øine^). 

I det foregaaende har jeg forklaret Udtrykket budlungr 
om Helge deraf, at Wolfdietrieh var i Slægt med Botelunc. 
Naar nu Helge ogsaa i Helg. Hund. II 44 kaldes budlungr^ 
saa vidner dette Udtryk om, at Digtet om Helges Død heller 
ikke er upaavirket af Sagnet om Ulve-Theodrik. 



Baade første Helgekvad og »det andet Digt om Helge 
Hundingsbane« kjender Helges Feide med Hunding, af 
hvis Drab han faar Tilnavnet Hundingsbane, og det første 
Kvad fortæller tillige, at han fælder Hundings Sønner. Men 
Forfatteren af det første Kvad behandler disse Afsnit af Helge- 
sagnet kun i al Korthed (H. Hund. I 10 — 14) som Indledning 
til Fremstillingen af Kampen med Hodbrodd, der er hans 
Hovedgjenstand. 

At Sagnkongen Hunding som Helges Modstander er 



1) Jfr. ags. heafola og heafela. 

^) Volven i Hrélfs s. (Fas. I, 12) siger: ptul eru augu \ Hams 
ok Hrana (Allitteration mangler, gtul er vel ikke Feil for 
hvgas^ men der er vel faldet to Linjer ud). Blind bolvise 
siger H. Hund. 11 2: hvgss eru augu i Hagals pyju; jfr. 4: ptul 
augu. 



169 

optaget fra det fremmede Sagn om Ulve-Theodrik, tror jeg i 
det foregaaende at have gjort sandsynligt derved, at det irske 
Sagn om Cormacs Fødsel, som kun gjennem Sagnet om Ulve- 
Theodrik synes at staa i Forbindelse med Helge-Sagnet, har 
et med Hunding ensbetydende Navn, nemlig Mac Con, Dette 
maa netop have været Hovedgrunden til, at den irske For- 
tælling optog Motiver fra Digtningen om Ulve-Theodrik. 

Ogsaa den Omstændighed, at det angelsaksiske Heltesagn 
kjender Hundingas, taler for, at det frankiske Sagn om Ulve- 
Theodrik, som Nordboerne hos Angelsakserne lærte at kjende, 
nævnte Hunding som Ulve-Theodriks Fiende. 

Navnet Hunding er af de gamle utvivlsomt blevet sat 
i Forbindelse med »en Hund«, og Hunding er bleven op- 
fattet som en troløs og foragtelig Fiende. Dette godtgjøres, 
som det synes, for det første ved hans Forhold til den irske 
Mac Con, Men dette maa ogsaa sluttes af en Meddelelse i 
Digtningen om Helge Hundingsbanes Død. Efter at Helges 
Drab er fortalt, heder det her: »Da Helge kom ' til Valhal, 
tilbød Odin ham at raade for alt med sig. Helge kvad: »Du 
skal, Hunding! give hver Mand Fodbad og tænde Ild op, 
binde Hundene, passe Hestene, give Svinene Drikke, før du 
gaar at sove« (H. Hund. H 39). 

Dette forstaar jeg paa følgende Maade. Allerede før Helge 
kommer til Valhal, er Hunding af Odin sat til der at forrette 
Trælletj eneste. De Ordres, som tidhgere har været udstedte 
til Hunding af Odin, udstedes nu, efterat Helge er kommen 
til Valhal, af denne ^). 



M Luning (i sin Udgave), Symons (Paul-Braune Beitr. IV, 171 f.), 
Schullerus (Paul-Braune Beitr. XII, 238 Anm. 1), Schiick 
(Svensk Literaturhist. I, 22), Gering (Die Edda S. 180) og F. 
Jonsson (Litt. Hist. I, 257) mene derimod, at Strophen ikke 
hører hjemme her, men hører til en Ordtvist mellem Helge og 
Hunding i levende Live. Dette synes mig feilagtigt. En Digter 
kunde ikke lade Helge, der ei havde betvunget Hunding førend 
han dræbte ham, sige til Hunding i en Ordtvist »Du skal gjøre 
Trællearbeide«, uden at fremstille Helge som pralende og 
uædel, i grel Modsætning til den Fremstilling af Helge, vi 



170 

Svend Grundtvig^) har med den her udtalte Forestilling 
sammenlignet Udtrykkene i den russiske Storfyrste Igors Pagt 
med de byzantinske Keisere: »Hver den fra det russiske Land, 
som vil forstyrre sligt Venskab, han skal . . . hvis han ikke 
er døbt, hverken have Bistand af Gud eller af Perun, og hans 
eget Skjold skal ikke beskytte ham, og han skal falde for sit 
eget Sværd, sine egne Pile og øvrige Vaaben, og han skal 
være Træl i al Evighed i den tilkommende Verden.« Og 
siden heder det: »Og hver den fra vort Land, som overtræder 
dette, være sig en Fyrste eller en anden døbt eller udøbt, 
han skal ikke have Bistand af Gud og være Træl i al Evig- 
hed i det tilkommende Liv og falde for sit eget Vaaben« ^). 

Sammenhængen mellem disse Udtryk og den i Helge- 
digtet udtalte Forestilling er saa meget sikrere, som Sigruns 
Forbandelse over sin Broder, fordi denne har brudt de Eder, 
han har svoret Helge, stemmer overens med Forbandelsen 
hos Nestor, at den,' som overtræder Forbundet, skal falde for 
sit eget Vaaben. 

Svend Grundtvig slutter af Stedet hos Nestor, at Hunding 
har brudt sine Eder ligeoverfor Helge. lalfald fremstilles han 
derved, at han forretter Trælletjeneste i Valhal, som en troløs 
og foragtelig Fiende. I Lighed dermed bærer han Navnet 
Hunding, d. e. Hundens Søn eller Hundens Ætling, medens 
hans Fiende Helge er Ylving, Ulvens Ætling. 

I Prosastykket foran »det andet Kvad« om Helge Hun- 
dingsbane siges: »Efter Hunding er Hundland opkaldt« {Hun- 
dingr . . .; vid ham er Hundland kent). Landet Hun dl and 
er ubekjendt ^). Ogsaa dette Navn maa man have forbundet 



ellers har. Desuden er der ingensteds Spor til en saadan Ord- 
tvist. 

1) Om de gotiske Folks Vaabened (Vid. Selsk. Overs. 1870 S. 95). 
Heinzel (Uber die Hervararsaga S. 73 = 487) sammenligner 
Leo Diaconus's Beretning (1. 9 c. 8), at det var Tro hos Rus- 
serne, at den, som blev dræbt i Kamp, maatte tjene sin Be- 
seirer i det andet Liv. 

2) Nestors russiske Krønike oversat af C. V. Smith S. 45 og 
S. 49. 

») hundland i God. A. M. 2845, 4to af Hervar. s. (Bugges Udg. S. 



171 

med fmndr »en Hund«, ikke med Talordet hund i »hun- 
drede«. Hundland synes snarest at være et fabelagtigt 
Land, som man har tænkt sig langt borte ^). 

I det angelsaksiske Digt Wlds!8 23 siges, at Mearchealf 
herskede over Hundingerne. Skulde denne Mearchealf være 
den samme som Marculf? ^) Allerede Notker i St. Gallen (i 
Begyndelsen af Ilte Aarh.) nævner Marcholfus som Salomons 
Modstander i en Ordstrid, og i den samme Rolle optræder 
Markolf senere i Tyskland. Denne Markolf har tidligere været 
opfattet som en orientalsk Dæmonfyrste og har sit Navn fra 
en jødisk Afgud Marcolis. I det angelsaksiske Digt »Salomon 
og Saturn« fra 9de Aarhundred er i hans Sted traadt Satur- 
nus, som er Ghaldæernes Fyrste. Blandt de Lande i Østen, 
som denne Saturnus har gjennemreist, nævnes mellem Medien 
og Sauls Rige Marculfes eard (II, 189), d. e. Marculfs Hjem ^). 

Hvis Mearchealf er den samme som Marculf saa har 
Forfatteren af Widsi8 tænkt sig Hundingerne som et Folk 



327) er Skrive- eller Læsefeil for Hunaland, som Hauksbok 
har. 

^) Min Udvikling om Runding var nedskreven, førend jeg havde 
læst Fremstillingen i Werner Hahns »Helgi und Sigrun« S. 
62—67, hvor en i flere Henseender beslægtet Opfatning ud- 
tales, f. Ex. om Relg. Hund. II 39. Fra den nævnte Bog af 
den mere begeistrede end kyndige Forfatter har jeg intet op- 
taget. 

2) Efterat jeg havde nedskrevet dette, saa jeg den samme For- 
modning udtalt af Binz i Sievers Beitr. XX, 221 f., som dog 
mener, at den maa forkastes, fordi Navneformen Marculf 
findes i Sal. og Saturn. Men det er lidet paafaldende, at et 
fremmed Navn er blevet gjengivet paa forskjellige Maader (jfr. 
tysk Marolf, Morolf ved Siden af Marcolf). 1 Middelengelsk 
er der en Samling af Ordsprog, som ende med »sagde Hend- 
yng«, og i en Indledningsstrophe i et af Haandskrifterne kaldes 
denne JSendyng Marcolfs Søn. Binz formoder, at Hendyng 
muligens er opstaaet af Hunding. 

8) Se The Dialogue of Salomon and Saturnus . . . by J. M. 
Kemble, London 1848; K. Hofmann i Sitzungsberichte der 
Miinchener Akademie 1871 S. 418-433; Schaumberg i Paul- 
Braune Beitr. II, 62 ff.; F. Vogt Salman und Morolf: Ein- 
leitung. 



172 

fjærnt i Østen. Ved Navnet Hundingas er de vel af Kristne 
betegnede som Vantro, thi »en Hedensk Hund« har været 
et hos alle Germaner brugeligt Udtryk. 

Heraf tør vi maaske slutte, at et frankisk Drgt om Ulve- 
Theodrik har nævnt som dennes Modstander Hun ding og 
derved forstaaet en hedensk Konge i Østen. 

Wolfdietrich har sit historiske Forbillede i den østgotiske 
Theoderik. Denne beseirede 18 Aar gammel Sarmaternes 
Konge Babai (Jordanes Get. c. 55). Klinger denne Kamp 
igjen i den nordiske Digtnings Beretning om, at Helge 15 
Aar gammel fældte Hunding? 

Men ialfald har den nordiske Digtning ikke bevaret nogen 
Bevidsthed om denne Hundings formodede Herkomst. Vi 
finde ham her tværtimod henført til Lande i eller ved Nor- 
den. I det irske Sagn er mac Con en Usurpator i Irland. 

Saxo Gramaticus (1. II p. 80 M.) véd ligeledes, at Helge 
fælder Hunding og deraf faar Tilnavnet Hundingsbane. 

Dette Træk synes derfor at maatte stamme fra Saxos 
og Eddadigtenes fælles Kilde, der efter min Formodning er 
en i England til bleven dansk Digtning om Helge. Forbindel- 
sen med Hunding synes i Helge-Sagnet at være ældre end 
Forbindelsen med Sigmund, Sinfjotle og Sigrun, af hvilke 
der intet Spor er hos Saxo. Den specielle Form, hvor- 
under Kampen med Hunding fremtræder hos Saxo, synes at 
være meget sen^). 



1) Olrik (Sakses Oldhist. II, 299 f.) udvikler, at naar Helge fæl- 
der Hunding ved Stade {apud Stadium oppidum)^ d. e. Stade 
nær syd for Elben, saa er dette et Sagn, som er opstaaet efter 
1201, da det danske Riges Grænse var skudt frem til Elben og 
da Stade første Gang nævnes i Danmarks Historie. Helges 
Krig med Hunding hos Saxo hører efter Olrik til en sen Type 
af Sagn om Krige, i hvilke den danske Konge gaar over Elben 
og vinder Seier over Sakserne i deres eget Land. Til denne 
Type skal ogsaa Dans og Frode Fridlevssøns Krigstog høre. 

Herved er dog at mærke, at Stade nævnes i Fortællingen 
om et Tog af danske og svenske Vikinger ind i Saksland 994, 
da Sakserne led Nederlag, Grev Odo dræbtes og flere saksiske 



173 

Men naar Saxo opfatter Hunding som Saksernes Konge, 
saa synes dette at grunde sig paa Sagn, som er meget ældre 
end Saxos Tid. Herfor taler, som jeg i det foregaaende har 
udviklet, den Fortælling hos Saxo, at Helge efter at have 
frarevet Sakserne Jylland indsatte Eska, Æger og Ler som 
Landevæmsmænd. 

I et af de første Afsnit af det andet Kvad om Helge 
(II 6, 8) synes Helges sidste Kamp med Hunding at henlægges 
til den jyske Halvø. Men Begyndelsen af andet Kvad til og 
med Str. 13 skal jeg i nærværende Undersøgelse ikke nær- 
mere behandle, da det vilde nøde mig til at gaa ind paa 
Sagnene om Helgi Haddingjaskati og Hromundr Greipsson, 
hvilket her vilde blive for vidløftigt ^). 

Ikke længe efter det, at Helge var bleven identificeret 
med Ulve-Theodrik, var det sandsynlig, at Helge af nordiske 
Digtere i England bragtes i Forbindelse med Volsunge-Sagnet, 
thi hos vestgermanske Folk var der, som jeg siden skal søge 
at vise, flere Forbindelser mellem Wolfdietrich-Sagnet og Sieg- 
fried-Sagnet. 

Medens den danske Konge Helge i Fremstillinger, der staa 
den historiske Virkelighed nærmere, er Halvdans Søn, er Helge 
baade i det første Kvad om Helge Hundingsbane og i de 
Vers, som henregnes til andet Kvad, gjort til Søn af Sigmund^) 
og til Broder af Sinfjotle^). 

Helges Mænd kaldes Volsunger^), saa at Kvad om 



Fyrster blev fangne. Se: urbem, quae littori vicina stabaty 
Stethu nomine (Thietmar. lib. IV, cap. 16, Pertz III, 776). 
Jfr. Steenstrup Normannerne III, 224 f. 
^) Der er flere andre danske Sagnhelte af Navnet Hunding. Se 
Saxo p. 59 sq., 68, 79, 350, 362 M.; Olrik Sakses Oldhist. II 
10 f., II 250. Jfr. ogsaa Fornald. ss. III 483, 486 ff. 

Naar Norr efter Flat. I, 22 = Fornald. ss. II, 4 i det Land, 
som senere kaldtes Noregr, fældte to Konger, som hed Hund- 
ingr og Hemingr, saa synes de to sidste Navne hentede fra 
Begyndelsen af Helg. Hund. II. 

2) H. Hund. I 6; I 11; II 12; II 16; II 50. 

3) H. Hund. I 8; jfr. I 33 og 37 samt II 23. 

*) H. Hund. I 52; Prosastykker i H. Hund. II. 



174 

Helge i det gamle Haandskrift er kaldt Kvad om Volsunger. 
Men Sigmund er en Sagnhelt, som tidligere har hørt hjemme 
i det vestgermanske Sagn. Han kan ikke have havt noget 
med en historisk dansk Konge Helge at gjøre. Sinfjotle (ags. 
Fitela) og Navnet Volsung (ags. Wælsing) er allerede hos 
Angelsakserne forbundne med Sigmund, inden Sagnet om ham 
var sat i Forbindelse med Sagnet om Helge. Navnet Volsun- 
ger har, ligesom Sinfjotle, heller ikke fra først af noget med 
en dansk historisk Konge at gjøre. 

Naar nordiske Digtere har gjort Helge til en Volsung og 
til Søn af Sigmund, saa har de derved opnaaet at kunne 
fremstille ham som en Konge, der allerede ved sin Æt er 
karakteriseret som se i er sæl. Thi Nordboerne har opfattet 
Volsungerne som den Æt, der fremfor alle andre elskedes 
af Kampens og Seierens Gud Odin. Ættens Medlemmer bære 
Navne, som udtrykke Seier, Overmagt i Kamp: Stamfaderen 
er Odins Søn Sigi eller Siggi. Ætten culminerer og afsluttes 
i Sigurdr (tysk Siegfried)^ der stod for Nordboerne som den 
herligste af alle Helte; hans Fader er Sigmundr, hvis Datter 
heder Signij, Den Digter, som har gjort Helge til en Søn 
af Sigmund, har villet betegne Helge som et Sidestykke til 
Helteidealet Sigurd, som dog ikke nævnes. 

De Sagntræk, som forbinde Helge -Sagnet med Sigurd- 
Sagnet, kan jeg først ved Behandlingen af dette sidste belyse 
i dette Forhold. Saaledes Ættenavnet Ylvinger. Fremdeles 
Hunding. Ligesom Helge har med Hundings Æt Feider, som 
ende med Hundingssønnernes Fald, saaledes bliver Sigurd 
Faavnesbanes Fader og Morfader dræbte af Hundings Sønner, 
hvorpaa Sigurd til Hævn fælder Lyngve, Hundings Søn, og 
hans Brødre. 

De til Sigmund og Sinfjotle knyttede Sagntræk, som 
meddeles i Helgekvadene og i det prosaiske Stykke om Sin- 
fjotles Død, behandles bedst i Forbindelse med en Under- 
søgelse af det nordiske Sagn om disse Sagnhelte overhoved. 
Paa den skal jeg her ikke gaa ind. 



175 

Sigrun, som følger Helge, er ligesaa lidet som Sigmund 
en Person, der har staaet i Forbindelse med en historisk 
dansk Konge Helge. 

Sigrmi er af det første Helgekvads Forfatter fremstillet 
som Helges Seiersgenius. I dette Digt er hun en nordisk 
Victoria. 

I Helges Forbindelse med Sigrun »Seiermøen« ligesom 
med Sigmund, hvis Navn ligeledes henviser til »Seier«, finder 
Digteren et Middel til at karakterisere Helge som den seier- 
sæle Konge. 

Hun er født i en fremmed Stamme og fæstet til en mod 
Helge fiendtlig Konge, men hun iler til den danske Konge, 
hvem hun elsker, før hun har seet ham, og skjærmer ham, 
indtil han har overvundet alle sine Fiender og sidder tryg paa 
sin Kongestol. 

Vi har i denne Digtning et Exempel paa, at en episk 
Digtning om en Konge med et historisk Navn lidt efter lidt 
har opgivet sin historiske Karakter og forvandlet sig derved, 
at dens Helt er bleven sat i Forbindelse med historiske Per- 
soner, som til Slutning opfattes symbolsk, medens han selv 
er bleven seet i et idealt Lys som poetisk Repræsentant for 
de danske Konger. 

I det første Helgekvad rider Sigrun med Møers Flok 
gjennem Luft og over Hav: deres Brynjer er stænkede med 
Blod, og Straaler staa fra deres Spyd. I Stormen nærmer 
hun sig ovenfra og bjærger Helges Skib. I Slagets Tummel 
komme Møerne fra Himmelen. Da falder Hodbrodd og Helge 
er Seierherre. Her er Sigrun halvt guddommelig. Kun Navnet 
»Hognes Datter« minder om, at hun er menneskebaaren. 
Her staar der en kjølig, overjordisk Glans af den Mø, som 
Helge ved sin Seier vinder. 

Første Helgekvads Sigrun er opstaaet under flersidig 
fremmed Indflydelse. 

I det foregaaende har jeg paavist, at en Række af Sagn- 
træk, som er henførte til Helge Hundingsbane navnlig i det 
første Kvad, er overførte paa denne fra den fremmede Sagn- 
helt Ulve-Theodrik. 



176 

Wolfdietrich bliver ifølge tysk B gift med Sigminne, 
som fører ham paa et Skib over Havet. Hun er omskabt 
fra Troldet den lodne Else og svarer til Havfruen i tysk Ay 
der hersker over alt, som Havet bedækker. 

Et tilsvarende Sagntræk i den Digtning om Ulve-Theodrik, 
som Nordboerne i England lærte at kjende, har, som jeg for- 
moder, givet den ydre Anledning til det Motiv, at Helge 
bliver gift med en overnaturlig Kvinde Sigrun, som frelser 
hans Skib i Storm paa Havet og fører det i rolig Havn. 

Navnet Sigminne er sammensat som middelhøitysk mer- 
minne Havfrue, waltminne Skovnymfe. Det betegner altsaa 
»en overnaturlig Kvinde, som bringer Seier«. Det har første 
Led tilfælles med Sigrun og væsentlig samme Betydning som 
dette, der betegner »en Kvinde som eier Seiersrunen« »en 
Kvinde, som har vidunderlig Evne til at bringe Seier i 
Kamp«. 

Men denne Gombination, som forbinder Eelgessigneis Sigrun 
med Wolfdietrichsagnets Sigminne, vil først ved Betragtningen 
af Sagnet om Helge Hjorvardssøn komme til at staa i et 
klarere Lys. Derved skal jeg søge at forklare den Afvigelse, 
at Sigrun ikke, som Sigminne, er forvandlet fra et Trold. 
Sigrun har desuden Tilknytning til mange andre Sider, og fra 
Sagnet om Ulve-Theodrik er i denne Henseende paa Helge 
Hundingsbane ikke overført stort mere end det ubestemte 
Motiv, at han hjælpes af en overnaturlig Kvinde, som søger 
og vinder hans Kjærlighed og som har Magt over Havet og 
Indflydelse paa Seier. Fremstillingen af Sigrun og Angivel- 
sen af de Forhold, hvori hun fremtræder, er forøvrigt bleven 
bestemt ved ganske andre Forudsætninger. 

Det synes ikke nødvendigt at antage, at Sigrun i første 
Helgekvad er paavirket af den romerske Victoria, uagtet Fore- 
stillingen er nær beslægtet. Sikkert er det derimod, at irsk 
Indflydelse her har gjort sig gjældende. 

Sigrun, som kommer under Slaget til Helge og ønsker 
ham til Lykke med Hodbrodds Fald og med at Helge nu 
skal vinde hende, hun har paa den ene Side sin Forudsæt- 
ning i det andet Helgekvads Sigrun, som kommer til sin 



177 

elskede Helge paa Valpladsen, da Hodbrodd har faaet sit 
Banesaar, og som udtaler sin Glæde over, at hun ikke skal 
blive Hodbrodds Hustru (H. Hund. II 25). 

Paa den anden Side har min Udvikling i det foregaaende 
vist, at Sigrun og hendes Møer, som midt under Slagets Tum- 
mel komme fra Himmelen, medens Spydene klinger og Ulvene 
slider i Ligene, er traadt istedenfor de irske Kampgudinder 
(badba)^ som ifølge den irske Fortælling om Trojas Ødelæg- 
gelse hæve sig over Krigernes Hoveder i Slaget mellem Græ- 
kerne og Trojanerne, medens Spydene hviner og Krigerne 
falde. 

De Væsener, som kaldes hadb^ i Flertal badba^ varsler 
i de irske Fortællinger ved sin Optræden Slugteri i Kampen 
eller en fremragende Persons Fald ^). 

Lottner har allerede (i Revue Geltique I 55 — 57) sam- 
menstillet de keltiske Kampgudinder med de nordiske Val- 
kyrjer. Han forklarer Overensstemmelserne i Forestillingerne 
om dem ikke af Nordboernes og Irernes Samfærsel i Irland, 
men af Forbindelser i langt ældre Tid mellem Kelter og Ger- 
maner ved Rin. Vi se dog nu, at der ved det her nævnte Træk 
i Helgekvadet maa anerkjendes Indflydelse fra irsk Litteratur 
paa nordisk Digtning. 

Men denne Indflydelse blev lettet derved, at Nordboerne 
selv fra ældre Tider af kjendte beslægtede Forestillinger, og 
det synes at være disse hjemlige Forestillinger, som i væsent- 
lig Grad har givet Skildringen af Kampmøerne i Helgedigtene 
sin Eiendommelighed. 

Paa den ene Side havde Kvinder og særlig ugifte Kvinder 
hos Germanerne fra ældgammel Tid af mangen Gang væbnede 
og tildels i Flok og Følge gaaet i Kamp, og i Vikingetidens 
historiske Liv optræde Piger ligeledes som Krigere^). 

Paa den anden Side fortæller allerede Tacitus, at Ger- 
manerne betragtede mange Kvinder som hellige og halvt gud- 



1) Revue Celt. I, 38 ff. 

2) Golther, Der valkyrienmythus, S. 7 ff. 

S. Bugge : Helge-Digtene. 12 



178 

dommelige; de tillagde dem vidunderlig Evne til at kjende 
Fremtiden. 

Det ene af de tyske Merseburger-Kvad omtaler Diser 
(Uisi)^ som sætte sig ned paa Jorden (sandsynlig, efter at 
være komne flyvende) og ved Trylleord binder en fiendt- 
lig Hær. 

Angelsakserne synes at have kjendt overnaturlige flyvende 
Kvinder, hvem man tillagde Evnen til at bringe Seier. I Eng- 
land nævnes tillige guddommelige, dæmoniske Valkyrjer (wæl- 
cyrigean), d. e. Kvinder som kaare Val, Kvinder som ved 
Tryllekraft bevirke, at Mænd falder i Slag. Disse sammen- 
stilles med de græsk-romerske Erinnyer og Gorgoner^) Det 
synes dog ikke urimeligt, at disse angelsaksiske Krigsfurier 
har modtaget Paavirkning fra de irske. 

Ogsaa ellers minde Træk i Sigrun-Digtningen om irske 
Motiver, men uden at jeg her tør paastaa historisk Sammen- 
hæng. I »det gamle Volsungekvad « kommer Sigrun til Helge, 
kysser ham og siger, at hun har elsket ham, før hun har seet 
ham (Helg. Hund. H 14 — 18). Han fører hende bort med 
sig og angribes derfor med Krig, hvori hendes Fader falder. 

I den irske Fortælling »Bricrius Fest« drager Guchulinn 
ud paa et Krigstog. Han træffer Findchoem, Eocho Rends 
Datter. Hun siger om Guchulinn til hans Mænd: »Jeg har 
elsket ham paa Grund af Beretninger om ham« (og dette er 
Ord, som i irske Sagnfortællinger ofte lægges i Kvinders 
Mund). Hun gaar hen til Guchulinn, lægger begge Hænder 
om hans Hals og giver ham et Kys. Han tager hende med 
sig til sit Hjem. Hendes Fader, Konge over en Stamme, som 
heder Ui Mane, forfølger ham med mange Mænd, angriber 
Guchulinn, men bliver fangen af denne. De slutte tilsidst 
Fred og Findchoem bliver hos Guchulinn. 2) 

Da Sigrun og hendes Møer ifølge første Helgekvad 
komme ridende til Helge, skildres deres Færd saaledes (H. 



1) Kogel i Sievers Beitr. XVI, 407 ; Golther S. 17 f. 

2) Se Fled Bricrend udgivet med Oversættelse af Windisch i 
Irische Texte II, 1 S. 173 ff. 



179 

Hund. I 15): »En Lysglans brød frem fra Luefjældene, og 
fra den Lysglans kom der Lyn; [da red tre Gange ni Møer] 
høie hjælmdækte paa Himmelvange. Deres Brynjer var over- 
stænkede med Blod, og fra deres Spyd stod Straaler«: 

pd brå Ijoma 

af Logafjgllum, 

en af peim Ijomum (Ijoma?) 

leiptrir kvdmu; . . . 

en af geirum 

geislar stodu. 

Irske Fortællinger fremhæver oftere den Glans, der staar 
af væbnede Ryttere. Da Findehoems Fader, Ui Manes Konge, 
væbnet med Spyd kommer med sin Rytterskare ridende til 
det Sted, hvor Guchulinn er, siger Speideren: »Jeg ser et 
Skin af Ild fra Vadested til Fjæld«. Og Dronningen, til hvem 
han taler, siger: »Det er Funklen af Ui Manes Vaaben og 
Øine paa deres Datters Spor.« 



Ogsaa med de flyvende Svanemøer i Valund-Kvadet staar 
Helgedigtningens Sigrun og hendes Møer, som komme fra 
Himmelen, i Forbindelse, saaledes som jeg foran (S. 18, 33) 
har paapeget. 

Fremdeles har jeg søgt at paavise Berøringspunkter mel- 
lem Sigrun og Meleagers Elskede Atalante. Men endnu andre 
Forestillinger og Sagntræk har faaet Indflydelse paa Digtningen 
om Sigrun og den med hende analoge Mø Svaava, saaledes 
som jeg i det følgende skal søge at vise. 

I Prosaen kaldes Valund-Digtningens Svanemøer Val- 
kyrjer^) Det samme Udtryk bruges om Svaava og hendes 
Møer i Prosa-Fortællingen om Helge Hjorvardssøn ^). Lige- 
ledes i Prosa om Sigrun og hendes Møer^). Men saaledes 



1) Min Udg. S. 163 a. 

2) S. 173 a. 173 b. 176 a. 
8) S. 191 b. 193 a. 194 a. 

12* 



180 

anvendes Ordet valkyrja aldrig i Oldkvadene. Her betegner 
det altid en af Odins Møer, som høre hjemme i Valhal. 

I det første Helgekvad (I 38) er Valkyrjen hos Alfader, 
for hvis Skyld alle Einherjer vil til at slaas, et helt andet 
Væsen end Sigrun og hendes Møer^). 

Da Prosastykkerne i Eddasamlingen saaledes bruger Ordet 
valkyrja paa en anden og mindre oprindelig Maade end det 
første Helgekvad, godtgjør dette, at Prosastykkerne til Digtene 
om Valund og Helge ikke er nedskrevne i samme Form af 
det første Helgekvads Forfatter. 

Fra Sagnet om Helge Halvdanssøn synes det Motiv at 
være overført, at Sigrun, for ikke at blive den forhadte Bei- 
ler Hodbrodds Brud, søger Hjælp hos Helge, som for hendes 
Skyld begynder Krig mod Hodbrodd og overvinder ham. Thi 
6>>^'f^^' . ' i Rolv Krakes Saga 2) fortælles, at Ogn for ikke at blive gift 
med den forhadte Beiler JSrokr søger Hjælp hos Helge, som 
angriber og overvinder Rok''). Denne Rok svarer til Hod- 



^) I Prosastykket i det andet Helgekvad mellem Str. 18 og 19 
fortælles om Helges Søfærd: »De fik paa Havet en overhændig 
Storm. Da kom der Lyn over dem, og Straaler stod i Skibene. 
De saa ni Valkyrjer ride gjennem Luften og de kjendte Sigrun. 
Da lagde Stormen sig og de kom uskadte til Lands«. Denne 
Fortælling synes at være opstaaet ved en Sammensmeltning 
af Helg. Hund. I 15 om Sigrun, som kommer med sine Møer 
efter Hundingssønnernes Fald, og H. Hund. I 28 -30 om Sig- 
run, som bjærger Helges Skib i Stormen. Dog synes Ordene 
valkyrior nlo at forudsætte en fuldstændigere Text i Helg. 
Hund. I 15 end den, som findes i vort Haandskrift. Den fuld- 
stændigere Text her har mulig været: 

en af peim Ijoma 

Idptrir komu. 

på [ridu meyjar 

prysvar niu] 

håvar und hjålmum 

å Himinvanga, 
Jfr. prennar niundir meyja H. Hjprv. 28, medens det i Prosa- 
stykket i H. Hjprv. S. 173 a heder valkyrjur niu, 
2) Fornald. s. I, 25 f. 

^) Denne Combination er fremsat af Detter i Sievers Beitr. 
XVIII, 100. 



181 

brodd ikke blot som forhadt Beiler til den Kvinde, som Helge 
hjælper, men ogsaa den-ed, at han har dræbt Roar, thi Hod- 
brodd fælder efter Saxo Roe^). Jeg har vist, at Hrdkr op- 
rindeligere har hedt Hrærikr^ og efter Skjoldungasaga hos 
Arngrim fældes Roar af Ingjaldssønnerne Rørik og Frode. 
Men Ingeld er efter Beowulf-Digtet Hadhobardernes Konge. 
Altsaa bekræfter det sig her, at Hgdbroddr er Hadhobardernes 
Repræsentant^). 

Forholdet mellem Sigmn og Helge Hundingsbane er for- 
øvrigt ikke bestemt ved Forholdet mellem Ogn og Helge 
Halvdanssøn, thi Qgn har været gift med Roar og bliver ikke 
gift med Helge. De Forhold, hvori hun er stillet, afviger 
ogsaa i flere andre Henseender fra det, som fortælles om 
Sigrun. 

I Sagnet om Helge Halvdanssøn var aUsaa det Motiv 
givet, at Helge, begynder Krig mod Hodbrodd for en Kvindes 
Skyld. Dette Motiv bevirkede, at Forestillingen om Sigrun 
blev paavirket af og omdannet efter Hjadninge-Sagnets 
Hild3). 

I dette Sagn bortfører Hedin Hognes Datter Hild, d. e. 
Kampmøen. Hogne forfølger Hedin, og det kommer til en 
Kamp, hvori baade Hogne og Hedin falder. Hild vandrer 
om paa Valpladsen og vækker de Faldne atter til Live, for 
at de kan kjæmpe paany. 

Efter dette Sagn har Helgedigtningens Forfatter gjort 
Sigrun til Datter af Hogne. Baade i det første og det andet 
Kvad kaldes hun Hognes Datter. I Lighed med Forholdet i 
Hild-Sagnet kommer det ifølge det andet Helgekvad til Kamp 
mellem Hogne og Helge, hvem Sigrun uden Faderens Sam- 
tykke har fulgt. I denne Kamp falder Faderen, og Sigrun 
gaar om paa Valpladsen. 

Der hentydes ligefrem til Hjadningesagnet i Helg. Hund. 
n 29, hvor Helge siger til Sigrun: Hildr hefir pu 088 verit 



^) Saaledes Detter anf. Sted og Olrik. 

2) Men i Beowulf-Digtet er Hrebric Navnet paa Hrodhgars Søn. 

«) Jfr. Simrock Handbuch d. deutsch. MythoL^ S. 314. 



182 

»Du har været os en Hild«, fordi hun nemlig havde frem- 
kaldt Striden mellem sin Elsker og sine Frænder. Og i sit 
Svar siger Sigrun: »Jeg skulde ville vække til Live dem, som 
er døde, kunde jeg alligevel gjæmme mig i din Favn« ^). 

Herved tænkes paa Hild, der gaar om paa Valpladsen 
og vækker ved Galdrer til Live dem, som er faldne i Hjad- 
ningekampen^). 

I det Digt, som Samleren kalder Vglsungakvida in 
forna, d. e. det gamle (eller: det af en hedensk Digfer for- 
fattede?) Kvad om Volsungerne, skildres det første Møde 
mellem Sigrun og Helge som et Elskovsmøde. Hun griber 
hans Haand, kysser ham og siger ham, at hun har elsket 
ham, før hun har seet ham. Da fatter ogsaa han Kjærlighed 
til hende (H. Hund. IL 14 — 15). Her har vi Sammenhæng 
med det danske Hild-Sagn. Thi Saxo fortæller, hvad der 
strider mod den norrøne Tradition, at Hedin og Hild elskede 
hinanden, før de havde seet hinanden. Hos Saxo heder det 
ogsaa, at da de første Gang mødtes, kunde ingen af dem rive 
det fasttryllede Blik løs fra den anden •'^). 



1) Simrock (Handb. d. deutsch. Myth. S. 394) og Edzardi (Ger- 
mania 23 S. 166) tillægge med rette Sigrun Ordene: 

Lifna munda ék nu kjosa 

er lidnir eru, 

ok knætta ék pér po i fadmi felask 
og finder i dem en Hentydning til Hjadningesagnets Hild, som 
vækker de døde. kjosa er ikke blot »ønske«, men lifna (Acc. 
pi.) kjosa er »ved tryllekraftige Galdrer gjøre levende«. Jfr. 
kjosa mædr fra mggum Fåfn. 12 og glsv. kiusa^ gldansk kyse 
»trylle, fortrylle«. 

2) I det første Kvad kommer der Mænd i Hundredvis til Helge 
fra Hedinsø. Mulig er dette Navn optaget, snarest blandt 
Danske i England, fra den danske Form af Hjadninge-Sågnet^ 
thi hos Saxo (1. V p. 242 M.) kjæmpe Hogne og Hedin sin 
sidste Kamp paa Hedinsø. 

*) nondum invicem conspectos alterna incenderat fama. At ubi 
mutuæ conspectionis copia incidit, neuter obtutum ab altero 
remittere poterat; adeo pertinax amor oculos morabatur (Saxo 
1. V p. 23 8 M.). 



183 

Jeg formoder, at det danske Hild-Sagn, som Saxo her 
gjengiver, er dannet i Britannien af en dansk Digter og at 
det her er paavirket af den irske Gjengivelse af Dåres Phry- 
gius's Skrift om Trojas Ødelæggelse. 

I dette fortælles det, at Helena, før hun havde seet Alex- 
ander, elskede ham, paa Grund at det store Ry, der gik af 
ham *). Da de første Gang mødtes, »saa enhver af dem paa 
den anden. Lang Tid stirrede de paa hinanden, fordi de 
var saa glade i hinanden« ^). Om Natten derefter røver 
Alexander Helena. Hedin røver Hild og Helge Sigrun. Hedin 
er hos Saxo — ligesom Paris — smuk og velskabt 3). 

Hvis jeg har Ret i disse Gombinationer, følger deraf, 
at Troja-Fortællingen i Britannien var kommen i Berørelse 
med Helgedigtningen allerede, førend den norske Forfatter af 
Eddasamlingens første Helgekvad blev paavirket af den irske 
Fortælling. 

Indflydelsen fra Hildsagnet er langt stærkere i det gamle 
Volsungekvad og i det andet Helgekvads Slutningsafsnit end i 



*) Togail Troi Stokes Udg. 1015. At en Kvinde elsker en Mand 
eller en Mand en Kvinde, før de har seet hinanden, er et Motiv, 
som forekommer paa mange Steder i folkelig Digtning, saaledes 
i flere af Middelalderens Ballader, f. Ex. i Visen om Hagbard 
og Signe, ligeledes bl. a. i cymriske Fortællinger. I irske 
Fortællinger findes ofte et lignende Træk; se S. 178. 

2) Togail Troi 1044. 

') Siden kjæmpe Hogne og Hedin ifølge Saxo i Tvekamp med 
hinanden. I denne Kamp blev Hedin saaret, men skaanet af 
Hogne. Hedin blev af sine Folk bragt tilbage til Skibene. 

Efter Dictys Cretensis (lib. II cap. 39, 40) kjæmpe Mene- 
laus og Alexander i Tvekamp mod hinanden. I denne Kamp 
blev Alexander saaret, men Menelaus blev hindret i at dræbe 
ham derved, at han blev saaret af Pandarus's Pil. Alexander 
blev ført bort af sine Folk. 

Om de Ligheder, som disse Sammenstillinger antyde, er 
tilfældige eller ikke, skal jeg ei afgjøre. 

Jfr. mine Studier over de nord. Gude- og Heltesagns Opr. 
I, 94 ff. om Hjadninge-Sagnets Sammenhæng med det antike 

, Sagn om Paris og Helena. 



184 

det første*). I det første Kvad er Helges Kamp mod Hod- 
brodd Hovedæmnet, og Hogne træder her fuldstændig i Bag- 
grunden, ligesom Forholdet mellem Sigrun og Helge her ikke 
er opfattet erotisk. 

En ganske anden Betragtning kommer til Udtryk i Skil- 
dringen af Helges og Sigruns Elskovsmøde i det »gamle« 
Volsungekvad (H. Hund. II 14 — 18). Her er det Sigruns 
Fader Hogne og hendes Slægtninger, som Helge har at frygte 
ved at føre Sigrun bort, medens Hodbrodd kun omtales i 
Forbigaaende. Ogsaa i den følgende Kamp fremhæves Sigruns 
Fader og øvrige Slægtninger som Hovedmodstandere. 

Paa Grund at disse Forhold og paa Grund af Ligheden 
med Træk i Saxos Gjengivelse af Hild-Sagnet tror jeg, at 
Skildringen af Helges og Sigruns første Møde i H. Hund. II 
14—18 er en Omarbeidelse af Vers i et dansk Digt om 
Hild, som var forfattet i England, saa at kun nogle faa For- 
andringer, der fulgte af Indførelsen af Navnene Sigrun og 
Hodbrodd, er foretagne. 

De Replikker, som Gudmund og Sinfjotle skifte med 
hinanden i det andet Helgekvad (II l'S — 24), nævner i Mod- 
sætning til de andre Stropher i det andet Kvad ikke Sigrun 
som Aarsag til Krigen, men synes at forudsætte, at Helges 
Tog til Granmarssønnernes Land staar i Forbindelse med 
tidligere Feider med deres Æt. Og her nævnes ikke Hogne, 
men kun Hodbrodd og hans Æt som Helges Fiender. Her 
har vi altsaa, som D etter (Arkiv IV 70) rigtig har frem- 
hævet, væsentlig den samme Sagnform som hos Saxo i For- 
tællingen om Helge, kun med den Forskjel, at Helge i dette 
Parti af Helgedigtet er knyttet til Sinfjotle. Disse Stropher 
(Helg. Hund. II 19 — 24) synes derfor ikke at kunne være 
digtede af samme Forfatter som de andre Stropher i det 
andet Kvad. 



1) Jfr. Detter i Arkiv f. n. F. IV 64 f. 



185 



XV. 

Slutningsbemærkninger til det første Helgekvad. 



Ved at sammenligne Helgedigtningen i Eddakvadene og 
hos Saxo med det angelsaksiske Epos har vi fundet en i 
Britannien foregaaet mærkelig Omdannelse af Digtningen om 
de danske Skjoldungers Kampe med sine Fiender. Saaledes 
som disse Kampe er behandlede hos Angelsakserne, slutter 
Digtningen sig nær til Historien. Det fremmede Folks Navn 
»de krigerske Barder« er bevaret. 

Ved at omdigtes af nordiske Skalde opgav Digtningen 
mer og mer det historiske Standpunkt, som det angelsaksiske 
Epos havde fastholdt. Istedenfor Hadhobarderne med deres 
Konger Froda og Ingeld som Scyldingernes Fiender indtræder 
den ene Personlighed Hodbrodd. Dog opfattes han endnu 
som en anden Stammes Konge, og hans Hjem er i den ældste 
nordiske Sagnform syd for Østersøen, hvor ogsaa Hadhobar- 
derne synes at have boet. Og hos Saxo optræder i Krigen 
mod Hodbrodd ikke blot Helge, men ogsaa Roe og Rolv. 

Et videre Skridt bort fra den historiske Virkelighed finde 
vi i alle Vers om Helge i Eddasamlingen, hvor Helge er 
stillet ligeoverfor Hodbrodd som den eneste Repræsentant for 
den danske Kongeslægt og hvor han har faaet nye Forældre 
fra Digtningens Verden. 

Men ogsaa indenfor Eddadigtene kan paavises flere for- 
skjellige Trin i Opfatningen af Krigen mod Hodbrodd. Den 
Opfatning, som i én Henseende er den ældste, kommer til 
Orde i Trætten mellem Sinfjotle og Gudmund i det andet 
Helgedigt. Her hentydes der til en langvarig Feide mellem 
to Ætter. Helges Æt har beseiret Hodbrodds og undertvun- 
get dennes Land. Derpaa er der blevet sluttet et Forlig, som 
var ufordelagtigt for Hodbrodd. Dette brydes, og Hodbrodds 
Mænd tørster efter Hævn. Men det kommer til et sidste 
afgjørende Slag med den danske Konge, hvori vi maa tænke 
os, at Hodbrodd falder (saaledes som det fortælles i alle 



«., '. . 



Xp^^ 



186 

nordiske Kilder, der nævne hans Død). I Ordtvisten i andet 
Kvad omtales ikke Sigrun, saalidet som hos Saxo, hvis Sagn- 
form her er nærmest beslægtet. 

Det næste Udviklingstrin foreligger i det første Helge- 
kvad, hvis Sagnform synes at henvise til flere Kilder, og 
hvis Opfatning af Krigen mod Hodbrodd i visse Henseender 
er oprindeligere end den, der kommer til Orde i Versene i 
det andet Kvad (undtagen i Sinfjotles og Gudmunds Ordstrid), 
uagtet disse er ældre. 

I det første Helgekvad foranlediges rigtignok Pelges Krig 
m^d Hodbrodd derved, at Sigrun Hognes Datter, som er fæstet 
til Hodbrodd, søger Hjælp hos Helge. Men endnu fremstilles 
det saa, at Hodbrodd, ikke Hogne, er Helges egetitlige Mod- 
stander, og endnu føres Krigen mod en fremmed Folkestam- 
mes Konge til Værn for det danske Rige. Efterat Hodbrodd 
, "^ er overvunden, sidder Helge tryg i det danske Kongesæde. 
j, ■ Dog har dette Kvad i flere andre Henseender fjærnet 

sig vidt dels fra den ældre poetiske Fremstilling i Helgedigt- 
ningen, dels fra historisk Virkelighed (f. Ex. ved en Række 
fantastiske Stedsnavne). 

Endelig staa vi foran det Udviklingstrin, som vi lærer 
at kjende af det andet Helgekvads varmt pulserende og vid- 
underHg gribende Slutningsdigtning. Den skal jeg i et følgende 
Afsnit nærmere betragte. 



Da vi af ældre Vers om Helge Hundingsbane, som For- 
fatteren af det første Kvad har kjendt og benyttet, ikke har 
mere tilbage end de Brudstykker, som samles under Navnet 
»det andet Kvad om Helge Hundingsbane«, saa kan vi ikke 
overalt danne os en klar Forestilling om, hvad Forfatteren af 
det første Kvad har optaget fra ældre Kvæder om Helge. 

Ved Afsnittet om Krigen med Hodbrodd synes ældre 
Digte om Helge fulgte med Hensyn til Handlingens Gang i 
flere Hoveddrag. Mangfoldige Motiver, Skildringen i det 
enkelte og det poetiske Udtryk med sine Kenninger tilhører 
derimod vistnok Forfatteren af det os foreliggende Kvad. 



187 

*^ Tydeligst kan vi ved Ordtvisten mellem Sinfjotle og Gud- 
mund skjelne mellem hvad der tilhører Forfatteren af første 
Helgekvad og hvad han har kjendt af ældre Vers om Helge. 
Thi til de 13 Stropher (H. Hund. I 32—44), som Ordtvisten 
optager i det første Kvad, svarer i det andet Kvad 4 Stropher 
(H. Hund. n 19 — 22), som i vor Samling er indskudte uden- 
for Sammenhængen ved et senere Punkt af Handlingens Ud- 
vikling '). 

Denne kortere Form af Ordtvisten er aabenbart den 
ældre. Her er Krigen med Hodbrodd opfattet paa en op- 
rindeligere Maade og her er Samtalen meget værdigere holdt. 
Derimod finder Omarbeideren Behag i at lade de to under- 
ordnede Bipersoners Replikker brede sig i grove, uhøviske 
Skjældsord, hvorunder Hentydninger til Guders og Troldes 
mylhiske Verden, navnlig saaledes som den kj endtes fra Vol- 
vens Spaadom og Grimnesmaal, føres frem^). 

Det første Helgekvad synes nærmest at være en Omdigt- 
ning af det Helgekvad, hvoraf der er bevaret Brudstykker i 
Ordtvisten mellem Sinfjotle og Gudmund (II 19 — 22) i det 
andet Helgekvad. Men det er, tror jeg, en dansk Digter i 
Britannien, der først har kvædet om Helge som den ideale 
Repræsentant for Skjoldungerne, som Seierherre over Hunding 
og Hodbrodd, der blev Repræsentanter for Danernes Fiender. 

Denne danske Digters tabte Kvæde danner vistnok mid- 
delbart med Hensyn til Sagnets Grundlag og Formning 
Hovedforudsætningen for det Kvæde af en vestnorsk Digter^ 
som vi har i det første Helgekvad. 

I Helg. Hund. II 19 — 22 kan vi i det væsentlige have 
Stropher af denne danske Digters Kvad bevarede*^). 

To Stropher, ved hvilke Helge afbryder Sinfjotles og 
Gudmunds Ordtvist, findes i væsentlig samme Form baade i 
første Helgekvad (H. Hund. I 45 — 46) og i andet (H. Hund. 



^) Se den fototypiske Udgave S. 50 og min Udg. S. 201. 
2) Jfr. Symons i Paul-Braune Beitr. IV, 170 f. 
') Herved er at mærke, at Fiskenavnet fjprsungr nu kun er be- 
varet i Danmark og i det sydlige Norge. 



188 

II 23 — 24). Man har været i Tvivl om, i hvilket af disse 
to Digte Stroplierne oprindelig har hørt hjemme *) Jeg finder 
det sandsynligst, at Forfatteren af første Kvad har optaget 
Stropherne næsten uforandrede fra det ældre Kvad -). 

Sinfjotle er en af Helge-Digtningens Bipersoner. Han, 
paa hvis Fødsel der hvilte en Plet, optræder i det gamle 
Sagn aldrig selvstændig styrende. Han følger allerede i det 
engelske Wælsinge - Sagn Sigmund. I Lighed hermed lader 
Helge-Kvadenes Digter ham her følge sin Broder og som 
underordnet. Digterne benytte ham for ved Modsætningen 
til ham som den mere vilde, raa, grumme Kjæmpe bedre at 
fremhæve Helge som den ædlere, ophøiede Helt, der vil 
beseire, men ikke forhaane sine Modstandere*^), hvem han 
anerkjender som tapre Krigere. Han siger, da han afbryder 
Ordtvisten (H. Hund. II 26): 



*) Datter i Arkiv IV, 74 f. mener, at de to Stropher er oprinde- 
ligere i H. Hund. II end i H. Hund. I. Derimod tror Finnur 
Jénsson (Litt. Hist. I, 255 f.), at de efter H. Hund. I er ind- 
satte i H. Hund. II. 

^) Hvis Stropherne oprindelig alene havde hørt hjemme i H. 
Hund. I, havde der ingen Grund været til at gjentage dem i 
H. Hund. II. For det andet: Da de Stropher, som vedrører 
Ordtvisten i H. Hund. I, ellers viser Efterligning af H. Hund. 
II (ikke omvendt), saa er det usandsynligt, at det modsatte 
Forhold her skulde finde Sted. For det tredje: Stedsnavnet d 
Mdinsheimumj som henviser til Møn, kan neppe først være 
dannet af første Helgekvads Forfatter. For det fjerde: hildin" 
yar er her et oprindeligere Udtryk end hringhrotar. For det 
femte: J^ér er, Sinfjptlil i II 23 synes, som Detter bemærker, 
oprindeligere end Væri ykkr, Sinfjgtli! I 45. Ogsaa i H. Hund. 
II er der god Grund for Helge til at afbryde Samtalen, da 
Sinfjotle i II 22 har sagt, at Trællearbeide passede bedre for 
Gudmund end Kamp. Dog er Linjerne 9—10 i H. Hund. II 24 
vistnok senere. Det kunde tale for Finnur Jonssons Mening, 
at deila i II 23 (hvis d. er rigtig udfyldt saaledes) synes mindre 
passende. Men dette er ikke afgjørende. Heri kunde ligge 
Grund for Forfatteren af Helg. Hund. I til at forandre Ud- 
trykket. 

3) Jfr. Sv. Grundtvig, Heroisk Digtning S. 35 f. 



189 

»Ikke synes Granmarssønnerne mig gode; dog er det 
bedst for høibaame Mænd at tale sandt: de har vist paa 
Moinsheime, at de har Mod til at svinge Sværd«. Ligger 
det ikke nær her at tro, at en saadan Tænkemaade har ud- 
viklet sig under de mere dannede Forhold i England?^). 



Der er i det første Helgekvad, som vi har seet, en Række 
af Navne, der henvise til Steder i Danmark og dets Nabo- 
lande. Af disse synes Ægir^ Repræsentanten for Eider, 
sikkert at have tilhørt det danske Forbillede og at være 
indført af den danske Digter efter hans egen geographiske 
Kundskab. Det synes da rimeligt, at den norske Digter fra 
sit danske Forbillede har optaget ialfald nogle af Navnene 
Hringstadir (Ringsted), SigarsvelUr (ved Sigersted), tsungr 
(Repræsentanten for Isefjorden), Moinsheimar (paa Møn), IZe^ms- 
ey (Hiddensee), Orvasund (Stralsundet), og at han ikke selv 
først har indført alle disse Navne i Helgedigtet efter danske 
Mænds Fortællinger fra hine Egne. Med Hensyn til Sigars- 
velUr bestyrkes dette derved, at Navnet ogsaa forekommer i 
Helg. HjQrv. 35. At en dansk Digter paa Knuts eller Sven 
Tveskjægs Tid fra Danernes Tog til Venden kjendte Stral- 
sundet og Hiddensee, var naturhgt^). 

Naar jeg tænker mig, at en dansk Digter i Britannien i 
et Digt, som kanske blev forfattet snarest paa Sven Tveskjægs 
Tid, har fremhævet Ringsted som det danske Konge- 
sæde, saa bør dermed sammenstilles Fagrskinnas Beretning, 
at Sven Tveskjæg holdt Arveøl efter sin Fader i Ringsted. 

Den danske Digter er sandsynlig bleven vakt til For- 
fa ttelsen af sit Helgekvad ved de Hærtog, som de Danske 



^) Herfra er der et ikke saa langt Skridt til Kellers Betragtning 
hos Saxo (1. HI p. 136 M.): »selv om Sjælen er fuld af Had; 
der skal dog være et Venskab, som ogsaa en Gang faar Lov 
til at indtage Grumhedens Plads«, hvori Olrik (Sakses Oldhist. 
II, 167) finder Valdemartidens Tanker. 

^) Om Svarinshaugr henviser jeg til S. 133 f. og om Varinsfjgr^ 
til S. 132 og S. 134. 



190 

foretog til Venden i hans Samtid, nærmest, som jeg tænker 
mig, paa Sven Tveskjægs Tid. 

Den norske Forfatter af det første Helgekvad har sand- 
synlig levet ved den nordiske Kongehird i Dublin, og hans 
Digt syntes mig efter sit Forhold til en irsk Fortælling og 
islandske Digte at være forfattet c. 1020 — 1035. Han priser 
i sit Digt en dansk Oldtidskonge. Han lader al Naturen ud- 
tale sin Glæde ved dennes Fødsel. Skjæbnens Magter for- 
kynde, at han skal blive den navnkundigste og bedste af alle 
Konger. Han drager i Krig femten Aar gammel. Seierens 
Genius kaarer ham til sin elskede og ved Seiermøens Hjælp 
overvinder han den Modstander, til hvem hun var fæstet. 
Digtet ender med, at hun ønsker ham til Lykke: Nu skal han 
ubestridt eie Ringsted og i Ro styre sine Lande. Nu har han 
vundet Seierens Mø for bestandig. 

Det synes vanskeligt her at værge sig mod den Tanke, 
at det er Knut den mægtige, som har begeistret Digteren 
til hans Kvad. Den Formodning synes at ligge nær, at naar 
han priser den danske Oldtidskonge Helge, da har hans Hu 
dvælet ved den unge danske Konge, som i hans egen Tid 
fra England udstrakte sine Hærtog til Venden og som i Bri- 
tannien vandt og haandhævede det største Vælde, som nogen 
nordisk Mand havde eiet. 

Knut synes ikke at have været meget over 15 Aar, da 
han fulgte Faderen paa dennes Englandstog 1013^). 

Det første Helgekvads Forfatter har sandsynlig færdes 
blandt de Nordmænd, som snart holdt til i Northumberland 
snart i Dublin. Vi faa da kanske helst tænke os, at han en 
Stund efter Glontarfslaget har forladt Dublin og er kommen 
til England. Der kan han være bleven Knut den stores Mand. 
Hvis han har tænkt paa Knut i sit Digt, maa dette vistnok 
være forfattet, efterat Knut i 1017 er bleven hyldet af hele 
Englands Folk og har ægtet den engelske Konges Enke. 



^) Steenstrup (Norinann. III, 298) siger, at Knut i Sommeren 
1017 ikke var meget over 20 Aar. Om Knuts Alder jfr. Munch 
Norske Folks Hist. b 126 f. 



191 

Under Knut var der mange Forbindelser mellem Eng- 
land og slaviske Lande ved Østersøen^). Jomsborg var Knut 
underlagt; ogsaa længer mod Øst havde de Danske før hans 
Tid vundet Besiddelser. Knut gjorde paa et tidligt Punkt af 
sin Regjering og sikkert før 1027 fra England af i det mindste 
ét Erobringstog til Østersøens sydlige og østlige Kyster. Han 
underlagde sig Strækninger i Preussen, nærmest Egnene ved 
Frische Haff. En Kilde nævner blandt de Folk, han gjorde 
skatskyldige, Roani d. e. Indbyggerne af Rygen. 

Ved Rygen samles ifølge det første Helgekvad Helges 
Flaade i Krigen mod Hodbrodd. Helges Tog gaar ifølge 
Digterens Fremstilling ikke til de samme Egne som Knuts, 
men længere mod Vest, til det nuværende Meklenburg. Men 
i Bestemmelsen af de Steder, til hvilke Oldtidskongens Tog 
gaar, har Digteren vistnok tildels følt sig bunden af ældre 
Helgekvads Fremstilling og Navneangivelser. Alligevel kan 
han ved Helges Tog til Vendland have tænkt paa Knuts Tog 
derhen og gjennem Helges Seier villet prise Knuts. 

Ældre Historikere har henført Knuts Tog i Slavernes 
Land til 1019, men Steenstrup^) søger at vise, at det har 
fundetsted 1022—1023. Hvor Digteren ' kvæder om Nor- 
nernes Spaadom ved Helges, den danske Sagnkonges, Fødsel, 
siger han, at Nornen > slyngede et Fæste mod Nord og sagde, 
at det altid skulde holde« (brå . . . å norhrvega einni festij 
ey bab hon halda). Har den norske Digter kvædet dette 
med Tanke paa, at Knut allerede forberedte eller havde fuld- 
ført Norges Erobring, altsaa ikke før 1027 eller 1028? 



^) Jfr. Steenstrup, Normannerne III, 306 og 327. 

2) Steenstrup, Normannerne IH 322—328. 

Om Sommeren samme Aar, som Sven Tveskjæg var død, 
gjorde Knut og hans yngre Broder Harald et Tog til »Scla- 
vonia« for at hente sin Moder Gunnhild, som havde været 
forskudt af Sven. Har Helgekvadets Forfatter tænkt paa Knuts 
Broder, naar han lader en »ung Konge«, som bærer en Skjol- 
dungekonges Navn Hjgrleifr eller rettere Herldfr, være med 
Helge som dennes Underordnede paa Toget til Hodbrodds 
Land? 



192 

Dog lad mig stanse med disse luftige Combinationer 
her! Jeg erkjender, at Gjætningen om, at Forfatteren af det 
første Kvad om Helge Hundingsbane ved Helge tænker paa 
Knut den mægtige, ikke har noget fast ydre Holdepunkt, 
Derimod tror jeg at have godtgjort, at Digteren, der var norsk 
af Nationalitet og født i det vestlige Norge, har forfattet sit 
Digt i Britannien ca. 1020 — 1035, at han har færdes i 
længere Tid blandt Englændere og Irlændere og at han sand- 
synlig har levet sammen med irske Digtere ved den nordiske 
Kongehird i Dublin. 

Denne Digtning er altsaa ikke bleven til i en norsk 
Fjælddals Stilhed og ikke ved Ishavets ensomme Strande, 
men i Hjærtet af Nordeuropa; hvor Nordmænd og Daner, 
Irer og Engelskmænd mødtes under store Begivenheders Drøn 
paa en Jordbund, som den sydlandske Kulturs Bølger fra 
gammel Tid af i bred Strøm havde overskyllet og befrugtet. 

Norske Digteres Liv blandt Irlænderne og den irske 
Litteraturs Indflydelse paa den nordiske Heltedigtning tilførte 
denne nyt Stof, udvidede overhoved Nordmændenes Syn og 
lod deres Fantasi kredse om rigere, mere bevæget Liv. De 
nordiske Digtere lærte gjennem de irske Fortællinger nye 
Billeder fra en straalende fantastisk overmenneskelig Verden 
at kjende ^). Men Vikingernes vilde Liv, den Raahed og 
Sanselighed, som deri udviklede sig hos dem og som sugede 
til sig ogsaa de usunde Safter i Irlændernes Naturel, satte 
sit Mærke i den nordiske Digtning. Det er dog mærkeligt, 
at denne Raahed og Sanselighed i Digtningerne om Helge 
Hundingsbane og Helge Hjorvardssøn er tillagt de under- 
ordnede Personer, Stavnboerne Sinfjotle og Atle samt den 
fiendtlige Konges Broder Gudmund og Havtroldet Rimgerd, 
hvilke samtlige stilles i Modsætning til Hovedheltene. I den 
kyske Skildring af Forholdet mellem Seiermøen og Helten i 
alle tre Helgekvad ligesom i den Vægt, med hvilken Høv- 



*) »these poems discover an ideal of beauty, an aerial, unearthly 
fairy world, and love of natur, which we do not find in the 
Sagas« (Vigfusson Corp. poet. bor. I, Ixi). 



193 



dingens ædle, høisindede Opfatning af hans Forhold til Mod- 
standere er udtrykt, tør vi erkjende den nordiske Aands Al- 
vor, Maadehold og Sundhed, vel ogsaa tildels en forædlende 
Indflydelse af det mere dannede Liv i England. 



Det første Helgekvads Forfatter har ikke noget sikkert 
Herredømme over Sprogmidlerne ^). Der er Ujævnhed i hans 
Behandling af Stoffet. Paa den ene Side skynder han sig 
altfor meget med at faa fortalt, at Helge kjæmper med Hun- 
ding og fælder ham (hvilket er udførligere behandlet i ældre 
Helgedigte, som Forfatteren synes at have kjendt); hans Ord 
herom føre derfor intet levende eller karakteristisk Billede 
frem. Paa den anden Side drager han Gudmunds og Sin- 
fjotles raa og uhøviske Ordtvist, der ikke fremmer Hoved- 
handlingen, ud i det brede. Der er liden Eiendommelighed, 
Dybde eller Inderlighed i Skildringen af Personernes sandt 
menneskelige Karakterer; ingen gribende indre Gonflicter. 
JVIen Digteren har rig Fantasi og har vidst at male med 
levende og kraftige Farver. Han aabner sit Kvad med et 
storslagent Omskue ved Helges Fødsel og han har skabt et 
vidunderlig fantasirigt Billede i Sigrun, som kommer med de 
høie, hjælmdækte Møers Flok ridende gjennem Luften til 
Slagets Tummel. 

Den senere Digtnings Historie viser os, at første Helge- 
kvad har gjort en stærk og længe fremtrædende Virkning. 

I dette Digt optager Fremstillingen af den ydre Hand- 
ling større Rum i Forhold til Personernes Ordskifte end i 
noget andet norrønt mythisk-heroisk Kvad, med Undtagelse 
af Digtet om Rig. Og Fremstillingen udvider sig deri tildels 
til bred Skildring i Modsætning til de andre Kvæders Knap- 
hed. . Det viser sig nu, at dette ikke er noget Udtryk for en 
ældre mere episk hjemlig Fremstillingsmaade, men at det er 



^) Udtrykket peir ajålfir 31 om andre Personer end kort i For- 
veien peim sjålfum 30 er ikke heldigt. 44 gjentager Udtryk 
fra 34. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 13 



194 

en Følge af, at Digteren er paavirket fra ordrige irske Prosa- 
fortællinger. 

Pragt og fyldig Udmaling har Nordmanden fundet i de 
irske Skildringer. Men i Modsætning til disses maniererede 
og overlæssede Fremstilling, der oftere (f. Ex. i Fortællingen 
om Trojas Ødelæggelse) er nær ved at fortabe sig i tom 
Klingklang, er der Liv, Anskuelighed og Bevægelse i det fyl- 
dige og dog klart begrænsede, pragtfulde Billede, som den 
norske Digters klangfulde Vers ruller op for os, hvor vi se 
Vikingerne ro fra Land og Kongens Skib trodse Stormen. 

Hvilken Indflydelse det tabte angelsaksiske Digt om Ulve- 
Theodrik har havt paa det norske Kvad i formel Henseende, 
lader sig vanskeligere bestemme. Mulig har ogsaa dette bi- 
draget til den bredere Skildring. 

Helgedigtene gjør sammenlignet med de fleste Gudedigte 
og det ældste heroiske Kvad, det om Valund, ikke ringe 
Brug af kenningar og andre poetiske Benævnelser. Om det 
første Digt om Helge Hundingsbane gjælder dette i høiere 
Grad end om noget andet Heltedigt ^). Da nu dette samme 
Digt er opstaaet under baade engelsk og irsk Indflydelse og 
da det navnlig viser mere omfattende Paavirkning fra irsk 
Litteratur end hidtil er paavist ved noget andet Eddadigt, 
saa er det paa Forhaand sandsynligt, at den stærkere Brug 
af kenningar staar i Forbindelse hermed. Dette bestyrkes 
ved nærmere Undersøgelse. 

Jeg har vist (S. 26 — 28), at mistar marr H. Hund. I 
23 kun ved Misforstaaelse er bleven en kenning »Taagens 
Hest« (?), medens der oprindelig her har været brugt et enkelt 
uomskrevet Udtryk for »det taagede Fjæld«, som senere blev 
misforstaaet, fordi det indeholdt engelske Ord. Vi har seet 
(S. 35 f., S. 54), at Udtrykket hugins barr H. Hund. I 54 
»Odins Ravns Korn« om Aadsler slutter sig til et irsk poetisk 
Udtryk og er opstaaet under Indflydelse fra Forholdene i 
Irland. 



^) Sv. Grundtvig »Er nordens gamle literatur norsk« S. 82 ff. ; 
Jessen Uber die Eddalieder S. 43; Symons Zeitschr. f. d. 
Philol. XVIII, 113. 



195 

Om en Række andre kenningar har jeg fremhævet, at 
de er Novationer af Forfatteren af første Helgekvad, som er 
opstaaede under Efterligning af Udtryk i endnu bevarede, 
ældre Eddadigte, af hvilke Udtryk Forfatteren endog synes at 
have misforstaaet ét^). 

I det første Helgekvad er Enderim, som synes at være 
tilsigtede, i et Par Stropher (13, 27) anvendte. At denne 
Eiendommelighed, der sporadisk ogsaa forekommer i nogle 
andre Eddadigte ^), er anvendt i et Digt, i hvilket stærk Ind- 
flydelse fra Irsk og Engelsk kan paavises, fortjener at frem- 
hæves^). Det samme gjælder Anvendelsen af Navnerækker 
(Str. 8, 51, 52). Om dem haaber jeg at skulle komme til 
at tale en anden Gang. 

I Samhngen er det her omtalte Kvad stillet foran Med- 
delelserne om Helge Hjorvardssøn, hvorved altsaa Digtene om 
Helge Hundingsbane er blevne skilte fra hinanden. Denne 
Rækkefølge kan sammenlignes med, at Gripesspaa er stillet 
først af Sigurd sdigtene. I begge Tilfælde er det Digt stillet 
foran, der danner et fuldstændigt og afsluttet Hele og som i 
metrisk fortløbende Fremstilling giver en Oversigt over en 
Række af Begivenheder i Heltens Liv, men det er i begge 
Tilfælde et af de yngste Digte i Samlingen^). 



^) Om ognar Ijomi se S. 18 f. geirmimir S. 15 f. og S. 21. rakka 

hirtir S. 115. Kolgu systir og Ægis dottir S. 41 og S. 61. 

sårvitr og hjålmvitr S. 18 og S. 33. ViMs grey S. 86. 

varga vinr S. 84 f. Om bloliormr se under Digtningen om 

Helge Hjorvardssøn. 
2) I Voluspå, H. Hund. II 25, Sigurdarkv. og fl. ; jfr. Edzardi i 

Paul-Braune B. V, 573 f. 
») Jfr. mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 

66 f. 
*) Jfr. R. Meyer Zeitschr. f. d. Alt. XXXII, 405; F. Jonsson Litt. 

Hist. I, 120. 

13* 



196 



XVI. 



Helgedigtningen og Fortællingen om Eril( 

den maalspalce. 



Saxo har i femte Bog en Fortælling om Erik den 
maalspake. Olrik ^) har fortræffelig oplyst, at dette er en 
norrøn fornaldarsaga, som Arnald Islænding har bragt til 
Danmark fra Rogalands og Jæderens Kyster. 

Denne Fortælling har optaget Motiver fra mange forskjellige 
Sider. Den viser bl. a. paa flere Punkter Berøring med 
Helgedigtningen, baade med første og andet Digt. 

Grånmar har mange Sønner. Da Helge fulgt af sin 
Broder Sinfjotle, der i aandelig Henseende staar lavere, kom- 
mer seilende mod Vest til Landet, rider Gudmund, en af 
Granmars Sønner, til Stranden og indlader sig i Samtale med 
SinQotle. Ordskiftet mellem dem bestaar — navnlig i det 
første Helgekvad — af de værste Skjældsord. Efter denne 
Samtale rider Gudmund skyndsomst til sin Broder Hodbrodd 
for at melde ham, at Fiender er komne til Landet. Hodbrodd 
samler Krigere. Siden kommer det til en Kamp, hvori Gran- 
marssønnerne falde for Helge. 

I Saxos Fortælling er hos Frode Vestmar (i hvis Navn 
Efterledet er det samme som i Granmar) og hans 12 Sønner^). 
Erik kommer fulgt af sin Broder Roller, der i aandelig Hen- 
seende staar lavere, seilende til Frodes Land. Da Grepp, 
Vestmars Søn, har hørt dette, rider han til Stranden og ind- 
lader sig i en Samtale med Erik. Denne Samtale, som er i 
Vers, bestaar af de værste Skjældsord ^). Da Grepp ikke kan 



1) Sakses Oldhist. II, 49 £f. 

2) Ved Navnet Vestmar kan mærkes, at Helge seiler vestover 
til Granmarssønnernes Land. 

®) Ogsaa i det enkelte er her nogle Ligheder med første Helge- 
kvad, nec nisi crimen oles Saxo p. 200; jfr. gerdir pik fr æg jan 
af firinverkum H. Hund. I 41 »Du gjorde dig navnkundig ved 



197 

svare længer, rider han skyndsomst hjem for at samle Krigere 
mod de ankomne Fremmede. Siden fælder Erik Vestmars 
Sønner. 

Hvor der er Forbindelse mellem Fortællingen om Erik 
den maalspake og Helge-Digtningen, holder jeg den sidst- 
nævnte for Forbilledet. 

Fortællingen om Erik viser ogsaa Slægtskab med hvad 
der fortælles i andet Helgekvad Str. 5 — 13 og i det forud- 
gaaende Prosastykke. 

Erik har ved Danmarks Kyst fældet Frodes Landevæms- 
mand Odd (Oddo). Han drager saa ud til Havs og lægger 
ind til Læssø. Siden seilede han med ét Skib til Sjælland, 
og da han manglede Proviant, gik han og hans Folk i Land, 
gjorde der Strandhugg og førte Kjødet af det slagtede 
Kvæg ombord. Da Erik siden kom i Land, mødte han, som 
før fortalt, Vestmars Søn Grepp, og i en Række af Vers skifte 
de nu grove Ord med hinanden. Disse Ord begynde med, 
at Grepp spørger: >Hvem er du? hvad søger du? hvorfra 
kommer du? af hvad Slægt er du?< Siden fortæller Erik i 
Samtale med Kong Frode i gaadefulde Ord Odds Drab, og 
Kongen tilstaar, at Erik har forvildet ham ved sin mørke 
Tale. 

Efter at Helge har fældet Hunding, ligger han med sit 
Skib i en Bugt. Han og hans Folk gjør der Strandhugg 
og æde det slagtede Kjød raat. Sigrun kommer til ham og 
de skifter i Vers Ord med hinanden. Hun spørger først: 
»Hvem er I? hvor har I hjemme? hvad vente I paa? hvor- 
hen vil I?« I sit Svar siger Helge: »Vi har hjemme paa 



Ugjærninger«. Exanimis corvos exangui corpore pasces^ \ esca 
ferU^ avidæ præda futurus avi. Saxo p. 201 ; jfr. 

Fyrr vildak 
at Frekasteini 
hrafna sedja 
å hræum pinum 

H. Hund. I 44 »Før vilde jeg ved Ulvesten mætte Ravne paa 
dit Aadsel«. 



198 

Læs sø«. Derpaa beretter han i forblommede Ord Hundings 
Drab. 

•Da Erik lyser Odds Drab i forblommede Ord, anvender 
han et Ordspil med Ordet >Odd«, idet han siger: > Ulvene 
slikkede Valens Vaaben, thi de var mætte af dens Lig; der 
sloges Odd af Kongens Kraft« ^). Nu er det at mærke, at 
Helge, da han i forblommede Ord lyser Hundings Drab, siger 
(H. Hund. II, 8): >Ørnens Yngel mættede jeg med Odde« 

ætt ara 

oddum saddak. 
Hvis vi her indsætte: 

ætt ara 

od di saddak 
> Ørnens Yngfl mættede jeg med Odd«, saa kunde ogsaa 
disse Ord indeholde et Ordspil med >Odd« (uagtet Ordene 
ikke skal opfattes saaledes i Helgedigtet) og de kunde være 
et forblommet Udtryk for: >Jeg fældte Odd og gav Ørnens 
Yngel hans Lig at æde«. 

Jeg formoder derfor, at den Digter, som først har skabt 
Sagaen om Erik Maalspake, har hentet de nævnte Motiver, 
hvori den berører Digtningen om Helge, fra denne. Jeg for- * 
moder, at Eriksagaens Opfinder i Helgedigtningens Ord >jeg 
mættede Ørnens Yngel med Odd« har lagt et Ordspil med 
»Odd«, som fra først af ikke var tilsigtet. 

Men dette Forhold til Erik-Sagaen afgiver et Bidrag til 
Helgedigtningens Historie. 

Olrik fremhæver, at de Løndomstaler, hvori Eriks Ord- 
sprogstil gaar over, minder om Sagaoptrin og at der dér 
navnhg findes nære Sidestykker til hans skjulte Drabsti 1- 
lysning. 

Hertil føier jeg følgende Bemærkning. Erik-Sagaens og 
de islandske Sagaers forblommede Taler med sine Ord- 



*) exsatiati humanis cadaveribus lupi suprema telorum acumina 
collambebant. Ibi euspis a robore regis excussa est (Saxo p. 
206 M.). I det følgende forklarer Erik dette: Cædem enim 
Oddonis mea gestam manu superiori cuspidis appellatione 
signavi. 



199 

spiP) har sit Forbillede i den irske heroiske Saga. 
Jeg henviser til en Fortælling af det gamle ulsterske Heltesagn 
om Cuchulinns Frieri til Emer i Haandskriftet Lebor na-h- 
Uidre fr^ c. 1100^). Heri veksler Helten og hans Udkaarne 
forblommede Taler med Ordspil, hvori særiigt Slægtskab med 
de norrøne ikke kan miskjendes. 

De mørke Taler skal i den irske Fortælling som i de 
norrøne bevise Vedkommendes overlegne Kløgt og Ordsnild- 
hed, der sætter ham paa det fremmede Sted, hvor han kom- 
mer, istand til at udtrykke sig saa, at Folk flest ikke skjønner 
hvad han siger, og kun Personer med overlegen Forstand 
forstaa hans Ord. Ordspillene er saa indviklede, at en af 
Fortællingens Personer maa forklare Meningen. 

Cuchulinns første forblommede Tale kommer som Svar 
paa Emers Spørgsmaal : > Hvorfra er Du kommen ? hvor sov 
Du?« Ligesaa giver Fridtjov forblommede Svar paa Spørgs- 
maalene: >Hvad heder Du? hvor var Du i Nat? Hvor er 
Din Slægt?« Ogsaa Eriks mørke Tale foranlediges ved Spørgs- 
maalene: > Hvorfra er du kommen og hvorledes kom du 
her?« Frode spør Erik fremdeles om Veien, han har taget. 
Det samme Spørgsmaal fremsætter Emer til Cuchulinn, hvor- 
paa denne svarer med Ordspil. Ogsaa Emers Betegnelse af 
de Bedrifter, Helten maa udføre for at vinde hende, inde- 
holder en Række af Ordspil. 

I Fortællingen om Erik den maalspake er allsaa Motiver 
fra Helgedigtningen smeltede sammen med Motiver, som har 
irsk Forbillede. Dette tyder paa, at Erik-Sagaens Opfinder 
har lært Helge digtningen ligesom de fra irske Forbilleder ud- 
gaaede mørke Taler med mange Ordspil at kjende paa en 
af de britiske Øer. 



1) Saadanne nævnes af Heinzel Beschreib. d. isl. Saga S. 192 f. 
= [296 f.] og af Cederschiold Kalfdråpet S. 22 f. Jeg frem- 
hæver særlig Gliirna Kap. 14, 16; Fridl)j. Kap. 13 (Fornald. s» 
II, 95); Kroka-Refs s. (Kphfn. 1881) S. 34; Dropl. S. 10; Finnb. 
S. 79, 87 f. 

^) Oversat af Kuno Meyer i Archæological Review 1889. 



200 

Desuden kan første Samtale mellem Sigrun og Helge i 
andet Helgekvad, skjønt den ikke indeholder kunstige Ordspil, 
dog siges at vise Ansats til mørke Taler ved sine forblom- 
mede, billedlige Udtryk. Helge antyder Hundings Drab ved 
Ordene >jeg tog Bjørne i Bragelund og mættede Ørnes Yngel 
med Odde«, og Sigrun roser Helge for at være kløgtig 
(slægjan) da han >i Valruner^) melder om Drab«. 



XVII. 

Digtningen om Helge Hundingsbanes og Sigruns D5d. 



Under Navnet >det andet Digt om Helge Hundingsbane « 
sammenfatter man nu, som allerede bemærket, Vers og Prosa- 
stykker, som ikke alle fra først af har hørt sammen og som 
ikke alle er forfattede af samme Digter. 

Helg. Hund. II 1 — 13 med de dertil hørende Prosa- 
stykker udelukker jeg fra nærværende Undersøgelse, uden 
hvor Bemærkninger om disse Vers synes mig nødvendige for 
Belysningen af de øvrige Meddelelser om Helge. 

Behandlingen af Sagnet om Helges Kamp med Hodbrodd 
i H. Hund. II 14—18 og i H. Hund. H 19—24 har jeg i 
det foregaaende omtalt. 

Fremstillingen af Sigruns Møde med Helge i >det gamle 
Kvad om Volsungerne« (H. Hund. II 14 — 18) begynder saa- 
ledes, umiddelbart efter at der i Prosa har været fortalt om 
Helges Kamp med Hundings Sønner: »Sigrun søgte den 
glade Fyrste (sikling), hun greb hans Haand, kyssed og hilste 
den hjælmdækte Konge. Da vaktes Høvdingens Kjærlighed 
til Møen. Hun sagde, at hun elskede Sigmunds Søn af hele 
sit Hjærte, før hun havde seet ham.« 



^) i valrunum jfr. ags. wælrUn Elene 28, vigspjgll jfr. ags. giid- 
speU, weåspelL 



201 

Det synes mig umiskjendeligt, at disse Ord skildre det 
første Møde mellem Helge og Sigrun, ligesom de ifølge 
første Kvad (Str. 15 ff.) første Gang mødes efter Hundings- » 
sønnernes Fald. 

Ifølge Ordningen i Eddasamlingen skulde Helge ikke 
fatte Kjærlighed til Sigrun, førend da hun anden Gang kommer 
til ham. Men dette synes uforeneligt med den heroiske Digt- 
nings Eiendommelighed. Ligeledes er det høist besynderligt, 
at Sigrun (saaledes som Tilfældet er ifølge Eddasamlingens 
Ordning), efter at have seet Helge to Gange og efter én Gang 
tidligere at have talt med ham, først, da hun ser ham tredje 
Gang, skulde sige ham, at hun har elsket ham af hele sit 
Hjærte, før hun har seet ham. 

Åltsaa kan H. Hund. II 5 — 13, der fortæller om et 
Møde mellem Helge og Sigrun før Hundingssønnernes Fald, 
ikke have hørt til samme Digt som H. Hund. II 14 — 18 og 
ikke være forfattet af samme Digter. Herfor taler ogsaa det, /' ' 
at Sigrun i H. Hund. II 5 — 13 er fremstillet som Kampmø, 
medens Forholdet mellem hende og Helge i H. Hund. II 
14 — 18 er opfattet erotisk. Den Omstændighed, at Navnet 
»det gamle Kvad om Volsungerne« i Haandskriftet ikke an- 
vendes paa de Stropher, som gaa forud for H. Hund. II 14, 
synes ligeledes at vise, at H. Hund. II 5 — 13 har hørt til et 
andet Digt end H. Hund. U 14—18. 

Fremdeles indeholder H. Hund. II 19 ff., som jeg i det 
foregaaende har vist, en anden Sagnform end H. Hund. II 
14—18 og har altsaa heller ikke hørt til Vglsungakviba in 
forna. 

Jeg holder Helg. Hund. II 25—51 (ogsaa 29 og 39) for 
Brudstykker af et og samme Digt^), hvis Slutning synes at 
være fuldstændig bevaret. 



^) Saaledes ogsaa Symons Zeitschr. f. d. Philol. XVIII, 16, som 
dog undtager 29 og 39. Om Str. 39 se i det foregaaende. H. 
Hund. II 29 synes mig at forudsætte II 28 og den Oplysning, 
som gives umiddelbart derefter. Først siger Helge: »det blev 
dig saa laget, at du vakte Strid mellem Høvdinger*. Ved at 



■:/ 



202 

Digtningens Udgang er her tragisk: Helge fælder i Kam- 
pen Sigruns, sin Elskedes, Fader Hogne og dræbes til Hævn 
derfor af hendes Broder. 

I denne Digtning fremstilles Sigrun i stærk Modsætning 
til den halvt guddommelige Seiermø i det første Kvad, hvor 
hun dog er Hognes Datter. 

Nær beslægtet med Opfatningen af Sigrun i første Kvad 
er den, vi finde i Strophe 5 — 13 af det andet Helgekvad. 
Her er Sigrun, uden at Helge véd det, tilstede i Slaget, da 
han fælder Hunding, og hun ser Helten i Langskibets blodige 
Stavn, da Bølgerne gaa høit. Men kun i de til disse Stro- 
pher knyttede Prosastykker siges det udtrykkelig, at Sigrun 
red gjennem Luft og over Hav, og vi kan ikke af de nævnte 
Vers skjønne, hvorvidt hun færdes alene eller med en Flok 
af andre Møer. 

Derimod i det gamle Volsungekvad (H. Hund. II 14 — 18) 
og navnlig i Digtningen om Helges Død fremstilles Sigrun 
som en rent menneskelig Kvinde, der af Kjærlighed forlader 
Fader og Brødre for at følge den Mand, hvem hun priser 
som den herligste af alle. Hun bliver hans Hustru og føder 
ham Børn. Hun kan ikke andet end følge ham, men volder 
derved baade sine Frænders og sin Husbonds Drab. Skjæb- 
nen har bestemt, at hun ligesom Hild skal vække Kamp. I 
Digtningen om Helges Død er Sigrun varm, inderlig og liden- 
skabelig i sin Kjærlighed; hun klynger sig fast ved den ind 
* Døden. 

Hun optræder her alene, drager ikke væbnet i Kamp 
foran Møers Flok, men selv paa Valen mellem Ligene søger 
hun sin Elskede. Det er til Krigeren, ham der øver Odins 



høre disse Ord »græd Sigrun«. Og fordi hun græder, siger 
Helge (II 29) »Trøst dig, Sigrun!« Det er ubevisligt, at en 
Digter ikke i en og samme Digtning skulde kunne skifte Verse- 
maal. Overgangen til det mere lyriske Versemaal Ijodahåttr 
i II 29 synes mig virkningsfuld. 

Jeg holder det ogsaa for ubevisligt, at Digteren har be- 
handlet Sagnet udelukkende i sammenhængende Stropher uden 
Prosastykker. Mere herom siden. 



203 

Leg, hun beundrende ser op. Hans Kamp og Seier, hans 
Fienders blodige Død er hendes Liv og Glæde. Da hun 
favner den døde Helge i Gravhaugen, siger hun: »Nu er jeg 
saa glad ved vort Møde som Odins aadselgriske Høge, naar 
de paa Valen se varme Bråde (Lig)« (H. Hund. H, 43). 
Forfærdelig er hun, da hun mod Broderen, som har meldt 
hende, at han har dræbt Helge, udstøder den Forbandelse, 
at han maa falde for sit eget Sværd. 

Digtningen om Helges Død har paa den anden Side en 
ganske anden Karakter end Skjoldungedigtningen i sin ældste 
Skikkelse, som vi kjende den fra det angelsaksiske Beowulf- 
Epos. Denne Skjoldungedigtning er »Minder om Danefolkets 
Bedrifter i Strid med sine Naboer.« Sammenligne vi hermed 
Eddadigtningen om Helges Død, saa iagttage vi en Udvikling, 
som sandt og smukt er bleven karakteriseret af Axel Olrik '). 
Jeg gjengiver i det væsentlige hans Ord. Ættefeiden er bleven 
Digtningens Æmne. Digtningen er bleven tragisk. Det er 
Heltens Undergang, hvorom det toner i Skaldens Kvad. Na- 
tionalitetstanken træder neppe frem. Helge Hundingsbane er 
ikke her nogen Folkestammes Forkjæmper. »Det er Person- 
lighedsideer af Heltens Vaagnen til Stordaad, af Frænders 
Svig og Hustrus Trofasthed«. 

Som et væsentligt Moment i Udviklingen føier jeg endnu 
til: Heltedigtningen er nu bleven gjennemtrængt af Valhal - 
troens Grundtanke. Helten føres af Odin til Døden for Fiende- 
haand, at han kan komme til Valhal blandt Einherjerne og 
styrke Guderne til deres sidste Kamp mod de ødelæggende 
Magter. 



Det er ikke let at følge Digtningen om Helges Død i 
dens historiske Udvikling, fordi vi mangle dens . nærmeste 
hjemlige Forudsætninger. 

Af Skjoldunge-Sagnet synes at have udviklet sig to for- 
skjellige Former af Helge-Sagnet. Den ene med Feiden mod 



1) Aarbøger f. nord. Oldk. 1894 S. 163. 



ni 



r * 



204 

Hodbrodd, Hadhobardernes Repræsentant, i Forgrunden. Den 
anden, hvori der lægges stærkest Vægt paa, at den Kamp, 
som Sigrun vækker, volder hendes Fader Hognes og hendes 
Elsker Helges Død. 

Denne Sagnform er opstaaet ved Indflydelse fra Hjad- 
ningesagnet. — Sigrun gjøres som Hild til Hognes Datter. 
Helge bortfører Sigrun mod Faderens Vilje, som Hedin Hild, 
og dette volder en Krig, hvori baade Hogne og Helge falder. 
Dog er det muligt, at Hogne, hvem Angelsakserne kjendte 
som Hagena, Konge over Holmrygerne (ved Weichselmun- 
dingen), allerede forinden var bleven bragt i Forbindelse med 
Hadhobarder og Scyldinger. I Helg. Hund. II 4 nævnes 
Hogne som Broder til den gamle danske Sagnhelt Sigar. 

Men ved Dannelsen af Digtningen om Helges Død har 
ogsaa Volsunge-Siagnet virket med. Vi har allerede i det 
foregaaende seet, at Helge-Sagnet er blevet bragt i Forbindelse 
med Sigurd-Sagnet. 

I Helge-Digtningen aabenbarer der sig overhoved en 
Tendens til at lade den udvikle sig i Parallelisme med Sigurd- 
Digtningen. 

Nu blev Sigurd (Siegfried) allerede ifølge det tyske Sagn 
dræbt af sin Hustrus Broder. Dette kunde føre til, at en 
nordisk Digter ligeledes lod Helge blive dræbt af sin Hustrus 
Broder. Hertil maatte ogsaa et andet Moment virke. Sagnet 
kjendte allerede forinden det Motiv, at Helge havde dræbt 
sin Hustrus Fader. Dette krævede ifølge de gamle Nordboers 
Retsopfatning Hævn, som nærmest paalaa den Dræbtes Søn. 

Parallelismen med Sigurd-Sagnet kan følges videre^). 
Efter den tyske Digtning bringes Siegfrieds Lig af hans Mor- 
dere til hans Hustru, og hun bryder ud i Klager ligeoverfor 
dem. Ifølge Eddadigtningen meddeler Hogne sin Søster Gud- 
run Sigurds Mord 2), og hun forbander sin Broder^). Ligesaa 



^) Jfr. Sv. Grundtvig, Heroisk digtning S. 39. 

2) Brot af Sig. 7; Gudr. II 7-8. 

3) Ifølge Brot 11 er det Gunnar, hun forbander; ifølge Gudr. II 
9 Hogne. 



205 

meddeler Dag i Helgekvadet sin Søster Sigrun Helges Drab 
(H. Hund. n 30), hvorpaa hun forbander sin Broder (H. 
Hund. II 31 — 33). Hun minder sin Broder om de Eder, 
han har svoret Helge. Ligeledes sværge Gudruns eller Kriem- 
hilds Brødre Sigurd eller Siegfried Eder baade ifølge den 
nordiske Sagnform og ifølge den tyske ^). Og Gjukungerne 
mindes om disse Eder efter Sigurds Drab^). Det synes der- 
for klart, at Volsungedigtningen her er det Forbillede, efter 
hvilket Helgedigtningen har faaet sin Sagnform. 

Gudruns Moder Grimhild tilligemed hendes Brødre til- 
byde hende ifølge det andet Kvad om Gudrun (25, 33) Guld /^»' 
og Land som Bod for Sigurd. Dag byder sin Søster Sigrun 
Guld og Land som Bod for Helges Drab^). 

Ligesom den døde Helge kommer ridende fra Valhal til 
Sigrun, som sørger over ham, saaledes tiltaler i Digtet Gu5- 
runarhvgt 18, 19 den sørgende Gudrun sin døde Mand Sigurd 
og beder ham at ride fra de Dødes Verden til hende, hvad . 
han før har sagt hende, at han vilde gjøre. ' 

Men i Sigurd-Sagnet er dette Motiv kun anvendt i dette . 

I 

ene, sene Digt og er der saa lidet heldig knyttet til Fortæl- 
lingen om Gudrun, at jeg i dette Motiv i Gudrun-Digtningen 



1) Nibelungenlied V. 384 Lachm., jfr. f)idr. s. Kap. 228. 
>) Brot Str. 5, 16. 

*j Dag byder sin Søster i Bod for Mandens Drab (H. Hund. 
II 35): 

pil Vandilsvé 

ok Vigdali. 

Hvorfra Digteren har disse Stedsnavne, véd jeg ikke. Finn 
Magnusen tænker paa Ven del i Jylland. Vigdalir ligner 
Widdale »a hamlet in Hawes chapelry, N. R. Yorkshire«, 
4V2 engl. Mile SV. for Hawes. [Er det af Worsaae Minder S. 
99 nævnte Wydale i England samme Sted?] 

Betænkeligere er det ved Vandilsvé at tænke paaWandes- 
ley »a hamlet in Annesley parish, Notts; 9^2 miles NW. of 
Nottingham« (i Doomsdaybook Wanddeslei). Lignende Navne 
er: »Wensley a village in Leyburn district, N. R. Yorkshire« 
(Wandeslage og Wendreslaga D D B.) ; Wensley i Derby og 
Wansley i Dorset. 



/\ 



^J- 



206 

ser en forholdsvis sen Efterligning af Sigrundigtningen og ikke 
antager det omvendte Forhold. 

Parallelismen mellem det sidste Afsnit af Sigurd-Digt- 
ningen og det sidste Afsnit af Helge-Digtningen præger sig 
tydeligst i Sigruns pragtfulde Lovtale over den døde Helge 
(H. Hund. II 38), som er Sidestykke til Gudruns Lovtale 
over den døde Sigurd (Gu8r. II 2; Gu3r. I 18). Paa begge 
Steder sammenlignes Helten med en Hjort. Jeg formoder^), 
at Helge-Digtningen her har efterlignet Sigurd -Digtningen (og 
ikke omvendt), baade fordi Udtrykkene synes mig at vise 
Billedet i sin Beg^'^ndelse i Gudrun-Kvadet og fordi Didriks 
Saga efter at have fortalt om Grimild ved Sigurds Lig har 
en Lovtale over den døde Sigurd, som rigtignok ikke er lagt 
i hans Hustrus Mund, men indledes med Ordene: »Saa siger 
hver Mand.« 

Medens Sigrun i det, som jeg har anført, svarer til Gud- 
run (hvis Navn indeholder samme Efterled), har hun paa den 
anden Side ogsaa Berøringspunkter med Brynhild. Det er af 
Skjæbnen bestemt, at Sigrun volder Strid mellem Høvdinger 
(H. Hund. II 28). Det samme gjælder om Hild og Brynhild. 

Sigrun bor ligesom Brj^nhild paa et Fjæld ^). Baade 
Sigrun og Brynhild opfattes, ialfald tildels, som Kampmøer. 
De to staa hinanden nær i sin Kjærligheds Styrke; dens 
Lidenskab er hos begge forfærdelig. Begge Kvinder følge den 
elskede Mand i Døden. 

Men Digtningen om Helges og Sigruns Død bør ikke for- 
klares som opstaaet alene under Efterligning af Hjadninge- 
Sagnet og Sigurd-Sagnet. Disse forklarer ikke tilfulde Helge- 
Sagnets sidste Afsnit. 

Dette Afsnit, hvori den døde Helts Møde med sin gjen- 
levende Hustru fortælles, behandler, som bekjendt, det samme 
Æmne som en fra Middelalderen og nyere Tid kjendt og i 
mange Lande udbredt Folkevise »Fæstemanden i Graven«^). 



^) I Modsætning til Mullenhoff og Edzardi (Germania XXIII, 185). 

'^) fra Sevafjpllum H. Hund. II. 

3) Om dennes Forekomst i de forskjellige Lande og om beslæg- 



207 

Æmnet er i begge Digtninger det samme, nemlig at den 
unge Mand fra Dødens Hjem kommer tilbage til sin gjen- 
levende Elskede paa Grund af hendes Taarer og Sorg. Han 
er hos hende en eneste Nat og taler med hende, men før 
Dagen gryr, forlader han hende og kommer ikke igjen. Det 
bør fremhæves, at der ogsaa er flere specielle Motiver, i 
hvilke Optegnelser af denne Folkevise mødes med Eddakvadet. 
Begge Digtninger udtrykke den Forestilling, at Kvindens Taarer 
plage hendes Elskede i Dødens Verden. Denne Forestilling 
passer ikke godt sammen med den i Oldkvadet fremtrædende 
Forestilling, at Helge er i Valhal i Einherjernes Flok, og 
synes først i Oldkvadet at være bleven forbunden med denne. 

Digteren har bibeholdt ældre Forestillinger om den Dødes 
Liv i Gravhaugen ved Siden af Træk fra den kort før hans 
egen Tid af Høvdingeskalde skabte Mythe om Einherjernes 
Liv i Valhal, men uden at kunne sammensmelte til et har- 
monisk Hele disse grundforskjellige Opfatninger ^). 

Saavel Oldkvadet som Folkevisen lader den unge Kvinde 
græde Blod. Helge siger til Sigrun (H. Hund. II 45): 
»du græder bitre Taarer, før du gaar at sove; hver falder 
blodig paa mit Bryst«. I en svensk Optegnelse af Folkevisen 
(Afzelius 6: 2 V. 1) heder det: Jungfrun gråter tårar, hon 
gråter blod. I den danske Vise (A 17): 

• For hver en Gang du græder for mig, 
din Hu gjøres mod: 
da staar min Kiste for inden fuld 
med levret Blod. 

I begge Digtninger fremhæves det, at den Døde bliver 
blodig hver Gang, hans Elskede græder'^). I Eddakvadet 



tede Sagn kan navnlig henvises til H. Hoffmann i Altdeutsche 
Blåtter I, 174 f.; Uhland Schriften VIII, 200 f.; Grundtvig Dan- 
marks gamle Folkeviser II S. 492 f. ; Child Popular Ballads 
III S. 226— 229; P. Loewe: Die Sage von Helgi dem Hundings- 
todter (Strehlen 1877). 

i)Jfr. Uhland Schriften VIII, 148 f.; Schullerus i Paul-Braune 
Beifr. XII, 238 f. 

2)1 Eddakvadet (H. Hund. II 44) siger Sigrun: »Dit Haar, Helge! 



208 



reder Sigrun Helge et Leie i Gravhaugen og sover der i hans 
Favn. I den svenske Vise (Afz. 1 V. 7, 2 V. 7) deler den 
døde Ungersvend Seng med sin Fæstemø. Baade i Oldkvadet 
og i Folkevisen siger den Døde, at Hanegalet kalder ham 
bort fra hans Elskede. Og i begge Digte nævnes Haner i de 
Dødes Verden. I Oldkvadet er det Salgofnir > Salfuglen«, 
som vækker Einherjerne. I den danske Folkevise siger den 
døde Fæstemand : 

Nu galer Hajien den hvide, 
til Jorden stunder alle de Lige. 
Nu galer Hanen den røde, 
til Jorden maa alle de døde. 
Nu galer Hanen den sorte, 
nu lukkes op alle de Porte ^). 

Dagen efter at den døde Helge har forladt sin Hustru, 
kommer Sigrun efter Solens Nedgang til Gravhaugen, men 
venter der forgjæves. > Sigrun levede paa Grund af Sorg og 
Kummer kun kort Tid*. I den svenske Vise (6: 2 Afz.) 
sætter Jomfruen sig, da den døde Ungersvend har forladt 
hende, paa hans Grav. Hun sidder .der og græder, til det 
er blevet lys Dag. Da gaar hun fra Graven og bliver snart 
dødssyg. 

Det synes mig efter det foregaaende nødvendigt at an- 
tage, at den nordiske Folkevise > Fæstemanden i Graven« ikke 
blot behandler det samme Æmne som Eddadigtet om Helge 
og Sigrun, men at der er et nærmere Forhold mellem dem. 
Jeg antager, at den svenske Vise stammer fra den danske 



er fuldt af Rim .... Hvorledes skal jeg raade Bod paa det 
for dig?« I den danske Vise kjæmmer Jomfruen sin Fæste- 
mands Haar; for hvert et Haar hun reder, fælder hun en 
Taare. Hun spørger derpaa: »Hvorledes er der i Graven hos 
dig?* 
') I dansk B nævnes ikke den hvide Hane. Jfr. Vspå 43: Hanen 
med gylden Kam vækker Heltene hos Hærfader, men i Hels 
Sale galer en anden sodrød Hane. 



209 

(naturligvis ikke fra en af de danske Former, vi kjende) og 
at den danske Vise er kommen fra England, hvor vi finde 
denne Ballade i mange Former. I Britannien var ogsaa 
Eddakvadet digtet. Folkevisen kan være opstaaet i England 
under Indflydelse fra et Oldkvad om Helge. Dog neppe fra 
det os foreliggende Kvad, men snarere fra et nær beslægtet 
Kvad, mulig af en dansk Digter, et Kvad, som ikke lod den 
døde Helge bo i Himmel borgen Valhal blandt Einherjerne, 
men i sin Gravhaug, hvilket er den oprindeligere Forestilling. 

Den døde Ægtemands (eller Fæstemands) Tilbagekomst 
til sin gjenlevende utrøstelige Hustru (eller Fæstemø) er et 
Sagn, som kjendtes før Eddakvadets og Folkevisens Tid knyttet 
til Protesilaus, der faldt for Troja, og hans Hustru Laodamia. 
Den Form af dette Sagn, som ligger nærmest ved Edda- 
kvadet, er den, som findes i den første vatikanske Mythograph 
(I, 158). Her fortælles: »Laodamia var Protesilaus's Hustru. 
Da hun havde faaet høre, at han havde fundet sin Død i den 
trojanske Krig, udtalte hun det Ønske, at hun maatte faa se 
hans Skygge. Da hun havde opnaaet dette, kunde hun ikke 
slippe hans Skygge og døde i hans Favn^). 

Jeg antager, at denne Fortælling blev kjendt i Irland, 
og at Forfatteren af Digtningen om Helges Død dér hørte den. 
Han forbandt dermed Forestillingen om, at de Gjenlevendes 
Taarer forstyrre de Dødes Ro. Denne Forestilling var al- 
mindelig ogsaa hos Græker og Romere foruden hos mange 
andre Folkeslag^). 

Det gjælder nu at udfinde, hvorfor Digteren har knyttet 
Sagntrækket, som fortæller om den døde elskede Mands Til- 



*) F(abula) laodomi^. Laodomia uxor prothesilai fuit. Quf cum 
maritum in belle Troiano perire (saa Mscr.) cognovisset, op- 
tavit, ut umbram eius videret. Qua re concessa, non deserens 
umbram in amplexibus eius periit. Efter Servius til Verg. 
Aen. 6, 447. Samme Fortælling i Myth. Vatic. II, 215. Deri- 
mod afviger Fortællingen hos Hygin. Fab. 103 og 104 (p. 95 
M. Schmidt). 

2) Schenkl i Germania 11, 451 f.; Child, Popular Ballads, III S. 
235 f. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 14 



210 

bagekomst, til Sigrun. Allerede deri, at Sigrun i Lighed med 
Sigurd-Sagnets Gudrun blev fremstillet som en ømt elskende 
Hustru, der er fortvivlet over sin elskede Mands tidlige Død, 
kunde ligge nogen Grund til at tilknytte Sagntrækket med 
den Dødes Gjenkomst. Men denne Grund synes mig ikke 
tilstrækkelig, og jeg tror at kunne paavise en Factor, som 
her har været mere virksom^). 

Digtningen om Helge er i det første Kvad ved Fortæl- 
lingen om hans Fødsel paavirket fra det sydlandske Mele- 
ager-Sagn. Af dette er ogsaa Digtningen om Helges Død 
efter min Formodning paavirket. 

Efter at Digleren i det andet Kvad om Helge har be- 
sunget Mødet mellem Sigrun og den døde Helge, heder det i 
Prosa: »Sigrun levede kun kort Tid paå Grund af Sorg og 
Kummer« (Sigrun var 6 skammlif af harmi ok trega). Den 
i disse Ord indeholdte Meddelelse har sandsynlig fra gammel 
Tid fulgt Digtet. Det samme fortælles hos Hygin^) om 
Meleagers Hustru: at coniunx eius Alcyone moerens in 
luctu decessit. Det er efter min Formodning ved Paavirkning 
herfra, at den nordiske Digter har ladet Sigrun dø af Sorg. 

Den sædvanlige græsk-romerske Fortælling, at Meleager 
fandt sin Død derved, at hans Moder kastede den Brand, 
hvortil hans Liv var bundet, i Ilden, har ikke afsat noget 
Spor i den nordiske Helge-Digtning. Dette kan forklares 
deraf, at den nordiske Digter havde om Meleagers Død lært 



^) Simrock (Handb. d. deutsch. Myth. 394) vil forbinde det poeti- 
ske Motiv, at Sigrun »ihren Geliebten, der im Kampf gefallen 
und zu Odhin gegangen ist, durch ihre heissen Thrånen er- 
weckt und herabzieht« med det Sagntræk, at Hild vækker de 
Døde til Live. Men Sigrun vækker ikke som Hild sin døde 
Mand til Live igjen, for at han skal kjæmpe, men faar ham 
til som død Mand at gjæste sin Gravhaug og favne sin levende 
Hustru. Dog støttes Simrocks Opfatning derved, at Hild ifølge 
Saxo af Længsel efter sin Mand vækker de Døde (Ferunt Hil- 
dam tanta mariti cupiditate flagrasse, ut noctu interfectorum 
manes redintegrandi belli gratia carminibus excitasse credatur, 
lib. V, p. 342 M.). 

2) Hygin. fab. 174 p. 29 ed. M. Schmidt. 



211 

at kjende en afvigende Fortælling, som var opstaaet ved sen 
Forvanskning i en latinsk Gjengivelse af Sagnet. I Myth. 
Vatic. I, 198 fortælles om sorores Meleagri illum a fratre 
Tydeo interfectum intolerabiliter flentes^). Efter denne 
Fremstilling skulde altsaa Meleager være bleven dræbt af sin 
egen Broder. Hermed kan Sagnet om Helges Drab slaa i 
Forbindelse. At den nordiske Digter lod Helge blive dræbt 
ikke af sin egen Broder, men af sin Hustrus Broder, det kan 
skyldes Indflydelse fra Volsunge-Sagnet^). 

Den nordiske Digter, som skabte Helgedigtningen, havde, 
som jeg formeder, lært at kjende baade den Fortælling, at 
Meleagers Hustru døde af Sorg over hans Død, og den, at 
kvindelige Slægtninger græd over hans Drab uden at kunne 
finde Trøst. Disse Motiver gav, tror jeg, den nordiske Digter 
Ideen til fra Protesilaus-Sagnet paa Helge og Sigrun at over- 
føre det Sagntræk, at den døde Ægtemand besøger sin gj en- 
levende utrøstelige Hustru, som har villet se ham igjen, og 
at hun saa hviler i den døde Mands Favn. 



Digtningen om Helges Død viser ogsaa deri sit Slægtskab 
med Volsungedigtningen i dens nordiske Form, at den samme 
religiøse Opfatning gaar gjennem dem begge og at Odin har 
Indflydelse paa Handlingen i Helgedigtningen ligesaavel som 
i Volsungedigtningen. Dog optræder Odin i Helgesagnet ikke 
personlig i Menneskeverdenen. 



*) Fortællingen i Mythogr. Vatic. I, 198 er hentet fra Schol. til 
Stat. Theb. 4, 103 p. 123 og til 8, 483 p. 294. Tillægget a 
Jratre Tydeo interfectum er en i sen Tid fremkommen For- 
vanskning, som vel er opstaaet af Fortællingen om, atTydeus 
dræbte sin Broder Melanippus (i Schol. til Stat. Theb. I, 402 
og 280). 

*) Det er vel en tilfældig Lighed, at Elskeren hos Boccaccio 
(Decam. giorn. IV nov. 5), som efter Døden viser sig for sin 
fortvivlede Elskerinde, er bleven dræbt af hendes Brødre; lige- 
ledes er det vel en tilfældig Lighed, at Elskerinden hos Boc- 
caccio heder Lisabeita^ i den danske Vise Else. 

14* 



212 

I det andet Digt om Helge Hundingsbane fortælles, at 
Helge dræbes af Sigruns Broder und Fjoturlundi > under 
Fjætter-Træet«. I Prosastykket kaldes han Dag, og det siges, 
at ban havde anraabt Odin {blotadi 6 din) for at faa Fader- 
hævn og at Odin havde laant ham sit Spyd. 

Præpositionen und > under« i Udtrykket und Fjotur- 
lundi synes at vise, at lundr her betyder »Træ«. Fjotur- 
lundr synes at være et af Digteren opfundet Stedsnavn, der 
betegner et Offertræ, hvortil det Menneske, som skal ofres, 
bindes ved en fjoturr^ en Lænke. Ved dette Stedsnavn har 
Digteren villet antyde, at Helge dræbes som et Offer til Odin. 
Han gjennembores med Odins Spyd, ligesom Vikar af Starkad 
gjennembores med det Spyd, Odin har laant Starkad. 

Odins Forhold til Helge er analogt med Odins Forhold 
til Volsungen Sigmund. Odin selv gaar med sit Spyd imod 
Sigmund i dennes sidste Kamp, hvori han falder ^). Og 
ifølge Eiriksmaal byder Odin i Valhal Sigmund og Sinfjotle 
at gaa Kong Eirik Blodøkse imøde^). 

Jeg har i det foregaaende vist, at Forfatteren af Digt- 
ningen om Helges Død har, ligesom Forfatteren af det første 
Helgekvad, levet i Britannien og forstaaet baade Engelsk og 
Irsk. Han synes, som Udtrykket at Jordan (H. Hund. II 
28) viser, at have hørt Kristendommens Fortællinger. Men 
han er langt fra saa stærkt paavirket af den irske Litteratur 
som det første Helgekvads Forfatter og har ikke Karakteren 
af en lærd Digter^). 

Hvor meget ældre det os foreliggende Digt om Helges 
Død er end første Helgekvad, kan jeg ikke nøie bestemme. 
Men hvis det er rigtigt, at dets Forfatter i sit Digt har 
omgjort ags. on eorban »paa Jorden« til »ved Jordan«, er 
det rimeligt, at det tidligst er fra Midten af 10de Aarhundred. 



1) Vpls. s. Kap. 11. 

2) Herved bestyrkes det, at H. Hund. II 39 udtales til Hunding i 
Valhal, saaledes som Haandskrifterne har det. 

^) Dette forhindrer ikke, at Digteren i Britannien har hørt Med- 
delelser, som gaa tilbage til græsk-romerske Traditioner. 



213 

Den norske Forfatter af Digtningen om Helges Død kan 
efter dette have været Skald ved Olav Kvarans Hird. Hvis 
saa har været Tilfældet, vil vi have en naturlig Forklaring af, 
at han har forstaaet ligesaavel Irsk som Engelsk, og af, at et 
dansk Heltesagn har dannet Grundlaget for hans Kvad, som 
blev paavirket baade fra engelske Vers og fra latinske mythi- 
skft Fortællinger. 

Jeg holder det for vist, at Forfatteren af Digtningen om 
Helges Død i den foreliggende Form har været norsk af Na- 
tionalitet, ikke dansk. Herfor taler den Sammenhænge som 
jeg i det foregaaende har paavist mellem dette Digt og flere 
norrøne Digte. Fremdeles det poetiske Sprog og flere af de 
anvendte kenningar samt Forestillingerne om Odin og Valhal, 
der saaledes udviklede ikke kan paavises som egentlig danske ^). 

Paa den anden Side holder jeg det for sandsynligt, at 
Digteren har kjendt og benyttet ældre danske i Britannien 
digtede Vers om samme Sagnhelt. Herfor taler allerede Sagn- 
helten Helges Navn og Stilling i Digtningen. Fremdeles 
Hgdbroddr, som jeg i det foregaaende har belyst, og Starkad 
som Navn paa en Konge, der er Hodbrodds Forbundne. 
Ligeledes Stedsnavnet Hlébjorg. Jeg har søgt at vise, at det 
har været en dansk Digter i Britannien, der først har be- 
sunget Helge som Hodbrodds Bane. 

Men det er vanskeligt ved Digtningen om Helges Død at 
skifte mellem Dansk og Norsk. 

At ogsaa Danske i England i senere Tid, ialfald indtil 
omkring 1200, har kjendt Oldkvad om Helges Elskov og 
Helges tragiske Død samt om Mødet mellem den døde Mand 
og hans gjenlevende Elskede, det tør sluttes af Folkeviserne 
»Ribold« og »Herr Hjelmer« (som jeg skal behandle ved 
Digtningen om Helge Hjorvardssøn) samt »Fæstemanden i 
Graven« tilligemed de til disse svarende engelske og skotske 
Viser. Til Spørgsmaalet, om det er norske Oldkvad, som i 
England har virket paa Balladen om Ribold og Guldborg, 



1) Jfr. Olrik Sakses Oldhist. I, 30-36. 



214 

eller tilsvarende danske, skal jeg ved Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn komme tilbage. 

I hvilken norsk Bygd den Nordmand, som har forfattet 
det os foreliggende Digt om Helges og Sigruns Død, har havt 
sit Hjem eller sin Æt, kan jeg ikke bestemme. Kanske 
snarest i det sydvestlige Norge ^). 

Der er i Fremstillingen af Sigruns Smerte ved Tidenden 
om den Elskedes Død en forfærdende Lidenskab, som man 
har fundet ægte nordisk eller oprindelig germansk. Det er 
klart udtrykt, at det er til den vældige Kriger, hun beundrende 
ser op, og hun søger ham endog paa Valen mellem sine 
Frænders Lig. Dog er hun blød og mild, ganske anderledes 
menneskelig end Hild der som Hognes Datter er hendes For- 
billede, hun som vækker sin Fader og sin Elsker af Dødens 
Søvn til evig Kamp. Da Helge efter Sigruns Frænders Død 
siger til hende: »Det blev dig saa laget, at du voldte Strid 
mellem Høvdinger«, da græder hun, og da Helge trøstende 
lægger til, at ingen kan modstaa sin Skjæbne, da bryder hun 
ud: »Til Live skulde jeg nu ville vække dem som er hen- 
ledne', om jeg dog kunde gjæmme mig i din Favn«. 

Ogsaa Helge staar os her menneskelig langt nærmere 
end som det første Kvads næsten upersonlige Seierherre. I 
Digtningen om Helges Død staar han med tungt Sind paa 
Valen, hvor hans Modstandere ligge fældede, thi det er Ligene 
af hans Elskedes Frænder. Hans første Ord til hende er 
halvt bebreidende: »Ikke har du Lykken med dig i alt, dog 
q siger jeg, at Nornerne volde noget«. Herunder dølger sig 
Forudanelsen af hans Død. 

Vi fornemme tillige, at der gjennem denne Digtning, 
hvor Glæden over Naturen træder stærkt frem i skjønne Bil- 
leder, hvor Digteren kvæder om en inderlig, sjælfuld Kvinde- 



*) Ordet åagshrun H. Hund. It 43 bruges nu efter I. Aasen »i 
Sogn og paa flere Steder«. Mia II 44 bruges nu i Bergens 
Stift, Ryfylke, Agder, Telemarken, Hallingdalen, Gudbrandsd. 
og fl. St. åtfrekr II 43, jfr. matfrek^ der nu bl. a. bruges i 
Telemarken. 



215 

elskovs alt betvingende Magt, gaar en solvarmere Luftning 
end den, som strøg fra Islands og Norges Fjælde. Den nor- 
diske Oldtids Aand er her bleven berørt af et Pust fra den 
Livsopfatning, som siden fik sit eiendommelige og fulde Ud- 
tryk i Middelalderens Ballade, fyldigst i England, Skotland 
og Danmark. 

Naar Sigrun sammenligner Helge med Hjorten, saa vider 
Billedet sig ud til et Naturmaleri. Vi føler os i Balladens 
Nærhed. Den kyske Fremstilling af Kjærlighedsforholdet har 
vistnok hele den nordiske Oldtids Alvor, men Elskoven, 
stærkt fremhævet baade hos Kvinde og Mand, stærkest hos 
hende, med Glæden over at være den Elskede nær, fylder 
Digtningen saa stærkt, at det er som et Forbud for en ny 
Tids Opfatning af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Medens 
Motivet med den Dødes Hjemkomst staar næsten ene i Old- 
digtningen, er der en hel Række af Ballader, i hvilke den 
Døde drages tilbage til de Efterlevende af disses trøstesløse 
Længsel, deres Trang til Hjælp, deres Lidelse eller ogsaa for 
at advare dem. 

Alt dette forbyder den Antagelse, at Kvadet om Helges 
Død skulde være forfattet af en Islænding. Man har sagt, at 
Islændingemes praktisk-prosaiske og nøgterne Aand gjennem- 
trænger hele deres aandelige Production ^). Det er af en vidt 
forskjellig Aand, at Kvadet om Helges Død er fyldt. 

De anførte Betragtninger godtgjør ogsaa, at Kvadet ikke 
er blevet til i Norge, men i Britannien, hvor den norske 
Digter mødtes med Engelskmænd, Danske og Kelter; i Bri- 
tannien, hvor Folkevisens Tone snart skulde klinge, frisk, 
blød og inderlig, og dog med en Undertone af dyb Melan- 
choli. 

At Digtningen om Helges Død staar i Forbindelse med 
dansk Digtning, det viser sig ogsaa deri, at den alt over- 
vindende Elskov er det poetiske Fællespræg for en Række af 
danske Oldsagn og at disse tildels knytte sig til Navne, som 



.-v 



1) Finnur Jonsson Lit. Hist. I, 50. 



216 

tillige er blevne bragte i Forbindelse med Helge, f. Ex. til 
Sigar 1). 



I den poetiske Fremstillingsform staa de Digtninger, vi 
sammenfatter under Navnet >Det andet Helgedigt«, i stærk 
Modsætning paa den ene Side til det angelsaksiske Heltedigts 
Behandling af Skjoldungesagn, paa den anden Side til det 
første Helgekvad. Denne Forskjel er ikke bleven tilstrække- 
lig klart fremstillet, fordi man ensidig har betragtet Versene 
i »andet Helgedigt« som Brudstykker. 

Lad os tage for os Digtningen om Helges Død i Helg. 
Hund. II 25 — 51, hvilke Stropher sikkerlig er forfattede af 
en og samme Digter. Det synes mig ubevisligt og urigtigt 
at antage, at disse Stropher skulde være Brudstykker af en 
Helgedigtning, der havde behandlet sin Gjenstand i gjennem- 
ført versificeret Form og med fortløbende Stropher, ligesom 
det første Helgekvad. Forfatteren af Digtningen om Helges 
Død har tværtimod i lyrisk-dramatiske Stropher kun behandlet 
en Række af forskjel lige enkelte Optrin, saa at Situationen 
bliver gjort anskuelig og den indre Sammenhæng motiveret 
ved de optrædende Personers Replikker. Fortælling i Prosa- 
form har forbundet de versificerede Partier. 

Prosaen danner et nødvendigt og oprindeligt Led i Digt- 
ningen. Naturligvis ikke saa at forstaa, at alle Prosastykker 
i det gamle Haandskrift skulde være ligesaa oprindelige som 
Versene eller at de enkelte Udtryk i de oprindelige Prosa- 
stykker skulde være lige saa godt bevarede som Ordene i 
Versene. Nogle Prosastykker i det gamle Haandskrift er Op- 
løsninger af Stropher, hvis Versform man har glemt. Andre 
meddeler ikke andet end det, man har sluttet af de i Haand- 
skriftet bevarede Stropher, og enkelte udtrykker Opfatninger, 
som er senere end de, der fremtræder i Stropherne. Pro- 
saens Udtryk forandres overhoved lettere end Versenes. 

Men ved Digtninger som den om Helges Død er princi- 



1) Se Olrik, Sakses Oldhist. H, 230 ff. 



217 

pielt, med Hensyn til den poetiske Fremstillingsform det i 
Prosa fortællende Element ligesaa oprindeligt som de lyrisk- 
dramatiske Stropher. 

Tydelig træder dette f. Ex. frem ved Optrinet i Valhal 
(H. Hund. II 39), hvor Runding faar Befaling til at udføre 
Trælletjeneste. Her er en Oplysning nødvendig, for at Stro- 
pherne skal kunne forstaaes, og intet taler for, at denne Op- 
lysnipg tidligere har været given i Versform. 

Allerede Heinzel har gjort opmærksom paa, at det er 
karakteristisk for Digtningen om Helges Død i Modsætning til 
det første Helgekvad, at der om Slaget fortælles i Prosa, 
men at Digteren efter denne Fortælling fører frem Sigrun og 
Helge paa Valpladsen og lader dem i Stropher udtale sin 
ved Slagets Udfald vakte Stemning^). 

Om denne poetiske Fremstillingsforms Oprindelse skal 
jeg her ikke tale. 

Derimod har >det gamle Volsungekvad« (H. Hund. II 
14 — 18) fortællende Stropher. Dette Kvad har, efter de lev- 
nede Brudstykker at dømme, været et meget ringere Digt end 
det, som behandler Helges Død. 

Jeg skal her ikke udtale nogen Formodning om, hvor- 



*) Heinzel »Uber die Hervararsaga« S. 43. Han siger: »es ist 
nicht beweisbar, dass die Prosatheile der Eddalieder durchaus 
junger seien als die Verse«. Dette, som F. Jonsson (Litt. 
Hist. I, 246) finder »aldeles ubegribeligt«, finder jeg aldeles 
rigtigt. 

Mullenhoff (Z. f. d. Alt. 23 S. 151) siger meget rigtigt: 
»Zwei formen der epischen iiberlieferung, prosaische erzåhlung 
mit bedeutsamen reden — wechsel- oder einzelreden — der 
handelnden personen in poetischer fassung und erzåhlende 
epische lieder in vollståndig durchgefiihrter strophischer form 
finden wir . . . im norden neben einander im gebrauch und 
keineswegs ist die prosa der gemischten form bloss eine auf- 
losung oder ein spåterer ersatz der gebundenen rede«. Jfr. 
Kogel Gesch. d. deutsch. litt. I, 98. Derimod synes mig den 
af Symons (Paul-Br. Beitr. IV, 168) udtalte Opfatning ubevis- 
lig og forfeilet. Han siger: »ZunSchst ist die prosa des zwei- 
ten liedes von Helgi Hund. fiir uns ganz ohne wert«. 



218 

med denne Digtning om Helges Død har begyndt. Men det 
forekommer mig sikkert, at der har gaaet noget forud for 
Behandlingen af det Slag, som Helge vinder mod Hodbrodd 
og Hogne med dennes Frænder. Digtningen er fragmentarisk 
bevaret. 



XVIII. 

Digtningen om Kong Hjorvard og hans Sen Helge. 



Efterat det første Digt om Helge Hundingsbane er af- 
sluttet, følger i det gamle Haandskrift under Overskriften: 
>0m Hjorvard og Sigrlinn« Meddelelser om Kong Hjor- 
vard, af hvilke en dels paa Prosa, dels i Stropher (med 
Versemaalet fornyrdislag) meddelt Fortælling om, hvorledes 
Hjorvard fik Sigrlinn til Hustru, er udførligst. 

Derefter fortælles paa Prosa og i Vers om Hjorvards og 
Sigrlinns Søn Helge. Han vokste op, blev stor og vakker, 
men han var taus, og intet Navn fæstede sig ved ham. Da 
han engang sad paa en Haug, kom Svaava, Øylimes Datter, 
ridende med sine Møer. Hun gav ham Navn og et vidunder- 
ligt Sværd i Navnefæste. Hun var Valkyrje, red gjennem 
Luft og over Hav, og skjærmede ham siden i Kamp. 

Helge fik af sin Fader Folk og Skibe til et Tog mod 
Kong Rodmar, som havde dræbt Helges Morfader. Han fældte 
ham med det Sværd, han havde faaet af Svaava. Tillige 
dræbte han Jætten Hate. Herefter følger en Digtning i Verse- 
maalet Ijodahåttr om et Møde, som Helges Stavnbo Atle og 
Helge selv har med Havtroldet Rimgerd, Hates Datter. 

Sidste Afsnit af Digtningen om Helge Hjorvardssøn inde- 
holder ligesom det første dels Prosa, dels Vers i fornyrdislag. 
Helge og Svaava svor hinanden Troskab. Helge drog alene 
paa Hærtog. Han blev stævnet af Rodmars Søn Alv til Kamp. 
Helges Fylgje, som vidste, . han skulde falde i denne Kamp, 
mødte Juleaften i en Jættekvindes Skikkelse Helges Broder 



219 

Hed in, som var hjemme hos sin Fader i Norge, og hun 
tilbød denne at blive hans Fylgje. Da Hedin afviste hende, 
hævnede hun sig ved at forvilde ham, saa han om Kvælden 
ved Bragebægeret aflagde et helligt Løfte om at skulle vinde 
sin Broders Elskede, Svaava. Siden angrede Hedin sit Løfte 
og vandrede bort ad vildsomme Veie. I fremmed Land 
mødte han Helge og fortalte ham angerfuld om sit Løfte. 
Helge, som anede sin nær forestaaende Død, sagde, at Hedins 
Løfte efter Helges Fald skulde blive opfyldt. Helge blev i 
Kampen mod Alv dødelig saaret. Han sendte da Bud efter 
Svaava, og hun kom til hans Dødsleie. Helge bad hende nu 
om at blive Hedins Brud, men Svaava svarede, at hun havde 
lovet, ikke efter Helges Død at elske nogen Høvding, so ni ei 
var navnkundig. I sidste Strophe beder Hedin Svaava om 
at give ham et Kys, men siger, at han ikke vil komme til- 
bage til sit Hjem, før han har hævnet Helge, som var den 
bedste Høvding i Verden. 

I Prosa tilføies: >Det fortælles, at Helge og Svaava 
blev gjenfødte«. Derpaa begynder et nyt Afsnit, som har 
Overskriften »Om Volsungerne « , med følgende Ord: >Kong 
Sigmund Volsungs Søn var gift med Borghild fra Braalund. 
De kaldte sin Søn Helge efter Helge Hjorvardssøn«. 

Det maa fremhæves, at det kun er i Prosastykker, at 
Svaava kaldes en Valkyrje. Kun i Kvadet om Rimgerd, som 
er i Ijodahåttr, og i Prosastykker fremstilles hun som en 
overnaturlig Kvinde, der foran Møers Flok rider gjennem 
Luft og over Hav og som skj ærmer Helge i Storm eller i 
Kamp. Versene i fornyrdislag fremstille Svaava som en 
rent menneskelig Kvinde, men lade hende dog give Helge 
Navn og Sværd. 



220 



XIX. 



Havfruen Rimgerds Mede med Atle og Helge 

Hjorvardssen. 



I. 

1 Digtningen om Helge Hjorvardssøn og Svaava 
er lagt ind et i Ijobahdttr forfattet dialogisk Kvæde, om hvis 
Versemaal jeg ikke i denne Forbindelse skal tale. Vi kan 
kalde Digtet Hrlmgey'barmdl efter den ene af de Personer, 
i hvis Mund RepHkkerne er lagt. Troldkvinden eller Hav- 
fruen Rimgerd. Denne kommer efter en Storm, da Natten 
falder paa, til Helges Skib, som ligger i Havn. Hans Stavn- 
bo Atle holder Vagt, medens de andre sove. Hun samtaler 
først med ham og vækker derpaa Helge selv. Hun kræver 
Helges Elskov som Bod, fordi han har dræbt hendes Fader. 
Men hun holdes op med Samtale, til Dagen gryr. Da Solens 
Straaler falde paa Rimgerd, forvandles hun til et Stenmærke 
ved Havnen. 

Rimgerd er et fælt Trold ^). Hun har Hale som en 
Hoppe. Hendes Fader Hate (d. e. den fiendtlige Forfølger) 
var en Bjærgrise, som røvede mange menneskelige Kvinder. 
Hendes Moder var et Havtrold. Baade Rimgerd og Moderen 
overfalde paa Havet Skibe, saa Mandskabet drukner. Rim- 
gerd kjæmper selv med Mænd og dræber dem. Hun æder 
de døde Menneskers Lig. 

Digterens Skildring af Havfruen stemmer i mange Stykker 
overens med Sagn om Havfruer og beslægtede Væsener i 
nordiske Optegnelser fra Middelalderen og i Sagn meddelte 
af den nordiske Almue i nyere Tid, da Troen paa Havfruer 
har været udbredt rundt omkring ved Nordens Havstrande. 

Ligesom Rimgerd, saaledes fremstilles i andre gamle 



^) leib ertu mannkyni H. Hj. 2L Hun kaldes skass, gifr, fåla, 
håla. 



221 

islandske og norske Optegnelser Havfruen som et fælt Trold, 
om end tildels af et menneskelignende Udseende. Allerede 
i Havfruens gamle Navn margygr er det udtrykt, at hun er 
en Jættekvinde. I Kongespeilet ^) kaldes hun et skrimsl (d. 
e. forfærdeligt Trold, Uhyre) og siges at have et fælt, skræk- 
indjagende Ansigt. I nyere Folkesagn, der fremhæve det 
lokkende og daarende ved Havfruen, optræder hun mere som 
en vakker Kvinde, men paa Gotland heder det, at hun er 
slyg bag. Rimgerd er ikke i Besiddelse af den lokkende 
Sang, som den nordiske Folketro baade i Middelalderen og 
i Nutiden har tillagt Havfruerne, men som disse har taget i 
Arv efter Sirenerne. 

Den sædvanlige Fremstilling baade i Middelalderen og 
i Nutiden er den, at Havfruen nedentil er som en Fisk. 
Rimgerd har derimod Hale som en Hoppe og søger den 
vrinskende Hingst. Hertil slutter sig tildels Skildringen af 
margygr i Olav den helliges Saga i Flatøbogen ^). Hun har 
et Hoved som en Hest med opstaaende Øren og aabne Næse- 
bor, grønne store Øine, forfærdelige Kjæver. Hun har Bover 
som en Hest, Hænder fremme, men er bag som en Orm. 

Ved Rimgerds Hoppehale maa jeg ogsaa fremhæve, at 
Havfruen efter Folketroen paa Gotland er samme Væsen som 
skogs-nua d. e. Huldren^). Thi Huldren har i Norge Dyre- 
hale, oftest Kohale, eller som Guro Rysserova i Aaskereien 
Hesterumpe. 

Rimgerd er ligesom den gotlandske Havfrue og som 
Huldren mandlysten og søger som de at vinde den unge 
Mands Elskov. Paa Island fortæller man nu ligesom paa 
Gotland, at Havfruen (hafgygr, meyfiskr) gjærne kaster sine 
Øine paa Unggutter og kommer til dem, naar de ligger i 
Baaden og sover'*). Saaledes kommer Rimgerd til Helges 
Skib, da Mændene ombord sover. 



1) Christiania Udg. Cap. 16, S. 39. 

2)11, 25 f.; Fornm. s. V, 162—164. 

3) P. A. Save, Hafvets och fiskarens sager, Visby 1880, S. 15f. 

*) Årnason I, 131; Maurer S. 30. 




222 

Paa Gotland tror man, at Havfruen helst søger de Gutter, 
som har en Kjæreste. Saaledes véd Rimgerd, da hun søger 
Helge, at Svaava er hans Elskede. 

I mange Fortællinger om Havfruer siges det, at de, lige- 
som Rimgerd og hendes Moder, komme frem paa Havet 
ved Storm og at de volde Skibes Undergang, saa at Mand- 
skabet drukner. Havtroldet Grendels Moder i det angelsak- 
siske Digt om Beowulf æder, ligesom Rimgerd, graadig Men- 
neskelig. 

Rimgerd forvandles, da Solen staar op, til Sten. Dette 
fortælles, i nyere nordiske Folketraditioner almindelig om 
Bjærgtrolde, ofte saaledes, at Troldet, ligesom Rimgerd, op- 
fordres til at se mod Øst. Denne Folketro, at Trolde eller 
Jætter som Mørkets Væsener af Solen eller Dagslyset for- 
vandles til Sten, er vidt udbredt, lige til fjærne Verdensdele *). 
I Alvissmål blandt Eddadigtene antydes det, at Dværgen 
Alvis, der ligesom Rimgerd holdes op ved Snak, forvandles 
af Dagslyset til Sten. 

Men jeg har ellers ikke i noget nordisk Folkesagn fundet 
fortalt, at en Havfrue bliver til Sten. Paa Færøerne staar 
et beslægtet Væsen, Sjødraugen (sjodreygur) ofte paa Ud- 
skjærene efter Solnedgang. Naar Morgenrøden bliver stær- 
kere, tigger han de Mænd, som har fundet ham, om at slippe 
ham løs, og naar Solen staar op af Havet, henveires han til 
intet ^). Men han bliver ikke til Sten. 

Rimgerd er fremstillet ligesaa meget med et Bjærgtrolds 
som med en Havfrues Eiendommelighed. Atle siger til hende: 



1) Foruden til E. H. Meyer German. Mythol. § 181 kan exempel- 
vis henvises til Landstad Norske Folkeviser S. 42. Ein Soge- 
bundel S. 62. Friis Lapp. Eventyr 145. Maurer Isl. Volkss. 
S. 52 f. Simrock Mythol. « 392. Kuhn Herabkunft des Feuers 
S. 93. Liebrecht i Germania 16, 218: paa Fidschi-Øerne. 
Liebrecht til Gervasius 83: hos Urindvaanerne paa Hispa- 
niola. 

2) Hammershaimb Ant. Tskr. 1849—51 S. 199 og derefter Niels 
Winther Færøernes Oldtidshistorie S. 365; Færøsk Anthologi 
I, 336. 



223 

»Tursen Lodden, som bor i Tollø, det værste af Bjærgtrolde 
(hraunbua), han er en passende Mand for dig«. Hendes 
Fader Hate kaldes en Jætte og blev dræbt, da han sad paa 
en Klippe ved Fjorden, hvor Helge og Atle laa med sine 
Skibe. Dét er da i god Overensstemmelse hermed, at Rim- 
gerd bliver forvandlet til Sten. 

Man kunde tro, at Digtningen om Rimgerd, som møder 
Helge, og om hendes Slægt vokste i Digtningens Verden na- 
turlig frem af Nordboernes Liv, som det rørte sig i den 
Kreds, hvori Digtet er blevet til. Digteren har jo levet i 
Vikingetiden blandt Høvdinger, som jævnlig omtumledes paa 
Havet. Under disse Forhold, hvor Krigerne stadig maatte 
kjæmpe med Havets Farer, kunde der hos Digterne, skulde 
man tro, naturlig udvikle sig en Forestilling om, at Kamp 
med Havtrolde hørte væsentlig med til en Heltetypes eien- 
dommelige Udstyr. 

Ogsaa flere yngre nordiske Sagnhelte beseire Havfruer. 
En Fortælling, som synes at være bleven nedskreven af Styr- 
mer^) i første Halvdel af det 13de Aarh., lader Olav den 
hellige i Frankrig skyde sit Spyd gjennem en Havfrue, som 
kommer mod hans Skib i en Elvemunding ^), ligesom Rim- 
gerds Moder, der havde lagt sig i Fjordmundingen foran 
Helges Skibe, blev gjennemboret med en Stage (pvari), 

Ketil Høng træffer mellem Skjærene høit oppe i Nord 
en Troldkvinde sort som Beg. Hun er netop stegen op af 
Havet og vil ham tillivs, men han skyder hende med en af 
sine Tryllepile, saa hun med stort Gny synker i Havet og 
farer bort i Hvalham ^). Dette Sagn klinger igjen i den 
svenske Fortælling om, at Kettil Runske med sit Runekjævle 
binder en Havfrue*), og maaské i den danske Ballade om 



^j G. Storm Snorre Sturlesøns Hist. S. 159. 

2) 01. s. helga Ghria 1849 Kap. 14. Fornm. s. IV, 56 f. Flat. II, 
25 f. = Fms. V, 162—164. 

3) Ketils s. hængs Kap. 5 Fornald. s. II, 127—181. 

*) G. O. Hylten-Cavallius »Sågner om Kettil Runske« i »Låsning 
for folkets 8de Aarg., Stockh. 1842, S. 171. 



224 

Herr Luno, som i Grønlandshavet runebinder en Havfrue^). 
I den sene nordiske Folkevise > Magnus og Havfruen« ^) er 
hun en skjøn Kvinde. Hun lokker Ridderen blødt og ind- 
smigrende med rige Gaver, og det er kun Hanegalet, som 
frelser ham. 



2. 

Det kan dog godtgjøres, at Digteren ved Sagnmotiver, 
som forekommer i Kvadet om Rimgerd, maa have kjendt 
ældre Traditioner og have støttet sig til litterære Forbilleder. 

Digtningen om Helge Hjorvardssøn afsluttes i det gamle 
Haandskrift med Ordene: »Det fortælles, at Helge og Svaava 
blev gjenfødte«. Umiddelbart derefter følger det Udsagn, at 
Kong Sigmund Volsungs Søn og hans Hustru Borghild kaldte 
sin Søn Helge efter Helge Hjorvardssøn. Og senere, da Val- 
kyrjen Sigrun, som blev Helge Sigmundssøns Elskede, første 
Gang er nævnt, tilføies det: »hun var den gjenfødte Svaava«. 

Vi finder altsaa her udtalt den Forestilling, at Helge 
Hjorvardssøn og hans Elskede, Valkyrjen Svaava, blev gjen- 
fødte i Helge Hundingsbane og dennes Elskede, Valkyrjen 
Sigrun. Naar vi nu med Hensyn til denne Forestilling, som 
ikke udtales i Digtene selv, sammenligne det første Kvad om 
Helge Hundingsbane med Digtningen om Helge Hjorvardssøn, 
saa finde vi, at den poetiske Fremstillingsform i de 
to Digtninger har Præg af et gjennemgaaende nært Slægtskab. 
1 Sagn form vise de to Digtninger ligeledes paa mange 
Punkter en aabenbart tilsigtet Parallelisme. Men særlig maa 
denne Parallelisme erkjendes ved den Samtale, hvori Rim- 
gerd optræder; thi den viser tydelig tilsigtet Lighed med den 
Samtale, hvori Gudmund i første Digt om Helge Hundingsbane 
optræder ^). 



1) S. Grundtvig Danm. gi. Folkeviser Nr. 43 (II, 92 f.). 

2) I Gamle norske Folkeviser udg. af S. Bugge, Nr. 11, hvor til- 
svarende Viser hos andre nordiske Folk anføres. 

*) Dette er allerede fremhævet af Simrock i Bemærkningerne 



226 

Forad for Samtalen med Rimgerd gaa følgende Begiven- 
heder: Helge Hjorvardssøn kommer seilende med sin Flaade; 
Skibene er nær ved at gaa under. Da kommer tre Flokke 
af Møer ridende gjennem Luften, hver Flok paa ni Møer. 
Svaava, Helges Elskede, som rider foran, bjærger Skibene, 
saa at disse om Aftenen ligge frelste i Havn. Forud for 
Samtalen med Gudmund gaa Begivenheder, som er ensartede 
med hine. Helge Hundingsbane kommer seilende med sin 
Flaade i en heftig Storm, hvori Skibene er nær ved at gaa 
under. Da kommer ni (efter den oprindelige Text kanske 
3 Gange ni) Valkyrjer ridende gjennem Luften. Sigrun, Hel- 
ges Elskede, den fornemste af Valkyrjerne, bjærger Skibene, 
saa de om Aftenen ligge frelste i Havn. 

Den Situation, hvorunder Samtalen med Rimgerd ind- 
ledes, er nær overensstemmende med Situationen i Digfet om 
Helge Hundingsbane, da Samtalen med Gudmund begynder. 
Hist holder Helge Hjorvardssøns ypperste Mand Vagt paa 
Skibet, som ligger ved Stranden; her Helge Hundingsbanes 
ypperste Mand. Da kommer i begge Digtninger henimod 
Skibet en Fiende, hist Rimgerd, her Gudmund, hist ved Be- 
gyndelsen af Natten, her om Kvælden. Den kommende 
spørger i begge Kvad om Navnet paa den fremmede Konge, 
hvis Flaade ligger i Havnen. Kongens Stavnbo, som holder 
Vagt, nævner i begge Digtninger Navnet Helge og svarer paa 
begge Steder kjækt, at hans Konge intet har at frygte af den 
spørgende. I begge Digtninger har Samtalen et raat Præg 
og bestaar for en stor Del af de mest ærerørige Skjældsord. 
Kongen, Helge, som i begge Digtninger først, efterat Samtalen 
en Stund har varet, deltager i denne, karakteriseres i begge 
Digtninger som en ædel høisindet Natur, som en Høvding 
med Humanitet og Hjærtets Dannelse. Dette fremhæves ved 
Sinfjotles Samtale med Gudmund og Atles med Rimgerd 
gjennem Modsætningen til Kongens Stavnbo, som er en grov- 



til hans Oversættelse og af Symons (Paul-Braune Beitr. IV, 
171). 

s. Bugge: Helge-Digtene. 15 



226 

slagen Natur. Han har oftere havt Sammenstød med Trolde 
og kan være raa og vild. 

Ved de nævnte Samtaler i de to Digte er der endog i 
Detaljer flere Overensstemmelser. 

Gudmund udskjældes ligesom Rimgerd for et støss, en 
Troldkvinde. Sinfjotle beskylder Gudmund for at have været 
en Hoppe, ligesom Rimgerd er et Uhyre med Hoppehale, 
hvem Hingsten vrinskende kan følge. Gudmund faar høre, 
at han (som en Ulvinde) har født Ulvunger, og Rimgerds 
Fader heder Hate, hvilket Navn i Grimnesmaal tillægges en 
Ulv. Gudmund svarer paa denne Beskyldning med at sige, 
at Sinfjotle har været gildet; den samme Beskyldning frem- 
sætter Rimgerd mod Atle. I Samtalen med Rimgerd fore- 
kommer Stedsnavnet Varinsviky i Samtalen med Gudmund 
Varinsey, ligesom det i det første Kvad om Helge Hundings- 
bane (26) siges, at Helge med sin Flaade seiler fra Varins- 
Fjord til Gudmunds Land. 

Der er nær sproglig Overensstemmelse mellem begge 
Digte. I begge siges, at de, som drukne, komme til Ran'). 
Først efter den her omtalte Samtale bliver Helge i den ene 
som i den anden Digtning gift med Valkyrjen. 

Samtalen mellem Sinfjotle og Gudmund er vistnok et 
ældre poetisk Motiv end Samtalen med Rimgerd. Dette 
slutter jeg af de afvigende og sikkerlig ældre Replikker ^), der 
ifølge en Optegnelse i det andet Digt om Helge Hundings- 
bane skiftes mellem Sinfjotle og Gudmund. 

I denne Form har Samtalen mellem dem næsten ingen 
særlig Lighed med Samtalen mellem Atle og Rimgerd. Den 
gjennemgaaende Parallelisme er først fremkommen ved den 
forandrede og udvidede Behandling af Samtalen mellem Sin- 
fjotle og Gudmund, som foreligger i det første Digt om 



1) H. Hjorv. 18; H. Hund. I 30. I Helg. Hj. 29 maa læses lof- 
bungs flota i Lighed med lofdungs floti H. Hund. I 27. 

2) Disse begynde med Gudmunds Ord Hverr er skjpldungr og 
ende med Sinfjotles pat er pér blidara en brimis domar (Helg. 
Hund. II 19—22); jfr. min Udgave S. 201. 



227 

Helge Hundingsbane. Jeg skal i det følgende søge at vise, 
at det er en og samme Digter, som har forfattet Hrimgerd- 
armdl^ Atles og Helges Samtale med Rimgerd, og som har 
forfattet de Replikker, der skiftes mellem Gudmund og Sin- 
fjotle i det første Kvad om Helge Hundingsbane. 

For en Del (men efter min Mening kun for en ringe 
Del) er Samtalen med Rimgerd en Efterligning af Sinfjotles 
Samtale med Gudmund. Thi ogsaa i den ældre Behandling 
af Digtningen om Helge Hundingsbane (blandt de Vers, som 
nu sammenfattes under Navn af det andet Kvad) udslynger 
Sinfjotle ærerørige Beskyldninger mod Gudmund, og her 
kommer Helge Hundingsbane ligeledes til efter Sinfjotles 
Samtale med Gudmund. 

Men i Digtet om Helge Hundingsbane fører Kongens 
vagthavende Stavnbo Samtalen med en menneskelig mandlig 
Fiende, ikke med en Troldkvinde. Digtet om Helge Hundings- 
bane forklarer ikke Troldkvinden Riragerds Tilblivelse. Det 
giver os ingen Oplysning om, hvorledes den Fortælling er 
bleven skabt, at Helge fulgt af Atle fælder Hate og forvandler 
hans Datter Rimgerd til Sten. 



3. 

I det foregaaende har jeg paavist, at Sagnmotiver er 
overførte paa Helge Hundingsbane fra en Sagnhelt, som har 
svaret til Sydtyskernes Wolfdietrich. Ligeledes har jeg 
antydet det inderlige Slægtskab, som finder Sted mellem 
Digtningen om Helge Hundingsbane og Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn. % 

Da nu Wolfdietrich ligesaa vel som Helge Hjorvardssøn 
har et Sammenstød med et Sø tro Id, har vi efter det fore- 
gaaende allerede paa Forhaand Grund til at formode, at dette 
Sagnmotiv, som er knyttet til den tyske Sagnhelt, staar i 
historisk Forbindelse med Helge Hjorvardsøns Møde med et 
Havtrold. 

I Wolfdietrich A fortælles: Helten er træt sovnet ind paa 

15* 



228 

en Eng ved Søens Strand^), hvor Bølgerne slog mod Sten- 
væggen. Da kom frem af Søens Dyb et fælt Trold. Det 
var en Kvinde, hvis Hud var bedækket med Skjæl og som 
var overgroet med langt Søgræs. Hun vækker ham, og da 
han vaagner, komme de i Samtale. Hun siger, at hun 
gjærne vil hjælpe ham og beder ham om at gifte sig med 
hende. Men han svarer: »Djævelens Moder kommer ikke i 
min Arm«. Da forvandler hun sig til den skjønneste Kvinde, 
straalende som Solen. Men Wolfdietrich siger, at han har 
svoret aldrig at ægte nogen Kvinde, før han har frelst sine 
Mænd fra Fangenskab. Da beder hun ham om at give hende 
en af sine Brødre. Ham vil hun føre til Søens Bund, thi 
hun hersker over alt, som Søen bedækker. Hun viser Wolf- 
dietrich Vei, hvorpaa han forlader hende (A 465 — 505). 

Wolfdietrich B fortæller om et tilsvarende Eventyr 
Wolfdietrich og hans Mænd er blevne forfulgte af Fiender og 
har maattet flygte til en Skov. De kom ned paa en grøn 
Eng. Der lagde Wolfdietrichs Mænd sig til at sove, medens 
han selv holdt Vagt. Da kom den lodne (ruhé) Else til ham. 
Hun gik paa alle fire som en Bjørn. Hun beder ham om 
hans Elskov, og til Løn lover hun ham et Kongerige. Men 
han. svarer: >Jeg vil ikke elske dig, du djævelske Kvinde 
(du vdlantlnne rich), Gaa til Helvede«. Hun kaster da 
Trolddom paa Wolfdietrich, saa han i lang Tid er vanvittig. 
Men til Slutning springer hun i en foryngende Brønd og 
bliver saa til den skjønneste Kvinde. Hun faar i Daaben 
Navnet Sigminne, og Wolfdietrich, som ogsaa forynges, ægter 
hende. 

Med dette Eventyr, som fortælles om Wolfdietrich, staar 
efter min Mening Mødet mellem Helge Hjorvardssøn og 
Havfruen Rimgerd i Forbindelse. Rimgerd er et fælt Trold 
som den Kvinde, der møder Wolfdietrich. Denne Kvinde 



^) Digteren har i denne Bearbeidelse sandsynlig tænkt paa en 
Indsø i Egnen ved Berchtesgaden i Øvre Baiern, se Zeitschr. 
f. d. Alt. XII, 508 f. Men i det oprindelige Sagn har der vist- 
nok været Tale om Havets Strand. 



229 

hører ifølge A hjemme i Vandet og har oprindelig været op- 
fattet som en Havfrue ligesom Rimgerd. Troldet er i Wolfd. 
B loddent, og Helge siger, at Bjærgtroldet Lodden vilde være 
en passende Mand for Rimgerd. Hun betegnes som fålxi H. 
Hj. 16, jfr. 13, og dette Ord synes at være beslægtet med 
vdlantinne^ hvilket Udtryk bruges om Troldet i Wolfd. 
B 310. 

Troldet kommer i Wolfd. A til Helten, da han sover, 
og vækker ham; i Wolfd. B kommer hun, da hans Mænd 
sover og han alene vaager. Rimgerd kommer, da Helge og 
alle hans Mænd undtagen Atle sover. Hun tiltaler Helge: 
>Vaagn op! faar jeg sove én Nat hos dig, da har jeg Bod 
for min Sorg« (H. Hj. 24). I Wolfd. B 309 tiltaler Troldet 
Helten: nu minne mich Wolfdietrich. Helge svarer: > Lod- 
den heder han som skal gifte sig med dig, du som er Men- 
neskene forhadt; det værste Bjærgtrold er en passende Mand 
for dig« ^). Et lignende Svar faar Troldet i det tyske Digt B 
316: »Djævelen skal sove hos dig«. Forbandelsen du hebe 
dich zuo der helle B 310 har sit tilsvarende i Atles Ord til 
Riragerd (H. Hj. 16): »Ni Raster skulde du være under 
Jorden«. 

Det er dog egentlig kun ved Samtalen med Helge, at 
Digtningen om Rimgerd viser Overensstemmelse med Digt- 
ningen om Havfruen i Wolfdietrich-Sagnet. I dette finder 
Rimgerds Samtale med Helges Stavnbo Atle ingen Tilknytning. 
Udgangen er i de to Sagn forskjellig. 

Og endelig, medens Havfruen i Wolfdietrich-Sagnet for- 
vandles til den skjønneste Kvinde, med hvem Helten bliver 
gift, stilles Troldet Rimgerd i Sagnet om Helge Hjorvardssøn 
i Modsætning til den straalende Svaava, hvem Helge ægter. 
For at forklare disse Afvigelser maa vi se os videre om. 



^) Lodinn heitir er pik skal eiga^ . . . sa hyr i polleyju purs 
H. Hj. 25 synes at forudsætte: Rrimgrimnir heitir purs^ er pik 
hafa skal Ski'rn. 35. 



230 



4. 

Sagnet om den omflakkende Wolfdietrichs Møde 
med Havfruen, som i tysk A tillige kaldes Dronning, eller 
»die rauhe Else« som forvandles til den skjønne Sigminne, 
har efter min Mening optaget Motiver fra Sagnet om den 
omGakkende Odysseus 's Forhold til forskjellige overnatur- 
lige kvindelige Væsener. 

Ifølge Wolfd. B kommer den lodne Else til Wolfdietrich 
og opfordrer ham gjentagne Gange til at skjænke hende sin 
Elskov. Da han ikke vil gjøre hendes Vilje, kaster hun Trold- 
dom paa ham, saa han et halvt Aar lever som vanvittig i 
Skoven. Men da taler en Engel til hende og siger, 
at hvis hun ikke løser ham fra Trolddommen, skal 
Tordenen om tre Dage dræbe hende. Da hun nu 
paa ny tilbyder Wolfdietrich sin Kjærlighed, siger han, at 
han vilde ægte hende, hvis hun var døbt. Hun fører ham 
saa paa et Skib over Havet til et Kongerige, som hun har. 
Hun forynges i en Brønd, som er halvt varm halvt kold, og 
bliver til den skjønneste Kvinde, som i Daaben faar Navnet 
Sigminne. Wolfdietrich, som ogsaa forynges i Brønden, hol- 
der Bryllup med hende og lever en Stund sammen med 
hende uden at tænke paa sine fangne Mænd. Da h?in saa 
vil drage bort for at kjæmpe med Ortnit, gjør hun et præg- 
tigt Skib færdigt til ham og bringer der ombord en Skjorte, 
som har Lægedom i sig. Disse Sagntræk er paa den 
ene Side paavirkede af Fortællingen om Kalypso. 

Efter at have seilet mellem Skylla og Gharybdis kommer 
Odysseus til den skjønne Havnymfe Kalypso paa den skov- 
rige Ogygia. Hun begjærer Odysseus til Ægtemage; lover 
ham evig Ungdom, hvis han vil blive hos hende, og holder 
ham med Magt tilbage. Odysseus bliver hos Kalypso flere 
Aar, men om Dagene sidder han længselsfuld og jam- 
rende ved Havets Strand. Da bringer Hermes Kalypso 
Zeus's Befaling, at hun skal slippe Odysseus og 
lade ham seile hjem. Ellers skal Zeus's Vrede 
ramme hende. De hjælper Kalypso Odysseus til at bygge 



231 

en Flaade, paa hvilken han seiler bort. Hun giver ham 
duftende Klæder med, saadanne som de Udødelige eie. 

Wolfdietrich-Digtet B synes selv at antyde, at det her 
er paavirket af Fortællingen om Odysseus. Thi den lodne 
Else bor z'alten Troyen. Dette er vel saaledes at forklare, 
at hun er det samme kvindelige Væsen som Kalypso, hos 
hvem Odysseus, der kom fra det gamle Troja, var^). 

Paa den anden Side er Fortællingen om Wolfdietrichs 
Møde med Havfruen sandsynlig paavirket af Fortællingen om 
Kirke, Solens skjønne Datter paa Øen Aiaia, der er et med 
Kalypso nær beslægtet og oprindelig vel væsentlig identisk 
Væsen. 

Ifølge Wolfd. B kaster Else Trolddom paa Wolfdietrich, 
saa han vanvittig flakker om i Skoven og nærer sig af Jorden. 
Kirke forvandler ved Trolddom Odysseus's Staldbrødre til 
Svin, som har sit Leie paa Jorden, og giver ham selv en 
Trylledrik for at forvandle ham til et Svin^). Ifølge Hermes's 
Anvisning truer Odysseus Kirke og bliver bevare* for hendes 
Trolddom. Derpaa bestiger han hendes Leie. Han styrkes 
ved hos hende at bades i varmt Vand^). Men han vil ikke 



*) Derimod vil jeg ikke paastaa, at Navnet r^ich Else gjennem 
Hich ♦CcZse, * Caiise (jfr. Caliæa hos Beneoit de St. More) er 
opstaaet af en romansk eller middelalder-latinsk Form af 
Calypso. Men Navnet er, saavidt jeg véd, hidtil uforklaret. 

*) Men det Træk, at Else skjærer to Haarlokker af Wolfdietrich, 
medens han sover, og gjør ham til en Vanvittig, er vistnok 
paavirket af Fortællingen om Dalila, som lader rage syv 
Hovedlokker af Samson, medens han sover. 

^) I Middelalderen synes man at have tillagt Circe en foryngende 
Kilde. Deraedde (tjber die den altfranzos. Dichtern bekannten 
epischen Stoffe aus dem Altertum, Erlangen 1887) bemærker 
S. 132: >Dechamps [som levede i anden Halvdel af 14de og 
første Halvdel af 15de Aarh.] sagt S. 31 beim Tode von G. de 
Machault: 

La fons Circé et la fonteine Hélie 
Dont vous estiez le ruissel et le dois, 
Gu poétes mistrent leur étudie 
Convient taire. etc. 



232 

smage Mad eller Drikke, før Kirke har befriet hans Mænd. 
Hun omskaber dem saa igjen til Mennesker og gjør dem 
yngre og skjønnere, end de før ' var. Odysseus bliver hos 
Kirke et Aar. 

Ifølge Wolfd. A hører Wolfdietrich, førend han kommer 
til Havfruen, en Stemme, som klinger saa, at Bjærg og Dal 
svarer. Han tror, at det er Djævlenes Stemme, han hører 
fra Helvede. Men da han kommer ned ad Fjældsiden, ser 
han en Sø: hvad han havde taget for Djævlenes Røst fra 
Helvede, var Lyden af Bølgerne, som slog mod Stenvæggen. 
Udmattet sovner han ind paa en Eng, hvor Havfruen finder 
ham. 

Her kan paa den ene Side mindes om Odysseus's Komme 
til Øen Scheria. Han hører paa Havet Brændingen slaa tord- 
nende mod Øens Strand. Han svømmer siden i Land paa 
Øen. Der lægger han sig udmattet til at sove under to 
Buske, hvor Kongedatteren Nausikaa finder ham. Paa den 
anden Side kan mindes om, at Odysseus anden Gang kom- 
mer til Kirke, efterat han har været i Underv^erdenen. Da 
han skal forlade hende, viser Kirke ham Veien og forkynder 
Odysseus de Farer, som siden vil møde ham og hans Folk. 
I Wolfd. A viser Havfruen Wolfdietrich Vei, da han forlader 
hende. 

Da de skal skilles, giver Havfruen Wolfdietrich en Urt, 
om hvilken hun siger: >Den er nyttig og den gjør baade 
Legeme og Hjærte godt. Den skal du føre med i din Taske. 
Naar du spiser af den, faar du en Løves Kraft«. Hun viser 
Wolfdietrich Urten under ét Træ og lærer ham, hvorledes 
han skal kjende den, hvor han siden ser den vokse. »Der 
staar meget af den i Verden; man skulde omhyggelig give 
Agt paa den«. Da Wolfdietrich har taget lidt af denne Urt 
i sin Mund, faar den udmattede Mand sin Kraft igjen. Han 
giver ogsaa sin Hest, som ikke havde kunnet bære ham 
længer, noget af den, og Hesten bliver igjen vælig og stærk. 



Ich vermag mir iiber den Sinn der Worte la jons Circe keine 
Rechenschaft zu geben«. 



233 

Denne Urt staar efter min -Formodning i Forbindelse med 
Urten Moly i Odysseen. Hermes graver den ud af Jorden 
til Odysseus og viser ham dens eiendommelige Natur. Denne 
kraftige Lægeurt skal han tage med sig til Kirkes Bolig. Den 
bevarer ham mod Trolddom. 

I Wolfdietrich-Sagnet er Havfruen, som forvandles til 
den skjønneste Kvinde, først et fælt Uhyre. Hvis jeg har 
Ret i de her fremførte Sammenstillinger mellem Wolfdietrich- 
Sagnet og Odysseus-Sygnet, saa maa Opfatningen af Havfruen 
som et fælt Trold vistnok være kommen frem under Indfly- 
delse fra Fortællingen om Sky 11a. Dette vil vi finde be- 
styrket ved den nordiske Digtning. 



I Samtalen med Atle siger Rimgerd: >Jeg druknede 
Lodvards Sønner (Hlat'pvarz sononi) i Havet*. Om disse 
Mænd faa vi hverken her eller i nogen anden norrøn Digtning 
mere at vide. Men det synes klart, at dette Motiv med Lod- 
vards Sønner ikke kan være en fri Fiction af Forfatteren til 
Hrimgerbarmdl, thi isaafald vilde han have begrundet det 
tydehgere og ikke stillet det saa ubestemt hen uden at med- 
dele os nogensomhelst Oplysning om, hvem disse Lodvards 
Sønner var. Det synes klart , at Forfatteren af Hrimgerbar- 
mål ikke selv har skabt disse Lodvards Sønner, men at han 
har forefundet dem i en anden Fortælling. Det tør erklæres 
for sikkert, at det andensteds har været fortalt, hvem disse 
Lodvards Sønner var, og hvorledes det gik til, at et Havtrold 
voldte deres Død paa Havet. 

Men naar det er godtgjort, at Forfatteren af Hrlm- 
gerbarmdl for ét Led af Digtningen om Rimgerd har be- 
nyttet en i den norrøne Litteratur ikke paavist Fortælling, saa 
er det sandsynligt, at denne samme Fortælling ogsaa i andre 
Henseender har været Digterens Kilde med Hensyn til Rim- 
gerd og hendes Slægt og deres Forhold til Helge Hjorvards- 
søn og hans Kampfælle Atle. 



234 

Oplysning herom finder jeg 'i en kort latinsk mythisk 
Fortælling fra den tidlige Middelalder. Æmnet 
for denne er det græske Skippersagn om Odysseus, som i sit 
Skib dragér forbi Uhyret Sky Ha, i hvem den mythedannende 
Fantasi personificerede den af farlige Klipper omgivne Mal- 
strøm. Den Fortælling, som middelbart er det nordiske Digts 
Kilde, er en Bearbeidelse af et Stykke i Servius's Co,m- 
mentar til Vergils Æneide, som er optagen i en under 
Navn af den anden vatikanske Mythograph bekjendt, 
paa barbarisk Latin skreven Samling fra den tidlige Middel- 
alder af græsk-romerske mythiske Fortællinger*). 

Begge disse Skrifter har været vel kjendte i Britannien, 
særlig blandt Irlænderne, og begge har, som jeg i første 
Række af mine Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns 
Oprindelse har vist, sat mange Spor i den nordiske Mythe- 
verden. 

I Mythogr. Vatic. II, 169 heder det: Scilla^). . . .pube 
tenus in varias mutata eet formas. Horrens itaque^) de- 
formitate sua, se praecipitavit in mare. Hane postea Glau- 
cus fedt marinam deam. Haec classem Ulixis cum sociis 
eiiis evertisse narraiur. Homerus hane immortale monstrum 
fuisse, Salustius saxum esse dicit, simile formae celebratae 
procul visentibus. Ganes vero et lupi ob hoc ex ea nati 
esse finguntur, quia ipsa loca plena sunt monstris mariniSy 
et saxorum asperitas illic bestiarum imitatur latratus. 

Jeg antager ikke, at Forfatteren af Digtet om Rimgerd 
har læst den paa Latin skrevne anden vatikanske Mythograph, 
men jeg forudsætter, at han har lært at kjende en Fortælling, 
som indeholdt en tildels forandret Gjengivelse af det anførte 
Stykke. 

Rimgerd er ligesom Skylla et Havtrold. Begge omtales 



^) Se om denne mine Studier over de nordiske Guder og Helte- 
sagns Oprindelse I S. 246—248. 

2) Saa Haandskriftet. 

3) Hskr. har i Overensstemmelse med Serv. in Aen. III, 420 itaque, 
ikke igitur. 



235 

som fæle Uhyrer*). Rimgerd har Hoppehale, og hendes 
Fader bærer samme Navn som en Ulv. Skylla er nedentil 
ikke som et Menneske; hun føder Ulve og Hunde. Baade Rim- 
gerd og Skylla bringer Skibe til at kantre, saa Besætningen 
drukner. 

Ordene om Skylla: saxum simile formae celebratae 
procul visentibus gjenkjendes i Slutningsordene om Rimgerd: 
»Du staar forvandlet til Sten som et løierligt Havnemærke« 
{hafnar mark pykkir hlægligt vera pars pu i steins Ukl 
stendr). Digteren har her for Tanken en Klippe af eien- 
dommelig Form, som hæver sig ved Indløbet til Havnen og 
som kan sees langt ude paa Havet (procul visentibus), saa 
at den tjener til Sømærke. Klippens eiendommelinge Form 
og den Betydning, som Fantasien lagde deri, er antydet ved 
»latterligt« (hlægligt), der minder om formae celebratae. 

Men den fremmede Digtning er her smeltet sammen med 
hjemlige Sagnforestillinger om Trolde, som blive til Sten. 
Thi Rimgerd-Kvadets Udtryk staar paa den anden Side i 
Forbindelse med nyere nordiske Folkevisers Udtryk. Da hel- 
lig Olav maner Jætten i Sten, udtaler han (i Færøiske Kvæder 
II Nr. 15, V. 52): 

Her skalt tii til åbur8 standa 
allar ævir til enda, 
taki8 mi vik og havnarlag 
hvor sum her vil lenda ! 

»Her skal du staa til Mærke ^) alle Tider til Ende; læg nu 
ind i Vig og Havn, hver som her vil lande!« 

Og i en svensk Vise (Arwidsson Nr. 13 V. 24) siger 
Heming unge til Troldkjærringen : 



^) horrens deformitate sua Myth. Vat. ; leid ertu mannkyni H. Hj. 

monstrum Myth. Vat ; skass H. Hj. 
^) åburd enten for afburb, eg. til Udmærkelse, eller »Stenhob til 

Landfæste«, se Aasens Ordbog og Hertzbergs Glossarium. 

Neppe med Fær. Anthol. »Beskyldning«. 



236 

Du Ust intet bettre verd 
an liggia till vågamårke. 

Den i det foregaaende omhandlede latinske Fortællings 
Ord maa have virket med til, at det norrøne Digt tværtimod 
alle andre nordiske Havfrusagn lader Rimgerd blive forvandlet 
til Sten. 

I. Ordene om Skylla: Haec classem Ulixis cum sociis 
eiu8 evertisse narratur finder jeg Kilden til Rimgerds Ord: 
>jeg druknede Lodvards Sønner i Havet« {ec drecpa Hlavp- 
varz sonom i hafi). U lixes var en Søn af La er tes. Dette 
fortælles i flere latinske Mythesamlinger, som var kjendt i 
Britannien i den tidlige Middelalder; f. Ex. i den første vati- 
kanske Mythograph ^), der er bevaret i samme Haandskrift 
som den anden, og i Hyginus's Fabulae paa tre forskjellige 
Steder. 

Det var i islandske Oversættelser af latinske Skrifter fra 
Middelalderen sædvanligt, at de fremmede Navne ved Om- 
tydning omgjordes til hjemlige, f. Ex. Hengistus til Heimgestr, 
Sichelinus til Sighjålmr^). Ved Gjengivelse af latinske Skrif- 
ters Navne i mundtlig Fortælling hos Nordboerne i Heden- 
dommens sidste Tid var Omtydning eller en af Lydlighed 
ledet Forvandling til hjemlige Navne vistnok fast Regel. 

Det var ikke let at fmde et nordisk klingende Navn, 
som laa nærmere til Gjengivelse af Laertes end Hlpbvarbr. 
Dette Navn forekommer ellers ikke, men Heltesagnet har et 
Navn med samme første Led i Hlgbvér. Andet Led, som 
er sædvanligt i Navne, foreligger i Helge- Digtningens Hjgr- 
varbr^). 



1) I, 204 L. 44 ed. Bode. 

^) Se mine Studier over de nord. Gude- og Heltes. Opr. I, f. Ex. 
S. 173. 

^) Jeg har paavist flere Exempler paa, at et fremmed I i Frem- 
lyden gjengives ved oldisl. hlj bl. a. i hlébardr = mht. lébart, 
Hlymrek = Limerik^ glirsk Luimnech. Ligesom d efter r i 
Hlgdvardr svarer til t i LaerteSj saa finde vi det samme For- 
hold i oldisl. Ardabadite Nokkur blod-ur Hauksbok S. 25 af 



237 

Det tør antages, at den norske Digter havde hørt Navnet 
Laertes af Irlændere gjengivet i en Form, som laa nærmere 
end den græske Form ved Hlgbvardr. I et Digt i Leinster- 
bogen, et irsk Haandskrift fra c. 1150, kaldes Ulixes mac 
Luaithlirta »Laertes's Søn« i). Det irske Navns første Sta- 
velse Luaith- ligger meget nær ved det norske Navns Forled 
Hloi'^ thi irsk th gjengives ellers ved oldn. 3 (oldn. Korm- 
lod = irsk GormlaUh, oldn. Kadall — irsk Cathal o. s. v.). 
Hvordan det end forholder sig med Lydforholdene i det 
enkelte, saa er ialfald denne af mig antagne Omtydning af 
det fremmede Navn Lærtes^ irsk i Genetiv Luaithlirta til 
det norske Navn Hlgbvarir naturlig og i god Overensstem- 
melse med de Indflydelser, som overhoved gjør sig gjældende 
ved Optagelse af fremmede Navne hos Nordboerne i den tid- 
lige Middelalder. 

Den norske Digter har givet Havfruen Navnet Hrimgerbr, 
hvorved hun betegnes som en Kvinde, der er i Slægt med 



Artabatitae hos Isidor og Plinius; i ags. sæderie, suder ige af 
lat. saiureia; jfr. oldisl. Kadlin af irsk Katilin. Norsk a i 
Hlpbvardr er traadt istedenfor e i Laertes, Med Hensyn her- 
til kan mærkes, at lat. ^ foran r + en anden Consonant i 
Middelalderen ofte udtaltes som a. Det er derfor muligt, at 
man i Middelalderen kunde udtale Laertes med a foran rt. 

I Hlpdvardr er der kommet et v til ved Omtydningen, da 
man omgjorde Laertes til et norsk med -vardr sammensat 
Navn. Jfr. gardsveinn i Haandskrifter af Didriks Saga af 
garzun, fransk gargon] gangveri, gangvari = gangari. Men da 
der i Middelalderens Latin undertiden skreves Nicolavua for 
NicolauSy Danavis for Danais og lign. (Schuchardt Vocal. Il, 
521—524), saa kan man mulig have udtalt Laertes som 
*Lavart€s. Endelig er det sandsynligt, at første d i Hlpdvardr 
i Udtalen kunde høres svagt, da pjdrekr forekommer ved 
Siden af pjobrekr og da Hrolfr er opstaaet af *Hr6wulfr, 
*Hr66ioulfr. Ogsaa ellers har Nordmændene ved Omtydning 
af fremmede Navne tilføiet d, hvor ingen tilsvarende Conso- 
nant fandtes i det fremmede Navn. Saaledes Ønavnet Skid 
blandt Hebriderne = Skye^ hos Adamnan (c. 700) insula Sda, 
irsk Sci (Cogadh Gaedhel ed. Todd, S. 163); Grudjén i Bevers 
saga for Ghiion (Arkiv f. n. Filol. I, 78). 
*) Merugud Uilix ed. Kuno Meyer p. XII. 



238 

de fæle Rimturser (hrimpursar). Analoge mandlige Jætte- 
na\Tie er Hrimnir, Hrimgrimnir, Kvindenavne paa -gerdr 
er sædvanlige. Navnet Hrimgerdr har et bestemt Præg af 
at være skabt af en Digter, snarest vel som Modstykke til 
Gerbr som Navn paa en fager Jættedatter, og ikke at være 
optaget fra et Folkesagn. 

Rimgerd siges graadig at fortære Menneskers døde Lege- 
mer (ndgrdbug). Saaledes fortærede Skylla Ulixes's Stald- 
brødre. Dette nævnes, ligesom Navnet Laertes, ikke i den 
anden vatikanske Mythograph. Men f. Ex. hos Hygin ') be- 
rettes om Skylla: ea sex socios Ulyssis nave abreptos con- 
sumvsit. 

I den Fortælling om Skylla, som det norske Digt forud- 
sætter, havde altsaa Meddelelserne fra den anden vatikanske 
Mythograph forenet sig med Notiser, som var hentede fra 
andre Optegnelser. 



6. 

Jeg har søgt at paavise en historisk Sammenhæng mel- 
lem Digtningen om Helge Hjorvardssøns Møde med Rimgerd 
og Wolfdietrichs Møde med Havfruen. Hvis jeg har Ret heri, 
følger deraf, at allerede et vestfrankisk Heltesagn om Ulve- 
Theodrik har fortalt om dennes Møde med en Havfrue. 

Jeg har fremdeles søgt at vise, at denne Sagnfortælling 
om Ulve-Theodriks Møde med en Havfrue forudsætter Paavirk- 
ning fra det i Odysseen fortalte Sagn om Odysseus. 

Vi behøver ikke derfor at antage nogen umiddelbar Ind- 
flydelse fra Odysseen paa det frankiske Sagn om Ulve-Theodrik. 
Jeg tænker kun paa en fjærn Gjenklang fra det græske Digt, 
og deri ligger intet usandsynligt. Det historiske Æmne for 
det oprindelige Wolfdietrich- Sagn er efter min Mening den 
østgotiske Theoderiks Ungdomsskjæbne paa Balkan-Halvøen, 
inden han blev Konge i Italien. Digtningen om Wolfdietrich 
forudsætter allerede i sin oprindelige Sagnform noget Kjend- 



1) Hygin. fab. CXXV, p. 108 L. 17 ed. M. Schmidt. 



239 

skab til Forhold i det østromerske Rige. Der synes da ikke 
at være nogen Betænkelighed ved den Antagelse, at den ogsaa 
forudsætter noget Kjendskab til det i Odysseen meddelte ' 
Sagnstof ^). 

Hvad der gav Anledning til, at Sagnet om Ulve-Theodrik 
blev paavirket af Odysseus-Sagnet, skal jeg ikke afgjøre. Mu- 
lig var Grunden den, at Ulve-Theodrik ifølge det endnu ikke 
af Odysseus paavirkede Sagn først efter mange Aars Om- 
flakken i fremmede Lande kom tilbage til sine tro Mænd, 
som under hans langvarige Fravær havde været mishandlede. 

Det norrøne Digt har ikke det Træk, som vi møder i to 
Bearbeidelser af Wolfdietrich-Sagnet, at Havfruen forvandles 
til den skjønneste Kvinde. Digtet om Rimgerd er her op- 
rindeligere; thi denne Forvandling er fremkommen ved en 
Sammenblanding af Kalypso-Kirke med Skylla. Denne Sam- 
menblanding var derimod ikke indtraadt i det frankiske Digt, 
hvoraf Rimgerd-Digtet middelbart er paavirket. Rimgerd er 
helt et Trold som Skylla. 

Hermed staar det ogsaa i Forbindelse, at Udgangen af 
Mødet i den nordiske Digtning er aldeles forskjellig fra Hand- 
lingens Gang i de tyske Wolf dietrich- Digte. Helge forlader 
Rimgerd, der er bleven, til Sten, ligesom Odysseus kommer 
frelst fra Skylla, som er bunden til en Klippe. 

Men naar Rimgerd ligesom Havfruen i Wolfdietrich- 
Sagnet kræver Heltens Elskov, synes dette at antyde, at 
Kalypso-Sagnet middelbart har havt nogen Indflydelse ogsaa 
paa det nordiske Digt. 

Allerede i Digtningen om Ulve-Theodrik var Skildringen 
af Havfruen paavirket fra Forestillingen om Havtroldet Skylla. 
Men Indflydelsen fra Skylla-Sagnet er i det norske Sagn 



^) Jeg behøver derfor her ikke at undersøge, hvor meget man i 
Vesteuropa i Middelalderen kjendte af Sagnet om Odysseus 
eller Ulixes. Se herom bl. a. Joly i hans Værk om Le Roman 
de Troie af Beneoit de Sainte-More; Dernedde, Cber die den 
altfranzos. Dichtern bekannten epischen Stroffe aus dem Alter- 
tum, Erlangen 1887; Merugud Uilix maicc Leirtis, the Irish 
Odyssey, ed. by Kuno Meyer, London 1886. 



240 

bleven fornyet og gjort stærkere derved, at Digteren, snarest 
i Irland, har optaget Motiver om Skylla efter en Fortælling, 
' som middelbart var øst af Meddelelser om Skylla hos Servius 
og i andre latinske Kilder. 

Det norske Digt godtgjør Identiteten mellem Rimgerd og 
Skylla ved at lade Rimgerd sige, at hun hår druknet Lodvards 
(d. e. Laertes's) Sønner. Heraf følger da tillige Sammen- 
hængen mellem Skylla og det Havtrold, som Wolfdietrich 
møder. 

Rimgerd kom fil Helge efter en Storm, hvori hans Flaade 
holdt paa at gaa under. Svaava kommer med sine Møer 
ridende gjennem Luften. Hun frelser Helges Skib, saa Rim- 
gerd ikke kan volde det Undergang. 

Fremstillingen af Svaava, Helges Elskede, er i det væ- 
sentlige uafhængig af Fortællingen om Odysseus. Men at der 
ogsaa her er en tynd Traad, som forbinder Helge-Sagnet med 
Odysseus- Sagnet, synes muligt. Jeg minder paa den ene 
Side om Athene, som altid hjælper Odysseus og som stiller 
Bølgerne, saa at Helten kommer til Phaiakernes Land^). 

Paa den anden Side minder jeg om, at Kirke og Skylla 
i det antike Sagn staar i et fiendtligt Forhold til hinanden, og 
om at Kirke, hvis Leie Odysseus bestiger, siden siger ham, 
hvorledes han skal undgaa Skylla og Charybdis. 



7. 

Atle s Optræden ligeoverfor Rimgerd finder ingen Til- 
knytning enten i Digtene om Wolfdietrich eller i de Sagn, 
som fortælles i Odysseen. Jeg finder Forklåringen- heraf i 
følgende Omstændighed. I Mythograph. Vatic. II, 167 straks 
forud for den tidligere omtalte Beretning om Skylla Phor- 
cus's Datter fortælles det, at Phorcus med en stor Hær i et 
Søslag blev dræbt af Kong Atlas og at hans Mænd derpaa 
fortalte den Fabel, at han var bleven til en Havgud (Qui 
cwm ah Atlante rege navali certamine cum magna exercitus 



') Se Odyss. V, 382 ff. 



241 

parte obrutus fuisset, finxerunt 80cii, eum in deum mari- 
num esse conversum). 

Jeg mener, at den Nordmand, som har digtet Hrimger8- 
armål, fra en anden nordisk Digtning kjendte, som den mest 
betroede Mand hos Helges Fader, Atle. Med den sidst- 
nævnte identificerede han den latinske Fortællings Atlas, 
som i et Søslag dræbte Havtroldet Skyllas Fader, PhorcuSy 
der blev udgivet for en Havgud. I Navneligheden mellem 
Atlas' og Atle har vi altsaa Anledningen til, at Atle som 
handlende Person optræder i Kvadet om Rimgerd. Da Mødet 
med Havfruen fra Ulve-Theodrik blev overført paa Helge 
Hjorvardssøn og da det nordiske Sagn kjendte Helge som 
Konge og Atle som hans Faders tro Mand, lod Digteren Kong 
Helge og ikke Atle dræbe Rimgerds Fader, medens Skyllas 
Fader efter den latinske Fortælling bliver fældet af Kong 
Atlas. Men Digtningen om Rimgerd stiller dog Atle i For- 
grunden som hendes Fiende og dvæler mest ved ham. Jeg 
formoder, at man har gjengivet den latinske Fortælling saa, 
at Atlas havde en stor Flaade, da Skyllas Fader blev dræbt, 
idet man henførte cum magna exercitus parte til Atlante 
7'ege alene. Saaledes dannes Overgangen til den norske For- 
tælling om, at Helge og Atle ligger i en Fjord med en Flaade, 
efter at Rimgerds Fader er dræbt. 

Der er ingen Grund til at tro, at der i Oldtiden paa 
norsk Sprog har existeret et episk Digt eller en udførlig For- 
tælling i ubunden Form , som nærmere har berettet om, 
hvorledes Helge dræbte Jætten Hate. Der er endogsaa Mulig- 
hed for, at Beretningen om Hates Drab i Prosastykket foran 
Rimgerdemaal udelukkende er øst af det følgende' Digt. Thi 
det eneste Træk i Prosastykket, som ikke er hentet fra Dig- 
tet, nemlig at Hate sad paa en Klippe, da han blev dræbt, 
kan meget let være en Tilføielse paa fri Haand. 



s. Bugge; Helge-Digtene. 16 



242 



8. 



Det forekommer mig sikkert, at Digtet om Rimgerd 
forudsætter det første Kvad om Helge Hundingsbane, thi flere 
Motiver er bevislig førte over fra dette Digt til hint. I Kva- 
det om Helge Hundingsbane skildres en Storm, hvori Flaaden 
er nær ved at gaa under, men fra hvilken den kommer frelst 
i Havn. Jeg har godtgjort, at denne Skildring tildels skyldes 
Indflydelse fra en irsk Fortælling. Nu omtales i Digtet om 
Rimgerd ligeledes en Storm, i hvilken Helges Flaade er nær 
ved at gaa under, men i hvilken den frelses af en Valkyrje. 
Det er da sikkert, at dette Motiv forudsætter det tilsvarende Motiv 
i det første Kvad om Helge Hundingsbane. Fremdeles maa 
Stedsnavnet Varinsvik i Digtet om Rimgerd være dannet 
efter Varinsfjord i Digtningen om Kampen mod Hodbrodd, 
hvor flere Stedsnavne findes, der høre hjemme i de samme 
Farvande som Varinsfjord. 

Jeg har paavist, at Samtalen mellem Atle og Rimgerd 
staar i særlig Forbindelse med Samtalen mellem Sinfjotle og 
Gudmund i det første Kvad om Helge Hundingsbane. Men 
da denne sidste er en udvidet Omarbeidelse af Samtalen 
mellem Sinfjotle og Gudmund i det andet Kvad, saa maa 
Digtet om Rimgerd her tildels være paavirket af det første 
Kvad om Helge Hundingsbane. 

Nu maa det mærkes, at Samtalen mellem Sinfjotle og 
Gudmund i det første Kvad om Sigrun omvendt ogsaa 
synes at være paavirket af de Forestillinger, som høre hjemme 
i Digtningen om Rimgerd. 

Denne Rimgerd er og kaldes en Troldkvinde (skass). 
Hun betegnes som et Uhyre med Hale, der følger Hingsten. 
Hendes Fader bærer Ulvenavnet Hate, og om hendes frem- 
mede Forbillede Skylla heder det: »Man fortæller den Fabel, 
at hun har født Ulve og Hunde«. Men nu kaldes Gudmund 
af Sinfjotle ligeledes for en Troldkvinde (skass). Han siges 
at have været en Hoppe og at have født Ulve. 

Dette eiendommelige Krydsforhold mellem Kvadet om 
Rimgerd og det første Kvad om Sigrun kan efter mit Skjøn 



243 

kun forklares paa én Maade. Det første Kvad om Sigrun og 
Digtet om Rimgerd maa være forfattede af en og samme 
Digter. Han maa have udkastet Planen til de to Digte om- 
trent samtidig, men han har, som det synes, først udarbeidet 
det første Kvad om Sigrun, ialfald det meste deraf. 

Nu har jeg i det foregaaende søgt at vise, at det første 
Kvad om Sigrun er forfattet c. 1020 — 1035 af en vestnorsk 
Digter, som har forstaaet Irsk og Engelsk. Han har kjendt 
irsk Digtning, og han har opholdt sig en Stund ved den 
nordiske Kongehird i Dublin og sandsynlig en Stund i Eng- 
land. Det samme gjælder altsaa ogsaa Digtet om 
Rimgerd. 

Dette Digts Forfatter var altsaa født i det vestlige Norge. 
Herfor taler ogsaa et Navn i Atles Ord til Rimgerd (H. Hj. 
25): > Lodden heder han, som skal blive din Mand; den 
Turs bor i Tollø, i poUeyio.^^ Prof. Rygh meddeler mig, 
at der i Søndhordland er to smaa Øer, som heder Tolløen, 
nu udtalt Tådløyo, den ene mellem Tysnæsøen og Skorpen 
i Tysnæs Præstegjæld, den anden i Ølen Sogn, Tysnæs Præ- 
stegjæld. 

Ogsaa Formen reini (H. Hj. 20, 21) »Hingst«, ikke 
"vreini, passer godt til den Mening, at Digteren er født i det 
vestlige Norge. 

Naar Forfatteren af Digtet om Rimgerd har forstaaet Irsk, 
havt noget Kjendskab til irsk Digtning og opholdt sig hos en 
nordisk Konge i Dublin, da er hans Kjendskab til Fortællingen 
om Skylla, særlig saaledes som denne kjendtes fra den anden 
vatikanske Mythograph, ganske naturlig og ikke i mindste 
Maade paafaldende. Thi for det første er de vatikanske My- 
thographer forfattede i det nordvestlige Europa, snarest af 
Irlændere. Dernæst synes det Haandskrift, hvori de foreligge, 
at være skrevet af en Irlænder'^). 

Fremdeles lader det sig ogsaa af andre Optegnelser godt- 



*) Deraf forklares Skrivemaader som scoti^ for Scythiae, festa 
for Vestaj Sarpalice for Sarpalyce. Se mine Studier over de 
nord. Gude- og Heltes. Opr. I, S. 246—248. 

16* 



244 

gjøre, at man i Irland i den tidlige Middelalder kjendte For- 
tællingen om Skylla og Charybdis. 



9. 

I den hellige Columbas Hymne »Altus Prosator«, som 
er forfattet lidt før 600, er carubdibus og scillis brugt i 
overført Betydning om de Vandhvirvler, under hvilke Gigan- 
terne i Helvede stønne^). Og i en Randbemærkning til dette 
Sted er i et gammelt irsk Haandskrift^) paa Latin fortalt 
Sagnet om Skylla og Charybdis efter samme Kilde 
som Mythogr. Vatic. II, 169 og II, 170, nemlig efter Servius's 
Gommentar til Vergils Æneide III, 420, men med flere nye 
Forvanskninger^). Denne irske Gjengivelse af Fortællingen 
om Skylla har udeladt nogle af de Motiver, som har faaet 
Indflydelse paa Kvadet om Rimgerd, men staar paa den 
anden Side i flere Stykker nærmere end Redactionen i den 
vatikanske Mythograph ved det norske Digt og danner tildels 
et Overgangsled til dette. 

Scilla kaldes her ligefrem et Havuhyre {belua marina) 
og siges at have svømmet ud i Havet (in mare nantem), 
hvilket stemmer overens med det norske Kvads Fremstilling. 
Fremdeles gjøres her, imod det gamle græsk-romerske Sagn, 



1) V. 60 f., se Liber Hymnorum ed. Todd II, 214. 

2)Liber Hymnorum (Trin. Coll. Dubl. E. 4. 2), der efter Stokes 
er fra Slutningen af Ilte eller Begyndelsen af 12te Aarhundred. 

^) Det heder her: Scilla .... conuersa est . . in beluam marinam 
et noluit ad homines uenire propter formam suam, proiecit se 
in mare. Uidens mater Carubdis filiam suam Scillam in mare 
nantem^ exiit in mare ut teneret eam^ sed non potuit^ et fre- 
quenter [ven]tis affligebaut, ut ferunt fabulæ, uidens Neptunus 
quod in mare .... mittit tridentem in mare et statuit eas in 
scopolos et jixit Scillam in Sicilia et Carubdim in Italia comi- 
nus et uix nautae nauigare possunt inter eas sine periculo. 

For [ven]ti8 affligebant formoder jeg nautas affiigebant\ 
efter quod in mare bør vel tilføies: exierant Ogsaa i et irsk 
Haandskrift fra 10de Aarh. findes en Notis om Scilla] se Sto- 
kes i Zeitschr. f. vgl. Sprachf. 33, 64. 



245 

Carubdis til Scillas Moder, og om Moderen heder det, at 
hun svømmede ud i Havet ligesom sin Datter, men uden at 
kunne naa denne, og om dem begge, som det synes, at de 
forulæmpede Sømændene (frequenter nautas(?) affligehant), 
Saaledes faa vi i det norske Kvad høre, at baade Moder og 
Datter laa i Havet, men adskilte fra hinanden, og at de begge 
forulæmpede Sømændene. 

Endelig heder det i den irske Gjengivelse, i Modsætning 
til det gamle græsk-romerske Sagn, at Neptun stak sin Tre- 
fork i Havet, og fæstede Scilla og Carubdis til to Klipper^). 
Hermed kan det sammenholdes, at et af de to Havtrolde 
ifølge det norske Kvad er blevet gjennemboret af en Stage 
(ef per kæmit i pverst pvari) Atle siger, at det var Rim- 
gerd, men hun siger, at det var hendes Moder. Det Udtryk 
for * Stage«, som her bruges, pvari, kunde nok bruges om 
en Trefork {tridens) eller et lignende Vaaben. 

Vi se saaledes, at den norske Digter ikke har lært at 
kjende Fortællingen om Skylla ganske i samme Form, som 
vi læse den i den anden vatikanske Mythograph, men i en 
deraf tildels opstaaet mere forvansket Form, som var gjængs 
i Irland. 



10. 

Kvadet om Rimgerd er knyttet til de øvrige Dele af Digt- 
ningen om Helge Hjorvardssøn ikke blot ved Helges og Atles 
Personer, men ogsaa derved, at den straalende Valkyrje, som 
frelser Kongens Skibe, føres ind i Modsætning til den fæle 
Rimgerd, som vil ødelægge dem^). 



^) I de af Hagen udgivne Scholia Bernensia til Vergils Eclog. 
VII, 74 (p. 804) fortælles ogsaa, at Neptun rammede Scylla 
med sin Trefork og forvandlede hende til en Klippe. Ved For- 
tællingen i disse Scholier staar ogsaa i andre Henseender 
Fremstillingen i Liber Hymnorum nær. 

2) I Fortællingen om Skylla nævnes som hendes Medbeilerske 
Solens Datter Circe. Men en Paavirkning fra Circe-Sagnet 
kan, som før nævnt, i Helge-Digtningen kun svagt spores. 



246 

Valkyrjernes Ridt gjennem Luften skildres i Digtet om 
Rimgerd væsentlig saaledes som i det første Kvad om Sigrun. 

Jeg fremhæver en Særegenhed i Kvadet om Rimgerd. 
I Prosastykket i Helg. Hund. H mellem 18 og 19 siges: »De 
saa ni Valkyrjer ride i Luften«. Tallet »ni« er jo betyd- 
ningsfuldt og meget sædvanligt i Sagn og Overtro^). Men 
mere særegent er Udsagnet i Helg. Hj. 28: »Tre Gange 
ni Møer (egentlig: Tre Niere af Møer), dog red en hvid 
hjælmdækt Mø ene foran«. 

prenndr niundir meyja, 
p6 reid ein fyrir 
hvU und hjdlmi mær. 

Samme Talangivelse er saa sædvanlig i Irsk^), særlig 
i det gamle irske Heltesagn, at den der kan betragtes som 
en fast Formel^). Og medens oldn. niund »Antal af ni« 
kun forekommer i Verset af Helgekvadet, er det ensbetydende 
irske nonbor, noinhor et sædvanligt Ord. 

Særlig er at mærke det irske Udtryk i følgende Sagn. 
I Fortællingen om Bran, som vides at have været til c. 1100, 
drager Bran med 3 Gange 9 Mand ud for at fmde et Fe- 
land. De kom til »Konernes Land« og saa disse Koners 



1) Se B. Grøndal i Annaler f. nord. Oldk. 1862 S. 370 ff. 

2) Dog ogsaa hos Romerne: Decrevere pontifices, ut virgines ter 
novenae per urbem euntes carmen canerent Liv. 27, 37 (for 
at afvende et ondt Varsel). Hos Grækerne: Patroklos dræbte 
tqU ivvia (pattag II. 16, 785 (Stederne anførte af Grøndal S. 
375). 

*) Jeg anfører enkelte Exempler. I Fortællingen om den mythi- 
ske Kamp mellem Tuatha Dé Danann, og Fomorierne siger 
en Mand, at han har Evne til i Kampen at »jage bort Kongen 
og jage bort tre Niere af hans Venner« (Revue Celt. 12, 91), 
Det heder om Fomorierne, da Balors Blik faldt paa dem, at 
»tre Niere af dem døde« (12,101). I et andet Sagn fortælles: 
»Coirpre delte ud (den kogte Fisk) blandt sine tre Gange ni 
Personer« (Cormacs Glossar under Ore tréith). Andre Exemp- 
ler i Fortællingen om Frieriet til Emer, Kuno Meyers Over- 
sættelse S. 8. Fled Bricrend udg. af Windisch § 84 og § 89. 
Disse Exemplers Antal kunde let forøges. 



247 



Fyrstinde ved Havnen. De føres ved Trolddom i Land og 
kommer ind i et stort Hus, hvor der er 3 Gange 9 Senge, 
en Seng for hvert Ægtepar ^). Her ser altsaa, ligesom i Helge- 
kvadet, Mænd, som komme seilende, 3 Gange 9 overnaturlige 
Kvinder nær ved Havnen. 

I den irske Fortælling om Conchobars Fødsel, som er 
bevaret i et Haandskrift fra 15de Aarh. og som synes at 
være af forholdsvis sen Oprindelse, berettes om hans Moder 
Ness, før hun blev gift: »Derpaa drog hun ud paa et Hær- 
tog med tre Niere af Mænd for at hævne sine Formyn- 
dere« 2). Da Ness engang paa dette Tog bader sig i en 
Kilde i den vilde Skov og har lagt sine Klæder og sit Vaaben 
fra sig, overrasker Druiden Cathbad hende og tvinger hende 
til at blive hans Hustru. Han havde tidligere, da han var 
paa et Tog med tre Gange ni Mand, dræbt Ness's tolv For- 
myndere. 

I denne irske Fortælling er det altsaa en Mø, der drager 
ud som væbnet Skjoldmø med tre Niere af Mænd. Hun 
bindes til en Mand paa væsentlig samme Maade som Val- 
kyrjerne i Kvadet om Valund. Disse Forhold, under hvilke 
Talangivelsen »tre Niere« forekommer, gjør det overvei- 
ende sandsynligt, at Talangivelsen i Digtet om Rimgerd, 
at Valkyrjerne var »tre Niere af Møer«, skyldes Paavirkning 
fra irsk Digtning. 



Ved Udførelsen af Samtalen mellem Atle og Rimgerd i 
det enkelte kan den norske Digter tildels ogsaa være paa- 
virket af en irsk Fortælling om en Samtale mellem en Helt 
og en overnaturlig Kvinde. 

Atle skifter med en overnaturlig Kvinde, som søger hans 
og Helges Elskov, Replikker, i hvilke de true hinanden. Atle 



1) Zeitschr. f. deutsch. Alt. 33 S. 259 f. 

2) Revue Celtique 6, 174 og 179. Jfr. Zimmer Zeitschr. f. deutsch. 
Alt. 32 S. 265. 



248 

siger (21): »Du skal helt knuses«, hvortil hun svarer: »Du 
skal faa rettet dine Ribben, om du komnaer i mine Kløer«. 

Hermed kan sammenholdes en i Haandskriftet Lebor na 
hUidre fra c. 1100 optegnet irsk Fortælling, som hører til 
den gamle Ulster-Sagnkreds ^). Krigsfurien Morrigan kom i 
Skikkelse af en ung Kvinde, som var iført Klæder af alle- 
slags Farver, Helten Cuchulinn imøde og sagde, at hun 
elskede ham. Da han afviser hende, siger hun, at hun vil 
forvandle sig til en Aal under hans Fødder, saa at han skal 
falde. Han svarer, at han vil gribe hende mellem sine 
Fingre, saa at hendes Ribben skal brækkes. Efter flere Re- 
plikker, hvori de true hinanden, skilles de. 

I andre Optegnelser af denne Samtale^) siger Furien 
Morrigan, at hun vil for\'andle sig til en Ulvinde. Det, 
som i Samtalen forudsiges, indtræder senere. 

Rimgerds Fader bærer Ulvenavnet Hate og hendes For- 
billede Skylla føder Ulve^). 



Det er i Hatefjorden {i Hatafirdi)^ at Rimgerd kom- 
mer til Helges Skibe og at hun forvandles til et Havnemærke 
af Sten*). 



*) Revue Celtique I, 45 f. 

«) Stokes und Windisch, Irische Texte II, 2, S. 239—254. 

^) Sinfjotle beskylder i Samtalen med Gudmund i første Kvad 
om Helge Hund. Gudmund for at have været en Troldkvinde. 
Han tiltaler ham (Str. 42) som simuly der sandsynlig betyder 
*en Ko«. Ordet hører sammen med nynorsk simla »Renko«, 
i Østerdalen sømøl og sumul^ og med oldn. simull Okse. At 
Ordet har været brugt af Nordmændene i Britannien, godt- 
gjøres af gael. siomlach »A cow that gives milk without the 
calf« (Macleod-Dewar), som er laant fra Oldnorsk. I Samtalen 
med Cuchulinn siger Krigsfurien Morrigan, at hun vil forvandle 
sig til en (hornløs) Ko (Irische Texte II, 2, S. 247—253). At 
simul H. Hund. I 42 dog i gammel Tid har været forstaaet 
som »Ulvinde«, tør sluttes af sim . . (d. e. simul) Sn. E. II, 
568, svimul Sn. E. I, 592; II, 484; II, 627, blandt Ord for »Ulv«, 
hvilket vistnok er hentet fra H. Hund. I 42. 

^) H. Hj. 12 med det forudgaaende Prosastykke; H. Hj. 30. 



249 

Man har ikke kunnet paavise nogen Fjord i den virke- 
lige Verden af dette Navn ^). Det er vistnok skabt af den 
norske Digter selv. Da Rimgerd var et Trold, maatte Digte- 
ren nødvendig gjøre hvides Fader til en Jætte, et Trold, og 
derfor kaldte han ham Hati. Dette Navn betyder »den 
fiendtlige Forfølger«, hvilket passer meget godt for en Jætte, 
et Trold. Saaledes heder det om Troldet Grendel i det an- 
gelsaksiske Digt Beowulf 2319, at han Gedta leode hatode 
»forfulgte Geaternes Folk«'. I Grimnesmaal 39 er Hati Navn 
paa en af Solulvene. Ogsaa som Ulvenavn kunde Hati være 
brugeligt til Navn paa Rimgerds Fader, fordi det om Rim- 
gerds Forbillede Skylla sagdes, at Ulve fødtes af hende ^). 
Nu vidste den norske Digter fra den latinske Fortælling, at 
Scilla blev til Sten ved et Stræde eller et Sund ^). Et Stræde 
mellem to Lande kaldtes af de gamle Nordmænd ikke blot 
sund, men ogsaa »en Fjord (fjorår) <. Saaledes f. Ex. Pét- 
landsfjgrår^ Pentlandfrith, mellem Skotland og Orknøerne^). 
Derfor lod Digteren Rimgerd blive til Sten ved en Fjord. 
Han kaldte denne Fjord efter hendes Fader Hatefjorden (Hata- 
fjgrår)^ thi han vidste af den latinske Fortælling, at ogsaa 
Scillas Fader færdedes paa Søen. 



^) Keyser (Efterladte Skrifter I, 161) og Vigfusson (Grimm Cente- 
nary S. 30) har fremsat Formodninger, som synes mig at 
mangle fast Grundlag, om hvor Hatefjorden er at søge. En 
Tanke, som jeg selv har havt, at Hatafjgrdr kimde være en 
Omtydning af fretum Oaditanum^ synes mig for usikker til, at 
jeg vil dvæle ved den. 

®) Skalli er ligeledes Navn baade paa en Jætte og paa en 
Solulv. 

*) Mythogr. Vat. II, 169 begynder efter Haandskriftet: Scilla phorci 
et cretidos nymphæ filia fuit Umiddelbart foran disse Ord 
har Servius til Verg. Aen. III, 420: Scylla enim in Italia est, 
Charyhdis in Sicilia, Det omvendte siges i det S. 244 fra den 
irske Liber Hymnorum anførte Sted. Jfr. Myth. Vat. II, 170. 

*) Andre Exempler hos Vigfusson, Grimm Centenary S. 30. 



250 

Idet den norske Digter har skildret Havtroldene med 
Træk, som den nordiske Folketro vel kjendte, og idet han 
fuldstændig har omskabt, hvad han optog fra fremmed Digt- 
ning, i nordisk Aand, har han med rig Fantasi vidst- at gjøre 
Helges Sammenstød med Rimgerd og hendes Slægt til et an- 
skueligt og virkningsfuldt om end grovt tegi^t hjemligt Billede 
fra Vikingehøvdingens Liv paa den bølgende Sø i Kamp med 
Havets og Stormens Farer. 

Dernede se vi Troldkvinden foran Kongens Flaade, den 
hun vil drage i Dybet. Men heller hæver sig vort Blik mod 
den Kvinde, som er hende for stærk. Over det fraadende 
Hav rider i gylden Glans en straalende hjælmdækt Mø foran 
Valkyrjers Flok. Deres Heste ryste sine Manker; da falder 
frugtbar Dugg i dybe Dale, Hagl paa høie Træer. Mod 
Stranden stævner den ranke Kvinde for der med kraftig Haand 
at fæste den elskede Høvdings Skibe. 



XX. 

Hjorvard og Sigrlinn 



Ulve-Theodrik, fra hvem vi har fundet et Sagntræk over- 
ført paa Helge Hjorvard ssøn, er bleven bragt i Forbindelse 
med Merovingerne derved, at hans Fader kaldes med Navnet 
Huge Dietrich, d. e. Heltesagnets Benævnelse paa Chlodovechs 
Søn Theuderik. 

Flere andre vestfrankiske, særlig merovingiske 
Sagn om Chlodovech og hans nærmeste Efterfølgere har 
efter min Mening efterladt sig Spor i Heltesagnet om Hjor- 
vard og hans Søn Helge. 

Digtningen om Helge Hjorvardssøn indledes i Eddasam- 
lingen ved Meddelelser paa Prosa om hans Fader. Her for- 
tælles : »Kong Hjorvard havde 4 Hustruer. Den første hed Alv- 



251 

hild; deres Søn hed Hedin. Den anden hed Sereipr^ deres 
Søn Hvmlvngr. Den tredje Sinriop, deres Søn Hymlingr.< 
Finnur Jénsson bemærker (Litt. Hist. I, 244): »her er sikkert 
én og samme person delt i to (Særei3r = Sinrj63, Hum- 
lungr = Hymlingr)«. Længe før jeg læste dette, var jeg 
kommen til samme Opfatning. Men denne Opfatning synes 
mig kun holdbar, naar man forudsætter, at Navnene ikke 
oprindelig er norske. 

Jeg formoder, at der ligger til Grund angelsaksiske 
Navne, som igjen kan stamme fra frankiske. Hymlingr har 
vistnok svaret til en angelsaks. Form paa — ling\ men isteden- 
for denne er af en anden Nordmand bleven indsat Humlungr 
i Lighed med Forholdet mellem ags. cyning og oldn. konungr, 
ags. Scylding (tillige Scyldung) og oldn. Skjgldungr og lign. 

Hustruen har vel paa Ags. hedt *Sirfred^ der kan have 
gjengivet det frankiske Sendrada, *Sindradaj uagtet dertil i 
Ags. regelret skulde have svaret et *Sidred. Ags. e i *Stn- 
redj der vel blev udtalt halvlangt, blev i Særeidr gjengivet 
ved oldn. ei] jfr. oldn. Heidrekr strjoym i Knytl. s. af ags. 
Eddric (Edric) streon. Af en anden Nordmand blev e i 
*Sinred gjengivet ved jo i Sinrjod. Jfr. oldn. Langaspjét 
af Longospeda, oldn. fljod af ags. -fled i Kvindenavne. 
Gjengivelsen i Oldnorsk er tillige en Omtydning. Ved Sin- 
rjod har rjodr »rødmosset« virket ind. Ved Særeidr Kvinde- 
navne paa -eiår f. Ex. Joreiår. Sidstnævnte Kvindenavn 
kan ogsaa i sit første Led have paavirket Særeidr. Man 
kan feilagtig have opfattet Joreiår som sammensat med 
Nomin. jor »en Hest«, og i Lighed dermed kan man have 
opfattet Særeidr som indeholdende Nominativen sær'^). 

Dette Navn staar ikke usandsynlig i sagnhistorisk Sam- 
menhæng med Sidråty der i Wolfd. D er Navnet paa Ortnits 
Enke, som bliver gift med Wolfdietrich 2). 



^) Er Særei6r traadt istedenfor *Sirei6r efter Analogi af Forholdet 
mellem Stedsnavnet Sæheimr og det nordnorske Sieimr"^ 

2) Wolfdietrich havde med Sidråt Sønnen Hugdietrich, d. e. Hugo 
I'heodoricuSj den frankiske Theodorik. I Parise la duchesse 



252 

Den prosaiske Fortælling om Hjorvard har her, som 
Prosastykkerne andensteds, bevaret gamle Sagnelementer, som 
vi ikke finder i de meddelte Vers. 

At Kongen samtidig har flere Hustruer, minder om 
merovingiske Kongers Forhold. Helge Hjorvardssøns Moder 
hed Sigrlinn. Dette er samme Navn som det Navn, Sige- 
munt's Hustru og Siegfrieds Moder bærer i flere middel høi- 
tyske Digte, nemlig Sigelint. I den nordiske Digtning heder 
derimod Sigmunds Hustru og Sigurd Faavnesbanes Moder 
Ejgrdis Eylima dottir. 

Flere tyske Sagnforskere ^) har erkjendt, 2Lt Sigrlinn ikke 
fra først af har været Navnet paa den nordiske Sagnkonge 
Hjorvards Hustru. Sigrlinn (Sigelint) har derimod hørt 
hjemme i det oprindelig ikke nordiske, hos Frankerne 
kj endte Sagn som Navn paa Sigmunds Hustru. Omvendt 
antages Hjgrdw for efter sin Oprindelse at være en nor- 
disk, ikke tysk Sagnfigur. Man mener, at der har fundet 
en Ombytning Sted ved 

Hjgrvardr: Sigrlinn, 
Sigmundr: Hjgrdis. 
Oprindelig hørte, tror man, 

Hjgrvardr og Hjgrdis, 
Sigmundr og Sigrlinn 
sammen. Det første Par tilhørte det nordiske Sagn; det 
andet det vestgermanske, frankiske. 



I Eddasamlingen fortælles det, hvorledes Sigrlinn blev 
Hjorvards Hustru. Da Sigrlinn, som vi har seet, ifølge det 
oprindelige Sagn om hende ikke var gift med den nordiske 
Sagnkonge Hjorvard, men med Sagnkongen Sigmund, som 



svarer Huguez (d. e. Hugo med Deminutivsuffixet -et) til Wolf- 
dietrich. Tør man derfor tænke paa, at Humlungr og Hym- 
lingr er Fornorskning af et frankisk Navn Hugiling eller 
Huginlingj d. e. den lille Franker? 
i)Uhland Schriften VHI, 130 f.; Symons Faul-Braune Beitr. IV, 
197 f.; Miillenhoff Zeitschr. f. d. Alt. N. F. XI, 139 f. 170 ff. 



253 

Nordboerne lærte at kjende af et engelsk Sagn, saa opstaar 
det Spørgsmaal, hvorvidt Fortællingen om, hvorledes Sigrlinn 
blev Hjorvards Hustru, grunder sig paa et nordisk eller paa 
et vestgermansk Sagn; hvorvidt den grunder sig paa et Sagn 
om Hjorvard eller om Sigmund eller paa et Sagn, som gjaldt 
en fra disse to forskjellig Sagnkonge. 

Efter min Mening er Fortællingen om, hvorledes Hjor- 
vard fik Sigrlinn til Hustru, en nordisk Omdigtning og Sam- 
mensmeltning af flere vestgermanske Fortællinger, som beret- 
tede om, hvorledes forskjellige Sagnkonger vandt sine Hustruer. 
Den ene af disse Fortællinger berettede, hvorledes Sigmund 
fik Sigelind (Sigrlinn) til Hustru. 

I Eddasamlingen fortælles følgende: 

Kong Hjorvard havde aflagt Løfte om at faa den fagreste 
Kvinde, han vidste om, til Hustru. Allerede havde han tre 
Koner. Da hørte Atle, en Søn af hans Jarl Idmund, en Dag 
Røsten af en Fugl, som sad oppe i et Træ. Den sagde til 
Atle, at Sigrlinn, Datter af Svåfnir, var den fagreste Mø. 
Fuglen tilbød sig at udvirke, at Sigrlinn frivillig blev Hjor- 
vards Hustru, men som Løn krævede den Templer, Altere 
og Offer af guldhornede Kjøer. 

Da Hjorvard fik høre herom, sendte han Atle afsted at 
heile for ham til Sigrlinn. Atle kom til Kong Svaavner og 
opholdt sig hos ham en hel Vinter. Men efter Raad af 
Svaavners Jarl Fraanmar fik Atle Afslag, og derpaa drog han 
hjem. 

Kong Hjorvard drog derpaa selv af sted til Svaavners 
Land Svaavaland og bød Atle at følge sig. Da de kom op 
paa Grænsefjældet, saa de, at det brændte i Svaavaland og 
at der derfra steg Støvskyer af mange Ryttere op. 

De red ned af Fjældet og ind i Landet. De gjorde 
Holdt for Natten ved en Elv. Atle, som skulde holde Vagt, 
satte over Elven og fandt et Hus. En stor Fugl sad paa 
Huset for at vogte det, men var sovnet. Atle dræbte Fuglen 
med sit Spyd. Han fandt i Huset Kongens Datter Sigrlinn 
og Jarlen Fraanmars Datter Aalov og tog dem bort med sig. 



254 

Fuglen, som Atle dræbte, var Fraanmar, der havde skabt sig 
i Ømeham og havde villet værne om Kvinderne ved Trolddom. 

En Konge ved Navn Rodmar, som havde beilet til Sigr- 
linn, havde dræbt Kong Svaavner og brændt og plyndret i 
Landet. Kong Hjorvard blev gift med Sigrlinn og Atle med 
Aalov ^). 

Fortællingen om, hvorledes Hjorvard vinder sin Brud 
Sigrlinn, hører til en i den germanske Sagndigtning talrig 
repræsenteret Gruppe af Fortællinger, hvis Æmne er følgende : 
En Fyrste hører tale om en fremmed fager Fyrstedatter, 
sender Mænd ud for at beile til hende og faar hende trods 
alle Hindringer ført hjem som sin Brud^). 

En Underafdeling af denne Gruppe omfatter de Fortæl- 
linger, hvori Fyrstens Sendebud samtidig som sin egen Brud 
hjemfører en Kvinde, der staar Fyrstens Brud nær. 

Jeg skal i det følgende af disse beslægtede Sagnfortæl- 
linger kun nævne enkelte, som navnlig synes mig at kaste 
Lys over EddafortælUngens Oprindelse. 

I Didriks Saga Kap. 162 — 154 fortælles følgende. Kong 
Sigmund i Karlungaland ^) (d. e. Karolingernes Land, Frank- 
rige) sender Mænd til Kong Nidung og dennes Søn Ortvangis 
i Spanien*^) at beile for ham til Nidungs Datter Sisibe, 
som efter hvad han har hørt er den fagreste og mest høviske 



^) Edzardi og Finnur Jonsson har fremsat den Mening, at Sam- 
talen mellem Atle og Fuglen finder Sted, efter at Atle første 
Gang har været i Kong Svaavners Land. Dette synes dog ikke 
sikkert. Kong Hjorvard maa have hørt, at Sigrlinn er den 
fagreste af alle Kvinder, inden han sender Atle ud for at beile 
til hende. Men i Str. 1 siger Fuglen netop, at Sigrlinn er 
fagrest af Kvinder, ikke Hjorvards Koner, som dennes Mænd 
mene. Derfor synes det at være disse Fuglens Ord, som be- 
virker, at Hjorvard sender Atle ud at beile for ham. 

2) Mange saadanne Fortællinger nævnes af P. Rajna, Le ori- 
gini dell epopea francese, S. 80 ff., hvor dog ikke Eddafortæl- 
lingen anføres. 

^) Haandskrifterne har tarlungaland (B iarlunga-), som er Feil 
for carlungaland. 

*) Hispana Membr., Spania A, Hispaniam B. 



255 

af alle- Kvinder. Nidung modtager Sendebudene meget godt, 
men svarer, at han ikke vil sende sin Datter til et Land, 
som han ikke kjender. Da han har hørt, at Kong Sigmund 
er en udmærket Mand, vil han dog ikke negte ham sin Dat- 
ter, hvis han kommer selv. Sigmund drager, da han faar 
dette Bud, afsted med et prægtigt Følge. Han bliver modtagen 
med stor Hæder af Kong Nidung, holder Bryllup med Sisibe 
og drager saa hjem med hende ^). 

Denne Fortælling kan i den Form, hvori vi læse den i 
Didriks Saga, ikke ligge til Grund for den i Eddasamlingen 
meddelte FortæUing om Hjorvard og Sigrlinn og heller ikke i 
synderlig Grad have paavirket denne. Men jeg antager, at 
den nordiske Digter, som har skabt Fortællingen om Hjorvard 
og Sigrlinn, har hørt en Fortælling, der var en anden Form 
af den i Didriks Saga meddelte Fortælling om Sigmund, og at 
han fra denne har faaet Sigrlinn som Navn paa Hjorvard s 
Brud. 

Sisibe^ der i Didriks Saga er Navnet paa Sigmunds Dron- 
ning og Sigfrids Moder, er nemlig traadt istedenfor Sigelind, 
som er det oprind eligere Navn. Derfor tror jeg, at den norske 
Fortælling om Hjorvard og Sigrlinn tildels, om end ikke i 
stort Omfang, er bleven paavirket af en fremmed, vestgermansk 
Fortælling om Sigemund, som sendte Mænd ud for at heile 
for ham til Kongedatteren Sigelind, om hvis Skjønhed han 
havde hørt tale, men hvem han dog først vandt, da han selv 
drog afsted. Det lader sig dog med Hensyn til mange Enkelt- 
heder ikke bestemme, hvor nær denne nu tabte vestgermanske 
Fortælling om Sigemund, som den nordiske Digter har hørt, 
stod ved den os foreliggende Fortælling i Didriks Saga. 



Der er i Fortællingen om Hjorvard og Sigrlinn mange 
poetiske Motiver, til hvilke vi intet tilsvarende finder i Did- 



^) Denne Sagnfortælling om Sigmund kan sammenlignes med den 
Begivenhed i den virkelige Historie, at den frankiske Konge 
Sigebert sendte en Gesandt til den spanske Konge for at beile 
til hans Datter Brunihild, som derpaa blev sendt til Frankrige. 



256 

riks-Sagas Fortælling om Sigmund. Langt flere af disse finde 
Tilknytning i en Fortælling om, hvorledes Attila vandt sin 
Hustru, hvilken Fortælling meddeles i Didriks Saga Kap. 
42 — 56 *). Den findes i to forskjellige Redactioner i det 
norske Pergamenthaandskrift af Sagaen og er tillige bevaret i 
begge de islanske Papirhaandskrifter. Flere Navneformer 
synes at vise, at begge Fortællinger, baade den om Sigmund 
og den om Attila, er komne til Didriks Saga gjennem et 
latinsk Mellemled. Der fortælles her: Attila sender sin Frænde 
Osid og Hertug Rodolf (den ene Redaction nævner kun Osid) 
med mange Mænd til Vilcinaland at beile for ham til Kong 
Osangtrix's Datter Erka. Osangtrix modtager Sendemændene 
vel, men svarer vredt paa Frieriet, thi Attila har, siger han, 
vist sig som hans Fiende. Sendebudene ride da hjem. Paa 
Veien tale de sig imellem om , " at de aldrig har seet saa 
vakker en Kvinde som Erka og hendes Søster Berta (ifølge 
den islandske Redaction: Herat). Da de komme hjem, for- 
tælle de Attila om Udfaldet af sin Reise. Den Redaction, 
som ikke hår nævnt Rodolf, meddeler, at Osid ved Hjemkom- 
sten siger, at der ikke er noget Haab for Attila om at faa 
Kong Osangtrix's Datter, men at han, Osid, aldrig har seet 
saa vakker en Mø som Kongedatteren Erka og dernæst hendes 
Søster Berta. 

Attila sender nu Markgreve Rodingeir af Bakalar ud i 
samme Ærinde, men ogsaa han faar Afslag. Den Redaction, 
som i det foregaaende ikke har nævnt Rodolf, har Markgreve 
Rodolf af Bakalar istedenfor Rodingeir. 

Nu drager Attila selv afsted med en Hær. Han brænder 
og hærjer i Vilcinaland, men trækker sig tilbage, da Osang- 
trix har samlet en stor Hær imod ham. Attila gjør Holdt 
om Natten ved en Skov. Den gode Ridder Rodolf (eller, 
som den Redaction, der ikke har havt Navnet Rodingeir, 
kalder ham: Markgreve Rodolf) holder Vagt. Han rider med 



^)Mullenhoff har allerede bemærket (Zeitschr. f. deutsch. Alt. 
N. F. XI, 142), at Fortællingen om Attila i Didriks Saga hører 
til samme Sagntypus som Fortællingen om Hjorvard. 



257 

væbnede Mænd over Skoven til Osangtrix's Leir og fælder 
der mange Mænd. Rodolf kommer med sine Krigere uskadt 
tilbage til Attila. Denne drager saa hjem igjen. 

Da Attila har været hjemme en Stund, kommer Rodolf 
til ham og beder om, at Kongen vil give ham til et Tog saa 
mange Folk, som han behøver, og tillige Guld og Sølv. Kon- 
gens Brodersøn Osid skal følge ham. Han vil være borte i 
3 Aar, men siger ikke, hvor han vil hen. Da Rodolf har 
faaet det, han vilde have, drager han til Vilcinaland og lader 
sine Folk vel provianterede igjen i en stor Skov. Selv kom- 
mer han forklædt til Osangtrix. Han kalder sig Sigifrid 
(hvilket Navn paa Norsk, som Sagaskriveren bemærker, heder 
Sigurd) og siger, at han er flygtet did for Kong Attila, som 
er hans Fiende. Han vinder Osangtrix's Fortrolighed og 
bliver hos ham i to Aar, men uden at tale med hans Datter 
Erka. 

Nu kommer Nordung, Konge af Svaavaland, for at beile 
til Erka. Jarlen Hertnit og dennes Broder Hirdir understøtte 
dette Frieri. 

Osangtrix vil gjærne faa delte Parti istand og sender den 
formentlige Sigurd, for at tale Nordungs Sag, til Erka, som 
med mange Møer er i en Borg, hvcrtil ingen Mand ellers har 
Adgang. 

Da Sigurd faar tale med Erka i Haven udenfor hendes 
Borg, aabenbarer han hende, at han er Attilas Sendebud 
Rodolf, og taler sin Herres Sag. Enden paa deres Samtale 
bliver den, at Erka lover at blive Attilas Hustru, medens 
hendes Søster Berta (i de islandske Haandskifter Herat) lover 
at ægte Rodolf. 

Baade Osangtrix og Nordung lade sig narre af Rodolf. 
Nordung lader sig indbilde, at Erka vil gifte sig med ham, 
naar et Aar er gaaet, og han drager derfor hjem. Osangtrix 
bliver saa glad i den foregivne Sigurd, at han vil gjøre ham til 
sin Hirdstyrer. Men Sigurd siger, at hans Broder Alibrand 
er mere skikket dertil, og med Kongens Samtykke rider han 
bort for at hente ham. 

Rodolf kommer nu til sine Mænd og faar Osid til at 

s. Bugge: Helge-Digtene. 1' 




258 

følge sig til Osangtrix. Hos ham udgiver Rodolf Osid for sin 
Broder Alibrand. 

En Uge efter bortfører Sigurd og Alibrand paa sine Heste 
Erka og Berta (eller Herat) om Natten, medens Kongen 
sover. Osangtrix forfølger dem. Men Enden bliver den, at 
de Flygtende komme til Kong Attila. Denne holder Bryllup 
med Erka og bortgifter Berta (eller: Herat) til Rodolf. 



Der er utvivlsomt, skjønt ikke umiddelbart, en historisk 
Sammenhæng mellem den nordiske Digtning om, hvorledes 
Hjorvard vandt Sigrlinn, og Fortællingen i Didriks Saga om, 
hvorledes Attila vandt Erka. Jeg skal i det følgende frem- 
hæve de forskjellige Punkter, ved hvilke Fortællingen om 
Attila og Erka staar nærmere end Fortællingen om Sigmund 
og Sisibe ved Fortællingen om Hjorvard og Sigrlinn. Sidst- 
nævnte Fortælling betegner jeg ved H, og Fortællingen om 
Attila og Erka betegner jeg ved A. 1) Kongens Sendebud, 
der skal beile for ham, nævnes baade i H og i A ved Navn. 
Det er i ff en Jarls Søn, i A en Hertug eller en Markgreve. 
2) Sendebudet faar baade i il og i ^ bestemt Afslag af den 
Konge, til hvis Datter der beiles. 3) I ^ omtaler Sendebudet 
til sin Konge den fremmede Kongedatter som den fagreste 
Kvinde. Dette siges ikke udtrykkelig i iJ, men synes efter 
Helg. Hj. 1 at maatte forudsættes. 4) I jff opholder Sende- 
budet sig Vinteren over hos den fremmede Konge. I A op- 
holder Sendebudet sig to Vintre hos den fremmede Konge, 
rigtignok under ganske andre Forhold end i H og ikke, da 
han er der første Gang. 5) Baade i ^ og i Tf er der ogsaa 
en anden Konge, som beiler til den fremmede Kongedatter. 
6) I jff gives Afslaget til Fortællingens Hovedhelt efter Raad 
af den fremmede Konges Jarl. I J. er det den fremmede 
Konges Jarl, som, efterat Attilas Frieri er afvist, understøtter 
en anden Konges Frieri. 7) Da den Konge, som har beilet 
og faaet Afslag, er kommen til den Konges Land, om hvis 
Datter han har anholdt, brændes og plyndres der baade ifølge 
A og H \ den Sidstnævntes Land. Men medens det i A er 



259 

Fortællingens Hovedhelt, der brænder og plyndrer, er det i 
H den anden Beiler. 8) Hverken i A eller i H støder For- 
tællingens Hovedhelt personlig sammen med sin Medbeiler, 
thi denne er, forinden Hovedhelten vinder sin Hustru, draget 
bort. 9) Efterat Fortællingens Hovedhelt, som har beilet, er 
kommen ind i den Konges Land , til hvis Datter han har 
beilet, gjør han, som det fortælles baade i iJ og i ^, Holdt 
for Natten. I H véd en Elv, i A ved en Skov. 10) Den 
Mand, som har været Hovedheltens Sendebud paa Beiler- 
færden, i H en Jarls Søn, i A en Hertug eller Markgreve, 
holder baade ifølge H o% A Vagt for Natten. Han fjærner 
sig nu baade ifølge H o% A fra sin Konge. I H drager 
han over Elven, i A over Skoven. 11) Baade ifølge H og A 
kommer den Mand, der tidligere har været paa Beilerfærd, 
om Natten til et Sted, hvor den fremmede Kongedatters 
Landsmænd er. Han dræber ifølge A mange Folk for den 
fremmede Konge, ifølge H den Jarl hos den fremmede Konge, 
som havde raadet til, at Frieriet blev afvist. 12) Den Mand, 
som har været Sendebud paa Beilerfærden, fører til Slutning 
baade den fremmede Kongedatter og en anden Kvinde (efter 
A hendes Søster, efter H en Datter af den fremmede Konges 
Jarl) bort med sig. Kongedatteren bliver baade ifølge A og 
H af egen fri Vilje hans Konges Hustru, medens den Mand, 
som har været Sendebud paa Beilerfærden, ægter den anden 
Kvinde. 13) Svdvaland »Schwabernes eller Svebernes Land« 
nævnes baade \ A og \ H. I ^ er det Navnet paa det Land, 
hvor Hovedheltens Medbeiler har hjemme. I IZ" er det Nav- 
net paa det Land, hvor Kongedatterens Fader har hjemme og 
hvor Hovedheltens Medbeiler hærjer. 14) Mandsnavnet Atle 
forekommer baade i A (her i den fremmede Form Attila 
eller Atila) og i Æ Men i Didriks Saga er Kong Attila 
Fortællingens Hovedhelt, som vinder den fremmede Konge- 
datter, medens Atle i den nordiske Fortælling er Kong Hjor- 
vards Sendebud paa Beilerfærden. Grunden til denne Af- 
vigelse synes at kunne bestemmes. 

Den nordiske Digter synes at have støbt en fremmed 

Fortælling om Attilas Frieri sammen med andre fremmede 

17* 



260 

Fortællinger, der behandlede et beslægtet Æmne, og at have 
overført den ved denne Sammensmeltning dannede Fortælling 
om en Konges Brudefærd paa den nordiske Sagnkonge Hjor- 
vard. Han havde da ingen Brug for Attila eller Atle som 
Navn paa den Konge, for hvem der beiles ; men da han som 
Navn paa Sendebudet havde hørt et Navn, der klang fremmed 
for Nordboerne (se herom mere i det følgende), saa overførte 
han Navnet Atle, der var kjendt hos Nordboerne, til 
Sendebudet. 

Paa lignende Maade er i det tredje Digt om Gudrun 
Herkja^ som oprindelig, i en fremmed Fortælling var Navn 
paa Atles (Attilas) Dronning, blevet degraderet til Navn paa 
Atles Frille, som bagvasker hans Dronning Gudrun. 



Nær beslægtet med Digtningen om Hjorvard og Sigrlinn 
er ogsaa den frankiske Fortælling om, hvorledes Merovinger- 
kongen Chlodovech vandt sin Brud^). 

Denne fortjener her i særlig Grad Opmærksomhed, baade 
fordi den er ældre end de andre Fortællinger, som jeg her 
omtaler, og fordi den slutter sig nærmere til den virkelige 
Historie. 

Gregor af Tours i anden Halvdel af 6te Aarhundred be- 
retter (II, 28): Burgundernes Konge Gundobad havde dræbt 
sin Broder Chilperik og dømte til Landflygtighed {exilio 
condemnavit) dennes to Døtre, af hvilke den ældre som 
Nonne fik Navnet Chrona og den yngre hed Chrodechildis. 
Chlodovech sendte gjentagne Gange Gesanter til Burgundernes 
Konge. Disse traf Chrodechild, fandt at hun var fager og 
vis, og hørte, at hun var Kongedatter. De fortalte sin Konge 
om hende. Chlodovech sendte da straks et Gesantskab til 
Gundobad og forlangte Chrodechild til Ægte. Hendes Far- 
broder vovede ikke at sige nei og overgav hende til den 
frankiske Konges Sendemænd, som i Hui og Hast førte hende 



^) Fortællingens Forhold til den episke Digtning er behandlet 
af P. Rajna, Le origini delFepopea francese, Kap. 3. 



261 

til Chlodovech. Han blev meget glad, da han fik hende at 
se, og giftede sig med hende. Chlodovech havde i Forveien 
med en Frille Sønnen Theuderik. 

Gregors korte Fortælling om Chlodovechs Bryllup, som 
har fundet Sted c. 492, synes at antyde, at han har kjendt 
et udførligere Folkesagn om Begivenheden. 

Langt mere detaljeret og aabenbart under Indflydelse af 
en folkelig episk Behandling af Æmnet fortælles herom i den 
Krønike, som gaar under Fredegars Navn og som synes at 
være forfattet i Aventicum i det vestlige Schweiz ved Midten 
af 7de Aarhundred (Fredegar. III, 17 — 19, ed. Krusch p. 
99—101). 

Her kaldes den ældre Søster Saedeleiiba. Det fortælles 
her, at det Gesantskab, som Chlodovech først sendte til Bur- 
gundernes Konge, ikke fik Lov til at se Chrodechildis. Han 
sendte da en Romer Aurelianus derhen. Denne forklædte sig 
som Tigger. Derved fik han Anledning til i Enerum at tale 
med Kongedatteren, som var i Genf. Han sagde hende, at 
Frankernes Konge Chlodovech havde sendt ham og at denne 
vilde have hende til sin Dronning. Hun blev derover meget 
glad, gav Aurelianus en Belønning for Udførelsen af hans 
Hværv og tillige sin Ring. Hun bad ham om i Hast at drage 
hjem til sin Herre og sige, at hvis denne vilde have hende 
til Ægte, maatte han straks sende Mænd til Gundobad for at 
forlange hendes Haand; thi hvis den kloge Aridius forinden 
kom hjem fra Constantinopel, vilde der ikke blive noget af 
det hele. 

Aurelianus kom efter et Reiseeventyr hjem og berettede 
hendes Ord til Chlodovech, som straks sendte Gesanter til 
Gundobad. Denne vovede ikke at sige nei. Chrodechildis 
blev fæstet til Chlodovech og med mange Skatte overgivet til 
hans Mænd. De løftede hende op i en Bærestol. Men da 
Kongedatteren havde faaet høre, at Aridius var kommen 
til Landet, sagde hun, at de maatte sætte hende paa en Hest 
og ride afsted i al Hast. 

Aridius kom skyndsomst fra Massilia og da han fik høre, 
hvad der var skeet, gik han til Gundobad og fik ham ved 



262 

sine Forestillinger til at sende en Hær ud for at holde 
Ghrodechildis tilbage. Men Forfølgerne fandt kun Bærestolen 
og de Skatte, som var i den. Da Kongedatteren nærmede 
sig det Sted, hvor Chlodovech var, bød hun, førend hun kom 
over Grænsen, sine Følgesvende at hærje og brænde Bur- 
gundernes Land i tolv Miles Omkreds for derved at tage 
Hævn over Gundobad. 



Sagnet om , hvorledes Chlodovech vandt Ghrodechildis, 
er ogsaa gjengivet i Liber historiae Francorum (ed. Krusch 
p. 254 — 257), som sædvanlig har været kaldt Gesta Franco- 
rum. Dette i Middelalderen meget udbredte, men temmelig 
daarlige Product er forfattet i Neustrien 727. Sagnet, som 
det her gjengives, er navnlig forandret ved et stærkt kristelig- 
religiøst Element, som har været det oprindelige Sagn frem- 
med. Men ogsaa ved de verdslige Sagntræk viser denne 
Gjengivelse nogle Afvigelser fra Fredegars. Blandt disse 
fremhæver jeg følgende. 

Da Aurelianus forklæder sig som Tigger, lader han sine 
gode Klæder igjen hos sine Staldbrødre i en Skov. 

Chlodovech truer Gundobad med Krig, hvis han ikke 
vil bortgifte Chrothechildis til ham. Gundobad giver først 
Afslag. 

I Munken Aimoins Gjengivelse, som slutter sig til Lih, 
hist. Franc, heder det, at Aurelianus, da han forklæder sig 
som Tigger, befaler sine Staldbrødre at skjule sig i Skovene. 
Her fortælles det ogsaa, at Chlodovech siden, efter at være 
bleven gift med Crotildis, drog paa et Hærjetog ind i Bur- 
gundernes Land efter Anmodning af sin Gemalinde, der vilde 
have Hævn for sine Frænders Drab. 



Naar vi nu sammenligne de tre Sagn, det om Hjorvard^ 
det om Attila og det om Chlodovech, saa se vi, at paa den 
ene Side de to første har flere Træk tilfælles i Modsætning 
til den frankiske Fortælling (den sidstnævnte kalder jeg C). 



263 

I il og J. udsendes Mænd til Brudens Fader, ikke, som 
i C, til hendes Farbroder. Baade i H og i A faar Beileren 
bestemt Afslag hos den fremmede Konge; herved ligger Frem- 
stillingen i Lib. hist. Franc, nærmest. Baade i H og i A 
er der en anden Konge, som beiler til Kongedatteren. Baade 
i H og i A drager Brudgommen før Brylluppet selv ud med 
en Hær. C har intet herom og heller ikke om de Begiven- 
heder, der nærmest slutte sig hertil. H og A har Navnene 
Svdvaland^) og Atle (Attila) tilfælles. Dog fortælle de fran- 
kiske Køniker om, at Ghlodovech førte Krig med Svaver eller 
Alamanner. Baade i H og i A ender Fortællingen med et 
Dobbeltbryllup, da Sendebudet ægter den Kvinde, som har 
staaet den fremmede Kongedatter nær^). 

Paa den anden Side stemmer dog Sagnet om, hvorledes 
Attila vinder sin Brud, ved ikke faa Punkter overens med 
Sagnet om Ghlodovech, hvor Digtningen om Hjorvard afviger. 
Dette skal jeg her paavise. 

IA og C bevogtes Kongedatteren sammen med en Sø- 
ster. Dog nærmer A^ som lader den Kongedatter, der bliver 



^) Jeg kan derfor ikke være enig med Symons (Paul-Braune IV, 
185), som mener, at Svåvaland i Prosaen er dannet efter 
Kongens Navn Simfnir i Versene og at dette er et ægte nor- 
disk Navn, der er af samme Oprindelse som Odinsnavnet og 
Slangenavnet Svåfnir. Jeg er enig med Uhland (Schriften 
VII, 129) og F. Jonsson (Lit. Hist. I, 250) i, at Svåfnir omvendt 
er dannet af det i Svåvaland indeholdte Folkenavn, saaledes 
at det hjemlige Slangenavn og Odinsnavn har været bestem- 
mende for Formen. 

Jessen (Eddalieder S. 5 Anm. 1) siger: »Dass die prosa- 
stiickchen kriege in den ^siidlanden«, speciel »Schwabenlande« 
erwåhnen, . . . beweist, dass wir eine spåte gestaltung der 
sage vor uns haben, aus der zeit; wo man es liebte den 
schauplatz ins enorme zu erweitern, wie das in der Hervarar- 
saga und andern FornaldarsOgur geschieht«. Jeg tror derimod 
ovenfor at have vist, at Navnet >Svaavaland« tilhører Sagnet 
i dettes ældste nordiske Form og at det er at forklare deraf, 
at Sagnet fra først af er opstaaet under fremmed Indflydelse. 

2) Om dobbelt og tredobbelt Bryllup i senere nordiske Fortæl- 
tællinger se A. Olrik Sakses Oldhistorie I, 46 f. 



264 

den fremmede Konges Brud, opvartes af sin Søster, sig til 
if, som har en Kongedatter og en Jarledatter ^). Baade i A 
og i C truer Beileren med Krig, hvis han ikke faar Konge- 
datteren. Baade A og C har det Træk, at Brudgommens tro 
Mand lader sine Staldbrødre igjen i en Skov og at han for- 
klædt, uden Ledsagere søger at faa Adgang til Kongedatteren. 
Baade i A og i (7 siges det, at det er Mænd forbudt at 
komme til Kongedatteren. Baade i ^ og C tiltales Konge- 
datteren i Enerum af den fremmede Konges tro Mand. Han 
siger hende, at hans Herre vil have hende til sin Dronning. 
Hun giver sit Samtykke og lader Sendebudet faa sin Ring. 

Baade i A og C rider Kongedatteren bort med den 
fremmede Konges Mænd. De forfølges, men hun naar dog 
sin Brudgom. 

Det synes klart, at Fortællingen om Attilas Brudefærd 
er en Efterligning af Fortællingen om Chlodovech. 

Langt færre er de Berøringspunkter, som den nordiske 
Digtning alene, i Modsætning til Fortællingen om Attila, har 
med det frankiske Sagn. 

Dog kan fremhæves følgende. Fraanmar, der betegnes 
som tryllekyndig, faar ved sine Raad hos den fremmede 
Konge udvirket, at der svares nei paa Frieriet. I den fran- 
kiske Fortælling faar Aridius, der betegnes som vis (sapiens), 
ved sine Forestillinger hos Burgundernes Konge udvirket, at 
denne sender Krigere ud for at forhindre Brylluppet. 

I den nordiske Digtning, der aabenbart staar i historisk 
Forbindelse med Fortællingen om Chlodovech, henviser ikke 
Navnet Sigrlinn alene til et frankisk Sagn 2). 



^) En ensartet Variation har vi i Gjengivelser fra Middelalderen af 
Sagnet om Jason og Medea. Ifølge Tréjumanna saga sender 
Medea sin Søster til Jason, men efter Beneoit de St. More og 
den irske Togail Troi en Tærne. At en Søster her er det op- 
rindelige, viser Ovid Heroid. XII, 65 ff. 

^) At Ålof som Navn paa Kongebrudens Ledsagerske har sin 
Oprindelse fra Saedeleuba^ det frankiske Navn paa Konge- 
brudens Søster, er meget muligt og forekommer mig sandsyn- 
ligt, men det lader sig ikke bevise. 



265 

Hjorvard, om hvem det nordiske Sagn fortæller, var 
Helges Fader. Chlodovech, om hvem det frankiske Sagn 
fortæller, var Theuderiks Fader. Theuderiks Navn i Helte- 
sagnet var Hugo Theodoricus, Huge Dietrich, Navnet paa den 
Konge, som er bleven gjort til Wolfdietrichs Fader. Nu har 
jeg i det foregaaende paavist, at et Sagn om et Møde med 
en Havfrue er blevet overført fra den frankiske til Wolfdiet- 
rich svarende Sagnhelt paa Helge Hjorvardssøn. 

Jeg formoder derfor, at en nordisk Digter, enten i Bri- 
tannien eller, mindre sandsynlig, i Normandi, har hørt en 
Form af det frankiske Sagn om, hvorledes Chlodovech vandt 
sin Brud, og at han har overført dette Sagn (som han for- 
andrede under Paavirkning fra flere beslægtede Sagn) paa 
Hjorvard Helges Fader, fordi han vidste, at Chlodovech var 
Theuderiks Fader. 



Den nævnte Formodning støttes derved, at jeg i Digt- 
ningen om Hjorvard og hans Søn Helge ogsaa finder Spor af 
andre merovingiske Sagn om Begivenheder og Personer 
fra omtrent samme Tidsalder. 

Chlodovechs Søn Theuderik blev gift med en Datter 
af Burgundernes Konge Sigimund, Gundobads Søn. Theude- 
riks Broder Chlodomer drog paa et Hærtog mod Burgun- 
derne, fik taget Sigimund til Fange og lod denne sin Broders 
Svigerfader dræbe (Aar 524). Chlodomer drog ind i Bur- 
gundernes Land, idet han kaldte Theuderik til Hjælp. Theu- 
derik lovede ham Hjælp, men han tænkte, ifølge mindre 
gode Haandskrifter af Gregor af Tours, paa at hævne sin 
Svigerfader. Paa Toget mod Burgunderne faldt Chlodomer. 
Fredegar fortæller, at han blev svegen af de Hjælpetropper, 
som Theuderik, Sigimunds Svigersøn, havde sendt ham. 

Jeg gjenfinder Chlodomeri Eddadigtningens Hrodmarr. 
Denne har beilet til Sigrlinn, som blev Hjorvards Hustru. 
Han drager ind i hendes Faders Land, dræber hendes Fader, 
røver og brænder i hans Land. Han bliver siden dræbt af 



266 

Helge, som paa Toget mod Rodmar havde faaet Folk til 
Hjælp af sin Fader Hjorvard. 

Navnene Ghlothildis og Chrothildis forveksledes ofte af 
Frankerne. Det er meget naturligt, at Nordmændene paa 
lignende Maade kunde forandre det frankiske Navn Chlodomer 
til Hrodmarr, fordi Navneledet Hlod- Chlodo- var ubrugeligt 
hos Nordmændene, bortseet fra det at de gjengav Navnet 
Ghlodovech eller Ludwig ved Hlgdvér. 

At den nordiske Digtning her fuldstændig har fordreiet 
den historiske Sammenhæng, kan ikke undre os. 

Helge Hjorvardssøns Elskede heder Svdva. Theuderiks 
Hustru hed Simvegotta efter Flodoardus Histor. Remensis 
n c. 1 ^). Gregor af Tours fortæller (HI c. 5), at Theu- 
derik (Aar 522) ægtede den burgundiske Konge Sigi munds 
Datter, men nævner ikke hendes Navn. Denne Datter maa 
have været Suavegotta. Eddadigtets Svdva kan være Kort- 
form af Suavegotta^), som Berta af Bertrada-, Lioba af 
Liohgytha, Hruada af Hruadlauga og flere lignende tyske 
Navneformer ifølge Stark Kosenamen S. 15. Ogsaa kan sam- 
menlignes angelsaks. Gen. pi. Hræda Hréda ved Siden af 
*Hrædgotan Hrédgotan, Gen. pi. Wedera ved Siden af 
Wedergedtas, hos romerske Forfattere Vist, i Ental Vesus, i 
samme Betydning som Visigothae. 

Da Suavegotta var en burgundisk Kongedatter, kan Svdva 
mulig, inden hun blev gjort til Øylimes Datter^), ved sit 
Navn have bidraget til, at Svdvaland i den nordiske Digt- 



1) Bibi. max. patr. XVII p. 530. 

2) D etter i Sievers Beitr. XVIII, 96 — 98 påaviser Ligheder mel- 
lem Svanhvita hos Saxo (1. II p. 96 M.) paa den ene Side og 
Svdva tilligemed Sigrun paa den anden. Han slutter deraf, 
at Svdva for *Svanva er Kortform af Svanhvit. Efter min 
Mening med urette. Digtningen om Svanhvita og Megnerus er 
en forholdsvis yngre Digtning. Den har optaget Motiver fra 
Helgedigtene, men ogsaa fra Digtet om Valund. Fra det sidst- 
nævnte har Svanhvita laant sit Navn. 

^) Om Navnet Eylimiy der ogsaa bæres af Sigurd Faavnesbanes 
Morfader, agter jeg at tale ved Behandlingen af Sigurd-Sagnet. 



267 

ning blev nævnt, hvor det tilsvarende burgundiske Sagn 
nævnte Burgundernes Land^). 

Men i Skildringen af Svdva har den nordiske Digtning 
fuldstændig fjærnet sig fra Historien. Hun er i Digtet om 
Rimgerd efter Sigrun som Forbillede bleven fremstillet som 
en^ Kvinde med overnaturlige Evner. 



Ved endnu ét Sagntræk i Digtningen om Helge Hjorvards- 
søn er der mulig Forbindelse med den merovingiske Historie; 
men Ligheden er her saa svag, at jeg udtrykkelig erklærer 
denne Forbindelse for meget usikker. 

Helge Hjorvardssøn er dødelig saaret og sender en af 
sine Mænd til sin Elskede Svaava med det Bud, at hun maa 
skynde sig til ham, hvis hun vil faa se ham levende. Han 
dør straks efter, at Svaava er kommen til ham. 

Theudebert faar det Bud, at hans Fader Theuderik er 
meget syg og at han maa skynde sig til ham, hvis han vil 
finde ham i Live og ikke blive udelukket fra Arven. Theude- 
bert ilede ufortøvet til sin Fader. Denne døde ikke mange 
Dage efter 2). 

Helge faar sit Banesaar i en Kamp mod Rod mårs Søn 
Alv. Den døende Helt vil, at hans Hustru Svaava skal ægte 
hans yngre Broder Hedin. Men Svaava er uvillig dertil, 
fordi Hedin endnu ikke har vundet Navnkundighed. Hedin 
siger da, at han ikke vil komme tilbage til sit Hjem, før han 
har hævnet Helges Død. 

Jeg vover ikke at afgjøre, om dette har noget at gjøre 
med følgende Begivenheder i Merovingernes Historie. 

Chlodomer faldt paa et Tog mod Burgunderne. Fran- 
kerne hævnede hans Død, slog Burgunderne og erobrede deres 
Land. Chlodomers yngre Broder Ghlothachar ægtede ufor- 



^) Svdva i Hyndl. 17 er en forskjellig Person. 
2) Gregor. Turon. III, 23. 



268 

tøvet hans Enke Guntheuca. Siden drog Ghlothachar og 
hans Broder Childebert paa et Hsertog mod Burgunderne. 



XXI. 

Atles to Sammensted med en overnaturlig Fugl. 



Der er to Motiver i Digtningen om Hjorvard, til hvilke 
der intet Spor synes at være hverken i Didrik-Sagaens For- 
tælling om Attila eller i den frankiske Fortælling om Ghlodo- 
vech. Det er Jarlesønnen Atles Samtale med en Fugl, som 
taler til ham om Sigrlinn, og det at Atle med sit Spyd 
gjennemborer Jarlen Fraanmar, som er omskabt til en Ørn. 
Disse Motiver vise Lighed ^) med den nordiske Ballade 
»Raadengaard og Ørnen«, som kjendes i dansk og 
norsk Form^). Dens Indhold er følgende. 

Rigen Raadengaard rider alene ud i Lunden en Morgen- 
stund. Der hører han Ørnen af Bejerlund (d. e. Lunden ved 
Gaarden) gale. Den siger, at den vil gjæste ham, og spørger 
om, hvad han vil give den til Føde. Raadengaard tilbyder 
Okser, Kjøer og fede Heste. Men Ørnen siger, at den vil 
have hans to fagre Fosterdøtre ^). 



*) Dette er allerede paapeget af Svend Grundtvig Danm. gi. 

Folkeviser I, 174. 
2) Grundtvig Danm. gi. Folkev. Nr. 12; Bugge Gamle norske 

Folkeviser Nr. 3. 
^) Dansk A har søster^ C Søstre, BJørster 6* men søstre 8^ den 

norske Vise fostredøttar. Det oprindelige er mulig fostrer 

(= oldn. f ostrur) eller /oster (af et foster, et Fosterbarn). 

Herfor taler: 

Jeg haver dem saa hederlig holden, 
alt siden deres Fader bortdøde. 

Thi hvis »Søstre« var det rette, skulde man vente »vor Fader«, 

skjønt »deres Fader« rigtignok kunde passe til Halvsøstre. 



269 

»Det forbyde Gud!« siger Raadengaard. Men Ørnen 
skriger: >Jeg skal gjøre dig endnu større Sorg; jeg skal æde 
op din Fæstemø«. Da skriver Raadengaard Runer under 
Ørnens Vinge, saa den bindes fast. Han rider til sin Fæstemø 
og holder Brullup med hende. 

Denne Ballade er kommen til Norge og Færøerne fra 
Danmark. I Vendsyssel er den stedfæstet. 

Balladen har Lighed med Eddadigtningen ikke blot i det 
generelle Motiv, at en Fugl begynder en Samtale med en ung 
Høvding, men ogsaa i flere Enkeltheder. 

Atle tiltales ligesom Raadengaard af Fuglen, da han er 
alene i Lunden. 

Fuglen kræver af Atle guldhornede Kjøer, hvilke vi efter 
Sammenhængen maa tro Atle forpligter sig til at give den. I 
Balladen lover Raadengaard Ørnen Okser, Kjøer og fede 
Heste. 

Atle siger til Fuglen, at den ikke maa kræve Hjorvard 
eller hans Sønner eller hans fagre Hustruer. I Balladen siger 
Ørnen, at den vil have Raadengaards Fosterdøtre (eller Søstre) 
— hvilket Raadengaard beder Gud forbyde — og tilsidst, at 
den vil have hans Fæstemø. 

Balladen slutter med, at Raadengaard binder Ørnen med 
Runer og derpaa holder Bryllup med sin Fæstemø, som Ørnen 
har truet med at æde op. 

Efter Eddadigtningen havde den troldkyndige Fraanmar 
omskabt sig til en Ørn. Han sidder paa det Hus, hvori hans 
Fosterdatter Sigrlinn og hans Datter Aalov er, og søger at 
værne om dem ved Trolddom. Men en Nat, da Fuglen er 
sovnet, kommer Atle og gjennemborer den med sit Spyd. 
Han tager begge Kvinder bort med sig. Sigrlinn gifter sig 
frivillig med Kong Hjoivard, medens Atle ægter Aalov. Dette 
har nogen Lighed med Balladens Slutning. 

I den senere kristne Middelalders Digtning er det at 
binde et farligt Væsen med Runer et yndet Motiv. Naar i 
Modsætning dertil Eddadigtningen lader Ørnen blive gjennem- 
boret med Spyd, saa kan man sammenligne, at medens 
Ketil Høng i den gammelislandske Fortælling skyder en Hav- 



270 

frue med en Pil, saa binder Kettil Runske i det nysvenske 
Sagn en Havfrue med sit Runekjævle ^). 

Raadengaard, som runebinder Ørnen, er samme Per- 
son som den i Balladen om »Kong Didrik og hans Kjæmper« 
(Grundtv. Danm. gi. Folkev. Nr. 7) optrædende Helt af samme 
Navn 2). Thi om ham heder det i sidstnævnte Ballade: >Han 
kan saa vel de Rune«, og han fører i sit Skjold >Ørnen 
hin brune«. 

Men denne Raadengaard, som i den danske Ballade (Nr. 
7 hos Grundtvig) er en af Didriks Kjæmper, er igjen, som 
Svend Grundtvig (Danm. gi. Folkev. I, 73) har fremhævet, 
tydelig bleven opfattet som identisk med det tyske Heltesagns 
Riidegér von Bechelaren, der har mange Forbindelser med 
Dietrich. I Didriks Saga heder han Rodingeir af Bakalar. 

Ifølge en Redaction af Didriks Saga Kap. 43, 44 beiler 
denne Rodingeir hos Osangtrix for Attila. Jeg har i det 
foregaaende vist, at Rodingeir som Attilas Sendebud svarer 
til Atle i den nordiske Fortælling om Hjorvard. Da nu 
Digtningen om Atle og Fuglen, som jeg har vist, er beslægtet 
med Digtningen om Raadengaard og Ørnen, saa tør vi for- 
mode, at Atle ikke blot som den, der sendes for at heile, 
men ogsaa som den, der samtaler med Fuglen, er traadt 
istedenfor Rodingeir eller Raadengaard. 

En i Britannien kjendt Form af den vestgermanske For- 
tælling om, hvorledes Attila vandt sin Hustru, tør antages at 
have havt et i Didriks Saga manglende Motiv om Attilas Sendebud 
Rodingeir og en overnaturlig Fugl, hvilket Motiv har svaret 
til den danske Ballade om Raadengaard og Ørnen og gjen- 
findes i Hjorvard-Digtningens Motiv med Atle og Fuglen. 

Heltens Navn i Balladen om »Rodengaar (Raaden- 
gaard) og Ørnen« maa (enten umiddelbart eller middelbart) 



1) S. Grundtvig Danm. gi. Folkev. II, 92. 

2) I Balladen »Raadengaard og Ørnen« har dansk A : Raffuenngard, 
Bauffuenngaardy B: Raanegaardt^ Bonegaard, C: Raadengaard, 
den norske Vise Bodenigår. I Balladen »Didrik og hans 
Kjæmper« Dansk AH: Baadengaard, Q-: Badenngaard, D: 
Bauffengaard. 



271 

være øst af en engelsk og ikke af en tysk Kilde. Dette 
ser man af Vokalen å i Navnets sidste Stavelse. Navnet er 
tydelig en Gjengivelse af en engelsk Navneform paa -gdr^ 
medens den til -gdr svarende nedertyske Navneform er -ger. 

At Balladens Helt Rodengaar har faaet sit Navn fra en 
engelsk Kilde, bestyrkes ved en anden Omstændighed. I den 
Ballade, som er udgiven hos Grundtvig Nr. 13 under Navnet 
>Ravengaard og Memering« og som tillige har været kjendt i 
England og Skotland, optræder nemlig en Person af samme 
Navn som Ørnens Runebinder. Og han heder paa Engelsk 
hos Percy Sir Aldingar (af Udtalens Sir Rddingår), paa 
Skotsk hos Scott Rodingham, i en noget forud for 1272 
forfattet fransk Levnedsbeskrivelse af Edvard Gonfessor (hvilken 
udgiver sig for at være oversat fra Latin) Rodegan, hvilken 
Navneform er opstaaet af Rodingar ved Indflydelse fra 
Mimecan, der er Navnet paa hans Modstander i Balladen ^). 
Endelig kaldes samme Person i John Bromptons engelske 
Krønike fra anden Halvdel af 14de Aarh. Roddyngar og i 
en gammel Marginalnote i et engelsk Haandskrift Rodin- 
garus^). 

At denne Bagvasker er bleven anseet for samme Person 
som Didriks-Kjæmpen af samme Navn i Grundtvigs Nr. 7, 
som er den der har runebundet Ørnen, det støttes ved flere 
Omstændigheder ^). 

Vi tør altsaa formode, at Nordboerne i England har 
havt et til Digtningen om Hjorvard og Sigrlinn svarende og 
sandsynlig i Digtform behandlet Heltesagn, i hvilket Kongens 



») Child, The English aad Scottish Popular Ballads, III S. 37. 

2) Child S. 38. 

*) For det første er nemlig den bagvaskede Dronnings Husbond 
i de færøske Optegnelser og i den islandske (Grundtvigs D, JK, 
F) Didrik. For det andet nævnes Raadengaards Modstander 
Mimmering ogsaa som Didriks Kjæmpe. Fremdeles kan frem- 
hæves, at Iselgrim og Herculus Graa, der nævnes i den norske 
Optegnelse af denne Vise (Grundtvig H, 644), ogsaa høre til 
Didriks Sagnkreds. Ligesaa Sværdet Adelring i dansk A. Jfr. 
Grundtvig I, 203. 



272 

Mand, som drog paa Beilerfærd for ham, bar det fra Engelsk 
laante Navn Rodingdr og mødte en overnaturlig Ørn. 

At den Rodengaar, som i Balladen runebinder Ørnen, 
ifølge den oprindeligere Sagnform mødte Ørnen, da han drog 
paa Beilerfærd for sin Konge og tillige for sig selv, stemmer 
godt overens med, at han ifølge Balladen efter Mødet med 
Ørnen holder sit Bryllup. Det, at han ifølge Balladen Nr. 7 
hos Grundtvig har Ørnen som Skjoldmærke, viser ligeledes, 
at Mødet med Ørnen fandt Sted i hans Ungdom. 

Motivet med Ørnen synes i Digtningen om Hjorvard, 
som vi kjende denne fra Eddasamlingen, at være uklart og 
besynderligt. I Samtalen mellem Atle og Fuglen synes Fuglen 
at være opfattet som en Gud i Fugleham, der vil hjælpe 
Hjorvard, ligesom Odin hjælper Volsungerne ^). 

Men herved bliver Fuglen staaende i Uklarhed, thi vi 
faa da intet vide om dens senere Virksomhed. Det vilde 
desuden være høist paafaldende, at Digtningen fra først af 
skulde have havt to fra hinanden aldeles forskjellige over- 
naturlige store Fugle. Herved bliver ogsaa Forholdet til den 
danske Ballade uopklaret, thi dennes Ørn svarer paa den ene 
Side til den Fugl, med hvilken Atle samtaler, paa den anden 
til den Ørn, som han dræber. 

Derfor mener jeg, at den Fugl, med hvilken Atle sam- 
taler, ifølge den oprindeligere Sagnform har været identisk 
med den, som Atle dræber, nemlig den til en Ørn omskabte 
tryllekyndige Jarl 2). 

Vi tør altsaa formode, at et til Digtningen om Hjorvard 
svarende og i England kjendt Heltesagn har havt det Motiv, 
at en Jarl hos den Konge, til hvis Datter der beiles, mod- 



») Denne Opfatning holder Mullenhoff (Zeitschr. f. deutsch. Alt. 
XXIII, 142) for ægte i Sagnet. Ogsaa Simrock (i sin Over- 
sættelse) mener, at den Fugl, som samtaler med Atle, er en 
Gud og at den ingen Forbindelse har med den Fugl, -som 
Atle dræber. 

2) Dette antager ogsaa Sv. Grundtvig, Danm. gi. Folkev. I, 
174 og F. Jonsson, Den oldn. og oldisl. litt. hist. I, 246. 



273 

arbeidede Giftermaalet med Digtets Hovedhelt. Han søgte 
ved Trolddom at forhindre det, idet han forvandlede sig selv 
til en Ørn, men Ørnen blev dræbt af den beilende Konges 
Udsending Rodingdr, som vandt baade for sin Konge og for 
sig selv en Brud. 

Til den overnaturlige Ørn er der intet Spor i Did- 
riks Saga, hvor Rodingeir eller Rodolf bringer Attila hans 
Brud og hvor Osangtrixes Jarl Hertnit og dennes Broder 
Hirdir ivrig understøtter Attilas Rivals Beilen. Til den over- 
naturlige Ørn er der heller intet Spor i den frankiske For- 
tælling, hvor Aurelianus spiller en Rolle, som svarer til Atles 
i den nordiske Digtning og til Rodolfs eller Rodingeirs i Did- 
riks Saga, og hvor Aridius hos Burgunderkongen, ligesom 
Fraanmar hos Svaavalands Konge, modarbeider Kongedatterens 
Giftermaal med Fortællingens Hovedhelt. 

Hvorledes er da Sagnmotivet med den overnaturlige 
Ørn opstaaet? Derom skar jeg fremsætte en Formodning. 

I den nordiske Fortælling heder det, at Jarlen Fraanmar 
havde omskabt sig til en Ørn og værnet om de to Kvinder 
med Trolddom. Denne Fraanmar, som raader sin Konge til 
at afvise Kong Hjorvards Frieri, svarer til Aridius i den 
frankiske FortælHng, som ved sine Forestillinger iPaar den 
burgundiske Konge til at sende en Hær ud for at holde 
Chrodechildis tilbage og forhindre hendes Giftermaal med 
Chlodovech. Denne Aridius betegnes hos Fredegar som 
sapiens og prudentissimus. Et tilsvarende Udtryk kan af 
Nordboerne let være blevet opfattet som »tryllekyndig«, lige- 
som vi kan paavise en lignende Betydningsudvikling ved oldn. 
fjglkunnigr, fro^bi, frodleikr^ kunndtta. 

Hvorvidt Navnet Aridius eller, som det ved Siden deraf 
skrives hos Gregor af Tours (og i Liber Histor. Francor.), 
Aredius er afledet af latinsk aridus, skal jeg lade være usagt. 
Men af Germaner maatte ialfald dette Navn naturlig kunne 
opfattes som et sammensat Navn Ari-dius, Are-dius. Hos 
Frankerne brugtes nemlig ganske almindelig Mandsnavne, 
hvis sidste Led paa Latin blev skrevet -deus, saaledes f. Ex. 
i Irminos Polyptychon Acledeus, Aldedeus, Agedeus, Anse 

s. Bugge: Helge-Digtene. 18 




274 

deus og mange flere. Tillige maa det fremhæves, at 
Frankerne paa Latin istedenfor -ius kunde skrive -eus. Det 
ser man af Skrivemaader som Galleae, osteum, jxilleis o.s.v. 
i de ældste Haandskrifter af Gregor af Tours. Saadanne 
sammensatte Navne paa -deus som f. Ex. Ansedeus havde i 
forskjellige vestgermanske Sprogarter Former paa -deo, -dio^ 
'diu. 

Fremdeles var Are-^ Ari- et i frankiske Personnavne 
brugeligt Forled; f. Ex. Arigis pol. Rem., Aregis pol. Irm., 
Arehildis eller Arechildis pol. Rem. Dette Forled maa for- 
klares af et til got. ara, oldn. ari »Ørn« svarende Ord, men 
kunde let forveksles med Hari-, Chari- af et til got. harjis 
»Hær« svarende Ord. Hos andre germanske Stammer fore- 
kommer Mandsnavnet Arintheo, paa Latin skrevet Arintheus, 
paa Græsk ^AQivd^alog. Frankiske Navne paa -deus svare 
til oldnorske paa -J!>er, -9ir, f. Ex. Hamdir. I Oldnorsk til- 
lagde man ikke dette Navneled -per, -dir nogen egen Be- 
tydning; det ser man deraf, at Egdir Eggpér af Digterne 
brugtes som Ørnenavn, Sigdir Sigpér som Odins Navn. Det 
er derfor naturligt, at Germaner i Navnet Aridius Arediiis 
lagde Betydningen »Ørnemanden«. Fortællingen om den 
vise Aridius »Ørnemanden«, som modarbeidede Gifter- 
maalet mellem Ghlodovech og Ghrodechildis, blev efter min 
Formodning af Englænderne fortalt til hedenske eller halv- 
hedenske Nordboer, og en nordisk Digter skabte deraf For- 
tællingen om den tryllekyndige Jarl, som forvandlede sig til 
en Ørn for at hindre Giftermaalet mellem Hjorvard og Sigr- 
linn. Denne Fortælling fik i den nordiske Digters Fantasi 
sin Form under Indflydelse fra mythiske og eventyrlige Fore- 
stillinger om overnaturlige Fugle, særlig Ørne, som Digteren 
kunde kjende fra hjemlige og vesterlandske Fortællinger. Saa- 
ledes kan mindes om Jætten Thjasse i Ørneham, som kræver 
saameget, at den bliver mæt, af den Okse, som Guderne vil 
koge. Hræsvelgr (Ligslugeren) er en Jætte i Ørneham, fra 
hvis Vingeslag Vinden kommer. Odin selv skaber sig i 
Ørneham. 

Paa den anden Side kan nævnes, at et nyere norsk 



275 

Eventyr^) har en til en Ørn omskabt Kongesøn, der æder 
op en hel Okse og som derpaa flyver med Eventyrets Helt 
paa sin Ryg, for at frelse ham ud af Fjæl det. 

I en irsk Fortælling i Leinster-Bogen (fol. 168 b) finder 
Mossad mac Moin en Grib (séig) og føder den op. Den 
fortærer Heste og Kvæg og Mennesker. Tilsidst æder den sin 
Herre. 

Jarlen, som skaber sig i Ørneham, heder i den nordiske 
Digtning Frdnmarr^ af Adjectivet frdnn »blank« (af Betyd- 
ning som lat. coruscus), der bruges om Orme. Hvis jeg har 
Ret i, at denne Sagnfigur har sin Oprindelse fra Aridius i 
den frankiske Fortælling, saa maa man spørge : Hvorledes har 
han faaet sit nordiske Navn og hvorledes lader dette sig for- 
lige med den nævnte Formodning? Jeg meddeler her et 
Forsøg paa Forklaring. 

Gregor af Tours II, 32 og Liber historiae Francorum 
nævner virum inlustrem Aridium. Naar Fortællingen fra 
Frankerne var overført til Englænderne, kunde han paa An- 
gelsaksisk som Epitheton faa det enstydige Adjectiv fredmære 
eller fræmére. Dette kunde en nordisk Digter ved Omtyd- 
ning have forvandlet til Navnet Frdnmarr^). 

Hos Gregor af Tours fortælles^) et Sagn om, at Aridius 
siden (Aar 500), da Ghodovech efter sit Giftermaal fører Krig 
mod Gundobad, anvender en List for at frelse Gundobads 
Liv. Han kommer til Ghlodovech og udgiver sig hos ham 



^) ȯrnen min Stallbror* i Folke-E ventyr ved Kristofer Jansen 
S. 37. 

2) Man kan sammenligne, at Magnus den gode fik sit Navn efter 
Karl den stores Tilnavn og at Karl den store i et svensk 
Haandskrift fra 15de Aarh. kaldes *Konung Magnus« (Munch 
Norske Folks Hist. b S. 666), i Rolands- Visen Magnus kongjen. 
Jeg skal i det følgende søge at vise, at Heltens Navn Ribold 
(Rikeball) i en Ballade er opstaaet af Epithetet rikr baldr i et 
Olddigt. Det isl. »vanni »Kvinde« er i flere danske og norske 
Ballader blevet til Navnet Svanelille, se Grundtvig og S. Bugge 
i Danm. gi. Folkev. II S. 81 f. og HI S. 823 a. 

8) Gregor. Turon. Hist. Franc. lib. II, cap. 32; Fredegar. 1. III, 
c. 23. 

18* 



276 

forstilt for Gundobads Fiende. Chlodovech tager imod ham 
og beholder ham hos sig. Thi Aridius vidste at tale godt 
for sig og at give nyttige Raad (Erat enim iocundus in fa- 
bulis, strenmis in consiliis). Han beder Chlodovech ydmygt 
om, at han vil høre paa hans Ord, og raader til at spare 
Gundobads Liv, men paalægge denne en Skat, for at Chlodo- 
vech derved saa meget snarere kan faa ham til at overgive 
sig og komme til at herske baade over ham og hans Land. 
Gundobad lover at betale den forlangte Skat. 

Jeg tror at spore, at vi har en fantastisk og utydelig 
Gjenklang heraf i den nordiske Digtnings Motiv, at den til 
en klog Fugl (fugl frodhugadr) omskabte Fraanmar kommer 
til Atles Gaard og anstiller sig, som om han vil hjælpe Hjor- 
vard til at vinde Sigrlinn, uagtet han siden søger at hindre 
dette. Han beder Atle om at høre paa, hvad han har at 
sige. Han kræver da Offer, som Atle er villig til at skaffe 
ham, for at faa Sigrlinn til frivillig at følge Hjorvard, men Fug- 
len gaar i Aftalen med Atle ind paa at skaane Hjorvards Liv. 

Efter den her fremsatte Formodning skulde altsaa et 
Sagntræk, som i det frankiske Sagn hører til en Begivenhed, 
der falder efter Chlodovechs Bryllup, i den nordiske Digtning 
i forandret Form være overført til Sagnfortællingen om, hvor- 
ledes Hjorvard vandt sin Brud. 

En saadan Formodning kunde synes altfor dristig, men 
den støttes derved, at det nævnte Sagntræk i forandret Form 
gjenfindes i Fortællingen om, hvorledes Attila vinder sin 
Brud, i Didriks Saga. Naar nemlig Rodolf her kommer til 
Osangtrix, forstilt udgiver sig for Attilas Fiende og modtages 
af Osangtrix, saa er dette aabenbart en Efterligning af det 
Sagntræk, at Aridius kommer til Chlodovech, forstilt udgiver 
sig for Gundobads Fiende og modtages af Frankerkongen ^). 



^) Osangtrix siger til Rodolf, som har udgivet sig for Attilas 
Fiende: pu ert madr vitr ok godr drengr, trulyndr ok réttordr 
(Kap. 49) Om Aridius heder det, da han er hos Chlodovech: 
Erat . . . atrenuus in consiliis, iustus in iudiciis et in com- 
nnsso fidelis. 



277 

Jeg har søgt at gjøre det sandsynligt, at Atle i en af 
de Fortællinger, af hvilke Digtningen om Hjorvard og Sigrlinn 
er dannet, har været ligesom i Didriks Saga Navn paa For- 
tællingens Hovedhelt, nemlig paa den Konge, for hvem der 
beiles til den fremmede Kongedatter. Hvis dette er saa, da 
tør vi formode, at den Atle, med hvem den til Fugl om- 
skabte Jarl i den til Grund liggende Digtning har samtalt, 
har været Hovedhelten, den Konge, for hvem der beiles til 
den fremmede Kongedatter, ligesom Aridius i det frankiske 
Sagn samtaler med Chlodovech. 

I folkelig Heltedigtning er et af de oftest forekommende 
Fænomener det, at Digtningens Sagnform forudsætter en Sam- 
menblanding af flere forskjellige historiske Personer, som har 
havt samme Navn. Dette finder jeg ogsaa her. 

Digtningen om Fraanmar, der har omskabt sig til en 
Fugl og samtaler med Atle, forudsætter nemlig efter min 
Formodning, at man har sammenblandet den Aridius, som 
var Ghlodovechs Samtidige, med en senere Aridius, Abbed i 
Limoges i Slutningen af 6te Aarhundred, som blev erklære 
for Helgen. 

Om ham fortæller Gregor af Tours ^), at en Due flagrede 
om ham, satte sig paa hans Hoved eller paa hans Skulder 
og fulgte ham stadig, hvilket udtydes saa, at han var fyldt af 
den hellige Aand. Dette Træk har efter min Formodning 
virket med til, at den nordiske Digtning lader Fraanmar, 
som svarer til Ghlodovechs Samtidige Aridius, omskabe sig 
til en Fugl. At det er en Ørn, og ikke en Due, har sin 
Grund dels i hans Forbilledes Navn Aridius, der opfattedes 
som Ari-detis, dels deri, at Ørnen i nordiske Myther var en 
velkjendt Fugl, Duen derimod ikke. 

Den hellige Aridius gjorde mange Undere ved at helbrede 
Syge o. s. V. Dette har da virket med til, at det om Fraan- 
mar siges, at han var tryllekyndig. I Samtalen med Atle 
kræver Fuglen guddommelig Dyrkelse (blota H. Hj. 2), Templer 
og Altere {hof mun ek kjosa, hprga marga H. Hj. 4). Dette 



1) Hist. Franc. X, 29. 



278 

er vistnok den hedenske nordiske Digters fantastiske Omdan- 
nelse af Beretningen om den hellige Aridius: Han krævede 
som sit eneste Privilegium at faa bygge Kirker. Han opførte 
Templer til Guds Helgeners Ære og grundede et Kloster 
{unum sibi tantum jyrivilegium mndicans, ut ad ecclesias 
aedificandas ipse praeesset . . . ConstruxU templa in Dei 
honore sanctorum . . . cenobiumque fundavit). 

Fortællingen i Didriks Saga har ved Omdigtningen af 
Motivet med den falske Overløber forsaavidt mere end den 
nordiske Digtning fjærnet sig fra den frankiske Fortælling, 
som Sagntrækket med den falske Overløber i Sagaen er over- 
ført fra Hovedheltens (den beilende Konges) Fiende paa hans 
tro Mand. 

Jeg har allerede antydet, at den nordiske Digter ved den 
forandrede Stilling, han har givet dette Sagntræk, har gjort 
Fortællingens Gang og Motivering uklar. 

Aridius søger at hindre Chlodovechs Giftermaal med 
Chrothechildis. I Didriks Saga Kap. 49 fortælles det, at 
Jarlen Hertnit og hans Broder Hirdir ivrig understøtter Nor- 
dungs, Attilas Rivals Beilen til Kongedatteren Erca. Herlnit 
og Hirdir maa tænkes at være imod Attilas Beilen. Man tør 
formode, at de i det fuldstændige Sagn ligefrem har givet 
Osangtrix det Raad at negte Attila sin Datters Haand. Jarlen 
Hertnit og hans Broder Hirdir svarer altsaa i denne For- 
bindelse til Aridius i den frankiske Fortælling. 

Forandringen af Navn forklarer jeg her paa følgende 
Maade. Aridius er af tyske Mænd blevet opfattet som 
Hari'deo, Heri-deo (hvilket Navn oftere forekommer), Herdeo, 
og af dette Herdeo har vi, mulig gjennem et (etymologisk 
forskjelligt) nedertysk Herder, en Gjengivelse i Sagaens 
Hirdir^). 

Didriks Saga nævner efter nedertyske Meddelelser 3 



1) Eiråir er efter MuUenhoflf (Zeitschr. f. d. Alt. XII, 348) = 
nedertysk Herder, oldsaks. Hardheri. Dette støttes derved, at 
den svenske Oversættelse Kap. 17 kalder en anden Person af 



dette Navn snart Rirder^ snart Herder. 



279 

Hertnider i slavisk Land ^). Den ene, Hertnid af Holmgård 
(Novgorod) har Broderen Hirdir (Kap. 22). En af denne 
Hertnids Sønner er Osangtrix af Vilcinaland. 

En anden Hertnid, han der er Jarl hos Osangtrix, er 
Søn af Jarlen Ilias af Rusland. Ogsaa denne Hertnids Broder 
kaldes i den ene Redaction i det stockholmske Haandskrift 
af Didriks Saga Hirdir. Denne Hertnid spiller en fremtræ- 
dende Rolle i Fortællingen om Osangtrix i Didriks Saga. 

Naar Jarlen Hertnid og hans Broder Hirdir i Fortæl- 
lingen om, hvorledes Attila vinder sin Hustru, svarer til 
Aridius i Fortællingen om Ghlodovech (af hvilken Fortællingen 
om Attila er en Efterligning), saa forklarer jeg dette paa 
følgende Maade. Allerede førend Fortællingen om, hvorledes 
Attila vinder sin Brud, var opstaaet, kjendtes Herder som 
Broder til Hertnid, der var Jarl hos Osangtrix. Da nu Nav- 
net Aridius paa Grund af Lydlighed gjennem Harideo, Heri- 
deo, Herdeo blev forandret til Herder, blev denne Herder, 
som modarbeidede, at en Sagnkonge fik sin Brud, af nord- 
tyske Mænd slaaet sammen med Herder, Hertnids Broder. 
Dette gav Anledning ikke blot til, at Jarlen Hertnid sammen 
med sin Broder Herder nævntes som den, der modarbeidede 
Frieriet, men ogsaa til, at Fortællingen om, hvorledes Kongen 
vandt sin Brud, overførtes fra Gundobad, Chrodechildis og 
Ghlodovech til Osangtrix, Erca og Attila, saa at Handlingen 
ikke længer-kom til at foregaa i Frankernes og Burgundernes 
Land, men i nordøstligere Egne. 



Efter det foregaaende mener jeg, at Digtningen om Hjor- 
vard, Helges Fader, er dannet af en nordisk Digter i England 
efter Forbillede af forskjellige indbyrdes beslægtede vestger- 
manske, især frankiske Heltesagn. Den os i Eddasamlingen 
foreliggende norske Sagnform har ikke været den eneste nor- 
diske Behandling af dette Sagn. Balladen om Rodengaar og 
Ørnen forudsætter en anden i England kjendt nordisk, snarest 



1) Jfr. Mullenhoff Zeitschr. f. deutsch. XII, 348. 



280 

dansk Bearbeidelse af dette Heltesagn, hvori Kongens Udsen- 
ding, som bringer ham hans Brud, ikke kaldtes Atle, men 
Rodengaar, ligesom Bodingeir nævnes som Sendebud i en 
Redaction af Didriks Saga. 

Af Navnet Atle i Fortællingen om Hjorvard og Sigrlinn 
har jeg sluttet, at den Nordbo, som har dannet den os fore- 
liggende Sagnform, har kjendt en Form af den fremmede 
Fortælling, hvori Atle (Attila), ligesom i Didriks Saga, var Navnet 
paa den Konge, for hvem Sendebudet vinder den fremmede 
Kongedatter. Denne Fortælling maa formodes at have kaldt 
Sendebudet Bodingdr. Men selv om jeg har Ret heri, er 
det sandsynligt, at denne fremmede Sagnform, som Forfatteren 
af Digtningen om Hjorvard og Sigrlinn paa en af de britiske 
Øer har kjendt, baade i Navneformer og Sagn træk har afveget 
fra den os i Didriks Saga foreliggende Fortælling, uden at 
dette nu i det enkelte lader sig bestemme. 

Det forekommer mig sandsynhgt, at ialfald nogle af de 
frankiske Sagntræk, som har faaet Indflydelse paa den nor- 
diske Digtning, middelbart har havt litterær Kilde. Særlig 
finder jeg det sandsynligt, at vi i den nordiske Digtning finder 
en Gjenklang af Gregor af Tours's skriftlige Fremstilling i 
Historia Francorum om den hellige Aridius. De øvrige fran- 
kiske Sagntræk kan derimod middelbart have Kilde tilfælles 
med Gregors og Fredegars skriftlige Fremstilling, nemlig det 
mundtlige frankiske Sagn. 

Ved flere af Navnene i Fortællingen om Hjorvard og 
Sigrlinn viser sig en Tendens til for de handlende Personer 
at undgaa Navne, som havde en fremmed Klang, og isteden- 
for disse at indsætte nordiske Navne. Saaledes ved Alof lige 
overfor Saedeleuba i den frankiske Fortælling og ved Atle 
ligeoverfor Rodengaar i Balladen, Hroåmarr ligeoverfor 
det frankiske Chlodomer. Selve Fortællingens Hovedhelt 
er ombyttet med en nordisk Sagnhelt. 



Atle kaldes i Helg. Hj. 2 >Idmunds (i Haandskriftet 
ipmundar) Søn«. I Overensstemmelse dermed heder det i 



281 

Prosafortællingen om Hjorvard: »Idmund hed hans Jarl; Atle 
var dennes Søn«. Om Navnet paa Atles Fader, der i Formen 
Idmundr ikke finder Tilknytning i noget Sagn, skal jeg her 
fremsætte en vovelig Formodning. 

Jeg har begrundet den Mening, at Jarlesønnens Navn 
Atle er laant fra en Fortælling, i hvilken dette Navn blev 
baaret af Hunnernes navnkundige Konge. Dennes Fader ^) 
kaldes af Jordanes Mundzucus, af Priscus Movvåiovxog^ 
hvilket Miillenhoff ^) har forklaret som et germansk *Mundiwih. 
Efter denne Attilas Fader var vel en af Attilas Ætlinger 
Mundo opkaldt^). 

Man tør derfor maaské tænke paa, at det i Helg. Hj. 2 
tidligere har hedt: 

Mundu vid Atla 

id Mundar (eller Munda) son^ 

fugl froåhugaår! 

fieira mæla? 

»Vil du, kloge Fugl, med Atle Mundes Søn endnu tale 
mere«. 

id vilde da være det angelsaks, git (udtalt jit) »endnu«, 
der ofte forekommer foran Comparativ. Vi vilde da have 
Kryds-Alliteration {Mundu ^ Mundar^ Atla ^ id). Dette id 
(af ags. git) vilde støtte den Mening, at den nordiske Digter 
her har efterlignet et angelsaksisk Digt. 

Vi har seet, at Hjorvards Sendebud Atle svarer til 
Chlodovechs Sendebud Aurelianus i den frankiske Fortælling. 
Aurelianus har hjemme i Orleans, Aurilianensim territorium^). 
Det Sted, hvor Atle bor, kaldes at Glasislundi (H. Hj. 1). 



1) I Didriks Saga kaldes Attilas Fader Osid og gjøres til Konge 
i Frisland. 

2) Zeitschr. f. d. Alt. X, 160 f.; i Mommsens Udg. af Jordanes 
S. 152 b. 

') Mundo de Attilanis quondam origine descendens (Jordanes 

Kap. 58, ed. Momms. S. 135). 
*) Fredegar. III, 18, ed. Krusch p. 100. 



282 

Dette Navn er paavirket af Gudesagnet: Glasir var Navnet 
paa et Træ {lundr), som stod med gyldent Løv foran Val- 
hal. Jeg forbinder det nordiske Navn med det franske. 
Den nordiske Digter har, tænker jeg mig, hørt Navnet paa 
Orleans Auriliani forklaret af aurum Guld, og derfor har 
han gjengivet det ved at Glasis lund% af Glasir^ Træet med 
gyldent Løv ^). 

I Samtalen med Atle kræver Fuglen som Offerdyr guld- 
hornede Kjøer, guUhyrndar kyr (Helg. Hj. 4). Dette 
Udtryk forekommer ogsaa i J>rym. 23, hvor Jætten Thrym 
siger, at guldhornede Kjøer gaar i hans Gaard ^). Her for- 
tjener Overensstemmelse med irsk Digtning at fremhæves. I 
den gamle irske Fortælling »Slaget ved Ross na Rig« omtales 
en Okse med to Horn af Guld^). I et nyirsk Folkesagn '') 
har en Jætte 500 Okser med gyldne Horn og Sølvklover. 
Dog findes guldhornede Kjøer ogsaa andensteds^). 

Den norske Digter, som har skabt Digtningen om Hjor- 



^) Hjorvards Mænd maa paa Færden til Svaavaland vade over 
Sæmorn (H. Hj. B). Dette Elvenavn maa have været opfattet 
som sammensat af sær Sø og et Elvenavn Mom (Snorra 
Edda II, 576 ved Siden af Mprn), men det er sandsynlig en 
Omtydning af et fremmed Elvenavn. Skulde det være af 
Saugonna, Saogonna (d. e. Sadne, se Fredegar ed. Krusch p. 
141, 167)? 

'^) H. Hj. 5: Bgfum erfidi ok ekki ørindi viser ligeledes Lighed 
med J>rym. 11: Heji ek erfibi ok ørindi. 

3) Hogans Udgave S. 7. 

*) Curtin, Myths and Folk-Lore of Ireland, S. 33. 

^) Gesta Romanorum ed. Oesterley Kap. 111 har en forvansket 
Fremstilling af Mythen om lo, Argos og Hermes, hvori det 
heder, at »quidam nobilis« har en Ko, som giver fuldt op af 
Melk. »Nobilis ille pre nimio amore ordinavit, quod vacca 
duo cornua aurea habuit«. Hos Hellenerne beklædtes Offer- 
dyrenes Horn med Guld: Homer Odyss. III, 384; 426; 432-^ 
436. Analogier fra senere islandske Skrifter anfører Egilsson 
under gullhyrndr. »In Westphalen ist es heute noch hie und 
da sitte, bei festlichkeiten auf den bauernhofen ... die horner 
der kiihe mit goldschaum zu iiberziehen« (Luning Die Edda 
S. 214). 



283 

vard og Sigrlinn, var selv Hedning, men han havde af kristne 
Mænd hørt Fortællinger om frankiske kristne Konger og 
Helgener. 

Digtningen viser os, hvor stærk den mythedannende Fan- 
tasi var hos de hedenske Nordboer, som i Vikingetiden fær- 
dedes i Britannien. Det er en temmelig udbredt skjæv Fore- 
stilling, at den ældste af flere Sagnformer nødvendig maa 
være den, som tydelig er mythisk, og at denne maa gaa 
tilbage til den dunkle Urtid. Digtningen om Hjorvard og 
Sigrlinn giver os et godt Exempel paa Udvikling af det my- 
thiske Element fra det historiske. 



XXII. 

Helgedigtene og Balladerne om Ribold og om Hjelmer. 



Svend Grundtvig har allerede udtalt^), at der er en 
historisk Forbindelse mellem Digtningen om Helge Hun- 
dingsbane, som vi kjende den fra det andet Kvad, og den 
nordiske Ballade om Ribold og Guldborg (Grundtv. 
Danm. gi. Folkev. Nr. 82). Balladens Digter maa have kjendt 
Eddadigtningen eller kanske en tilsvarende dansk Olddigtning 
x)g har derfra optaget en Række af Motiver. I Eddadigtningen 
følger Sigrun sin elskede Helge, uagtet hendes Fader har 
fæstet hende til en anden Kongesøn. 

I et Slag fælder Helge hendes Fæstemand, hendes Fader 
og hendes Brødre undtagen Broderen Dag, hvem han skaaner. 
Dag dræber siden svigefuldt Helge. 

I Balladen følger Guldborg sin elskede Ribold, uagtet 
hun er fæstet til en anden Mand. Hendes Fader forfølger 
dem med en stor Flok. 1 Kampen fælder Ribold Guldborgs 
Fader og hendes Fæstemand samt mange af hendes nærmeste- 



1) Danm. gi. Folkev. II, 340. Jfr. Child Popular Ballads I, 94. 



J 



284 

Frænder (ifølge nogle Optegnelser hendes seks Brødre). Hun 
beder ham lade hendes yngste Broder leve, idet hun nævner 
Ribolds Navn. Da faar han sit Banesaar af hendes Broder. 
I den engelske Ballade (Child Nr. 7 A) kommer den eneste 
af Faderens Mænd, som Earl Brand ikke har fældet, bag 
hans Ryg og giver ham Banesaar. Der er ogsaa flere andre 
Berøringspunkter mellem Eddadigtningen og Balladen. 

I Visen siger Guldborg, før hun rider bort med Ribold, 
at hele hendes Æt vogter hende. 

>iVlig vogter og min Fæstemand; 

det meste jeg frygler, det er for ham«. 

Ribold svarer: 

»Det dig vogter al din Æt, 

du skalt mig holde det, du haver mig jætt«. 

Hermed kan sammenlignes Str. 16, 18 i Helgedigtet, 
hvor Sigrun udtaler sin Frygt for sin Faders og sine Slægt- 
ningers Vrede, og hvor Helge svarer, at hun dog skal følge 
ham. Udtrykket »din Æt* forekommer i begge Digtninger^). 
I en Form af Olddigtningen rider Sigrun som Valkyrje gjen- 
nem Luft og over Hav væbnet med Hjælm, Brynje og Spyd. 
Dette Motiv kunde den middelalderske Balladedigter ikke 
bibeholde uforandret. Han lader (ifølge dansk B) Guldborg 
væbnet som en Mand ride sammen med Ribold, med Hjælm 
paa Hovedet og med Sværd ved Siden; men dette fremstilles 
som en Forklædning. 

Baade Helges og Ribolds Brud dør af Sorg. 

Men den Digter, som har forfattet Balladen om Ribold 
og Guldborg, maa tillige have kjendt og hentet Motiver fra 
Eddadigtet om Helge Hjorvardssøn eller kanske fra 
/et dansk Olddigt, hvoraf dette er en Omarbeidelse. 

I Eddadigtet meddeler den døende Helge sin Elskede, 
Svaava, at han er dødelig saaret (Str. 40): 

tja hudlungi 
blæda undir, 



O H. Hund. II 18; Ribold- Visen Dansk B 11. 



285 . '^ 

mér hefir hjgrr komit 

hjarta it næsta. 
»Høvdingen har Saar, som bløde; Sværdet er kommet 
mit Hjærte nærmest«. Hermed maa sammenlignes den dø- 
ende Ribolds Ord til Guldborg i Balladen (Dansk A 33, 34) .. 

Det første er det, jeg er træt og mod, 
et andet er det, mig rinder Blod. 
Endog gjør det mig allerværst, 
din Broders Sværd har mit Hjærte gjæst. 

Herfor har B 46 »fæst«. C 41: din yngste Broder var 
mit Hjærte næst. D 47: eders Broders Sværd i mit Hjærte 
haver frist. E 42 : din yngste Broders Sværd mit Hjærte 
haver kryst. 

Her er der endog i det poetiske Udtryk bestemt Forbin- 
delse med Eddadigtet. Det oprindelige Udtryk i Visen er 
vistnok: din Broders Sværd (som i A og B) var mit 
Hjærte næst (som i C). Dette staar i bestemt Forbindelse 
med Eddadigtets Udtryk: 

mér hefir hjgrr komit 
hjarta it næsta. 

Umiddelbart efter disse Ord beder den døende Helge 
Svaava om at blive hans Broders Brud (Helg. Hj. 41). 
Men hun svarer (42), at hun dengang, da hun blev Helges 
Fæstemø, har lovet ikke efter hans Død at blive en ukjendt 
(d. e. ikke navnkundig) Konges Brud. 

I Balladen siger Ribold, at han giver sin Mø til sin 
Broder^), men hun svarer: 

Det sker aldrig, mens jeg er i Live, 
jeg skal to Brødre min Tro give^). 



^) Saaledes ogsaa i Balladens engelske Form »Earl Brand«. 
2) Sammenlign ogsaa dansk B 25, hvor Ribold siger til Guld- 
borg: 

»Græder ikke saa, Allerkjæreste min!« 
med Helg. Hj. 41, hvor Helge siger til Svaava: 

brédrj gråttattu! 



/ 



«»286 

Der synes at være Forbindelse mellem Heltens Navne i 
Balladen og Eddadigtet. I den tilsvarende engelske Vise i 
Percys Haandskrift (Child Nr. 7 F) heder Helten »the Child 
of Eli {Ellé)^. Udvidelser af et til Eli svarende Navn synes 
vi at have i HUhhrand, som Helten tildek kaldes i Danmark, 
Uillemo i Sverige^). Navnet Earl Brand i Northumberland 
er aabenbart en Variation af Hillehrand^ se Grundtvig HI, 854 
fg. Formen EU eller *Helle synes saaledes at ligge til Grund 
for disse Variationer, og Grundtvig har derfor havt Ret til at 
sige: »Hvem der har Mod til det, kan jo derved [ved CJiild 
of EUe\ tænke paa Helge (Hundingsbane)«. 

I det følgende skal jeg søge at vise, at Heltens Navn 
Ribold er dannet efter en Betegnelse af Helge Hjorvardssøn 
i et dansk Olddigt om ham som (Boga) rikr baldr > (Ryger- 
nes) mægtige Herre«. 

Efter alt dette synes det mig sikkert, at Balladen om 
Ribold og Guldborg er digtet i et Landskab, hvor Eddadigt- 
ningen om Helge Hjorvardssøn og det saakaldte andet Kvad 
om Helge Hundingsbane eller danske Kvad, som var Side- 
stykker til disse Eddadigte, kjendtes. 

Hvor er nu Balladen digtet? 

Ved en Sammenligning af de danske Former af Balladen 
med de svenske, norske og islandske vil det efter min Me- 
ning vise sig, at Balladen fra Danmark har udbredt sig til 
Sverige, Norge og Island og at de danske Former i det hele 
er de oprind eligste. Men Balladen har ogsaa været kjendt 



I dansk B 27 siger Guldborg: 

»thi er jeg ikke meget i Hjærte glad«, 
jfr. H. Hj. 38, hvor Svaava siger: 

mér er hardliga 
harma leitat 
At Ribold faar sin Død, da hans Elskede nævner ham 
ved Navn, danner ligesom Modsætningen til, at Svaava vækker 
Helge til virksomt Liv, da hun nævner ham ved Navn. 
^) Se Grundtvig I, 340. Ved Navnenes Forandringer i Balladerne 
er Lydligheden, ikke det etymologiske Forhold, oftest det be- 
stemmende. 



287 

i England og Skotland. En northumbrisk Optegnelse fra 
Nutiden er »Earl Brand« ^). Brudstykker af den samme 
Ballade er den engelske Ballade »The Child of Eli«, som 
findes i Biskop Percys Haandskrift 2), og den skotske »The 
Douglas Tragedy« ^). 

Vi staar altsaa foran det Spørgsmaal: Er Balladen digtet 
i Danmark eller i Britannien, England eller Skotland? paa 
Dansk eller paa Engelsk? For at kunne bestemme dette 
vender jeg mig til et Motiv i Balladen om Earl Brand. Da 
han rider afsted med Kongen af Englands Datter, møde de 
»an auld earl that wears grey hair« »auld carl Hood, he's 
aye for ill, and never for good«. Denne Gamling melder til 
Kongen af England, at Earl Brand er reden bort med hans 
Datter. Til denne »auld carl Hood« svarer »the carlish 
knight. Sir John of the North Country« i Child of Eli, og i 
de nordiske Optegnelser »rigen Greve«, »Paal greive«, »en 
gammel Mand«, »en træsker Mand«. Ogsaa andre Digtninger 
kjende denne typiske Personlighed, en ond gammel Mand, 
som røber de Elskende og volder deres Ulykke. Saaledes 
optræder i den finmarkske Optegnelse af Benedikt -Visen 
Blinde Molvigsen, d. e. Blindr enn bglvisi »Blind den onde«, 
som den Mand, der forraader Benedikt til hans Elskedes 
Fader ^). Han maa være overført fra en Vise om Hagbard 
og Signe. Saxo kjender Bolvisus luminibus captus, d. e. 
BgMss blindr, som Kong Sigars onde Raadgiver og Hagbards 
Fiende. 

I det andet Digt om Helge Hundingsbane fortælles, at 
Helge forklæder sig som en Trælkvinde for at undgaa sine ^ / . / 
Fiender, der leder efter ham. En af dem er Blindr enn , / 
bglvisi, som kjender ham og vil røbe ham. Ganske samme ( ^ ;</-^ 
Motiv er henført til Hrémundr Greipsson i Sagaen om ham. 



1) Grundtvig Danm. gi. Folkev. lU, 854 f.; Child Nr. 7 A. 

2) Percy MS. Hales and Furnivall I, 133. Child Nr. 7 F. 

3) Child Nr. 7 B C D E. Fjærnere beslægtet er »Erlinton« Child 
Nr. 8. 

*) Se Danm. gi. Folkev. HI, 795 f. 



288 

Her er Blindr enn illi Kong Haddings Raadgiver og røber 
til denne, at Romund er i Live. 

Der kan ikke være nogen Tvivl om, at denne onde gamle 
Mand er bleven opfattet som en menneskelig Gjenganger af 
Odin, tænkt som Djævel. Odin optræder som en gammel 
Mand {karl) og som graaskjægget og heder derfor Hårbardr. 
I Balladen om Earl Brand heder den Gamle Hood, Dette 
Navn betyder »Hat«. Saaledes optræder Odin i første Ka- 
pitel af Hålfs saga blandt Menneskene under Navnet Hgttr. 
Han heder andensteds Sidhgttr »Sidhat«, og hans Særkjende 
er en sid Hat ^). I det andet Digt om Helge siger Dag, efterat 
Helge er dræbt: »Odin alene volder al Ulykken, thi han 
vakte Strid mellem besvogrede Mænd« (H. Hund. H 34). 

Men naar »auld carl Hood« i Balladen om Earl Brand 
er en menneskelig Gjenganger af Odin, saa viser den engelske 
Ballade sig her som oprindeligere end den danske, der ikke 
har bevaret dette Navn. Den engelske Ballade maa, naar den 
lader en menneskelig Gjenganger af Odin optræde, være op- 
staaet tidlig i Middelalderen, da man endnu havde bevaret 
Mindet om den hedenske Gud. Men et Faadant Minde kan 
ikke tænkes at have holdt sig hos Englænderne, der saa tid- 
lig blev kristnede og hos hvem der ikke kjendes nogen 
hedensk Digtning, i hvilken Woden spiller en Rolle. Mindet 
maa have holdt sig hos Nordboerne. 

Derfor maa den her behandlede Ballade om Earl Brand 
eller Ribold i den tidlige kristelige Middelalder være digtet 
paa nordisk Sprog i Britannien, snarest i Nordengland. Siden 
er den paa den ene Side oversat paa Engelsk, paa den anden 
Side overført i dansk Form fra England til Danmark 2). 

Den Optræden af Odin, som vi finder i Balladen, synes 
at stemme overens med norrøne, ikke med danske Fore- 
stillinger^). Dette taler for, at det er en af en norsk Digter 



1) Jfr. Child Popular Ballads I, 94 f.; York Powell Corp. poet. 
bor. I, 506. 

2) Jfr. York Powell i Corp. poet. bor. I, 504 ff. 

3) A. Olrik, Sakses Oldhistorie I, 31. 



289 

skabt Olddigtning, som har paavirket den af en dansk Vise- 
digter i England skabte Ballade. 

For at Balladen er forfattet i England, taler ogsaa Navnet 
Biboldy Rigebold, der, som jeg formoder, forudsætter Roga 
rikr baldr i Oldkvadet. 

I England, men ikke i Danmark, var nemlig Navne paa 
-bald sædvanlige. 

For at Balladen, som den synges i Danmark, er over- 
ført fra England, taler fremdeles følgende Motiv. Ribold 
siger til Guldborg ved deres første Samtale: 

Jeg skal føre dig til den 0, 

som du skalt leve og aldrig dø. 

Jeg skal føre dig til det Land, 

som dig skal aldrig komme Sorrig paa Haand. 

Der vokser ikke andet Græs end Løg, 

der synger ikke andre Fugle end Gjøg. 

Der rinder ikke andet Vand end Vin. 

Denne Begyndelse, hvori Manden lover at føre Møen til et 
jordisk Paradis^), er fælles for flere Viser. Den findes saa- 
ledes i Visen om > Kvindemorderen > (Grundtv. Nr. 183). 
Det synes rigtigt, hvad Svend Grundtvig (Danm. gi. Folkev. 
IV, 28) bemærker, at disse Vers oprindelig har hjemme i en 
Vise, hvor et overnaturligt Væsen beiler til en Menneske- 
datter. 



^) Den findes ikke i de nu kjendte Former af den engelske Bal- 
lade »Earl Brand«. Men der er, som Child (Popular Ballads 
I, 90 Anm.) bemærker, Spor af den i følgende Begyndelses- 
vers i en anden BjiUade >Leesome Brand« (Child Nr. 15): 

My boy was scarcely ten years auld, 
Whan he went to an unco land, 
Where wind never blew, nor cocks ever crew, 
Ohon for my son, Leesome Brand! 

Denne Ballade har ogsaa ellers Berøringspunkter med »Earl 
Brand«. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 19 



290 

Men Skildringen af dette Vidunderland har visselig sin 
Oprindelse fra det keltiske (særlig irske) Sagn om »Ung- 
domslandet« »de Levendes Land«, en langt ude i Havet 
mod Vest. Det er det herligste Land under Solen. Der er 
Overflod af Sølv og Guld og Ædelstene, af Honning og 
Vin. Træerne bære Frugter og Blomster og grønt Løv hele 
Aaret igjennem. Den, som lever der, er evig ung. I irske 
Digte lokke Mænd, som høre hjemme i dette Land, men- 
neskelige Kvinder ved at skildre dets Herlighed^). 

At dette Motiv er anvendt i Balladen om Ribold, kan 
mulig staa i Forbindelse med, at Digtningen om Helge Hjor- 
vardssøn og hans Fader lader Faderen eller hans trofaste 
Mand bo at Glasislundi »ved Træet med gyldent Løv«, 
altsaa i det jordiske Paradis, og lader Helge herske over 
Rgdulsvellir » Straalevoldene« . 

I det foregaaende har jeg søgt at godtgjøre: 1) at den 
Mand, som har digtet den Ballade, af hvilken »Earl Brand« 
og »Ribold og Guldborg« er forskjellige Former, har kjendt 
Eddadigtet om Helge Hjorvardssøn (om end for et enkelt 
Udtryks Vedkommende i en ældre Form end det os fore- 
liggende Digt) og det andet Digt om Helge Hundingsbane. 
2) At Balladen er forfattet af en dansk Mand i Nordengland 
i den tidlige Middelalder (i 13de Aarhundred ?). 

Hvis jeg har Ret i det foregaaende, saa følger deraf, at 

Digtet om Helge Hjorvardssøn og det andet Digt om 
Helge Hundingsbane var kjendt i Middelalderen (omkring 1200 
eller i 13de Aarhundred?) blandt Nordboerne i Nordengland. 

Balladen finder i England endnu en anden Tilknytning 
end den, jeg i det foregaaende har paavist. 

Allerede Svend Grundtvig (Danm. gi. Folkev. H, 340) 
og Ghild (Popular Ballads I, 94 og I, 106 f.) har bemærket, 
at den i Balladen om Ribold og Guldborg besungne Begiven- 
hed har nogen Lighed med Sagnet om Walter og Hilde- 
gund. 



') Jfr. Zimmer Kelt. Beitr. II, 279. 



291 

Dette synes mig uimodsigelig rigtigt. Men jeg gaar 
videre. Jeg mener, at Balladen om Ribold og Guldborg, i 
hvilken det mystiske Motiv med Heltens Nævnelse ved Navn 
er blevet gjort til det for den tragiske Udgang afgjørende 
Moment, med Hensyn til sit Sagnstof er en Sammensmeltning 
af to forskjellige Viser: 1) En Vise, som indeholder en Om- 
digtning af nordiske Oldln^ad, som har svaret til den i »det 
andet Kvad om Helge Hundingsbane« indeholdte Digtning og 
til Kvadet om Helge Hjorvardssøn. 2) En Vise, som har 
været en Omdigtning af et Oldkvæde om Walter og Hilde- 
gund. Jeg tror fremdeles at kunne paavise, at enkelte af de 
forskjellige Former af Balladen om Ribold og Guldborg har 
bevaret mere af Walter-Sagnet end andre. 

Om Kilderne til vor Kundskab om Walter-Sagnet hen- 
viser jeg til Heinzels fortræffelige Afhandling »Uber die 
Walthersage« (Wien 1888). De ældste af disse Kilder er 
Brudstykker af et angelsaksisk Digt i et Haandskrift fra 9de 
Aarh., og et latinsk i Sydtyskland forfattet Digt fra 10de Aarh., 
som foreligger os i en Omarbeidelse fra Ilte. Af de andre 
Fremstillinger nævner jeg den paa nedertyske Meddelelser 
grundede Fortælling i Didriks Saga. 

I det følgende sammenstiller jeg Balladen med Walter- 
Digtningen. 

Ribold er en Kongesøn^). Han tjener i Kongens Gaard 
i mange Aar^). Der taler han Løndoms-Ord til Guldborg, x 
Dette passer til Situationen i Digtningen om Walter, hvor han 
er Kriger i Etzels Tjeneste og hvor han efter et Krigstog 
taler i Enerum med Hildegund. 

Walter er efter Forældrenes Bestemmelse fra Barndom- / 
men af forlovet med Hildegund. Til et lignende Forhold 
mellem Ridder og Jomfru i Balladen henviser Omkvædet i 
Sverige : 

For den, han had' trolofvat i sin ungdom, ' 

eller : 



1 4 ( (I 



1) Dansk ^ 1, -B 1. 

2) Dansk ; L'andstad Nr. 33. 

19* 



292 

For den, han har sig tingat i sin ungdom, 

norsk hos Landstad 33: 

Du er den, du er den, eg hev tinga i min ungdom. 

I Balladen spørger Ridderen Jomfruen, om hun vil 
følge ham: 

»Til mit fædrene Land saa fører jeg dig« ^). 
Ligesaa siger Walter til Hildegund, at han gjærne vil flygte 
til sit Fædreland, men at han ikke vil lade hende alene til- 
hage. 

Ribold opfordrer Guldborg til at samle sit Guld i Skrin. 
Walter opfordrer Hildegund til at fylde to Skrin med Guld 
og Kostbarheder og tage dem med (eller efter Didriks Saga 
til at tage med sig saa meget Guld, som hun kan bære med 
sin ene Arm). 

I Balladen og i Walter-Sagnet rider Helten og Jomfruen 
bort paa en og samme Hest. I Balladen løfter han Jomfruen 
paa Hesten, i det latinske Digt Waltharius giver han hende 
Tømmen. 

I Balladen fare de lønlig af Gaarde, medens Folkene 
sover og Hunden ligger i Dvale ^). Walter og Hildegund ride 
bort, medens alle Hunnerne sover efter et Drikkelag, ved 
hvilket Walter eller Hildegund har gjort dem drukne. 

Da Walter og Hildegund rider ind i Landet fra Rin, 
komme de til et vanskelig tilgjængeligt Sted, som ligger 
mellem to Klipper og som er skjult af Grene, Buske og høit 
Græs. »Lad os hvile her« , sagde Walter. Altfor længe 
maatte han være den søde Søvn foruden. Han lagde Vaab- 
nene fra sig og hvilte sit trætte Hoved i Jomfruens Skjød. 

Væsentlig samme Situation har vi i Balladen. 

Da de kom i grønne Lund, 

der lyste Ribold at hvile en Stund 3). 

') Dansk ^2, E2. Dog kanske oprindeligere »til et feire (d. 

fagrere) Land; jfr. D2. 
«) Landstad 33. 
3) Dansk D 31; 6; Æ 10. 



e. 



293 

De brød Kviste og de brød Blad, 

der gjorde de sig en Seng udaf^). 

Saa lagde han sit Hoved i Guldborgs Skjød, 

saa sov han en Søvn, og den var ham sød^). 

Baade i Walter-Sagnet og i Balladen vækker Jomfruen 
Helten og siger, at Fienderne komme. 

I Digtet Waltharius er det en Færjemand, som har mødt 
de Flygtende, der fortæller Guntheri, som sidder ved Maal- 
tidet, om dem. Kongen byder da sine Mænd at klæde sig i 
Jærnrustning og forfølge de Flygtende. I Balladen er det en 
Mand, som har mødt de Flygtende, der røber deres Flugt for 
Kongen, som sidder med sine Mænd i Hallen og drikker. 
Kongen byder sine Mænd at staa op og klæde sig i StaaP). 

Da Fienderne nærme sig, siger i Balladen Ridderen til 
Jomfruen : 

Sørger ikke saa saare, Allerkjæreste min!^). 

Walter beder Hildegund ikke at være bange. Før den sidste 
Kamp beder han hende at tage Tøilerne og drive Hesten med 
Guldskatten bort i Skoven. Ribold siger til Jomfruen: 

Du holder min Hest i Tømme. 

Du holder min Hest op under den Eg, 

mens jeg gaar i saa skarp en Leg^). 

I Waltharius siger Helten før den sidste Kamp : »Jeg 
vil vælge mig et Stade ved Bjærgets bratte Side«. I »Erlin- 
ton« heder det: 

He set his back unto an aik, 
he set his feet against a stane. 



1) Landstad Nr. 34 V. 20. 

2) Dansk Æ 11; 7. 

8) Landstad Nr. 34 V. 17 ; Nr. 33 ; Dansk D, o. s. v. 
*) Dansk B 29. 
S) Dansk B 34. 



294 

Da Fienderne komme, griber Walter efter sine Vaaben og 
ruster sig. Balladens Ridder drager Harnisk paa ^). 

I begge Digtninger kjæmper Helten mod Overmagt. 

I begge Digtninger komme Fienderne mod Helten ikke 
paa én Gang. I »Earl Brand« kommer der en Mand ad 
Gangen, indtil Helten har fældet 14 Mand. Derpaa kommer 
den femtende bagfra. Ifølge danske Optegnelser dræber han 
/ Jomfruens Fader og 11 Svogere. Walter fælder i Tvekamp 
12 Mænd. 
1 I den norske Vise prøver Guldborg paa at forbinde 

Ridderen. I »The Douglas-Tragedy* forbinder Margaret sin 
Faders Saar. Ifølge Digtet Waltharius forbinder Hildegund 
efter sidste Kamp de saarede. 

Jeg har i det foregaaende søgt at gjøre det sandsynligt, 
at flere Former af Heltens Navn i Balladen henvise til Helge. 
Andre Former for hans Navn synes at henvise til *Valdarr, 
den nordiske Navneform, som svarer til Navnet paa Hilde- 
gunds Elsker, angelsaks. Waldere, oht. Waltari. Han heder 
nemlig i svensk C Kung Vallemo^ i dansk (fra Vend- 
syssel) Kong Valdemor'^), hvor Kung mulig er opstaaet af 
ung. Ved Indflydelse fra Rikeball, Ribold er i; blevet til 
h i Boldrik (Dansk Æ), herr Ballder eller Ballerman 
(svensk G)^). 

Det første Led af Navnet Hildegund synes at være 
bevaret i Hilebjør i en norsk Form af Visen fra Fyresdal i 
Telemarken^) og i ølleber hos Landstad Nr. 34. 



Sammenhængen mellem Balladen om Ribold og Sagnet 
om Walter støtter den Mening, at Balladen er digtet i Eng- 
land, thi at det nævnte Oldsagn var kjendt i England, véd 



1) Dansk C 29. 

2) Sammenlign det, at Valdarr i Gudr. II, 19 i Vols. s. er blevet 
til Valdamarr. 

8) Noget anderledes Sv. Grundtvig Danm. gi. Folkev. II, 340. 
*) Danm. gi. Folkev. III, 854. 



295 

vi af Brudstykkerne af det angelsaksiske episke Digt om 
W al de re ^). Hermed vil jeg ikke have sagt, at netop dette 
Digt danner Forudsætningen for Balladen. Vi kjender altfor 
lidet af det episke Digt til at kunne paastaa dette. Men 
Balladen om Ribold giver os ialfald vigtig Kundskab om den 
Sagnform, i hvilken Waldere-Digtningen var kjendt i England. 



Ogsaa den nordiske Ballade om Herr Hjelmer staar, 
saaledes som Professor Moltke Moe paapeger, i Forbindelse 
med »det andet Digt om Helge Hundingsbane«. 

Den i det hele fuldstændigste Optegnelse af denne Bal- 
lade er den svenske, som findes hos Arwidsson Nr. 21 efter 
Verelius's Samling. 

Hielmer (Hielmen, Hielm) tjener flere Aar i Kongens 
Gaard og lokker Kongens Datter. Hendes Fader faar det at 
vide, henter Hielmer til sig og siger, det skal koste hans 
Hjærteblod, at han i Løndom taler med hans Datter. Da 
hugger Hielmer Kongens høire Haand og Hoved af. Han 
følger ikke sine Svendes Raad at rømme af Land, men rider 
imod Kongens syv Sønner, som er i Rosenlund. De vil 
ikke tage Bod af ham. Da kjæmper han med dem og 
dræber de seks. Den syvende skaaner han, men bliver af 
denne svigefuldt dræbt. Derpaa rider Drabsmanden til sin 
Søsters Bur med Hielmers Hoved paa sit Spyd og lader hende 
vide, at han har dræbt hendes Fæstemand. Hun byder ham 
ind i sit Bur og giver ham Drikke, men den første Drik han 
drikker, stikker hun en Kniv i hans Hjærte. Glad siger hun 
da: »Vel skal jeg begrave min Fæstemand«. 

Mindre gode svenske Optegnelser findes hos Geijer og 
Afzelius (2den Udg.) Nr. 47, 1 og 2. I 47, 2 faar Hjalmar 
Børn med liden Kirstin. Den yngste Broder sværger Hjalmar 
Troskabsed. 

Visen kjendes ogsaa i Danmark. En Optegnelse fra 
Sydsjælland findes i Svend Grundtvigs Gamle danske Minder 



1) Jfr. Binz i Sievers Beitr. XX, 217 ff. 



296 

III S. 81 ff. Her lader Jomfruen Herr Hjælm hæderlig be- 
grave og bygger en Kirke over hans Grav. Selv sørger hun 
sig til Døde. En Optegnelse fra Jylland hos E. T. Kristensen, 
100 gamle jyske Folkeviser (1889), Nr. 66. - De danske 
Former af denne Vise, som har opgivet den tragiske Udgang 
(hos Syv IV Nr. 82 og paa flere Steder), vedkommer os 
ikke her. 

I Norge har denne Vise været optegnet i Fyresdal i 
øvre Telemarken. Her lover den yngste Broder »Graasvennen«, 
som skaanes, Helten at være ham en tro Stalbroder, men 
sviger ham. 

Denne Ballade har tilfælles med Digtningen om Helge 
Hundingsbanes Død følgende Motiver. Helten vinder sin 
Elskede uden hendes Faders Samtykke og faar Børn med 
hende. Da Møens Fader nu vil angribe Helten, dræber denne 
ham og tillige sin Elskedes Brødre, men skaaner en af Brø- 
drene. Denne sværger Herr Hjelmer Troskabsed, men dræber 
ham derpaa svigefuldt. Han kommer til sin Søsters Bolig 
og melder hende Drabet. Hun dræber da sin Broder, medens 
hun i Oldkvadet forbander ham. Hun sørger sig til Døde. 

Jeg formoder, at denne Vise, ligesom Ribold-Visen, fra 
Danmark af har udbredt sig til de to andre nordiske Lande 
og at den er kommen til Danmark fra England, hvor den 
efter Olddigtningen er bleven forfattet af en dansk Digter. 

Hjelmer-Visen er i det væsentlige uafhængig af Ribold- 
Visen, men synes at være opstaaet under omtrent samme 
Forhold som denne og at have enkelte gamle Berørings- 
punkter med den. En Overensstemmelse mellem Hjelmer- 
Visen og Ribold-Visen i Modsætning til Olddigtningen har vi 
deri, at ogsaa Hjelmer efter flere Optegnelser dræber 6 Brødre 
af sin Elskede. 

Enkelte svage særlige Ligheder mellem Hjelmer-Visen 
og Former af den engelske Ballade, som svarer til Ribold- 
Visen, er mulig ikke tilfældige^). 



*) I Hjelmer-Visen (Arwidss. V. 7) siger Kongen: 

« »Det skal kosta dit hierteblod«. Jfr. engelsk F 2: >Min 



297 

Disse Ligheder turde støtte Formodningen om, at ogsaa 
Hjelmer-Visen stammer fra Danske i England. 

Hjelmer-Visen synes ikke at være paavirket af Walter- 
Sagnet. Naar Hjelmer ifølge Visens Begyndelse tjener i den 
fremmede Konges Gaard, er dette et altfor almindeligt Motiv 
til, at man her tør forklare det af Walter-Sagnet. 

Helten er mulig kaldt Hjelm er, fordi Helge i H. Hund. 
II 7 og 14 betegnes som hilmir d. e. Kongen (der beskjær- 
mer sine Mænd). 



XXIII. 

Slutningsbemærkninger til Digtningen om Helge 

Hjorvardssan. 



I Digtningen om Helge Hjorvardsssøn har jeg i det fore- 
gaaende udskilt Kvadet om Rimgerd som et Digt for sig, der 
umiskj endelig synes at være senere forfattet af en anden Skald 
end Digtningens øvrige Afsnit. Versene i Rimgerd-Kvadet er 
de eneste, der fremstille Svaava som en overnaturlig Kvinde, 
der foran Møers Flok rider gjennem Luft og over Hav og 
som frelser Helges Skibe paa det stormende Hav. Rimgerd- 
Kvadet er, som vi har seet, forfattet af samme Digter, som 
det første Kvad om Helge Hundingsbane og synes snarest at 



Fader siger, at han ikke vil æde eller drikke, før han har 
fældet the Child of Eli 

And haue seene his harts blood«. 

1 denne engelske Viseform tiltaler Faderen Helten vredt, 
ligesom i Hjelmer-Visen. I den sidstnævnte dræbes Helten 
(Arw. 20) derved, at Drabsmanden kommer bag ham, ligesom 
i engelsk A 25. At Grundtvigs Optegnelse af Hjelmer-Visen 
ligesom The Douglas Tragedy har Blomsterne, som vokse op 
paa de Elskendes Grave og omslynge hinanden, kan let være 
en uoprindelig Overensstemmelse. 



298 

være blevet fuldendt efter dette, som er fra c. 1025. Digte- 
ren var født i det vestlige Norge, men levede i England og 
Irland, navnlig, som det synes, ved Kongehirden i Dublin, 
hvor han fik Meddelelser fra irske Lærde og Fortællere. 

Denne norske Digter har føiet det af ham forfattede 
Rimgerd-Kvad ind i den tidligere af en anden Skald forfattede 
Digtning om Helge og dennes Fader Hjorvard. De Afsnit af 
Digtningen om Helge Hjorvardssøn, som indeholde Stropher 
i Versemaalet fornyrdislag, var altsaa kjendte af den norske 
Digter i Britannien i Begyndelsen af Ilte Aarhundred, og 
fra hine Vers synes vi at kunne spore Indflydelse ogsaa i 
det første Kvad om Helge Hundingsbane ^). 

Naar vi se bort fra Rimgerd-Kvadet, er alle Afsnit af 
Digtningen om Hjor\^ard og hans Søn behandlede i ensartet 
Fremstillingsform, nemlig den samme, som vi allerede har 
lært at kjende ved Digtningen om Helge Hundingsbanes Død. 
De rent fortællende Partier er meddelte i prosaisk Form, 
medens de optrædende Personers Udtalelser, gjennem hvilke 
Handlingen motiveres og belyses i sin Forbindelse med Per- 
sonernes Stemning, gives i Stropher, der er forfattede i forn- 
yr dislag. 

Kun en eneste Halvstrophe (36) er fortællende. 

Ogsaa her er altsaa Prosaen et oprindeligt og nødven- 
digt Led af Fremstillingen. Men vel at mærke, ikke Prosa- 
stykkerne netop i den Form og Ordning, hvori vi læse dem 
i det bevarede Haandskrift. Tværtimod har Udgiverne oplyst, 
at der baade ved Fortællingen om Hjorvard og Sigrlinn og 
ved den om Hedin og Helge er kommet en Forvirring ind i 
den prosaiske Fremstilling, som ikke kan tiltroes den Mand, 
der først har givet Digtningen sin Form. 



*) Udtrykket om det Sværd, Helge Sigmunds Søn faar i Navne- 
fæste, blédorm buinn H. Hund. I 8 synes paavirket af Skildrin- 
gen af det Ormesværd, som Helge Hjorvardssøn faar i Navne- 
fæste, H. Hj. 8—9. itrboritm H. Hund. I 9 jfr. H. Hj. 37. Med 
fdtt hygg ek ydr sjask H. Hj. 12 jfr. så sésk fylkir fått at lifi 
H. Hj. 11; med vinna grand H. Hj. 13 jfr. grand um vinna 
H. Hj. 38. 



299 

Der synes at være al Grund til at tro, at Digtningen om 
Helges første Møde med Svaava og om hans Hævntog mod 
Rodmar samt om Helges Forhold til Hedin og om Helges 
Død skyldes den samme Digter som den, af hvem Digtnin- 
gen om Hjorvard og Sigrlinn er skabt ^). I det følgende 
sammenfatter jeg med Udskillen af Kvadet om Rimgerd alle 
de øvrige Meddelelser om Hjorvard og hans Søn Helge som 
en eneste Digtning. 

At denne Digtning er bleven til i Britannien, er allerede 
godtgjort i det foregaaende. 

Jeg omtaler her nogle Enkeltheder, som peger i samme 
Retning, om de end intet bevise, da vedkommende Udtryk 
siden ogsaa kjendes paa Island. 

Om det Sværd, som Svaava giver Helge, siger hun (Str. 
9): »en blodig Orm ligger langs Eggen og paa Valbasten 
(en Del af Sværdet, usikkert hvilken) kaster den sin Hale«: 

Uggr med eggju 
ormr dreyrfdidrj 
en d valbgstu 
verpr nadr hala, 

Hos de islandske Kunstskalde er det ganske almindeligt, 
at de kalde Sværdet Kamporm eller Kampslange, Saarslange, 
Skjoldslange o. s. v. Nadr »Slangen« siges at have været 
Navnet paa Egil Skallagrimssøns Sværd. Det var jo natur- 
ligt at tænke sig Sværdet, der hurtig droges ud af Skeden, 
som en Huggorm, der for frem fra sit Leie og stak. Denne 
Forestilling frembringer endog fabelagtige Fortællinger, som 
naar der i Kormaks Saga Kap. 9 berettes om et Sværd, fra 
hvis Hjalte der krøb en Ormunge frem. 

Denne Forestilling knytter sig til Tegningen af en Slange 
paa Sværdet og maa sammenstilles med Udsagn i den angel- 
saksiske, cymriske og irske Litterarur. 

I Beowulf 1698 kaldes et Sværd wyrmfåh »prydet med 
Fremstillingen af en Orm«. I den cymriske Fortælling 



^) Dette mener ogsaa F. Jonsson Lit. Hist. 1, 248. 



300 

»Rhonabwys Drøm« (The Mabinogion transl. by Lady Charlotte 
Guest, London 1877, S. 306) heder det om Arthurs Sværd: 
»Fremstillingen af to Slanger var paa Sværdet i Guld. Og 
naar Sværdet blev draget ud af sin Skede, saa det ud, som 
om to Ildsluer brød ud fra Slangernes Gab«. I den irske 
Fortælling om Trojas Ødelæggelse i Leinster-Bogen (1040) 
siges om Paris »et nyt Slangesværd (Claideb nua nathar da) 
var i hans Haand«. 

I den irske Fortælling »De Ghophur in då muccida«, 
som staar i Forbindelse med det gamle nordirske Heltesagn, 
nævnes ifølge et Haandskrift, som er skrevet 1419 »et Sværd, 
som har gyldent Haandtag og Slange-Skikkelser af Guld og 
Karfunkel« ^). Ogsaa i andre irske Fortællinger omtales 
lignende. 

I H. Hj. 36 forekommer fljoå n. »Kvinde«. Kvadet om 
Helge Hjorvardssøn er ikke det ældste Digt, hvori dette Ord 
er anvendt. Det findes i mange Eddadigte, af hvilke nogle, 
f. Ex. Kvadet om Rig, med Tryghed tør erklæres for ældre. 
Jeg har i mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie 
S. 30 søgt at vise, at Ordet er dannet efter engelske Kvinde- 
navne paa -^ecr^) eller -/Z^^cZ og at Forfatteren af Rigspula har 
opført Fljoå som Repræsentant for engelskfødte Kvinder, der 
jævnlig bar Navne paa -fled. 

Dette bestyrkes paa den ene Side ved Kvindenavnet 
Sinrjoå i Prosastykket foran Kvadet om Helge Hjorvardssøn. 
Thi Sinrjoå synes at være en Omdannelse af en angelsaks. 
Navneform *Slnred (med halvlangt e). Endnu mere bestyrkes 
det ved det islandske Kvindenavn Sigrfljoå Gen. Sigrfljoåar. 
Dette har jeg tidligst fundet i Féstbr. s. S. 13 som Navn 
paa en Kvinde i det nordvestligste Island i Begyndelsen af 
Ilte Aarhundred. I den samme Bygd er Navnet ikke sjæl- 
dent i Nutiden; men jeg kan ikke afgjøre, om det i Nutiden 
er kommet i Brug ved Indflydelse fra F6stbræ5ra saga eller 



1) Stokes und Windisch, Irische Texte IH S. 238 S. 109 og S. 

252. 
*^) Sandsynlig med halvlangt e. 



301 

om det er bevaret fra gammel Tid. Ordet fljod tilhører alene 
i Navnet Sigrfljod Prosasproget, og dette Navn er aabenbart 
en Omdannelse af det angelsaks. Navn Sigefled {Sifled, 
Syfflædj Sygfled). 

Det synes rimeligt, at Nordmændene havde omdannet 
engelske Navne paa -fled til Navne paa -fljod allerede, førend 
Forfatteren af Rigspula opførte i sit Digt Fljod som en Be- 
tegnelse for »Kvinde«. 



Digtningen om Helge Hjorvardssøn viser en Række Over- 
ensstemmelser med Digtningen om Helge Hundingsbane, og 
flere af disse antyder efter mit Skjøn, at den sidstnævnte er 
Forbilledet. Jeg tror ogsaa at kunne spore, at den i Edda- 
samlingen foreliggende særlige Form af Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn er yngre end den bevarede Digtning om Helge 
Hundingsbanes Død og at den sidstnævnte har været kjendt 
af hin Digtnings Forfatter. 

Af Overensstemmelser i poetiske Udtryk fremhæver jeg 
følgende ^). 

Baade Hjorvard og hans Søn Helge kaldes, ligesom 
Helge Sigmundssøn, buålungr (H. Hj. 2, 3, 25, 39, 40, 43). 
At dette er en Efterligning af Udtrykket om Helge Sigmunds- 
søn, synes at fremgaa deraf, at Udtrykket i sidstnævnte Digt- 
ning finder sin Forklaring deri, at Wolfdietrich, Helge Hun- 
dingsbanes fremmede Forbillede, havde en Moder, som (ifølge 
tysk A) var Botelungs Søster. Og at Forfatteren af Digtningen 
om Helge Hjorvardssøn har kjendt Digtningen om Helge 
Hundingsbanes Død, godlgjøres her ved den næsten ordrette 



1) Jfr. folks oddviti H. Hj. 10 og H. Hund. II 12. Af mindre 
specielle Ligheder i poetisk Udtryk mellem Helg. Hj. og andre 
Eddadigte kan exempelvis nævnes følgende: hardan hug . . . 
gjaldir H. Hj. 6; galzt (gatzt Hskr.) hardan hug Fåfn. 19. if 
er mér å pvi, at ek aptr koma H. Hj. 33; ifi er mér d, at ék 
væra enn kominn Håv. 108. 



302 

Overensstemmelse i Udtrykkene om Helten, hvor hans Fald 
meldes ^). 

Helge Hjorvardssøn falder »ved Ulvesten« (at Frekasteini 
H. Hj. 39). Det samme Udtryk bruges som Navn paa en 
Kampplads, hvor Helge Hundingsbane seirer (H. Hund. H 21, 
II 26; H. Hund. I 44, I 53). Udtrykket blev vistnok tidligere 
brugt i den sidstnævnte Forbindelse; thi Helge Hundingsbane 
stod fra Fødselen af i særlig Forbindelse med Ulvene, han 
var Ulvenes Ven. 

Digtningen om Hjorvard og hans Søn Helge stemmer 
overhoved overens med de forskjellige Digte om Helge Hun- 
dingsbane deri, at den har flere Stedsnavne, som kun høre 
hjemme i Fantasiens og Poesiens Land, men ikke i Virkelig- 
hedens Verden. 

Ligesom Sigrun er fra Sefafjollum »Lidenskabens Fjælde«, 
saaledes er Sigrlinn, før hun bliver Hjorvards Brud, t munar 
heimi (eller Munarhelmi) H. Hj. 1 »i Attraaens (KjærHghedens) 
Bosted«. Og det er ligeledes i munar heimi, at Svaava er, 
da Helge skjænker hende Ringe, H. Hj. 42. Atle, Hjorvards 
tro Mand, bor at Glasishmdi H. Hj. 1 »ved Træet med 
gyldent Løv«, der, som jeg har søgt at vise, er Omtydning 
af et fremmed Stedsnavn. Helges Arveland kaldes d Rpduls- 
vglhim H. Hj. 6 »Straalevoldene«; jfr. Epdulsfjalla H. Hj. 
43. Ogsaa heri kan stikke en Omtydning. 

Begge Sagnhelte af Navnet Helge sættes i Forbindelse 
med en Mand, som hedder Sigarr (Helg. Hj. 36 ; H. Hund. 
II 4). Ogsaa her synes Digtningen om Helge Hundingsbane 
oprindeligere, thi her nævnes Sigarr som Kongesøn, ligesom 
han andensteds betegnes som Konge, og der antydes et fiendt- 
ligt Forhold mellem ham og Helge. I Digtet om Helge Hjor- 
vardssøn er derimod Sigarr Helges Sendebud. 

Forholdet mellem Svaava og Helge Hjorvardssøn er 



^) Féll hér i morgun .... bu6ltmgr så er var baztr und sdlu 
H. Hj. 39. pess er budlungr var beztr und aolu H. Hj. 43. féll 
i morgun .... budlungr så er var beztr i heimi H. Hund. 
II 30. 



303 

analogt med Forholdet mellem Sigrun og Helge Hundingsbane. 
I begge Digtninger en Kjærlighedspagt mellem en Helt, som 
falder i sin Ungdom, og en Kvinde, som fra første Færd 
vaager over og følger hans Krigerdaad. Sigrun staar den 
Helt, hvis Elskede hun bliver, nær i hans første Kamp, og i 
deres Samtale nævner hun ham ved Navn, da han vil dølge, 
hvem han er (H. Hund. II 5 — 13). Svaava giver sin Ynd- 
ling Navn og et underfuldt Sværd til Krigerdaad (H. Hj. 
6 — 11)^). En senere Omdigtning har ført Svaava og Sigrun 
endnu nærmere til hinanden ved at opfatte begge paa ens- 
artet Maade som Valkyrjer eller Kvinder begavede med over- 
naturlig Evne. 

Helge Hjorvardssøn falder for den Mands Haand, hvis 
Fader han har dræbt. Hans Elskede Svaava kommer til ham 
i hans Dødsstund, og Digtet giver Udtryk for Svaavas Smerte 
ved Helges Død. Dette er vistnok ikke upaavirket af Digt- 
ningen om Helge Hundingsbanes Død. Han fældes af Dag, 
hvis Fader han har dræbt, og som død Mand gjæster han 
sin Gravhaug, hvor den levende Sigrun hviler i hans Favn 
en eneste Nat, hvorefter de skilles og hun dør af Sorg. 
Baade den ene og den anden Helt skildres som ædel og 



^) Rosenberg (Nordboernes Aandsliv I, 258 f. og I, 284) mener 
med urette, at det er samme Digter, der har forfattet Rimgerd- 
Kvadet og de øvrige Afsnit af Digtningen om Helge Hjorvards- 
søn. Han tror, at denne Digter har skjelnet mellem en gud- 
dommelig Valkyrje, som giver Helge Navn og et Sværd, og 
Helges Elskede Svaava. I Modsætning hertil fremhæver jeg, 
at Betegnelsen valkyrja kun forekommer i Prosastykkerne. 
For det andet, at kun Rimgerd-Kvadets, det yngre Kvads 
Stropher skildrer en overnaturlig, halvt guddommelig Kvinde, 
derimod ikke de ældre Vers om den Kvinde, som giver Helge 
Navn og Sværd. Identiteten af den Kvinde, som giver Helge 
Navn, og Svaava finder jeg antydet ved Heltens Ord til den 
Kvinde, som har givet ham Navn: »jeg modtager det ikke, 
medmindre jeg har (d. e. faar, vinder) dig« (H. Hj. 7). At 
Svaava ikke opfattes ukrigersk, ser man af hendes Ord, da 
hun faar høre, at Helge er Døden nær: »Hvis Sværd har ram- 
met ham, skal jeg volde den Mand Fordærv« (H. Hj. 38), 



304 

mild. Begge Digtninger slutte sig sammen i Modsætning til 
Kvadet om Rimgerd og det første Kvad om Helge Rundings- 
bane i sin poetiske Form og deri, at de begge fremstille den 
Kvinde, der følger Helten, som en sandt menneskelig, elskende 
og over sin Husbonds Død sørgende Kvinde. De har begge 
stærke Forbindelser med dansk Digtning. Men Svaava- 
Kvadet er kun som en afdæmpet Gjenklang af Digtningen om 
Sigruns og Helges Død, der svulmer i Lidehskab og gjennem- 
bæves af dyb Smerte. 

Kvadet om Helge Hjorvardssøns Død løfter os heller 
ikke mod de fantasirige høit svævende Billeder, som Kvadet 
om Rimgerd har tilfælles med Kvadet om Helge Hundings- 
banes Fødsel. Derimod er Svaava som Rimgerds Modsætning 
skildret overensstemmende med Sigrun i det første Kvad som 
en overnaturlig Kvinde, hvis Billede har Drag baade fra de 
irske Kampgudinder og fra overnaturlige Kvinder i sydlandske 
Sagn. 

Men mere gjennemgaaende end det første Kvad om Helge 
Hundingsbane glæder Digtningen om Helge Hjorvardssøns Død 
os ved rene og jævne Linjer, ved naturlig Følelse og anskue- 
lig Karakteristik. Navnlig giver Skildringen af Helges ædle 
Høimodighed ligeoverfor sin angrende Broder Hedin Digtningen 
dens Eiendommelighed. 

Sagnet om baade den første og den anden Helge er paavirket 
af frankiske Sagn. Ylvingen Helge Hundingsbane kan siges at 
have sit fremmede Forbillede i Ulve-Theodrik, den Sagnhelt, der 
svarer til Historiens østgotiske Theoderik (født c. 455, død 
526) i dennes Ungdom. Derimod svarer Helge, hvem Svaava 
elsker og hvis Fader Hjorvard ved et trofast Sendebud vinder 
sin Brud, til den frankiske Theuderik (født før 492, død 
533 eller 534), Suavegottas Husbond og Søn af Chlodovech, 
som ved sin kloge Ærindsvend vinder sin Brud. Men nu er 
den frankiske Theuderiks poetiske Repræsentant Huge Dietrich 
i sydtyske Digte gjort til Wolfdietrichs Fader. 

Dette, at de to Theodriker saaledes allerede i det vest- 
germanske Sagn var bragt i Forbindelse med hinanden, den 
frankiske opfattet som den ældre, den østgotiske som den 



305 

yngre, har efter min Formodning været en af Spirerne til 
den nordiske Forestilling, at Helge Hjorvardssøn gjenfødes i 
Helge Hundingsbane. 

Denne Forestilling er ikke udtalt i Stropherne, men kun 
i Prosastykkerne. Efter Afslutningen af Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn heder det: »Det fortælles, at Helge og Svaava 
blev gjenfødte«. I Begyndelsen af Prosastykket om Volsun- 
gerne: »Kong Sigmund Volsungssøn var gift med Borghild af 
Braalund. De kaldte sin Søn Helge og gav ham dette Navn 
efter Helge Hjorvardssøn«. Foran Helg. Hund. H Str. 6: 
» Hognes Datter var Sigrun. Hun var Valkyrje og red gjennem 
Luft og over Hav. Hun var den gjenfødte Svaava«. Endelig 
efter Digtningen om Helges Død: »Det var Tro i gamle Dage 
(i forneskju), at Folk blev gjenfødte, men det kaldes nu for 
Kjærringovertro. Det siges, at Helge og Sigrun blev gjen- 
fødte. Han hed da Helge Haddingjaskati og hun Kaara 
Halvdansdatter«. 

Gustav Storm har sammenstillet de Steder i islandske 
Skrifter, hvor Troen paa Gjenfødelse nævnes^). Han har 
vist, at Opkaldelse af afdøde Slægtninger staar i Forbindelse 
med Troen paa, at den Slægtning, som opkaldtes, gjenfødtes 
i den, som man opkaldte efter den Afdøde 2). 

Jeg vil her fremhæve, at intet andet germansk Heltesagn 
end det norrøne kj ender den Forestilling, at enkelte af Helte- 
sagnets Personer gjenfødes, som om dette var en Begunstigelse 
for dem, saaledes at den, som gjenfødes, ikke behøver at 
være i Slægt med den, i hvem han gjenfødes (thi der antydes 
ikke nogen Ætteforbindelse mellem de tre Helger), og saaledes, 
at den, som gjenfødes, vistnok i Regelen har, men ikke be- 
høver at have samme Navn som den, i hvem han gjenfødes 
(thi Svaava, Sigrun og Kaara har forskjellige Navne). 

Og jeg vil fremhæve, at denne samme Tro ogsaa fore- 



1) Jfr. Uhland Schriften VIII, 136 f. 

2) Arkiv f. nord. Filol. IX, 199—222. Hertil kan føies, at jeg i 
det vestlige Telemarken har hørt reise upp atte (reise op igjen 
brugt om at opkalde en Afdød. 

s. Bugge: Helge-Digtene. 20 




306 

kommer i det irske Heltesagn. Finn fødtes paany som 
Mongån og mindedes som Mongån sit første Liv. Tuan Søn 
af Carell havde levet tidligere som Tuan Søn af Starn^). 

Der synes derfor at være Grund til at tro, at irske 
Forestillinger her i Vesten har faaet Indflydelse paa de 
norske. 

En Række Sagntræk viser os det Forhold, at Helge 
Hundingsbane har sit fremmede Forbillede i Ulve-Theodrik, 
Digtningens Omdannelse af den østgotiske Theoderik, før denne 
blev Konge af Italien, medens Helge Hjorvardssøn tildels 
svarer til den frankiske Theoderik. Fra dette Forhold finde 
vi en Afvigelse deri, at Sagnet om Ulve-Theodriks Møde med 
Havfruen ikke er overført paa Helge Hundingsbane, men paa 
Helge Hjorvardssøn i et Digt, der synes at være et af de 
yngste Led af Digtningen om ham. Denne Afvigelse har 
vistnok sin Grund deri, at Atlas^ der i den latinske Fortæl- 
ling er nævnt som Skyllas Faders Banemand, ved sit Navn 
mindede om Atle, der allerede i Forveien var sat i For- 
bindelse med Hjorvard; Fader til Helge. 



Samtidig med de fra Frankerne overførte Sagn om de 
to Theodriker fik nordiske Digtere i England høre Sagnene 
om Sigemund og hans Søn Sigfrid (Sefert), der, som jeg i 
en anden Afhandling skal søge at vise, allerede i vestgermansk 
Digtning var komne i Forbindelse med Sagnene om Ulve- 
Theodrik. Dette gav Anledning til, at Volsungesagnet lige- 
ledes fik Indflydelse først paa Digtningen om Helge Hundings- 
bane og saa paa Digtningen om Helge Hjorvardssøn. Ogsaa 
her viser det sig, at Digtningen om Helge Hundingsbane i 
sin første Udvikling er ældre end Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn, om de to Digtninger end maa ansees for at 
være opstaaede i væsentlig samme Kredse og samme Om- 
givelser. 



^) Se D'Arbois de Jubainville, Le cycle mythol. S. 344 fT.; Stokes 
und Windisch Irische Texte UI, 231. 



307 

Vi finder en Række af Berøringsled mellem Volsunge- 
Sagnet og Sagnet om Helge Hjorvardssøn. Ligesom Helge 
Hundingsbane fik Sigurds (Sigfrids, Seferts) Fader Sigmund 
til Fader, saaledes blev Navnet Sigrlinn^ der er identisk med 
Sigelint^ det tyske Navn paa Siegfrieds Moder, overført til 
Helge Hjorvardssøns Moder. 

Baade til Helge Hjorvardssøns Moder og til Sigurd 
Faavnesbanes Moder beiles der af to Konger samtidig. Baade 
Helges Morfader og Sigurds fældes af den afviste Beiler, og 
Helges som Sigurds første Krigerdaad er at hævne Morfaderen. 

At dog ikke alle Overensstemmelser er at forklare som 
fremkomne ved Indflydelse fra Volsungesagnet paa Sagnet om 
Helge Hjorvardssøn, men at nogle, som var ældre end denne 
Indflydelse, har bidraget til at nærme de to Sagn til hin- 
anden, ser man af det før belyste Forhold til Sagnene om 
Attila og Chlodovech. 

Navnet Eylimi er fælles for Sigurd - Sagnet og Helge- 
Sagnet. Saa heder Svaavas Fader og Fader til Hjgrdis^ 
Sigurds Moder. Jeg kan først i Forbindelse med Sigurd 
undersøge, hvor dette Navn hører hjemme. Den unge Helge 
Hjorvardssøn faar til Krigerdaad et Sværd af Svaava. Den 
unge Sigmund faar et Sværd af Odin, og af dettes Brud- 
stykker smedes Sværdet Gram til Sigurd. Helge gaar til sin 
Fader Kong Hjorvard, Sigurd til Kong Hjalprek, hos hvem 
han opfostres, for at faa Skibe og Folk til sit Hævntog. 
Svaava kommer til den døende Helge paa Valpladsen, lige- 
som Hjordis til den døende Sigmund. Begge Digtninger har 
meddelt den døende Helts Samtale med hans trofaste El- 
skede ^). 

At Digtningen om Helge Hjorvardssøn har udviklet sig 
efter Digtningen om Helge Hundingsbane som Forbillede, 
viser sig i endnu et Forhold. 

Jeg har i det foregaaende paavist, at Digtningen om 
Sigrun er paavirket af Hjadninge-Sagnet. I Lighed hermed 



') Jfr. Mtillenhoff Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXIII S. 142, Symons 
i Paul-Braime Beitr. IV, 187 f. 

20* 



308 

er Digtningen om Helge Hjon^ardssøns Forhold til hans Bro- 
der Hedin dannet under væsentlig Indflydelse fra Hjadninge- 
Sagnet, navnlig saaledes som vi finde dette fortalt i S^la 
pdttr 1). 

I begge Digtninger optræder en Kongesøn Hedinn, Hithi- 
nus, der røver Hilda ^ har efter Saxo sit Hjem i Norge; 
Bvaavalla-Kvadets norske Kjæmpe Hedinn den smækre er 
sandsynlig samme Sagnhelt ^). I Norge bor ligeledes Helge- 
Sagnets Hedin. Begge sidde paa den Tid, Fortællingen be- 
gynder, hjemme i Ro om Vinteren. Begge finde, da de er 
alene ude i Skoven, en overmenneskeUg dæmonisk Kvinde, 
som tiltaler Kongesønnen. I begge Sagn forvilder denne 
Kvinde Kongesønnens Forstand, efterat han har drukket af et 
Bæger, saa at han forgaar sig mod en anden Konge, til hvem 
han staar i Pietetsforhold. Han berøver eller vil berøve denne 
en ung Kvinde, der skildres som Kampmø (dog gjælder dette 
sidste kun tildels om Svaava). Hilds Hjem er efter Saxo 
i Jylland og ligeledes efter Sorla pdttr i Danmark. Meget 
tyder paa, at ogsaa Svaava af den Digter, der har dannet 
Digtningen om Helge Hjorvardssøn, er bleven opfattet som en 
jysk Kongedatter. I Helge-Sagnet er den Konge, mod hvem 
Hedin forbryder sig, hans virkelige Broder, hvis Elskede han 
kaarer; i Hjadninge- Sagnet er det hans Fosterbroder, hvis 
Datter han bortfører. I begge Sagn drager Hedin paa Grund 
af Anger bort i fremmede Lande. I begge Sagn træffer Hedin 
— men under forskjellige Omstændigheder — i fremmed 
Land den Konge, mod hvem han har forbrudt sig, og til- 
taler ham angerfuld i Ord, som i de to Digtninger viser ind- 
byrdes Slægtskab^). Helge er, da denne Samtale med hans 



i)Flat. I, 275—283; Fornald. s. 1, 391-407. 

Dette har jeg allerede paavist i Studier over de nord. Gude- 
og Heltesagns Oprindelse I S. 174 f. 

2) A. Olrik, Sakses Oldhist. I 192—195. 

3) I Sprla j). (Flat. I, 281) siger Heden : pat er per at segia, fost- 
hrodiry at mig hefir hent sua mikit slys at pat ma einge basta 
nema pu. 



309 

Broder Hedin finder Sted, af en anden Konge stævnet til en 
Kamp, hvori han siden falder. I Hjadninge- Sagnet ender 
Samtalen med, at Hedin og hans Fosterbroder Hogne stævne 
hinanden til en Kamp, hvori begge falde. 

I Helge -Sagnet kommer Svaava paa Valpladsen, hvor 
Helge ligger saaret til Døden og hvor Hedin staar ved hans 
Side. I Hjadninge-Sagnet kommer Hild paa Valpladsen, hvor 
Hogne og Hedin ligge faldne. 

Efter dette tror jeg, at Digtningen om Helge Hjorvards- 
søn fra Hjadninge-Sagnet har faaet det Motiv, at Hédins Sind 
forvildes af en dæmonisk Kvinde, saa han begjærer sin Bro- 
ders Elskede. 

Men i Digtningen om Helge Hjorvardssøn er i Lighed 
med Digtningen om Helge Hundingsbane det, som er laant 
fra Hjadninge-Sagnet, opfattet og gjengivet i en mildere og 
forsonligere Aand. 

Medens Digtningen om Hjorvard hovedsagelig kan be- 
tragtes som en Omdigtning af frankiske Sagn, overførte paa 
en nordisk Sagnhelt, saa har derimod Digtningen om hans 
Søn Helge optaget færre frankiske Sagnelem enter. Slutningen 
af Sagnet om ham og hans Broder Hedin er i alt væsentligt 
en nordisk Digtninge). 



Herefter kan den mangelfulde Text i Helg. Hjprv. 32: Mie 
hefir myclo glppr meiri sottan rettes til: 

Mik hefir myklu 

meiri sottan 

glæpr [en, hrodir! 

bæta megak]. 
De anførte Ord af Hedin i Hjadninge-Sagnet har engang vist- 
nok været meddelte i Versform. 
1) Viktor Rydberg (Undersokn. II, 252-264) har begrundet 
den Mening, at Helge Hjorvardssøn er den til en Heros for- 
vandlede Balder, ligesom Helges Broder Eedinn (Dat. Hedni) 
er Hp6r (Dat. He6i) som Heros, samt at Olav Geirstadaalv 
ligeledes er den forvandlede Balder. Jeg gaar her ikke nær- 
mere ind paa denne Opfatning, som jeg ikke kan tiltræde, 
uden åt jeg dog negter, at Sagnet om Helge og Hedin har 
Forbindelser med Sagnet om Balder og Hg6r. I denne Hen- 



310 

Baade Helges Broder Heåinn og dennes Moder AlfkUdr 
synes at være nordiske, ikke vestgermanske Sagnfigurer. 

Af de Motiver i Fortællingen om Helge og Hedin, som 
ikke gjenfindes i Hjadninge-Sagnet, er Motivet med Fylgjen 
væsentlig det samme som det, der forekommer i den kortere 
Hallfreds Saga fra Begyndelsen af 1 3de Aarh. *). 

Da Hallfred Vandrædaskald var dødssyg ombord paa et 
Skib, saa han en stor brynjeklædt Kvinde gaa over Bølgerne. 
Han skjønte, at det var hans Fylgjekvinde, og erklærede sig 
skilt fra hende. Hun spurgte da hans Broder Thorvald, om 
han vilde tage mod hende. Han sagde nei. Da sagde Hall- 
fred den yngre, Skaldens Søn: »Jeg skal tage mod dig«. 
Saa forsvandt hun. 

Digtningen om Helge er vel Forbilledet for denne For- 
tælling om Hallfred ^). 



Det, som i den nordiske Digtning fortælles om Kong 
Hjorvard, Helges Fader, er for en stor Del egentlig franki- 
ske Sagn, hvilket for en ringere Del gjælder om Sønnen 
Helge, og flere af de Personer, med hvem de sættes i For- 
bindelse, er egentlig Franker eller Personer, som er komne i 
Forbindelse med Frankerne. Og dog er Hjorvard og hans 
Søn Helge i Digtningen opfattede og betegnede som nordiske 
Konger. 

I Prosastykket foran Str. 31 siges det, at Hedin var 
hjemme i Norge hos sin Fader Kong Hjorvard, men at han 



seende kan det nævnes, at Hotherus hos Saxo (p. 122 M.) efter 
at være overvunden af Balder, vandrer, ligesom Hedin, kjed 
af Livet ene ad vildsomme Stier. 

Odins Ord til Bo hos Saxo (p. 131) »potius a Balderi in- 
terfectoribus ultionem exacturum, quam armis innoxios oppres- 
surum* minder om Helges Ord til hans Fader i H. Hj. 10, 11 
{léztu eld eta jpfra hygdir, en peir angr vi6 pik ekki gørdu). 

*) Fornsogur herausgeg. von Vigfusson und Mobius S. 114. 

2) Om den Ceremoni, under hvilken Hedin aflægger sit Løfte, 
vilde det blive for vidløftigt her at tale. 



311 

siden drog sydpaa (sudr å IgncC), hvor han traf sin Broder 
Helge, som var ude paa Hærtog. Denne spurgte (Str. 31): 
»Hvad nyt kan du fortælle fra Norge«: 

hvat kantu segja 
n^ra spjalla 
or Noregi? 

Man ser, at ialfald Prosastykkets Forfatter maa have for- 
staaet or Noregi i Verset som »fra Norge«, og der er al 
Grund til at tro, at den Digter, hvem Digtningen i sin fore- 
liggende Form skyldes, har havt den samme Opfatning af 
Versets Ord. Helge er altsaa her opfattet som norsk Helt. 
Helges og Hedins Hjem kaldes i sidste Strophe Rogheimr. 
Dette er da af den norske Digter snarest blevet opfattet som 
»de norske Rygers Bosted«. 

I hvilket Land Digteren tænker sig Svaavas Hjem, siges 
ikke udtrykkelig, men alt synes at tyde paa, at han har 
tænkt sig det i Danmark^). Det Sværd, som Svaava 
skjænker Helge til hans Krigerliv, ligger i Sigarsholm 
(Str. 8). Den Mand, som den døende Helge sender efter 
Svaava, heder Sigar (Str. 36). Helge er bleven stævnet til 
Kamp paa Sigarsvold (a Sigarsvgllum H. Hj. 35, å Si- 
garsvelU i Prosaen derefter). Digteren synes at maatte tænke 
sig, at Svaava har sit Hjem ikke altfor langt borte fra dette 
Sted, da Helge efter at være dødelig saaret sender Bud efter 
hende, hvorpaa hun kommer til hans Dødsleie. Naar vi 
sammenstille de anførte Navne med Sigarsvold, som Helge 
Hundingsbane faar i Navnefæste, og med det Udsagn i et 
angelsaksisk Digt, at Sigehere (d. e. Sigar) længst herskede 
over Sødanerne, samt med de Forhold, i hvilke Navnet Sigar 
ellers forekommer i nordiske Sagn, saa se vi, at Navnet Sigar 
og de dermed sammensatte Navne henviser til Danmark. 
Navnet paa Svaavas Fader er Eylimi. Jeg formoder, at den 
norske Digter har opfattet ham som en jysk Konge og sat 
hans Navn i Forbindelse med Limafjgrdr^ Limfjorden. Men 



*) Dette mener ogsaa F. Jénsson Lit. Hist. 1, 249 f. 



312 

jeg mener ikke derfor, at denne Opfatning skulde være den 
oprindelige. Jeg agter at tale nærmere herom under Sigurd- 
Sagnet. 

Digteren har tænkt sig Alv Rodmars Søn, der fælder 
Helge, som en Konge i et sydligere Land, snarest syd for 
Østersøen, da Alvs Fader Rodmar har hærjet i Svaavaland, 
hvilket vi vel maa forstaa om Nordschwabemes Land ved 
Elben '), 

At Digtningen om Helge Hjorvardssøn er dannet af en 
norsktalende Digter, støttes ogsaa ved den Omstændighed, at 
Digtningen er paavirket af en Form af Hjadningesagnet, som 
efter Olrik ^) har været norrøn og som har afveget fra den 
danske Form af dette Sagn. 

Jeg kan ikke godtgjøre, i hvilken norsk Bygd den Digter, 
som i Britannien har givet Digtningen om Hjorvard og hans 
Søn den os foreliggende Form, har havt sit Hjem. Snarest 
tænker jeg paa det sydvestlige Norge. Dels fordi Heltens 
Hjem er Rogheimr^ dels paa Grund af Forbindelsen med 
dansk Digtning '*). 

Paa den anden Side taler intet for, at Meddelelserne 
om Kong Hjorvard og hans Søn Helge skulde gjengive Sagn, 
som fra gammel Tid af skulde have været kjendte i Norge 
og som skulde være dannede ved Folkedigtningens uvilkaar- 
lige Forvandling af norske historiske Begivenheder. Jeg tror 
tværtimod i det foregaaende at have godtgjort, at vi har for 
os Digtninger skabte af nordiske Høvdingeskalde i Britannien 
under stærk Paavirkning fra frankiske Heltesagn, som tildels 
kom til Nordboernes Kundskab i angelsaksisk Form. 

At det efter det oprindelige Sagn ikke har været en 



*) Har Digteren opfattet Alfr i denne Forbindelse som »Elb- 
kongen«? Jfr. dottur Alfs konungs, er land åtti milli elja 
tveggja (Spgubrot i Fornald. ss. I, 376). En af Rundings Søn- 
ner, som Helge Sigmundssøn fælder (H. Hund. I 14), heder 
Ålfr. 

2) Sakses Oldhistorie II, 191—196. 

3) Har Digteren dannet Elvenavnet Sæmorn i Lighed med Mprn, 
Mandals-Elven? 



313 

norsk Konge, som har beilet til Datter af Kongen i Svdva- 
land, ser man deraf, at hans Mænd komme til Svåvaland 
ved først at ride over et høit Fjæld og derpaa at vade over 
en Elv (Str. 5). Efter Prosastykket drager Kongen derhen til 
Lands. 

Der er ikke noget Spor til, at der i Norge virkelig har 
været nogen Konge Hjorvard eller nogen Kongesøn Helge 
eller Hedin, i hvem vi kunde søge de historiske Forbilleder 
for Digtningens Helte. 

I Prosastykkerne i Eddasamlingen erklæres, som allerede 
nævnt, Helge Hundingsbane for at være den gjenfødte Helge 
Hjorv^ardssøn, og hermed stemmer de to Digtningers i mange 
Sagntræk fremtrædende Parallelisme overens. Allerede dette 
tyder paa, at Helge Hjorvardssøn fra først af er bleven op- 
fattet som en Helt, der tilhørte samme Nationalitet som Helge 
Hundingsbane. 

Nu har jeg søgt at vise, at den sidstnævnte i Digtningen 
opfattes som Konge i Danmark, som poetisk Repræsentant 
for de danske Konger og at han har laant sit Navn fra 
Skjoldungekongen Helge Halvdanssøn. I Overensstemmelse 
hermed synes Helge Hjorvardssøn, der kun er en poetisk, 
ikke historisk Personlighed, fra først af at have havt nærmere 
Tilknytning til historiske danske Konger end til norske. 

Faderens Navn Hjgrvardr er ligesom Navnet Helge sand- 
synlig laant fra Skjoldungeætten. Af det angelsaksiske Digt 
Beowulf 2160 f. faa vi vide, at Heorogdr, Søn af Skjoldun- 
gen Healfdene (Halvdan) og ældre Broder af Hrodgdr (Roar) 
og Hdlga (Helge), havde Sønnen den kjække (hwæt) Heoro- 
weard (== Hjgrvardr). Fra ham kan Helges Fader i Digt- 
ningen have laant sit Navn^). 



') Hjgrvardr Yljingr er en Sagnkonge, som nævnes i Ynglinga 
saga (Kap. 37—39 F. J.), i Spgubrot (Fas. I, 388) og Fortæl- 
lingen om Nornegest Kap. 2 (S. 50 B.). Han har været op- 
fattet enten som Skjoldungekonge eller som besvogret med 
Skjoldungerne, thi Granmars Datter drikker ham til med 
Ordene: allir heilir Ylfingar at Hrolfs minni kraka. I Spgu- 
brot siges, at han dræbte Kong Ella (i England). Dette tyder 



314 

Jeg skal ikke afgjøre, om Helge Hjorvardssøn har faaet 
sit Navn Helge fra den historiske Helge Halvdanssøn ligesom 
Helge Hundingsbane, eller om han har faaet det fra en anden 
dansk Konge, som kunde antages for det historiske Forbillede, 
der af Digtningen i Spgubrot er omdannet til Hærkongen 
Helge hvasse i Selund, som dræbes af sin Broder Rørik. 
Men ialfald antager jeg Navnet Helge for laant fra Skjoldunge- 
sagnet. Det kan dog ikke paavises, at der i den virkelige 
Historie har levet nogen Konge, som har hedt Helge Hjor- 
vardssøn. 

Digtningen afsluttes med følgende Ord af Helges Broder 
Hedin Hjorvardssøn ved Helges Dødsleie: »Kys mig, Svaava! 
Jeg kommer ikke til Rogheim eller Straalevoldene , før jeg 
har hævnet Hjorvards Søn, som var den bedste Budlung i 
Verden* 

Kystu mik, Svåfa! 

kern ek eigi dår (vel rettere: aptr) 

Rogheims d vit 

né Rodulsfjalla, 

dår ek kefnt hefik 

Hjorvards 8onm\ 



paa, at han tilhorer det danske i England uddannede Skjol- 
dungesagn og er bleven opfattet som poetisk Repræsentant 
for danske Vikingekonger. Som saadan er han tænkt, naar 
det fortælles i Kornagests f)., at Halv — den norske Vikingekonge 
— har tiltvunget sig Gods af ham. llfølge Yngl. s. bliver 
Hjprimrdr Yljingr gift med Datter af Granmar, hvilket tyder 
paa, at Sagnet om ham tidligere har staaet i Forbindelse med 
Sagnet om Helge Hundingsbane. Det er en uoprindelig Com- 
bination, naar denne Granmar er gjort til Konge i Søderman- 
land. Hjgrvardr Yljingr kan i sin Oprindelse være identisk 
med Beowulf-Digtets Heoroweard, (Paa en forskjellig Maade 
forbinder Detter i Sievers Beitr. XVIII, 104 Hjprvardr Ylfingr 
med Helges Fader Hjorvard.) 

Ogsaa det i Danmark og efter danske Sagn paa Island 
udviklede Skjoldungesagn kjender en Hjqrvardr (Hiaruarth, 
Hiarthuar), men han er Rolv Krakes Banemand og siges ikke 
at være Skjoldung. 



315 

pe88 er budlungr var 
beztr und sålu, 

lalfald oprindelig har man her vistnok ikke tænkt paa 
Rogheimr »Stridshjemmet*, men paa Rogheimr >Rygemes 
Hjem« af Ry gir Gen. Roga, Dette Navn kan have givet 
Anledning til, at en senere norsk Bearbeider af Digtningen 
lagde Helges og Hedins Hjem i Norge, idet han tænkte paa 
de norske Ryger. Men i det angelsaksiske Digt WidsiB 21 f. 
heder det 

Hagena (se. weold) Holmrygum ^) and Heoden ''*) Glommum, 
Witta wéold Swæfum. 

Her nævnes ved Siden af hinanden Hagena og Heoden^ d. e. 
Hjadningesagnets Hggni og Hedinn. Og her siges det, at 
Hagena herskede over Rygum^ d. e. Rygerne ved Weichselens 
Munding, Jordanes's Ulmerugii. Men nu er der aabenbart 
Sagnforbindelse mellem Hjadningesagnets Hedinn og Helges 
Broder af dette Navn. Derfor finder jeg det med Sv. Grundt- 
vig sandsynligt, at man ved Rogheimr^ hvor Hedin har 
hjemme, oprindelig har tænkt ikke paa de norske Ryger, 
men paa Rygerne ved Østersøens sydlige Kyst. Hermed kan 
man have sat Hedinsey som Navn paa Hiddensee ved Riigen 
i Forbindelse, uagtet det slaviske Navn, hvoraf Riigen er 
dannet, oprindelig intet har havt med de germanske Rygers 
Navn at gjøre. Naar Hedins Hjem betegnes som Rogheimr 
»Rygernes Bosted«, henviser dette maaske til en Tid, da de 
Danske havde sat sig fast ved Østersøens sydlige Kyst. Med 
Rogheimr staar et andet Udtryk i Digtningen i Forbindelse. 
I Helg. Hj. 6 tiltaler Valkyrjen Svaava Hjorvards Søn, som 
endnu ikke har faaet noget fast Navn, saaledes: »Sent vil 
du, Helge! komme til at raade for Ringe eller for Straale- 
voldene«: 

Sid mundu^ Helgi! 

hringum råda^ 



^) Haandskriftet har rycum. 
2) Hskr. Henden. 



316 

r'tkr rogapaldr! 
né RpdiUsvglhim, 

Her er rogapcddr »Stridsabild* en kunstig Betegnelse for en 
Helt. Men naar man sammenligner dette Sted med Sir. 43: 

Rogheims å vU 
né Rpdtilsfjalla^ 

saa er det klart, at rog-^ som danner Allitteration med rgåiUs 
baade i Str. 6 og i Sir. 43, paa begge Steder oprindelig maa 
have havt samme Betydning. Derfor tror jeg nu, i Tilslut- 
ning til en Formodning af Svend Grundtvig^), at rikr 
rogcqxildr »du mægtige Stridsabild« er en Forkunstling, hvor- 
ved man har forandret det oprindeligere Udtryk (i en tilsvarende 
dansk Digtning?) rikr Roga baldr >du Rygernes mægtige 
Herre« *). 

Dette rogajxildr fremkaldte saa igjen ved Efterligning 
brynpings apaldr »Brynjetingets Abild« som Betegnelse for 
en Helt i Sigrdr. 10. Udtrykket om Høvdingen Roga boMr 
»Kogernes Herre« stemmer fuldt overens med Udtryk som 
gumemt baldor, rinca baldor »Mændenes Herre« i angel- 
saksiske Digte; jfr. herbaldr Sig. 18. 

Den her nævnte Opfatning af rogapaldr bliver paa 
mærkelig Maade bestyrket af Balladen om Ribold og Guld- 
borg. Denne er, som jeg har vist, digtet paa Dansk i Eng- 
land (sandsynlig omkring Aar 1200) og er paavirket af Old- 
digtningen om Helge Hjorvardssøn. Dette godtgjør altsaa, at 
Olddigtningen var kjendt blandt Danske i England. I de gamle 
Optegnelser af Balladen heder Helten Ribold {RiboU\ hvortil 
Rigbolt Rigebold i nydanske, Rikeball i nynorske, Ribold 
Ribbald i nyislandske Former slutter sig. Dette Balladens 



*) Han har formodet Roga valdr eller Roga baldr. 

'^) Det er ikke urimeligt, at danske Mænd i England dengang, da 
det os foreliggende norske Digt opstod, udtalte p mellem to 
Vokaler vistnok ikke som 6, men dog anderledes end Nord- 
mænd og saa at Roga-haldr kunde for Nordmænd høres om- 
trent som rog-apaldr^ naar dette blev udtalt af Danske. 



317 

Navn forklarer jeg deraf, at et (dansk?) Olddigt har betegnet 
Helge Hjorvardssøn som Roga rikr baldr ^ hvor det tilsvarende 
nu bevarede norske Digt har rikr rogapaldr. Af Olddigtets 
Epitheton har Balladens danske Forfatter i England skabt 
Navnet Rikbald (Ribold) under Indflydelse af engelske Mands- 
navne paa 'bald. 

Da Rgdulsfjalla i Helg. Hj. 43 tydelig svarer til Rgduls- 
vgllum i H. Hj. 9, synes den ældre (danske?) Digtning i 43 
at have havt RpdiUsvalla, hvilket den norske Digter har for- 
andret ved at indsætte de norske Fjælde for de danske 
Sletter i). 

Hvis et dansk Digt ligger til Grund for vort norske, 
kunde Helge, der var paa Hærtog i Syden, ifølge Svend 
Grundtvigs Formodning have mødt sin Broder Hedin med 
Ordene: »Hvad nyt kan du fortælle nordfra?« or nordrvegi 
(istedenfor Noregi H. Hj. 31). Jfr. H. Hund. I 4, hvor Nor- 
nen for Helge Sigmundssøn slynger ét Skjæbnebaand, som 
altid skal holde, mod Norden {d. nordrvega). Dette synes 
mig dog lidet rimeligt. 

Som jeg før har udviklet, taler Forholdet til Balladen 
om Rodengaar og Ørnen ligeledes for, at Digtningen om 
Hjorvard i en ældre Form har været kjendt blandt Danske i 
England. 

Ogsaa Hjadninge-Sagnet, af hvilket Digtningen om Helge 
Hjorvardssøn er paavirket, vides med Sikkerhed at have faaet 
sin hos Nordmænd og Islændinger kjendte Form i Vesten 2). 



*) Dog ogsaa ellers skifte de to Ord. I Vpluspå cod. reg. 36 er 
først skrevet (anipa) fiollom, men dette er rettet til vollom; jfr. 
nipa fiollom 62. 

*) Jfr. mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 101. 




318 



XXIV. 

Digtningen om Regner og Svanhvit hos Saxo. 



Saxo Grammaticus har, foruden Fortællingen om den 
danske Konge Helge, flere andre Fortællinger, om hvilke det 
er almindelig anerkjendt, at de staa i Forbindelse med Dig- 
tene om Helge Hundingsbane og Helge Hjoi^rardssøn. 

Fortællingen om Regners og Svanhvits Elskov^) inde- 
holder tre Digte og grunder sig derfor vistnok paa nordiske 
Vers, som har været forbundne ved prosaisk Fortælling. Flere 
Forskere*) betegne med rette denne Digtning som et Side- 
stykke til Eddakvadene om Helge Hjorvardssøn. 

Regner og Thorald, den svenske Konge Rundings Sønner, 
sættes af sin onde Stemoder Thorild til at vogte Kvæget, 
For at frelse dem rider den danske Konge Haddings Datter 
Svanhvit med »Søstre*, som tjene hende ^), til Sverige. Hun 
finder Kongesønnerne i usle Klæder om Natten omgivne af 
forskjellige Slags Uhyrer, Alver og Trolddyr, som hindre 
Møerne i at ride længere frem. Svanhvit beder sine ^østre 
ikke stige af Hestene. Regner svarer paa Svanhvits Ord, at 
han og hans Broder er Kongens Gj ætergutter. Kvæget er 
kommet bort for dem, og af Frygt for Straf har de ikke 
turdet gaa hjem. Svanhvit betragter Ynglingen nøiere og 
siger: »Kongebaaren er du, ikke trællebaaren ; det ser jeg 
paa dine hvasse Øjne«. Da hun opfordrer Brødrene til at 
flygte bort fra Troldene, udtaler Regner sit Mod: han frygter 
ingen Trolde, kun Guden Thor alene. Da spreder Svanhvit 
Trold etaagen, saa Ynglingen ser hende i hendes fulde Straale- 



») Saxo 1. II p. 68-72. 

2) Uhland Schriften VIU, 131 f. Sv. Grundtvig, heroiske Digtn. 
S. 83 f. Olrik Sakses Oldhist. II, 12; jfr. I, 140. MuUenboff 
Zeitschr. f. d. Alt. 23 S. 128. Datter i Sievers Beitr. XVIH, 
96—105. 

8) sororibus in famulitium sumptis. 



319 

glans. Hun lover at blive hans Brud og giver ham et Sværd 
som første Gave. Hun ^fælder Troldenes Flok, som efter 
Dagens Frembrud bliver brændt paa Baal. Regners Stemoder 
Thorild er en af dem. Regner bliver Konge i Sverige og 
Svanhvit hans Hustru. 

Da Regner var død, fulgte Svanhvit ham kort efter: hun 
døde af Sorg, thi hendes Kjærlighed var saa stærk, at hun 
ikke vilde skilles fra ham ved Døden ^). 

Saxo gjør Hodbrodd, som kjæmper med Helge, til Søn 
af Regner og Svanhvit. 

Svanhvit er ogsaa Navnet paa den Kongedatter, som 
elsker Romund Greipssøn, der kjæmper med Kaaras Elsker 
Helge Haddingernes Helt. Navnet Svanhvit er derfor maaské 
overført til Digtningen om Regner nærmest fra den tabte 
Digtning om Helgi Haddingjaskati^). Men oprindelig er ial- 
fald vistnok dette Navn kommet fra Svanemøen i Digtet om 
Valund. Ligeledes har dette Kvad givet Anledning til, at de 
Møer, som følge Svanhvit i Regner -Sagnet, kaldes hendes 
Søstre^). 

At Svanhvit og hendes Søstre ride paa Heste, er Efter- 
ligning af første Kvad om Helge Hundingsbane og af Digtet 
om Rimgerd. Svanhvit opsøger den unge Regner, ligesom 
Svaava opsøger Helge. Det Motiv, at Svanhvit skjænker Yng- 
lingen et Sværd som Fæstemøens første Gave, er hentet fra 
Digtningen om Helge Hjorvardssøn ^). 



^) Interea Regnero apud Svetiam defuncto, conjunx ejus Svan- 
hvita parvo post et [ipsa morbo ex moestitia contracto decedit, 
fat o virum insecuta, a quo vita distrahi passa non fuerat. 
Fieri namque solet, ut quidam ob eximiam caritatem, quam 
vivis impenderant, etiam vita excedentes comitari contendant 
(Saxo p. 82). 

2) Det kan mærkes, at Navnet Hadding forekommer i begge 
disse Digtninger. 

') Vplund. 2 ydra systir^ hvor dog det ældre Udtryk mulig har 
været peirar systir, 

*) Verslinjerne om Sværdet hos Saxo p. 72 : 

Ferrea vis tenerum mentis confortet acumen, 
Atque animus dextræ noverit esse comes 




320 

Svanhvit hjælper Regner, ligesom Svaava Helge, mod en 
Troldlainde, som vil volde Ynglingens Undergang i Nattens 
Stund, men hvis Magt brydes, da Dagslyset kommer. Det 
Træk, at Regner, da han er klædt som Gjætergut, kjendes 
paa sine hvasse Øjne, kan sammenlignes med Helg. Hund. 
11 2, hvor det om Helge Sigmundssøn, der er forklædt som 
en Trælkvinde, heder: »Hvasse Øine har Hagals Trælkvinde«. 
Navnet Hunding er sandsynlig ogsaa overført fra Digtningen 
om Helge Hundingsbane ^). 

Paa den anden Side maa Kongesønnerne Regner og 
hans Broder, hvis straalende Øine røbe deres ædle Æt trods 
den usle Dragt, minde om Brødrene Helge og Roar i Rolv 
Krakes Saga. 

Vi finder altsaa ogsaa her et Forbindelsesled mellem 
Helge Hundingsbane og Helge Halvdanssøn. 

Det Træk, at Svanhvit dør af Sorg, har sit Forbillede 
ved Sigrun. 

I Digtningen om Regner og Svanhvit er der Tale om en 
ved Trolddom frembragt Sky eller Taage^). Dette er en 
Forestilling, som vistnok er hentet fra Irlænderne. 

1 irske Fortællinger baade ældre og yngre nævnes ofte 
en Troldetaage {a druidical mist). I Fortællingen om det 
første Slag ved Mag Tuired siges det saaledes, at Kamp- 
furierne Badb og Macha og Morrigu udsendte Troldbyger og 
Stormskyer, som indeholdt tyk Skodde^). I et Sagn af Ossin- 
Sagnkredsen > Jagten ved Slieve Fuad«, som er udgivet efter 



kan sammenholdes med Verslinjerne om Sværdet i Helg. Hj. 9: 

hugr er i hjalti, 
6gn er i oddi 
peim er eiga getr. 
>Mod er i Hjaltet, Rædselsfuldhed er i Odden for dets Eier- 
mand«. 
*) Med Verset »Framea quid prodest ubi languet debile pectusc 
hos Saxo p. 72 kan sammenlignes Fåfn. 30: Hugr er betri en 
sé hjors megin. 
') ablegato nubilæ inu mb rationis vapore, prætentas ori tenebras 

suda perspicuitate discussit (Saxo p. 71 M.). 
*) Revue Celt. I, 40. 



321 

Haandskrifter fra 18de Aarh., fortælles, at der breder sig en 
Troldetaage, saa at Mennesker ikke kan finde Vel og saa at 
Finn kommer i overnaturlige Væseners Vold^). 

Det har vist sig, at Digtningen om Regner og Svanhvit 
er yngre end Kvadet om Rimgerd, som efter min Udvikling 
i første Halvdel af Ilte Aarh. er forfattet af en Nordmand, 
der har levet i Dublin, og at det fra dette Kvad samt fra 
andre Helgedigtninger har optaget mange Motiver. Naar nu 
Digtningen om Regner og Svanhvit tillige har optaget den 
irske Forestilling om Troldetaagen, støtter dette min Opfat- 
ning af de Forhold, under hvilke Helge-Digtene er blevne til. 

Digtningen om Regner og Svanhvit er fra tidlig kristelig 
Tid, da Hedendommen endnu kjendtes. Guden Thor sam- 
menstilles her med Trolde, ligesom han i flere Digtninger fra 
senere Tid er ligefrem bleven til et Trold. 



XXV. 

Svaava og Thorgerd Holgebrud. 



Thorgerd Holgebrud er kjendt navnlig fra Fortæl- 
linger om Haakon Jarl.. Gustav Storm har i en klar og 
grundig Afhandling i Arkiv f. nord. Filol. II, 125 ff. vist, at 
Hglga hrudr er den ældste Form af hendes Tilnavn. Lige- 
ledes har Storm godtgjort, at hun under Navn af Thara 
omtales hos Saxo (lib. III p. 116 sq. M.), hvis Fortælling 
forklarer den oprindelige Betydning af hendes Tilnavn, som 
ikke kan sees af de islandske Meddelelser om hende. 

Saxo fortæller: Helge {Helg o) , Haalogalands Konge 
sendte flere Gange Mænd ud for at beile i hans Navn til 



1) >The Chase of Slieve Fuad« hos Joyce Old Celtic Romances^ 
p. 363. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 21 



322 

Thora, en Datter af Finnernes og Bjarmernes Konge Guse 
(Ouso), Det var dengang Skik, at unge Mænd beilede selv, 
men Helge havde en saa slem Feil ved Munden , at han 
skammede sig for at tale ikke blot til Fremmede, men endog 
til sine Nærmeste. Guse afviste Sendebudene med det Svar, 
at den Mand, som ei turde tale sin egen Sag, ikke fortjente 
at faa hans Datter til Brud. Helge fik da ved sine Bønner 
Hoder (Hotherus) til at drage til Norge med en Flaade og 
beile for ham. Hoder talte saa godt for sig, at Guse endelig 
svarede, at han skulde raadføre sig med sin Datter og gjøre, 
som hun vilde. Da Thora gav Helge sit Ja, fæstede Guse 
hende til ham. Siden fortæller Saxo, at Hoder udøser sin 
Sorg for Helge og at han giver ham og Thora rige Gaver. 

Denne Fortælling er ifølge Olriks Undersøgelser bleven 
bragt af Islændingen Arnald Thorvaldssøn fra Norges Vestkyst 
til Danmark. 

Støttet til Storms og Detters^) Behandlinger af Sag- 
net skal jeg søge at trænge frem nærmere til Sagnets Kilde. 

Thorgerd Holgebrud og den hos Saxo omtalte Thora, 
Haalogalands Konge Helges Brud, er efter min Mening op- 
staaet ved Omdigtning af Svaava, som denne optræder 
navnlig i Digtet om Rimgerd ^). 

Svaava er Helges Brud, ligesom Thora er Helges Brud 
og ligesom Thorgerd heder Hplgabrildr. I Tiltale til Helge 
kalder Hedin Svaava for »din Brud« (H. Hj. 32), og Helge 
tiltaler Svaava som brudr (H. Hj. 7, 41). 

Naar den af Svaava ved Omdigtning opstaaede Kvinde 
har faaet Navnet ^rgerdr, saa er -gerdr som andet Led i 
Navnet valgt, fordi Svaava stilles i Modsætning til Hrimgerdr, 
Navnet porgerdr betegner hende som den med Guden Thor 



*) »Der mythus von Holgi, J>6rgerdr und Irpa* i Zeitschr. f. d. 
Alt. XXXII, 394—402. En afvigende Opfatning har samme 
Forfatter tidligere antydet i Arkiv f. nord. Filol. IV, 66 Anm. 2. 

*) Hverken Storm, Detter eller Olrik (Sakses Oldhist. II, 24) har 
antydet nogen Forbindelse mellem Helge eller Holge, Thoras 
eller Thorgerds Brudgom, og Helge Hjorvardssøn. Men Detter 
forbinder hin Helge med Rolvs Fader Helge. 



323 

nær forbundne Gerdr eller overnaturlige Kvinde. At hun er 
sat i Forbindelse med Thor, forklarer jeg paa følgende 
Maadé. 

Den Mand, som har omdigtet Svaava - Digtningen til 
Digtningen om Thorgerd Holgebrud, har opfattet Atle, der 
samtaler med Rimgerd, som den i Menneskeskikkelse op- 
trædende Gud Thor. 

Han er bleven ledet dertil af følgende Grunde. Atle 
siger (H. Hj. 15): »Jeg er Troldkvinders værste Fiende, ofte 
har jeg dræbt Kvældryttersker« {mjgk em ek gifrum gramastr, 
, , , ek hefi opt . . . kvaldar kveldridur). Thor var jo netop 
Troldkvinders værste Fiende og havde dræbt mange af dem. 
Atle havde ogsaa været med at dræbe Jætten Hate, der har 
samme Navn som den ene Solulv. Atle holder Rimgerd op 
med Snak, saa hun af Solens Straaler bliver forvandlet 
til Sten^). Dette kunde ligeledes passe paa Guden Thor, thi 
han holder ifølge Digtet Alvismaal Dværgen Alvis op med 
Snak, indtil denne af Solens Straaler forvandles til Sten. 

Et Vidnesbyrd om, at Helges Stavnbo Atle senere virkelig 
er bleven opfattet som Guden Thor i Menneskeskikkelse, har 
vi deri, at Atli i et Vers (i Snorra Edda I, 553, 2) opføres 
som et af Thors Navne ^). Denne Forestilling om Thor er 
analog med, at Odin ofte optræder i Menneskeskikkelse, tildels 
som en Mand , der er i en Konges Tjeneste , f. Ex. som 
Brune hos Harald Hildetann. 

At Thorgerd opfattedes, ialfald i senere Tid, som et 
med Thor nær forbundet Væsen, viser sig ogsaa af den i 
Njaals Saga Kap. 88 meddelte FortæUing, at Haakon Jarl og 



') H. Hj. 30 : Dagr er nu, Hrimgerdr! en pik dvalda hefir Atli 
til aldrlaga, 

*) I den hos Saxo meddelte Digtning om Regner og Svanhvit 
(lib. II p. 71), som er paavirket af Rimgerd-Kvadet, siger 
Regner, der om Natten omgiven af Trolde taler med Svanhvit, 
at han ikke frygter noget Trold, men kun Guden Thor. Dette an- 
tyder mulig, at ogsaa Regner-Sagnets Digter har opfattet Atle 
i Rimgerd-Kvadet som Guden Thor i Menneskeskikkelse. 

21* 



324 

Dale - Gudbrand sammen havde et Gudehus, hvori der var 
Billeder af Thor og Søstrene Thorgerd Hgldabrudr og Iq)a. 

Saxo kalder Haalogalands Konge Helges Brud ikke Thor- 
gerd, men Thora. Dette Navn opfatter Storm her som 
Kjæleform af porgerdr. Detter gjør opmærksom paa, at 
Saxo ogsaa fortæller om en anden Thora, som var Helges 
Brud, nemlig om den Thora, som med den danske Konge 
Helge fik Datteren Yrsa (Lysa), der igjen med sin egen 
Fader fik Sønnen Rolv, senere Konge i Danmark. Jeg an- 
tager derfor, at Thorgerd, Navnet paa Haalogalands Konge 
Helges Brud, er hos Saxo blevet forandret til Thora ved 
Indflydelse fra Thora som Navn paa den danske Konge 
Helges Elskerinde. 

Ligesom der falder Hagl paa høie Træer fra Manen 
paa Svaavas og hendes Møers Heste, naar de ride gjennem 
Luften, saaledes fremkalder Thorgerd Holgebrud Hagl skurer. 

Ligesom Svaava frelser Helges Skibe i en Storm og der- 
efter kommer blandt Mændene og fæster hans Flaade og 
ligesom hun efter Prosafortællingen ofte beskytter ham i Slag, 
saaledes er Thorgérd Holgebrud paa Skibet hos Haakon Jarl, 
som er af Hol ges Æt, for at hjælpe ham i Søslaget i Hjor- 
ungavaag. Ifølge den Redaction af Jomsvikingasaga, som er 
bevaret i Arngrim Jonssøns Oversættelse, har Haakon Jarl til- 
bedende tiltalt Thorgerd saaledes: »Du som vækker Vindene 
og bringer dem til Ro, du som fremkalder Storme, Haglbyger 
og umaadelige Regnskyl« ^). 

Thorgerd er som Svaava Kongedatter. Svaava kaldes 
»gylden« eller »straalende af meget Guld« '^) og faar Ringe 
af Helge. Thorgerd bærer i Templet Guldring paa Armen, 
og man ofrer til hende Guld og Sølv. 

Saxo fortæller, at Thoras Beiler Helge havde en saa 
slem Feil ved Munden (d. e. i Taleorganerne), at han skam- 
mede sig for at tale baade til Fremmede og til sine Egne. 
Dette Træk er at forklare af Udsagnet i Prosastykket om 



*) Kap. 15 S. 44 i Gjessings Udgave. 

2)H. Hj. 25: margullin (d. e. marg 'gullin) mær. 



325 

den unge Helge Hjorvardssøn, at han var taus. Svaava lader 
ham første Gang, da hun taler med ham, bebreidende høre, 
at han altid tier (H. Hj. 6). 

Saxo fortæller, at Helge flere Gange sendte Mænd til 
Thoras Fader for at beile for ham til hende, men at Frieriet 
blev afvist, fordi han ikke kom selv. Endelig opnaaede 
Hoder for ham, at Thora blev hans Brud. 

Dette er en Digtning, som er grundet paa de Motiver, 
der i Eddadigtningen er henførte til Helges Fader Hjorvard. 
Denne beilede ved Sendebud til Sigrlinn, men blev afvist; 
dog vandt han siden sin Brud ved sit Sendebud Atles Hjælp ^). 

I Digtningen om Hjorvard var Atle det Sendebud, som 
bragte Kongen hans Brud. Dette Navn kunde Forfatteren af 
Fortællingen om Helge (Holge) og Thora (Thorgerd) ikke 
bruge som Navn paa Beilerens Sendebud, da han opfattede 
Atle som Guden Thor i Menneskeskikkelse. Han valgte kan- 
ske Hoder som Sendebud, fordi han af en anden Fortælling 
kjendte ham som veltalende'^). 

Fra Svaava overførtes paa Thorgerd Holgebrud Evnen til 
at fremkalde Haglveir, men ogsaa Evnen til at faa Stormen 
til at lægge sig. Disse vidunderlige Evner tillagdes ellers i 
nordiske Sagn Finner og Bjarmer ^). Deraf er det at for- 
klare, at Thora (d. e. Thorgerd Holgebrud) i Fortællingen 



*) Olrik (Sakses Oldhist. II, 24 f.) mener, at Fortællingen om 
Helge og Thora, som er opdigtet af en norsk Sagamand, har 
sine Forudsætninger i Virkelighedsfortællinger. Heri tror jeg, 
han har Ret. Men naar Olrik, som det synes, antager, at 
Fortællingen ingen Forbindelse har med noget Heltekvad, tror 
jeg, han har Uret. Jeg tror at have paavist, at den er en 
Sagamands Omdigtning af et Heltekvad. 

2) Har Forholdet mellem Helge Hjorvardssøn og Hedinn (Dat. 
Hedni) havt nogen Indflydelse paa Forholdet mellem Helge, 
Thoras Brudgom, og Hoder (oldn. Hpdr, Dat. Hedi)? Der er 
ellers Berøringspunkter mellem Hedinn og Hpdr. Se mine 
Studier over de nord. Oude- og Heltesagns Opr. I S. 92— 97 og 
S. 174 f. 

8) Jfr. Fritzner i (Norsk) Hist. Tidsskr. IV, 200 ff. ; Uhland Schriften 
VI, 403. 




326 

hos Saxo er bleven Datter af Finnernes og Bjarmernes Konge 
Cu8o eller Guse. Navnet Giisi eller Gusir synes ikke at 
være lappisk ^), men norsk og at betyde »Vindmageren« >han 
som frembringer Vindpust«. 

Helge, Thoras eller Thorgerds Brudgom, har sin Op- 
rindelse fra Helge, Svaavas Brudgom. Den sidstnævnte er i 
Eddadigtningen en norsk Helt. Naar Thorgerd eller Thora 
blev gjort til en finsk Kongedatter, var det naturligt, at hendes 
Brudgom, den norske Helge, for at komme nærmere til sin 
Brud, blev identificeret med Haaløygernes Eponym Helge eller 
Holge og gjort til Konge i Haalogaland. Denne Identification 
forekommer ogsaa hos Saxo, som kalder ham Helgo Halo- 
giæ rex. 

Da Helge, hvis Brud Thora er, har sin Oprindelse fra 
Helge, hvis Brud Svaava er, saa er Navneformen med e 
(Helgi, som Saxo forudsætter) for ham oprindeligere end Hglgi 
eller Hølgi, Dette er Sideformer til Helg i, som navnlig har 
været brugte af Nordmænd^). 



^) Dette mener A. Olrik (Sakses Oldhist. I, 65 Anm. 1). Gu«t er 
vistnok beslægtet med oldn. gustr (Vindpust), norsk Dial. gusa 
(lufte) hos Ross, gbsa (Luftstrøm) hos Aasen. Jeg formoder, 
at Formen Gusir ^ med første Stavelse kort, er opstaaet af 
Gusi ved Analogi. Detter (Zeitschr. f. d. Alt. XXXII. 456) har 
allerede sat Navnet i Forbindelse med gustr, men han skriver 
med urette Gusi og henfører det til gjota. 

^) Jeg afviger her fra Storm Arkiv II, 128. 1 Hauksbok skrives 
baade Hælgi Hælga for Mandsnavnet Helgi, -a og Hodga, -w for 
Kvindenavnet Helga^-u, Disse Former med oe holder jeg forNorva- 
gismer. Der skrives Hæylghi Dipl. Norv. I Nr. 363 (Aar 1359, 
Indre Sogn); Rodghi DN. II Nr.318 (1353, Oslo); Eeylghi DN. 
III Nr.496 (1391, Vestfoldj (efter Meddelelse af Prof. O.Rygh). 
Ivar Aasen Norsk Navnebog S. 22 har mase. Hølge (Høljé) 
og Holge {HoJjé) fra Telemarken, Nummedalen og Hallingd. 
Røye fra Tel. Dette er visselig Former af samme Navn som 
Helgi, Wiel har fra Ringerike Rolge mase, men Helge fem. 
Hvad her er anført, viser, at man baade har sagt Hglgi og 
Hølgi. Jfr. hglzti (i Tel. og fl. St. hoste) og hølzti (heyllzti 
Mansongskv. 8 og 28) ved Siden af helzti af helzt til, hpldar 



327 

I Oldislandsk bruges Navneformen Hglgi kun om Haalo- 
galands Eponym og er om ham den sædvanlige Navneform, 
vistnok fordi Folkeetymologien søgte en sproglig Forbindelse, 
som ikke oprindelig var tilstede, mellem dette Navn og Ha- 
logaland, Naar islandske Skrifter sædvanlig kalde den Sagn- 
konge, med hvem Thorgerd forbindes, Hplgi og ikke Helgi, 
saa er det altsaa, fordi han identificeres med Haaløygernes 
Stammeheros ^). 



Forfatteren af det første Kvad om Helge Hundingsbane 
var født i det vestlige Norge, levede blandt irske Digtere og 
forfattede det nævnte Digt i Britannien. Han har deri frem- 
stillet Sigrun med Træk, som tildels er laante fra de irske 
Kampgudinder. 

Samme Digter har forfattet Kvadet om Rimgerd og deri 
har han fremstillet Svaava ensartet med hint Kvads Sigrun, 
ligeledes med Træk tildels hentede fra de irske Kampgud- 
inder. Den Paavirkning fra irske Forestillinger, der saaledes 
allerede er tilstede ved Svaava i Rimgerd-Kvadet, er bleven 
forstærket ved Thorgerd Holgebrud gjennem fornyet Tilstrøm- 
ning af irske Forestillinger. 

Uagtet Svaava fremstilles som en overnaturlig Kvinde 
med vidunderlige Evner, saa opfattes hun dog hverken som 
Gudinde eller som Troldkvinde. Anderledes forholder det sig 
derimod med Thorgerd Holgebrud. 

Allerede deri, at Thora er bleven Finnekongen Guses 
Datter, ligger, at hun opfattes, ialfald hah^, som Troldkvinde. 
Og denne Side træder i senere Tid ved Thorgerd stærkere 
frem. I Navneramsen, som optages i Snorres Edda, opføres 



1 



af Stamme halip-, og fl. Ved I fremkaldes en w-Lyd mellem I 
og en følgende Consonant. 
) Naar Njaals Saga Kap. 113 har: porgerdr déttir Håleygs (i ét 
Haandskrift Helga) konungs af Hålogalandi, saa er dette, som 
Storm i Arkiv II, 128 har paavist, en Forvanskning af Hervpr 
déttir porgerdar Eylaugs ddttur konungs (i andre Haandskrr. 
hersis or Sogni) i Landn. I, 10. 




328 

Holgabnidr blandt Troldlnindernes Navne. Hendes Tilnavt 
forandres paa Island til Holgatroll (saaledes alt i den gram- 
matiske Afhandling fra c. 1140), holda troll, hOrga trolig 
HordatrdU, HiiklartrOIl, paa Færøerne til illgerdsfru, Hui 
optræder i flere fabelagtige Fortællinger som det værste 
Trold. 

Denne Forestilling om Thorgerd Holgebrud i Modsætning 
til Svaava synes mig at have udviklet sig under Indflydelse 
fra de irske Forestillinger om Badh og de andre overnatur- 
lige kvindelige Væsener, som sættes i Forbindelse med Kamp 
og Krig. Disse opfattes nemlig som trs'llekyndige ^) og som 
onde-). 

Medens Svaava ikke opfattes som Gudinde, regnes Thor- 
gerd Holgebrud med blandt Guderne og siges at have faaet 
guddommelig Dyrkelse i Templer og ved Ofre^). Den irske 
hadh kaldes ligeledes Gudinde^). Naar først Opfatningen af 
Thorgerd som en hedensk Gudinde var given, saa kunde 
deraf let i senere Tid under Indflydelse fra de i den kristne 
Middelalder almindelige Forestillinger udvikle sig fabelagtige 
Fortællinger om hendes Tempel og Billedstøtte, om Ofre til 
hende og Tilbedelse af hende. Alt dette var fremmed for 
Nordmændenes historiske Hedendom •'). 

Der tillægges Thorgerd en Søster Jrpa, der i Jonns- 
vikingeslaget skulde have været seet paa Haakons Skib sam- 
men med Thorgerd og have optraadt ganske som hun. 

Irpa nævnes ikke hos Saxo i Fortællingen om Helge og 



^) Revue Celt. I, 33. De betegnes som lamiæ d. e. Hekser (Re- 
vue Celt. XII, 128). 

^) Fé (Fea) var Navnet paa en af Kampgudinderne, og fé brugtes 
om alt ondt (Revue Celt. I, 35; Cormacs GI. Transl. 75). Om 
Kampguden Neit og hans Kone Nemo7i siges: »giftigt var 
Parret«; »begge var onde« (Revue Celt. I, 36). 

8) Thorgerd bliver biotud (Sn. Edda I, 400). I Njåls s. Kap. 89 
nævnes Thorgerd som en af god. Ligesaa i Hardar s. Kap. 19. 

*) Revue Celt. I, 34. 

*) Jfr. Vigfussen Corp. poet. bor. I, 402; Golther Handbuch d. 
germ. Myth. S. 484. 



329 

Thora, og hun synes jo ørkesløs i en Fortælling om, hvorledes 
Helge vinder sin Brud. Snorre i Skåldskaparmål siger, at 
Holge og Thorgerd begge nød guddommelig Dyrkelse, men 
nævner ikke Irpa. Hun kan neppe forklares af Digtningen 
om Svaava og synes ikke at have traadt saa stærkt frem i 
den ældste Form af Sagnet om Thorgerd Holgebrud. 

At Thorgerd har faaet en Søster, der ogsaa hjælper Haa- 
kon i Slaget, forklarer jeg af irsk Indflydelse. Hos Irlæn- 
derne nævnes nemlig flere Gange to Krigsgudinder sammen. 
Saaledes i et Digt i Leinster-Bogen Badb og Nemain og paa 
et andet Sted i samme Haandskrift Fea og Nemain. I irske 
genealogiske Skrifter siges disse at være Søstre ^). Ogsaa Badb^ 
Macha og Morrigan (eller Ana), der alle er Kampgudinder 
eller Kampfurier, siges at have været Søstre^). 

Irpa betyder »den brune«, af Adjectivet jarpr brun. 
Navnet kan være givet hende, fordi hun opfattedes som Trold- 
kvinde^). Bjørn Haldorsen angiver, at irpa kan betegne en 
Ulvinde. I en irsk Fortælling om Cuchulinn forvandler Krigs- 
furien Morrigan sig til en Ulvinde^). 

Tilnavnet Holgabrudr og Forholdet til Digtningen om 
Helge Hjorvardssøn viser, at Saxos Fremstilling, hvorefter 
Thora (d. e. Thorgerd) er Helges Brud, er oprindeligere end 
den hos Snorre i Skåldskaparmål^) forekommende, hvorefter 
porgerdr Hglgabriidr er Datter af Kong Hglgi i Haaloga- 
land. 

Da Thorgerd under irsk Indflydelse, som jeg tror, har 
faaet Søsteren Irpa, saa synes det rimeligt, at det ligeledes 
er irsk Indflydelse, som samtidig har ladet hende faa Helge 
eller Holge til Fader istedenfor, som tidligere, til Brudgom. 

Efter irske genealogiske Skrifter^) var Krigsgudinderne 



') Revue Celt. I, 35. 

2) Revne Celt. I, 36 f. 

*) Ima er Betegnelse for en Troldkvinde og for en Ulvinde, jfr, 

imleitr mørk, om Ulven, 
^) Stokes und Windisch, Irische Texte II, 2, S. 252 f. 
^) Sn. Edda I, 400. 
6) Revue Celt. I, 35. 



330 

Fe og Nemon Døtre af Elcmar af Brug (Newgrange, nær 
Boyne). Jeg formoder, at en Nordmand, der opfattede Thor- 
gerd som svarende til Irlændernes Krigsgudinde , har identi- 
ficeret Thorgerds (eller Thoras) Brudgom Helge (eller Holge) 
med Elcmar og at han derfor har gjort Helge eller Holge 
til Thorgerds og Irpas Fader ^). 

At Thorgerd Holgebrud særlig sattes i Forbindelse med 
Haakon Jarl, fulgte næsten af sig selv, naar den Holge eller 
Helge, efter hvem hun havde sit Tilnavn, var bleven opfattet 
som Haalogalands Eponym eller Haaløygernes Stammeheros. 
Thi den Jarleæt, til hvilken Haakon hørte, havde hjemme i 
Haalogaland og kaldtes derfor Hdleygja ætt »Haaløygernes 
Æt« eller i et Vers, som tillægges Hornklove, Hglga ætt 
»Holges Æt« 2). 

Desuden har vi al Grund til at tro, at Haakon Jarl i 
den historiske Virkelighed var en ivrig Thorsdyrker ^), og naar 
nu Digtningen gjorde Thorgerd Holgebrud til en med Thor 
nær forbunden Gudinde, saa var det naturligt, at den gjorde 
Haakon Jarl ogsaa til hendes ivrige Dyrker. 

Ligesom Thorgerd Holgebrud knyttes til en enkelt Høv- 
ding, saaledes troede Irlænderne, at Kampgudinden Badb var 
knyttet til visse Familier"*). 

I Fortællingen om Jomsvikingeslaget i Odd Munks Olav 



^) I Elcmar kunde andet Led opfattes som mår »stor« og derfor 
skilles fra. Dertil kunde den Omstændighed, at der var et 
gammelirsk Adj. elc »ond*, virke med. Sammenlign ogsaa, at 
den Mand, som i Hyndl. 18 kaldes Jpsurmarr (iosurmar), i 
Flat. I, 25 (= Fornald. II, 9) kaldes Jgjurr. 

«) Jfr. G. Storm Arkiv II, 129 f. 

^ Skalden Kormak digtede et Æresdigt om Haakons Fader Si- 

* gurd, hvori han taler om de af Sigurd opretholdte Offergilder. 
Omkvædene i dette Digt er tagne fra de dengang kjendte 
mythiske Fortællinger; her heder det: sitr porr i rddu »Thor 
sidder i sin Vogn«. Lodderne i de Skaaler, som Haakon gav 
Skalden Einar, bar ifølge den ældste Form af Jomsvikinge- 
saga Billeder af Thor og Odin. Jfr. Storm Arkiv II, 133—136. 

*) Revue Celt. I, 34 f. 



331 

Trygvessøns Saga^) heder det: »Thorgerd Holgebrud kom 
med Haakon Jarl til Slaget og da faldt mange af Vikingerne, 
medens andre flygtede«. Og i Jomsvikingasaga fortælles det, 
at en synsk Mand saa Thorgerd Holgebrud og Irpa staa paa 
Haakons Skib i Slaget. 

Saaledes gaa de irske Kampgudinder til Slaget med sine 
Yndlinger. I Fortællingen om det første Slag ved Mag Tuired 
heder det: »Vi vil gaa med eder«, sagde Døtrene, nemlig 
Badb og Macha og Morrigan og Danann (eller Anann) til de 
Høvdinger, som hjalp Tuatha-de-Danann ^). Ifølge Leinster- 
bogen minder Cuchulinn før sin sidste Kamp sin Hest om 
den Tid, da Badb ledsagede dem paa deres Krigstoge). 

Naar de irske Kampgudinder vise sig i Slaget, da bliver 
der et stort Mandefald for deres Yndlingers Fiender**). Ogsaa 
fortælles det, at de bringe Hæren i Forvirring-^). Saaledes 
fortæller Islændingerne : »Thorgerd Holgebrud kom med Haa- 
kon til Slaget. Da faldt mange af Vikingerne, medens nogle 
flygtede«. 

Ligesom Thorgerd Holgebrud og Irpa, saaledes har ogsaa 
de irske Kampfurier Magt over Elementerne. Om Slaget i 
Hjorungavaag fortælles i Jomsvikinga Saga: Et forfærdeligt 
Veir begyndte at trække op i Nord og der kom en mørk og 
tyk Sky op. Den bredte sig snart over hele Himmelen, og 
fra den kom der en Stormbyge baade med Lyn og Torden. 
Folk saa Thorgerd Holgebrud staa paa Haakons Skib. De 
syntes, at der fra hver Finger paa Troldkvinden fløi en Pil, 
og hver Pil rammede en Mand, saa han fik sin Død deraf. 
I denne Iling faldt der saa store Hagl, at hvert Korn veiede 
en Øre. 

Hermed kan sammenstilles den irske Skildring af det 
første Slag ved Mag Tuired. Badb og Macha og Morrigu 



1) Munchs Udg. S. 15. 

2) Revue Celt. I, 40. 
») Revue Celt. I, 50. 
^) Revue Celt. I, 40. 
6) Revue Celt. I, 42 f. 



332 

udsendte Troldbyger ^) og Stormskyer, som indeholdt Taage, 
og de lod uhyre Skurer med Ild og Strømme af rødt Blod 
styrte ned fra Luften omkring Krigernes Hoveder*). 

Haglveiret i Jomsvikingeslaget omtales i flere Sagaer og 
hos Saxo. Fremdeles i Thorkell Gislessøns Biiadråpa, som 
er fra uvis Tid (sandsynlig 12te Aarh.), og i Jémsvikinga- 
dråpa af Bjarne Kolbeinssøn, som blev Biskop paa Orknøerne 
1188. I det sidstnævnte Digt Str. 32 (Wisén) er det første 
Gang, vi finde Thorgerd nævnt som den, der fremkaldte Hagl- 
veiret: »Jeg har hørt, at Holgebrud da lod den slemme Iling 
rase«. Ved Siden deraf er de ældste Vidnesbyrd om hende 
Sætningen »en høi Kvind døde, da Hglgatroll døde« i den 
islandske grammatiske Afhandling fra c. 1140^), Navnet 
Hglgabriidr i den versificerede Navneramse, som knyttes til 
Snorres Edda, og Saxos Fortælling fra c. 1200 om Thora og 
Helge. Jomsvikingasaga, hvori hun optræder, er efter Gustav 
Storm i sin ældste Form sikkerlig ældre end c. 1220. Det 
er saaledes vist, at Fortællingen om Thorgerd Holgebrud og 
om hendes Forhold til Haakon Jarl var i Omløb allerede 
tidlig i 12te Aarhundred. 

Derimod nævnes Thorgerd ikke i Tord Kolbeinssøns 
Eiriksdraapa, som er digtet tidhgst 1014 og omtaler Joms- 
vikingeslaget. Ligesaa lidet nævnes hun i de Vers, som er 
bevarede af Haakon Jarls Samtidige Tind Hallkellssøn, Einar 
Skaalaglam og Eivind Skaldaspiller. Hendes Navn forekommer 
heller ikke blandt de mythiske Navne i den Draapa, som 
Kormak digtede om Haakon Jarls Fader Sigurd. Tind Hall- 
kellssøn deltog i Jomsvikingeslaget (som sættes til 986). Om 
dette forfattede han et Digt, af hvilket 7 hele og 6 halve 
Stropher er bevarede^). I disse Vers skildrer Digteren Kam- 



^) cetha dolfe draigechta »druidically formed showers«. 

2) Revue Celt. I, 40. 

') hp' do^ på es hglgatroL dé, en heyrpe til hgj>o^ på es pés bar 
huereN (Den første og den anden gramm. afh. i Snorres Edda 
udg. af Dahlerup og F. Jénsson S. 15, S. 48 og S. 80 f.). Sætningen 
er dannet for at illustrere Forskjellen mellem d og dobbelt d (d). 

*) Udgivne og tolkede af Finnur Jonsson i Aarbøger 1886. 



333 

pen udførlig, rigtignok uden at meddele mange karakteristiske 
Træk, og han nævner, at Haakon sendte en vældig Hær til 
Odin. Man skulde derfor vente hos Skalden at fmde nævnt 
Jarlens Ofring til Thorgerd Holgebrud og Irpa samt disses 
formodede Indflydelse paa Kampen, hvis han havde vidst 
noget derom. Men han kan ikke have vidst noget derom. 

Min Undersøgelse i det foregaaende har, tror jeg, godt- 
gjort, at Thorgerd Holgebrud ikke fra først af har været en 
finsk Gudinde^). Men da der tillagdes hende den samme 
Magt over Elementerne som Finnernes Troldmænd og mythi- 
ske Væsener, gjordes hun af Nordmænd og Islændinger til en 
finsk Guddom. Og Holge, med hvem hun var forenet, op- 
fattedes som identisk med Holge, Haalogalands Stammeheros, til 
hvem man havde overført et Sagn, som tidligere havde været 
fortalt af Nordmændene om Dyrkelsen af en Guddom hos et 
med Finnerne beslægtet Folk. Snorre fortæller i Skaldskapar- 
maal'^): Kong Holge, efter hvem Haalogaland har sit Navn, 
var Fader til Thorgerd Holgebrud. Man ofrede til dem begge. 
Holges Haug blev dannet saa, at man skiftevis lagde i den 
et Lag af Guld og Sølv, som man havde ofret til ham, og et 
Lag af Muld og Sten. Derhos anføres et Vers af Skule Thor- 
steinssøn (fra første Halvdel af Ilte Aarh.), som viser, at 
denne kjendte dette Sagn om Helges Haug. Men det samme 
berettes andensteds om Bjarmerne og deres Gud Jomali 
(Jumala) ^). 

I Olav den helliges Saga i Heimskringla fortælles det, 
at der i Bjarmernes Land ved Dvina var et indgjærdet Sted. 
I dette var en Haug, hvori Guld og Sølv og Muld var kastet 
sammen, og der stod et kostbart smykket Billede af Bjar- 
mernes Gud Jomale. I Lighed hermed siges det i Orvarodds 
Saga^), at der i Bjarmernes Land ved Dvina stod en Haug, 



^) Dette mente Sv. Grundtvig heroiske Digtn. S. 93 og Henry 

Petersen Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro S. 95. 
2) Kap. 45, Sn. Edda I, 400. 
8) Detter i Zeitschr. f. d. Alt. XXXII, 401 f. 
^) Fas. H 176, 513; Boers Udg. (1888) S. 29-31. 




334 

hvori Muld og Sølv var kastet sammen. Til den Haug skulde 
man bære en Haandfuld Sølv og en Haandfuld Muld til 
Minde om hvert Menneske, som døde, og det samme skulde 
man gjøre for hver, som fødtes. 

Det er altsaa tillige under Indflydelse af Opfatningen af 
Holge som Haalogalands guddommelige Stammeheros, der 
dyrkedes med finsk Cultus, at den med ham forbundne 
Thorgerd er bleven opfattet som en Gudinde, der havde de 
finske Guddommes magiske Evne. 

Thorgerd Holgebrud har dog heller ikke været en Fa- 
miJieguddom ^) eller en (virkelig eller opdigtet) Ættemoder af 
Haakon Jarl, som denne i levende Live dyrkede^). Thorgerd 
Holgebrud er tværtimod længe efter Haakon Jarls Dage op- 
digtet, med Svaava i Digtningen om Helge Hjorvardssøn som 
Forbillede, af en Mand, som kjendte Kvadet om Rimgerd. 
Dette Kvad er forfattet c. 1025 — 1035 i Britannien af en i 
det vestlige Norge født Digter, som havde opholdt sig sam- 
men med irske Digtere ved Kongehirden i Dublin og som 
der havde lært at kjende irsk Digtning. 

Altsaa er Thorgerd Holgebrud og Fortællingen om hende 
ikke skabt før c. 1050. Da irske Forestillinger her har virket 
ind ved Siden af Digtningen om Helge Hjorvardssøn, maa 
Thorgerd-Mythen være skabt af en norsk (snarest nordnorsk) 
Mand i Irland. 

Mythen om hende synes fra først af ikke at have været 
behandlet i et mythisk-heroisk Oldkvad, men i en Sagnfor- 
tælling (fornaldarsaga). 

Vi kan paavise to væsentlig forskjellige Udviklingsformer 
af denne Mythe. Den ældre, hvori Thorgerd (hos Saxo kaldt 
Thora) er Helges eller Holges Brud og Guses Datter, som 
hos Saxo. Den yngre, hvori hun er bleven Holges Datter, 
optræder sammen med en Søster Irpa og opfattes dels som 
Gudinde, dels som Trold. Denne yngre Form er under irsk 



1) Saaledes Munch, Norske Folks Hist. I, 332. 

2) Saaledes Vigfusson Corp. poet. bor. I, 402 og Storm i Arkiv 
II, 133. 



335 

Indflydelse udviklet af den ældre og synes derfor ligesom 
denne at være opstaaet i Irland eller ialfald at være dannet 
af Mænd, som har været i Irland eller Skotland. 

D etter har i Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXXII, 394 ff. 
fremsat en Opfatning af Mythens Oprindelse og Udvikling, 
som er væsentlig forskjellig fra den her af mig udviklede. 
Han mener, at Mythen om Helge eller Holge og Thorgerd 
har sin Oprindelse fra det danske Sagn om den danske 
Konge Helge, Rolvs Fader (som ved Folkeetymologi skal være 
bleven sat i Forbindelse med Haalogaland) og dennes Elskovs- 
forhold til Thora, Yrsas Moder, som svarer til de islandske 
Kilders Olov. 

Mod denne Detters Formodning taler efter min Mening 
den Omstændighed, at Thora som Navn paa Yrsas Moder 
kun forekommer i danske Kilder, ikke i de norsk-islandske, 
som derimod kalde hende Olov. Og dog viser den islandske 
Sagnform sig i andre Henseender som mere oprindelig end 
den danske^). Detters Formodning forklarer ikke Forandrin- 
gen af Navnet Thora til Thorgerd i de islandske Kilder. Den 
forklarer heller ikke Haalogalands Konges gjentagne Beilen til 
Thora eller det Træk, at han paa Grund af en Feil ved 
Munden ikke vilde tale med Andre, hos Saxo. Endelig op- 
lyser denne Formodning os ikke om, hvorfor Thorgerd er 
bleven opfattet som en Troldkvinde eller Gudinde, der har 
Magt over Elementerne. 

Dog antager ogsaa jeg, at det danske Sagn om Rolvs 
Fader har paavirket Saxos Fortælling om Haalogalands Konge 
deri, at han kalder dennes Brud Thora, ikke Thorgerd. Og 
jeg er enig med Detter i, at Forbindelsen mellem Thoras 
eller Thorgerds Brudgom Helge eller Holge og Haalogaland 
skyldes Folkeetymologi. 

Detter fremsætter fremdeles en sindrig, i det foregaaende 
ikke nævnt Formodning om Oprindelsen til Irpa, ved hvilken 
han tillige vil forklare den Forskydning i det islandske Sagn, 
at Holge er bleven Thorgerds Fader istedenfor, som han var 



O Jfr. Olrik Sakses Oldhist. II, 144 ff. 



336 

fra først af, hendes Brudgom. Detter mener, at Navnet Irpa 
»den brune« betegner hende som en Trælkvinde eller som 
en Pige af lav Herkomst (jfr. Erpr i Jormunrek - Sagnet^ 
Ho8vir^ Krdka og fl.) og at hun efter sin Oprindelse er 
identisk med Yrsa^ der ligesom Kraaka sattes til at vogte 
Kvæg og hvis Navn var et Hundenavn. Naar Holge er gjort 
til Thorgerijjs Fader, saa beror dette ifølge Detter paa en 
Forveksling af Moderen Thora eller Olov og Datteren Yrsa, 
der begge kunde kaldes Helges Brud; Helge var Yrsas Fader 
og Elsker. Denne Forveksling af Moder og Datter foreligger 
i Chron. Erici (Ser. r. Dan. I, 151) eller rettere Ryaarbøgeme 
(Pertz Script. XVI, 393), hvor den danske Konge Helges 
Datter, som siden føder ham Rolv Krake, kaldes Thora. 

For denne Detters Combination kunde tale den Omstæn- 
dighed, at den påaviser en Kvinde ved Navn Thora, som 
kunde siges samtidig at være Helges Brud og Helges Datter. 
Jeg kan dog ikke finde den sandsynlig. Thi naar Rolv Kra- 
kes Moder overalt kaldes Yrsa (Ursd) baade i danske og i 
norsk-islandske Kilder (med Undtagelse af Chron. Erici, hvor 
hun ved Forveksling med Moderen kaldes Thora), saa har vi 
ingen Ret til at forudsætte, at hun tillige skulde have været 
kaldt Irpa og at Thorgerds Søster Irpa efter sin Oprindelse 
skulde være samme Person. 

Selv om Detter, hvad jeg ikke tror, skulde have Ret i 
Forbindelsen mellem Irpa og Yrsa, turde vi antage, at irske 
Forestillinger havde virket med til at gjøre Irpa til en Gud- 
inde eller Troldkvinde, der som sin Søster havde Magt over 
Elementerne og hjalp sin Yndling i Søslag. 

Kun i Sagnets yngre Form kan vi paavise Irpa samt 
Thorgerds og hendes Søsters Forbindelse med Haakon Jarl. 

Det er, efter min Udvikling i det foregaaende. Digt og 
Fabel, naar det fortælles, at Haakon Jarl ofrede sin Søn til 
Thprgerd Holgebrud i Slaget ved Hjorungavaag, og naar det 
siges, at han havde et Tempel, hvori Thorgerds og Irpas 
Billeder var opstillede. Forfatteren af Fagrskinna viser sin 
sunde Rationalisme ved ikke at nævne et Ord om Thorgerd. 
Snorre nævner hende heller ikke i Heimskringla, men bemærker 



337 

der, efter at have fortalt om Jomsvikingeslaget : »Der gaar det 
Sagn blandt Folk, at Haakon Jarl i dette Slag har ofret sia 
Søn Erling for at faa Seier, og at der derpaa kom en Storm- 
byge og at Jomsvikingeme da begyndte at falde«. Han tror 
aabenbart ikke paa dette Sagn om Ofringen. 

Derimod omtaler baade Snorre og Fagrskinna det for- 
færdelige Haglveir under Slaget som en utvivlsom Kjendsgjær- 
ning. Alle nyere Historikere har ligeledes opfattet det saa- 
ledes^). 

Tidligere har man ment, at Haglveiret ogsaa skulde være 

omtalt i Tind Hallkellssøns Digt. Men Finnur Jénsson har 

godtgjort 2), at der her er Tale om Pilenes Hagl. Skalden 

synes at sige: . »I Odins Uveir haglede det med Buens 
HagU3). 

Det ligger derfor nær at formode, at hele FortælHngen 
om Haglveiret i Slaget er opstaaet ved en Misforstaaelse af 
Tinds Vers. Paa samme Maade kunde man have misforstaaet 
»Kampskyernes (d. e. Skjoldenes) Byge« mordsk^ja hrid hos 
Tind Str. 9 om virkelige Skyer, som bragte Død og Neder- 
lag. »Odins -Flammernes (d. e. Sværdenes) Knitren tiltog«, 
gmjr 6x Fjglnis fiira i Str. 5 kunde have været forstaaet 



1) F. Ex. P. A. Munch Norske Folks Hist. I, 2, S. 118; Storm i 
(Norsk) Hist. Tskr. IV, 426 f. 

2) Aarbøger f. nord. Oldk. 1886 S. 327-329, 357, 360. 
*) F. Jénsson læser: 

Dreif at vidres vedre 
. . . grimmo 



. . . fjprnes hagle. 
Han har indsat fjprnes (der i Træk ligger temmelig fjærnt) for 
Haandskriftets meningsløse timls. Jeg formodede først tvivid-hagli 
af tvividr Bue ; jfr. hagl tvividar Merl. II, 65. Dog synes Sammen- 
sætningsform istedenfor Genetiv (hvorpaa timis tyder) mig be- 
tænkelig. Skulde derfor det rette være tvivis hagli? og skulde man 
have omtydet irsk tuag »Bue* til oldn. Hyvir^ Hvivir^ hvilken Om- 
tydning da senere blev forandret til tvividr (Gen. tvwidar)^ d. e. 
et af to Stykker bestaaende Træ? Eller skulde tvivir af tviivir 
betegne Buen som den, der bestaar af to Stykker Barlind? 
S. Bugge: Helge-Digtene. 22 



338 

om Lynild. Og Skaldens Ord i samme Strophe, at den 
brynjeklædte Kriger kastede Bnnijen af sig, kunde have givet 
Anledning til den Fortælling i Jomsvikinga Saga, at det tid- 
ligere paa Dagen havde været saa hedt, at Folk havde taget 
Klæderne af sig. 

Denne Formodning om, at Fortælhngen om Haglveiret i 
Jomsvikingeslaget skulde have sin Grund i Misforstaaelse af 
Tind Hallkellssøns Vers, er usikker. Derimod tror jeg ved 
Mytlien om Thorgerd Holgebrud sikkert at have paavist, at 
den islandske Tradition om Haakon Jarls Historie allerede, 
før Sagaer blev nedskrevne, var bleven overgroet i større 
Omfang, end man hidtil har tænkt sig, af Digtningens og 
Fabelens farverige Ukrud. 

Jeg har, tror jeg, paavist, at Fortællingen om Thorgerd Holge- 
brud er dannet af en Nordmand efter Digtningen om Hjorvard 
og hans Søn Helge samt af Kvadet om Rimgerd under Paavirk- 
ning af irske Forestillinger og at den altsaa sandsynlig er 
dannet i Irland. Dette godtgjør, at norske Skalde og Saga- 
mænd i Irland kjendte Digtningerne om Hjorvard og Helge, 
Svaava og Rimgerd paa den Tid, da Fortællingen om Thor- 
gerd Holgebrud blev dannet, hvilket maa have fundet Sted 
mellem c. 1050 og c. 1130, snarest omkring 1050. 



XXVI. 

Slutningsord. 



Der er flere vigtige Spørgsmaal, soflti jeg i mine Under- 
søgelser om Helge-Digtene kun har berørt, uden her at kunne 
behandle dem i deres fulde Omfang, og ved hvilke jeg ikke 
har kunnet nærmere begrunde min særegne Opfatning, fordi 
disse Spørgsmaal staar i Forbindelse ogsaa med mange andre 
gamle Digtninger, som er optegnede paa Island i Eddasam- 
lingen eller tildels i andre Skrifter. 



339 

Jeg skal dog her til Slutning med faa Ord tydeligere 
fremhæve nogle af disse Spørgsmaal og lidt nøiere bestemme 
min Opfatning af dem. 

Vi har seet, at Digtningerne om Helge, som blev gift 
med Sigrun, og om Helge Hjorvards Søn er stærkt paavirkede 
af og paa mange Maader forbundne med Digtningen om 
Volsunger og Nivlunger. Tyske Granskere, fremfor alle 
Miillenhoff, har forlængst gjendrevet en i Norden tidligere 
ikke usædvanlig Opfatning, at Sagnet om Sigurd Faavnesbane 
og Nivlungerne skulde fra først af ligesaa vel tilhøre Nord- 
boerne som Tyskerne. Det er sikkert, at Sagnet om Sigurd 
Sigmunds Søn og om Nivlungerne i sin Oprindelse er et 
vestgermansk, for Nordboerne fremmed Sagn. 

De fleste tyske Sagnforskere mener, at den Form af 
Sagnet om Volsunger og Nivlunger, som vi kjender i Norden 
navnlig fra Eddadigtene og Volsungasaga , er kommen fra 
Tyskland til Norden, men de udtale sig for det meste meget 
ubestemt og uden nærmere Begrundelse om den Vei, ad 
hvilken Sagnet skal have vandret^). 

Jeg tror derimod i det foregaaende at have godtgjort, at 
Nordmændene optog de Sagn om Volsunger, som har ind- 
virket paa Helgesagnene, i Vesten, navnlig paa de britiske 
Øer og særlig under Samfærsel med Engelskmænd. De lærte 
Sagnene tildels at kjende gjennem Digte, som var forfattede 
paa angelsaksisk Sprog. Sammen med disse Sagn hørte de 



^) Den sædvanlige Opfatning er udtrykt saaledes af den holland- 
ske Lærde Symons (i Pauls Grundriss II S. 23): >Die nor- 
dische [Form] der ålteren Eddalieder, die aus ihrer frånkischen 
Heimat vermutlich durch såchsische Vermittlung nach Skandi- 
navien kam«. Mogk har nylig i »Forschungen zur deutschen 
Philologie, Festgabe fiir Rudolf Hildebrand«, 1894, S. I ud- 
talt sig saa: »Unerschiitterlich fest steht vor allem das eine: 
die Heimat der nordisch-deutschen Heldensage ist Deutschland; 
von hier ist sie nach dem Norden gekommen«. Mogk mener, 
som jeg tror med urette, at Sagnet om Volsunger og Nivlunger 
blev kort efter Aaret B12 bragt til Gautland af Heruler, som 

, havde hørt Sagnet af Østgoterne, der igjen kjendte det fra 
Frankerne. 

22* 



340 

Digtninger og Sagn, som i sin Oprindelse var frankiske, om 
andre Sagnhelte, bl. a. merovingiske Konger. 

Jeg haaber i Fremtiden at skulle kunne paavise, at flere 
andre Volsungesagn i Eddakvad og i Volsungasaga lige- 
ledes først er skabte hos Nordboerne i Vesten, tildels efter 
angelsaksiske Digte som Forbilleder. Særlig skal jeg søge at 
vise, at det ældste nordiske Digt, som nævner Volsungesagnet, 
nemlig Kvadet om Valund, peger hen til England i). 

Det er sandsynligt ^ at danske Digtere i Vesten tildels 
havde behandlet de vestgermanske Heltesagn før end de nor- 
ske Digtere, og at disse tildels lærte at kjende de fremmede 
Sagn af danske Mænd. 

Fremdeles tror jeg at skulle kunne godtgjøre, at det ikke 
er rigtigt, naar mange endnu forestille sig, at Eddasamlingen 
omfatter Digte fra de forskjell igste Egne af Norden: nogle 
kanske fra det nordlige Norge, flere vel fra det sydvestlige 
Norge; andre fra de skotske Øer, fra Grønland, fra Island. 
Disse Digte skal efter manges Forestilling først være komne i 
Forbindelse med hverandre derved, at de samtidig blev op- 
tegnede efter Optegnerens egen Hukommelse og efter mundtlig 
Meddelelse fra andre paa Island og der forenede i en og 
samme Samling, medens de tidligere udelukkende havde været 
bevarede ved mundtlig Tradition. 

Jeg tror tværtimod nu at kunne godtgjøre, at de fleste 
af disse Digte allerede fra sin Oprindelse af høre sammen, 
saa at de yngre forudsætte de ældre. De fleste af disse Digte 
tilhøre forskjellige Sider af en og samme Retning, er digtede 
under væsentlig samme Forhold og ydre Impulser. Naar det 
om enkelte er godtgjort, at de er digtede i Vesten af norske 
Digtere, som færdedes blandt Englændere og Irer, saa følger 



*) Nærmest beslægtet med min Opfatning er Go Uh er s Fremstil- 
ling i Germania XXXIII, 469 og 476. Han mener, at Kundskab 
om Nivlungesagnet først kom til danske og norske Vikinger i 
Frankrig ; at dette Sagn udbredte sig blandt Vikingerne i Vesten 
og over Irland kom til Island. Dog nævner Golther ikke En- 
gelskmænd eller engelske Digte som Mellemled. 



341 

deraf det samme for mange andre af Eddadigtene. Den An- 
tagelse synes derfor mulig eller endog rimelig, at Kjærnen af 
Eddasamlingen ikke først er bleven til paa Island, ja ikke 
engang paa Shetlandsøerne eller paa Orknøerne, men at de 
ældste og fleste Eddadigte allerede er blevne forenede i én 
Samling blandt de Nordmænd, som færdedes snart i England 
snart i Irland, kanske endog saa tidlig som ved Midten af 
Ilte Aarhundred ^). Samlingen kom vistnok over de nord- 
skotske Øer til Island. Senere, snarest paa Island, kom en- 
kelte yngre Digte .til, f. Ex. de grønlandske Atlemaal. 



Paa de britiske Øer, i Nordboernes Nybygder blandt 
Angelsakser og Kelter har Nordens mythisk-heroiske Digtning 
vokset sig stor. Denne Sandhed er det, jeg vil føre frem til. 
almen Erkjendelse, og denne Sandhed, for hvilken Karl Mul- 
lenhoff var blind, har Islændingen Gudbrand Vigfusson 
paa Englands Jordbund først klart seet. 

Hvad den kritiske Methodes Mester ved Berlins Universi- 
tet ikke kunde øine, fordi de tyske Ætlinger af Tacitus's 
Germaner dannede Centret for hans Betragtning, det saa den 
umethodiske, men skarpsynte Nordbo, fordi han fra Barn- 
dommen af i Sagaerne og Skaldekvæderne havde gjennem- 
levet sit Folks ydre og indre Historie, fordi han selv med 
opladt Øie havde vandret sine Fædres vide Veie og fordi 
hans Blik var blevet skjærpet ved at følge P. A. Munchs og 
Konrad Maurers Veiledning. 

Bygden ved Breidefj orden paa Islands Vestkyst, dette 
Sagaskrivningens egentligste Hjemland, har Vigfusson kaldt 
Islands Attika. 

Jeg skulde ville kalde de nordiske Nybygder paa de 
britiske Øer for Nordens Æolien. 



1) Jfr. foran S. 69. 



342 

Island var Nordens Jonien. Der blev Nordens Herodot 
født. 

Et Attika har Nordens Oldtid aldrig havt. 

« 

Hvorfor blev Norge ikke Nordens Attika? 

Var det, fordi Norden ikke har havt sine Perserkrige? 



TILLÆG OG RETTELSER. 



Til Side 9. brimdyr blåsvgrt Helg. Hund. I 50 er vel For- 
billedet for hyrvarga blåsvarta hos Thorarin Stuttfeld (c. 1120) 
Sig. s. Jors. Kap. 6. 

Til Side 33. ræsir forekommer ogsaa hos andre Kunst- 
skalde: Hallfred, Tjodolv Arnorssøn og flere. 

Til Side 41 f. Axel Kock forklarer (Zeitschr. f. deutsch. 
Alt. XL, 205) Edn tiltalende som *Rå6n af rdda; jfr. nysvensk 
sjorå n. Havfrue. Hvis dette er rigtigt, kan Lydligheden dog have 
virket med til, at den norske Digter har ladet Ran i Stormen ud- 
strække sin Haand mod Skibet, medens den irske Fortælling, af 
hvilken hans Digt er paavirket, lod roin (Sælerne) i Stormen hæve 
sig mod Skibene. 

Til Side 45 L. 4 f. n. A. HI« læs A. V«. 

Til Side 60. Hvis Hdtwi H. Hund. I 25 er en Omtydnmg 
af Athen, kan Håtnn I 8 være nævnt blandt de Steder, som 
Sigmund skjænker sin Søn, fordi det Digt om Ulve-Theodrik, som 
har paavirket Digteren, kan have nævnt Athen blandt de Steder, 
som Faderen skjænker sin Søn. Thi Athen nævnes i flere tyske 
Wolfdietrich-Digte som en af Hugdietrich behersket By. Jfr. S. 89. 

Til Side 110. Mærk sopna = aofna i cod. AM. 673^4 4to; 
hipni = hifni^ himni i Eirspennill fol. 177 a. 



344 

Til Side 112 L. 20. >II 37« læs »II 38«. 

Til Side 124. Den her fremsatte Formodning om Bragalundr 
og bragafull (bragarfull) er ikke sandsynlig. 1 Heimskr. Hak. s. g. 
Kap. 14 (F. J.) er Braga full stillet ved Siden af Odins Juli, 
Njardar full, Freys full og altsaa opfattet som indeholdende Gen. 
sg. af Gudenavnet Bragi. 

Til Side 128 f. Overgang fra gg til k efter Vokal med Bi- 
tone foran Hovedtonen finder jeg ogsaa i følgende Ord, om hvis 
Brug som Stedsnavn jeg skylder Professor Rygh de givne Oplys- 
ninger: Oldn. hégeifilL i nynorske DiaÅ. heg g jeit el. i Ryfylke heqgjeh 
heggjedl (Aasen. Hoss). Dertil Navnet paa en Holme syd for Kvitingsø 
Hæggeitill Dipl. Norv. XII Nr. 16 (1293, Afskrift fra 1427), nu udtalt 
Hijillen (skridende Tonehold), skrevet Hegel. Derimod i Helgeland 
hikkjel^=heggjeitel{k3isen). Hertil Navnet paa en i Trænen Hikelen 
(i Matrikelen Gaard-Nr. 3), udtalt Htkjelen eller Hikkjelen med 
Hovedtonen paa anden Stavelse (standsende Tonehold). 

Til Side 187 f. De Ord, med hvilke Helge afbryder Sin- 
fjotles og Gudmunds Skjældsord, kan sammenlignes med Didriks 
Ord i Nibelungenlied 2282 (Lachm.). 

Til Side 188 L. 15. »H 26« læs »H 24*. 

Til Side 200 ff. Felix Niedners Afhandling »Zur Lieder- 
edda« (Berlin 1896) kom mig for sent i Hænde til, at jeg i det 
foregaaende kunde benytte den. 

Til Side 236 f. Forandringen af Laertea til Hlpdvardr be- 
høver ikke at forudsætte, at Laertes blev udtalt med a foran rt. 
Forandringen er snarere at forklare af Tanken paa den sent ags. 
Form 'tverd = oldn. -vardr. 

Til Side 260 Anmærkning. Sagnet om Chlodovech og 
Chrodechildis behandles ogsaa af Godefroid Kurth, Histoire poé- 
tique des Mérovingiens, Paris 1893, S. 225—251. 

Til Side 27 5. Frånmarr jarl kan være en Omtydning af et 
3igs.fræmære eorl, som har været en Oversættelse af virum inlus- 
tretn hos Gregor af Tours. 

Til Side 277 L. 19. »erklære« læs »erklæret«. 

Til Side 288. Binz i Sievers Beitr. XX, 222 f. søger af 
Stedsnavne at gjøre det sandsynhgt, at Angelsakserne har kjendt 



345 

ea mythisk Person Hod. Men intet taler for, at Angelsakserne af 
denne Person har havt den samme Opfatning, som Balladen af 
>auld carl Hood«. 

Til Side 313. Naar Navnet Helge Hjorvardssøn ikke har 
tilhørt en historisk Person, er det sandsynligt, at en Digter har 
optaget fra Skjoldungeætten Hjprvardr som Navn paa Faderen 
baade af Hensyn til Allitterationen (jfr. Helgi Hundingshani^ Helgi 
Haddingjaskati) og paa Grund af Navnets etymologiske Betydning 
»Sværdvogter«, da Sagnene om Helge Hundingsbane, Helge Hjor- 
vardssøn, Sigmund og Sigurd alle fortæller om, at Helten, som 
skal begynde sin Virksomhed, faar et Sværd som Gave. 



REGISTRE!). 

I. SPROGLIGT REGISTER«). 



Ord- og Na 

åburd (færøisk) 23B. 

Ål/r 312. 

ålmr 17. 28-30. 

alvitr 18. 33. 

Åtiart\ Onarr 98. 

anffv 83. 85. 

Arasteinn 70. 124. 

Are-, Ari' (frankisk) 273 f. 

årr 30. 

åtfrekr 214. 

Atli 240 f. 

Audr m. 97. 

baldr 316 f. 

barr hugins 8. 54. 

-ft/pr^r skifter med -borg 127. 

bldmærr 61. 

blodormr 298. 

blodrekinn 31. 

*blédrecen (ags.) 31. 

Bragafull, bragarfull 124. 344. 

Bragalundr 13. 124. 344. 

Brålundr 13. 103 f. 



vne-Register, 

Brandey 124. 

Brdvpllr 124. 

^r/^^«^ (/yr vina brjoati) 18. 

brjota borg {borgir) 81 f. 

Brunnvågar 124. 

budhmgr 81. 301 f. 

6pdyi 46. 

Carpre, Cairbre (irsk) 46 f. 
Chapalu (gi. fransk) 47. 
conjlngi (irsk) 43 f. 

dagsbrun 214. 
-dews (frankisk) 273 f. 
rifs 118 f. 
dolgspor 120. 

eOii 107 f. 155. 
eisandi 70. 
Æ;^.se (mht.) 231. 
Eskeberg (dansk) 143. 

/d^a 229. 
Fennsidfr 13 f. 16. 



28. 



1) De tilføiede med Antiqva trykte Tal betegne Sidetal i dette 
Skrift. 

2) Oldnorske Ord er ikke særlig betegnede. 



347 



fjprdr 249. 

fjgrsungr 108 f. 155. 187. 

Fjpturlundr 212. 

fljod 6. 300 f. 

folkvitr 18. 

Frånmarr 275. 

freåmære^ fræmære (ags.) 275. 

Frékasteinn 86. 124. 302. 

gallojnir, gallopnir 110. 

"^geitir 116. 

gjeiteherre (nynorsk Dial.) 116. 

Glasislundr 107. 281 f. 290. 302. 

Gnipalundr 14 f. 

gop (nynorsk Dial.) 111. 

gop (irsk) 110 f. 

gopi (nyisl.) 111. 

Granmarr 145 f. 156 f. 

grimmudigr 157 f. 

gunnfani 43 f. 

Qusi, Gusir 322. 326. 

^cer 7. 

Hatafjgrdr 248 f. 
jBrtfi 226. 242. 249. 
^af?'m 60 f. 343. 
Headobeardan (ags.) 151—163. 
hebanwang (oldsaks.) 31 f. 
Hedinsey 130 f. 182. 189. 315. 
hégeitill, heggeitill (oldn.), Iiikkjel 

(nynorsk Dial.) 344. 
héla 214. 
hermegir 118. , 
Hesca (hos Saxo) 143. 
himinvangar 31 f. 128. 
hjålmr 112. 
hjålmvitr 18. 
B/pr- og figr- skifte 137. 
Elébjprg 127. 213. 
iZ/eV 142 f. 
Hlésey 127. 142. 
Hlpdvardr 236 f. 344. 
Hniflungar 20 f. 27. 
/loc^c^ 31. 
Aran (ags.) 43. 



hrembraut 42. 
hreinn 42 f. 
Hrimgerdr 237 f. 
Eringstadir 125 f. 189. 
Hringatpd 127. 
Humlungr 251 f. 
Rundhigas (ags.) 91. 169. 
Ewiidingr 91. X68— 173. 
Eundland 170 f. 
Eymlingr 251 f. 
Epdbroddr 46. 137 f . 144. 

152-158. 181. 
hpggunott, hpkunott 129. 
ÆTpi^i, ^ø^^t = fiei^i 321—338, 

særlig 326. 
/ipss 113. 

id af ags. ^i^? 281. 
iiwa 329. 
Imd 17. 
innfjålgt 119. 
Isww^r 143 f. 189. 
itrborinn 28-30. 298. 
itrlaukr 23-25. Jfr. iac. 
jadarr 120. 
Jordan 106 f. 212. 
jpfurr 102. 

Eattar sonr^ Kpttr 46—48. 
fejosa 182. 

låc (ags. og oldn.) 23-25. 89. 

laukr 24 f. 

Logafjpll 124. 

lopthjålmr 112. 

iwwdr 13. 103 f. 212. 282. 

Magnus (norsk og svensk) = 

Karl den store 275. 
Mearchealf (ags.) 171. 
Méhiir 65. 110. 
mengi 35. 

mist^ mistig (ags.^i 27. 
mistar marr 26 — 28. 
Méinsheitnar 135 f. 189. 



348 



i 

il 



mor (ags.) 27. 
Munarheimr 302. 
muncend (irsk) 45. 
munt<d 83. 
Mylnir 65. 
Myrkvidr 65. 
jfliø^i (dansk) 135 f. 

Naaren (nynorsk Ønavn) 97. 
Nar i, Nar vi, Neri, *Nqrr (Dat. 

Nprvi) 9H-99. 
neinn 83. 
nirjill 97. 
niuti(f 246 f. 

Njerve (nynorsk Gaardnavn) 97. 
Nyrvi 97. 
Nørvasund 97. 

o'^w^ o^nar Ijomi 18 f. 
dnarr. Se ^nrtrr. 
dnci«» 47. 
(^r 83. 

Hscarcarla (irsk) 51. 

ra/fAi 115. 
jB«?j 41 f. 343. 
rauht, rennirankn 34 f. 
reini 243. 
re/cinn 34. 

Bibold (dansk) 289. 316 f. 
régapaldr 316 f. 
Bogheimr 312. 315 f. 
rdw (irsk) 42 f. 
ræsir 33 f. 343. 
Ep^ulsfjpll , i2p(^u/«v€Wir 290. 
302. 317. 

Sabene (mht.) 73. 167. 
Saedeleuba (frankisk) 264. 
Sågunes 69 f. 
salgofnir 109—111. 
sdrvitr 18. 
aåttir saman 154. 
Sciggire (irsk) 51. 



Sca/oia (ags.) 73. 167 f. 

Sefafjpll 124 f. 302. 

Sevill 166 f. 

siblanga (irsk) 44. 

aicoZ (ags.) 128. 

SldrCit (mht.) 251. 

81^-, «i^r- 111. 

Sigarsvellir 126. 189. 311. 

Sigminne (mht.) 176. 

Sigrjtjod 300 f. 

6'i^Winn 252. 255. 

St^rwn 176. 

sigrpjod 111 f. 

8tik2in^ 128 f 

sikulgjor^, svikulgjprd 128. 

simul 248. 

Sinr/oft 251. 300. 

siomlach (gaelisk) 248. 

skeggjar 61. 

Skid 237. 

skjpldungr 128. 

Snæfjpll 104. 126. 

5o^a (irsk) 51. 

So^n 62 f. 

Sd(/j*p?/ 104. 126. 

Sélheimar 64 f. 70. 

Sortadbud (irsk) 51. 

Sparinshei^r 63 f. 133 f. 

Stafnsnes 124. 

StarkalSr, Stprko^r 157—169. 

Styrkleifar 124. 

Sudiam (irsk) 50. 

aw^^^a 51. 

5r^/?itr 263. 

Svanhvit 266. 

Svarinshaugr 15. 133 f. 148. 

*Svarthpfub 51. 

Svrtva 266 f. 

Svåvaland 259. 263. 266 f. 

svimuZ 248. 

Sæmorn 282. 312. 

Særeidr 251. 

frCrir? ^mdr 337. 



349 



lilfidi 86. 
ulfr 87. 
Unavågar 124. 

valhygg 118. 

valkyrja 179 f. 

valninar 200. 

Vandilsvé 205. 

Varinseyy Varinsfjprdr^ Varins- 

mk 132. 134 f. 242. 
Veklingar 129. 
Fes^arr 196. 
*ioier8ing (ags.) 108 f. 
Vigdalir 206. 
vigrodi 119 f. 
vigspjpll 200. 



vindhjålmr 112. 
woelcyrigean (ags.) 178. 

Ylfingar 84-87. 164-166. 313f. 
Yn^vi 127. 

f o«ey 243. 
pdrsnes 70. 
prima 21. 
jjvari 246. 
^^rnt 112. 

Æ^ir 141—144. 146. 189. 

(>/n 19. 

Orvasund 131. 189. 



Sprogforhold. 



(^ af fremmed * 236 f. 
(^ i Skifte med r 46. 
d tilføiet i Laaaord 237. 
fn i Skifte med pn 110 f. 
AZ af fremmed I 236. 
/fc af gg 128 f. 344. 
p Sif hh 128 f. 
M-Omlyd af å 24 f. 
V tilføiet i Laaaord 237. 
p og foran Z af e 326 f. 



343. 



Angelsaksiske Ord i Oldnorsk 
24-28. 30—35. 106—109. 212. 
261. 276. 280 f. Jfr. 118-120. 

Danske Stedsnavne i Helge- 
digtene 125-127. 

Engelske Stedsnavne i andet 



Digt om Helge Hundingsbane? 

206. 
Irsk Ord i Oldnorsk 110 f. 
Kortformer af Navne 226. 324. 
Norske Stedsnavne IHelgedigtene 

62 f. 69 f. 243. 
Omtydning, især af fremmede 

Navne 46. 62—66. 80f. 96—99. 

136 f. 163. 171. 236 f. 241. 261. 

263-266. 273-276. 278 f. 286. 

294. 311 f. 314-317. 327 f 

337. 
Ord paa -nir 110. 
Oversættelse af fremmede Navne 

46 f. 91. 96 f. 98. 103 f. 131 f. 

156 f. 281 f. 288. 
Reflexivform af Verbet 9. 83. 



350 



II. LITTERÆRT REGISTER. 



Eddadi 

Atlakvida 13, 27. i 

Atlamål 80, 122. 
Fåfnismål 7 og 42. 18. 80, 320. 
Grimnismål 29, 8*y, 50. 15 f. 

Digtets Hjem 22. 
Gudriinarhvpt 12, 20. 18, 19, 

205 f . 
Gudruaarkviåa II 16, 129. 
Helgakvic^a Hjprvardssoaar 1, 

264. 281 f. 305. 

1-n, 250-265. 268-283. 

2, 281. 

4, 282. 

5, 282. 

6, 315-317. 

7, 303. 

9, 299 f. 317. 319 f. 
12^80, 220-250. 

18, 245. 

19, 233-238. 
25, 229. 243. 324. 

28, 246 f 

29, 226. 
5i, 311. 317. 
32, 6. 309. 
35, 6. 

56—45, 267 f. 
58, 286. 

40, 284 f. 

41, 285. 
4<2, 285. 302. 
43, 316 f. 

Helgakvida Hundingsbana 1 
i, 14. 21. 80 f. 103 f. 
2, 81. 95 f. 
5, 20. 81 f. 



gte»). 

4, 82. 96-99. 191. 317. 
o. 19. 82—84. 

6, 81-85. 87 f. 

7, 21, 23-26. 82. 88 f. 104. 

8, 24. 31 f. 60 f. 89. 104. 
125-127. 195. 298. 343. 

9, 17. 28-31. 90 f. 298. 

10, 8. 90 f. 172. 

12, 9 f. 

13, 86. 92. 124. 195. 

14, 15 f. 21. 70. 124. 

15, 31 f. 179 f. 

16, 9. 17. 86. 

17, 9, 

18, 46-48. 

20, 143 f. 

21, 18-20. 40. 44 f. 52. 59. 

22, 20. 59 f. 130 f. 182. 
28. 7. 45 f. 68. 137. 

24, 43. 45 f. 61. 131. 

25, 60 f. 

26, 43. 61. 132. 134 f. 
^7, 41. 61 f. 68. 196. 

28. 16. 41. 

29, 41. 

80, 7. 41 f. 

8L 61. 133 f. 193. 

82, 21. 44. 

84, 133. 

86, 14. 21. 

57, 16. 132. 

88, 14 f. 54 f. 180. 

39, 13 f. 16. 69 f. 

40, 13-16. 70. 

41, 196. 
45, 248. 



^) De med Cursiv skrevne Tal betegne Stropher efter S. Bugges 
Udgave. 



351 



43, 17. 

44, 197. 

45, 20. 187 f. 

46, 7. 17. 135 f. 187 f. 

47, 26-28. 64 f. 70. 

48, 20 f. 27. 

49, 115. 

50, 9. 15. 21. tiO. 62 f. 68. 

51, 6. 10. 63-66. 133. 195. 

52, 138. 195. 

53, 6. 11. 

54, 6. 8. 18. 25. 32 f. 35 f. 
54. 66 f. 86. 177. 179. 

55, 9 f. 19 f. 141 f. 

56, 19 f. 67. 
Helgakvida Hundingsbana II 

1, 87. 

5-13, 13. 148. 197—202. 

6, 173. 

8, 13. 173. 198. 

12, 7 f. 

14—18, 178. 182-184. 200 f. 

16, 284. 

i8, 284. 

iP, 8. 119 f. 148. 

19-24, 184. 187 f. 

20, 8 f. 107—109. 139 f. 
154—156. 

21, 139 f. 154—156. 

22, 116 f. 188. 
23-24, 188 f. 
25—51, 201—218. 

27, 127. 157 f. 

28, 106 f. 

29, 181 f. 201 f. 
30-33, 148. 204 f. 

54. 121. 

55, 205. 

37, 117. 

38, 112—115. 206. 

39, 169—171. 

40, 148. 
^44, 9. 



45, 119. 807. 

49, ) 09- 112. 208. 
Hyndlujor^ 2 og 37, 17. 
Reginsmål 14, 19. Digtets Hjem 

22. 
Rigs^llla 13, 17. 
Vplundarkvida 1, 17 f. ^, 319. 

Digtets Hjem 22. 
Vpluspå 1. 14, 40, 44, 13-15. 

Digtets Hjem 23. 
f rymskvida 23, 282. 
Eddasamlingen 59. 340 f. 



Arinbjarnarkvida 129. 
Arnorr jarlaskåld 8 f. 
Braavallaslaget (Digt om 6.) 

137 f. 
Buadråpa 9. 
Bplverkr Arnorsson 7. 
Eiriksmål 121. 
Flateyjarbok 138. 173. 
Fornyrdadråpa 6 f. 
Gisl Illugason 7. 
Guthormr sindri 10. 
Håkonarm ål 10 f. 
Halli skåld 7. 
Håsteinn 9. 

håttalykill Rpgnvalds jarls 5 f. 
Hrélfs saga kraka 168. 
Ivarr Ingimundarson 7. 
Målshåttakvæ(^i. Se Forny rda- 

dråpa. 
Sprla ^ått^ 308 f. 
Tmdr Hallkelsson 337 f. 
Viga-Gliimr 9. 
Vplsunga saga 121. 
|)idriks saga 254—260. 263 f. 

276. 278 f. 
J>j6d61fr Arnorsson 7 f. 
f érarinn forolfsson 9. 
férsdråpa 11. 



352 



Saxo Grammaticas (anført efter 
Mullers Udg.) 
lib. 1 p. 26-32, 147—149. 
lib. II p. 68—72, 318-323. 
lib. II p. 80 sqq., 139—145. 

149 f. 152. 172 f. 
lib. III p. 116 8q. 321-336. 
lib. III p. 122, 310. 
lib. III p. 131 310. 
lib. V p. 200 sqq. 196-200. 
lib. V p. 232, 237, 45. 60. 
lib. V p. 238. 182 f. 
lib. VIII p. 406, 157-159. 



Ballade om Fæstemanden i Gra- 
ven 206-211. 
Ballade om Gralver 73. 
Ballade om Herr Hjelmer 

295-297. 
Ballade om Hugaball 77. 
Ballade om Raadengaard og 

Ørnen 268-280. 
Ballade om Ravengaard og Me- 

mering 271. 
Ballade om Ribold og Guldborg 

283-295. 
Beowulf-Digtet 151—163. 
Cormacs Fødsel (irsk Fortælling 

om C.) 74—94. 
Dåres Phrygius 57. 68. 183. 
Dictys Cretensis 183. 
Fredegar 261 f. 
Gregor af Tours 260 f. 275-278. 

280. 
Hyginus 95. 102. 210. 275. 
Liber historiae Francorum 262. 
Liber Hymnorum 244. 
Mythographi Vaticani 209. 211. 

243. 
Myth. Vatic. II 167, 240 f. 
Myth. Vatic. II 169, 234. 244. 

249. 
Parise la duchesse 73 ff. 



Ross na Rig (Irsk Fortælling om 
Slaget ved R.) 37—55. 

Trojas Ødelæggelse (Irsk For- 
tælling om T.) 56—68. 183. 

Widsid 73. 163. 171. 

Wolfdietrich (tyske Digte om W.) 
70-94. 227-233. 238 f. 



Angelsaksiske na tabte Helte- 
digte og Heltesagn 25. 32. 74. 
77-92. 151-158. 166—168. 
171 f. 176. 227—233. 260- 
283. 295. 306 f. 339 f. 

Ballader 215. 

Danske nu tabte Heltedigte og 
Heltesagn 94. 140—144. 150. 
153-156. 169. 182 f. 187. 189. 
213-216. 268-280. 288—290. 
295—297. 313—317. 

Digtform med Stropher og Prosa 
216 f. 298. 

Eddadigte kj endte blandt Nord- 
boerne i England 22 f. 286— 
290. 294. 296 f. 

Enderim 195. 

Helgedigtene kjendte paa Island 
7-10. 

Helgedigtene kjendte paa Orkn- 
øerne 5 — 7. 10. 

irsk Indflydelse paa det norrøne 
poetiske Udtryk 29. 36 f. 40— 
48. 54. 59. 67. 109-111. 
194 f. 246 f. 

Kenninger og poetiske Udtryk 
194 f. 

for Blod 9. 

Bue 17. 337. 
Bølge 41. 61. 
Guld 18 f. 
Hav 61. 

Hjærte 5 f. 11. 
Jord 28. 
Kamp 6. 9. 21. 



353 



Kampmø 18. 83. I 

Konge 8. 33. 36 f. 81. 128. 
Lig 8. 35 f. 54. 86. 
Luft og Himmel 31 f. 112. 
Mand,Helt 7. 15f. 28-30. 316f. 



Skib 7. 9. 
Skjold 337. 
Sværd 298. 337 f. 
Ulv 6. 86. 



III. SAGREGISTER. 



Sagnhistoriens og D 

Alof 264. 280. 

Alv den gamle 138. 

A radius, Aridius 273-279. 

Atalante 102. 

Atlas sammenblandet med Atle 

240 f. 306. 
Atle 256-264. 264. 268—277. 

280 f. 323 f. 
Attila 256-260. 276-281. 
Blindr inn bplvisi, Bolvisus lumi- 

nibus captus 287 f. 
Borghildr 80 f. 
Charybdis 244 f. 249. 
Ghlodomer 265-269. 
Chlodovech 260—265. 
Cormac 74-94. 
Cuchulinn 199. 248. 
Didrik af Bern 73. 
Earl Brand 286. 
Elle (the Ghild-of E.) 286. 
Eylimi 307. 311 f. 
Gralver, Granuol 73. 87. 
Gram 147—149. 
Hallfred 310. 
Havfruer 220-250. 
He(Mnn 181—184. 308-310. 315. 

325. 
Helge Halvdanssøn i Forhold til 

Helge Hundingsbane 5 f. 139— 

144. 149 -lS7. 165—168. 188 f. 



igtningens Personer*). 

Helge Hjorvardssøn 218-338. 

345. 
Helge Hundingsbane 1—218. 
Helge hvasse 5 f. 314. 
Helge Thoras Brudgom 321— 338. 
Heoroweard 313 f. 
Hirdir 278 f. 

Hjprleifr (Herleifr) 45. 137. 191. 
Hjprvardr Helges Fader, 313f.345. 
Hjprvardr Ylfiagr 145. 313 f. 
Hognel45f. 163. 181-184. 204. 

316. 
Hood (auld carl H.) 287 f. 344. 
Hotherus 144. 309 f. 324 f. 
Hrédmarr 265 f. 
Hrékr 140. 180 f. 
Hugdietrich 70 f. 251 f. 265. 
Hplgi Fader til Thorgerd Holge- 

brud 321-338. 
Hpttr 288. 
Idmundr 280 f. 
Irpa 328-336. 
Irske Kampgudinder (Kampfurier) 

66 f. 177 f. 248. 327-332. 
Kalypso 230 f. 239. 
Kirke 231-233. 239 f. 245. 
Laertes 236-238. 
Meleager 95-103. 210 f. 
Mundi? se Idmundr. 
Norner 95-102. 



*) Mange af de i Ordregistret optagne Navne kunde ogsaa have 
været opførte her. 

S. Bugge: Helge-Digtene. 23 



354 



Odin 64 f. 169 f. 203. 207. 

211 f. 287 f. 
Odysseus 230-233. 236—238. 
Ogier 100. 
Pareer 98-101. 
Protesilaus 209-211. 
Raadengaard (Rodingeir) 268— 

273. 280. 
Ring 138 f. 
Sabinianus 167. 
Sigar 302 f. 311. 
Sigmund 90. 174 264 f. 
Skylla 234-238. 244 f. 249. 
Starkad 153 f. 157-169. 
Svaava 302-304. 
Svanhvit 319. 



Theoderik (den frankiske) 70 — 

73. 265-267. 304-306. 
Theoderik (den østgotiske) 71 — 

73. 84. 87. 238 f. 304-306. 
Thora 321-336. 
Ulixes. Se Odysseus. 
Valkyrjer, Kampmøer, Seiermøer 

6. 10. 14 f. 18. 33. 54. 66 f. 

80 f. 92. 174-184. 186. 200— 

206. 214. 218 f. 240. 245-247. 

266 f. 284. 302 f.* 
Walter og Hildegund 290-295. 
Wolfdietrich 70—94. 176. 227— 

233. 238—240. 252. 265. 
•porgerdr Hplgabriidr 321—338. 



Sagn samt Sagnenes 

Åaringer (gode Å. under gode 

Konger) 88 f. 104. 
Elskov vækkes, før den elskede 

er seet 178. 182 f. 
Eponymer 132-135. 138f. 141- 

144. 146. 153. 157-159. 263. 

315. 321-335. 
Finner 325. 333 f. 
Fiskes Ætlinger 109. 
Forstening af Trolde 222. 235 f. 
Frankiske Sagn 70-94. 166— 

168. 176. 204-206. 227— 

233. 250-283. 339 f. 
Frodefreden 92. 
Fugle forudsige en Helts Skjæbne 

88. 
Gjedehyrder 116 f. 
Gjenfødelse 305 f. 
guldhornede Kjøer 282. 
Hanen i Valhal 109-11. 208. 
Hasselkjæp 116 f. 
Hjadninge-Sagnet 145. 163. 181— 

183. 204. 307-310. 315. 
Hjorten i norrøn Digtning 112 — 

115. 



og Digtenes Motiver. 

Jorden skjælver under Ryttere 

26 f. 
Kosmogoniske Sagn 97 f. 
Mørke Taler og Ordspil 198— 

200. 
Ormesværd 298-300. 
Raadyr 113-115. 
Stedsnavne (fantastiske og poeti- 
ske S.) 31 f. 103 f. 107. 123- 

126. 281 f. 290. 302. 
Straaieglans af væbnede Ryttere 

179. 
Svinehyrder 117 f. 
Taarer (blodige T.) 119. 207 f. 
Torden og Storm ved en Helts 

Fødsel 80. 
Tre Niere 246 f. 
Troldtaage 320 f. 
Træ (Helten sammenlignes med 

et T.) 28 f. 316 f. 
Trælle i Valhal 169 f. 
Ulv (Helten sammenlignes med 

en U.) 117. 
Ulve i Sagnet 72-79. 84-87. 

242. 248. 302. 



355 



Ungdomslandet (et jordisk Para- 
dis) 289 f. 

Valhal 169 f. 203. 207-209. 212. 

Volsungesagn i Forbindelse med 
Helge Hundingsbane 173 f. 
204-206. 306. 



Volsungesagn i Forbindelse med 
Hjorvard og hans Søn Helge 
252. 306 f. 

Volsuugesagnenes Vandring 339 f. 

Ørne 268-278. 



Forskjelligt. 



Clontarf-Slaget 49-55. 
Eruler 160-163. 
Haakon Jarl 321-338. 
Kirkedør fra Valtjovsstad 73. 
Knut den mægtige 190 f. 



Kristendom 22 f. 54 f. 106 f. 172. 

182. 212 f. 277 f. 283. 
Langbarder 160—163. 
Olav Kvaran 55. 213. 
Sigurd Lodverssøn Jarl 50 f. 
Stade ved Elben 172 f. 



Færdig fra Trykkeriet den 22. Juli 1896. 



23* 



rj- 










3 bios 015 SbS bSO 



■*•: '^. " «. 



PT 
7235 
.B6 

V.2 









-4 


DATE DUE 


^f>MlH^i 


mi 














sPHm 


^^84 












































































1 



'J^'- 2 i3?5 



"N